See you at the afterparty - One Direction

Og igen kan resuméet ikke være her fordi der er for mange tegn... Typisk! Så nu må i altså se resuméet i kapiteloversigten :-P

21Likes
20Kommentarer
2136Visninger
AA

6. Pink - All in!

 

Jeg ved godt det var mig der startede det her, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg forventet at det ville være sådan. Hvor var mine ’5 minutes of fame”? Selvfølgelig vidste jeg godt at de alle ikke ville være sådan helt; WOW – agtige, men stadig. Jeg forventede lidt mere end det. Og det var ikke fordi det ikke var fedt. Åh jo den første time var fantastisk. Men så skulle der absolut være nogen der skulle sætte spørgsmålstegn ved min aften med Styles, og så havde det hele krakeleret.

Så da klokken ringede ud, kom jeg vidst til at skubbe til at par kroppe, i min kamp om at komme ud, men jeg havde brug for noget frisk luft. Jeg havde brug for at tænke…

 

”Amelia, undskyld jeg vidste altså slet ikke det ville være sådan,” Sagde Freya for selvfølgelig havde hun forsøgt at følge efter mig, for hvad har man ellers sin bedste veninde til?

 

”Det gør ikke noget Freya, jeg er bare…” Jeg kunne ikke rigtig få ordene ud, for hvad var jeg egentligt? Sur, vred, trist? Jeg mener jeg kunne måske have regnet ud at jeg ikke ville blive den nye dronning, men alligevel havde jeg, forventet at der måske ville være lidt flere misundelige blikke. I stedet fik jeg bare en masse vrede øjne. Og nu troede alle jeg løj.

 

Det gjorde jeg måske også, men ikke sådan. Jeg havde jo mødt Harry Styles, og han havde været interesseret. Men sandheden var jo bare at vi ikke havde haft en lang og passioneret nat, sådan som folk havde hørt.

 

”Jeg havde virkelig troet de ville være helt anderledes end de var. De virkede så interesseret i morges. Og så er der jo de der direktionaters.”

 

”Directioners, Freya, directioners.” Rettede jeg hende.

 

”Whatever! Hvis jeg var… sådan en, så ville jeg da være vildt interesseret i dig, fordi du ligesom kunne åbne nogle døre. De er bare er nogle idioter alle sammen, der skal se det på skrift før de tror på det!”

 

Vi var gået væk fra skolen, og var på vej hjem, da jeg pludselig stoppede.
”På skrift.” Mumlede jeg, mens Freya stoppede lidt længere fremme.

 

Vi stod der i den milde eftermiddagssol, mens en plan langsomt formede sig i mit hoved.

”Freya du er for genial!” udbrød jeg.

 

Hun kiggede på mig med store øjne, og jeg forstod hende godt. Jeg havde lige stået og rettet hende, og nu stod jeg og sagde hun var genial.

Jeg gik hen til hende, tog hende i hænderne og kiggede hende i øjnene.

”Freya, find ud af hvor Styles er i aften, og så skal vi to ud og shoppe.” Sagde jeg med et skævt smil.

 

”Hvorfo…” Begyndte hun, men jeg afbrød. ”Ingen spørgsmål Freya, bare find ud af det for mig, okay?”

 

Hun nikkede stille, og jeg vidste det: Den gamle Amelia var tilbage!

 

                                                                 .***

”Så BBC radio 1 holder afterparty, efter de har lavet et interview, og der skulle de smækre One Direction eftersigende være,” læste Freya højt, mens hun sad i en af stolene, og ventede på mig vælge noget tøj.

 

BBC radio 1, er et kendt radio program, og i denne uge havde de fået besøg af One Direction, ikke noget stort, da Nick Grimshaw er ven med drengene, men alligevel havde de besluttet sig for at holde en fest bagefter. Jeg gætter det er en kendis ting.

 

”Så vi skal bare finde en måde at komme ind, og så er Styles din.” Forsatte Freya.

 

Det lyder egentlig meget nemt, specielt når mig og Freya er så vant til at snige os ind til fester, jeg mener jeg har ikke tal på de gange vi har gjort det, men med BBC 1 er det noget andet. Det er noget stort, alle de andre fester vi har sneget os ind til har været… jo bevares store, men ikke som det her. Det har altid været nogle rige mennesker, der har holdt nogle fester, og inviteret nogle kendte for at vifte lidt med pengene og fortælle alle hvor rige de er, men BBC 1. Det ville blive noget nyt.

 

”Er du stadig med på ideen, Amelia?” Jeg stod og kiggede de mange kjoler igennem, der hang i butikken. Gloria hed den. Sikke et forfærdeligt navn.


”Amelia?” Jeg stoppede og kiggede på Freya, som sad med hendes IPad i skødet og kiggede på mig med et løftet øjenbryn. ”Mmh, nå ja selvfølgelig.”

 

Hun nikkede anerkendende, og rullede videre ned ad sin IPad.


”Hvad skal du have på?” spurgte hun pludselig, uden at løfte hovedet fra hvad hun end havde gang i. Jeg vendte mig mod hende, og sukkede. Butikken var stor og lys, med kjoler hængene på alle tre vægge. På 4 væg, var der store vinduer med mannequin dukker, der alle havde noget lækkert tøj på.

 

Jeg drejede mig rundt igen, og begyndte at kigge på en lang blå kjole, med pufærmer. Ad!

”Jeg tænkte noget med farver. Måske noget neon?”

 

”Pink.” Jeg drejede mig rundt og kiggede på hende med smalle øjne. Hun trak bare på skuldrene. ”Hvad? Jeg lavede lidt research!” Jeg begyndte at grine, hun var virkelig for fantastisk.

 

”Godt så, Pink bliver det.” Sagde jeg stille og gik så i gang med at lede efter noget pink.

 

                                                                 ***

 

Vi stod uden foran en klub, hvor Freya havde fundet ud af at festen skulle holdes. Der var en masse mennesker, og forfærdeligt mange paparazzier. Paparazzier kunne både være gode og dårlige, fordi hvis det lykkedes os at komme ind, ville det give en masse omtale, men blev vi nægtet indgang, ville det også give en masse omtale… Bare ikke den vi søger efter.

 

Jeg tog en dyb indånding, og kiggede på Freya, som stod og bed i sine negle.

 

”Okay, er vi parat?” Jeg prøvede ikke at ryste, men hver eneste gang vi prøvede at snige os ind til fester, blev jeg nervøs. Det var en del af det fede. Den nervøse følelse man får inden, og så den sejr, man får bagefter, når det rent faktisk lykkedes. Jeg håbede bare at jeg ville komme til at føle sejr i aften.

 

Planen var enkel, og jeg vidste at havde det været alle andre klubber ville det blive næsten for let, men nu var jeg pludselig ikke så sikker. Og som vi kom nærmere kunne jeg mærke knuden i min mave begynde at blive større. Åbenbart var vi ikke de eneste der havde fundet ud af at One Direction ville være her i aften. Vi trådte op på det blå tæppe, der var lagt frem i anledningen, og blev mødt af ubeskriveligt mange blitz. Jeg prøvede bare at smile så godt jeg kunne, og lave alle de poseringer, mig og Freya havde øvet os på derhjemme, mens jeg vidste min nye kjole frem. Jeg havde skiftet strategi i aften, fordi, som regel vil jeg vælge noget lidt smartere, måske lidt mere moderne. Men eftersom det ikke var den største og vildeste fest, havde jeg besluttet mig for at tage noget enklere på. En pink stropløs kjole, med et enkelt guldbånd hen over maven. Den var flot, men den var ikke fantastisk. Men i aften havde jeg besluttet mig at spille uskyldig. Så kunne jeg lade Harry være mand i aften, det er jeg sikker på han ville elske.

 

”Ms?”

”Yorks. Ms. Yorks.” skyndte jeg mig at sige, mens jeg slog håret over til den ene side, og sendte paparazzierne mit sødeste smil. Jeg tog Freya i hånden, og gik op til dørmanden, mens de næste gæster ankom. Hurtigt tjekkede jeg dørmanden ud, og kiggede på Freya, mens jeg rystede på hovedet. Heldigvis forstod hun: Ingen bryster i dag.

 

”Godaften, hvad kan jeg hjælpe med?” Han var en høj mand i 40’erne, stor og bred, og virkede som om han hellere ville sidde hjemme i sin sofa med en cola, end at stå her og lege vagt.

 

Freya gik helt hen til ham, og kiggede ham i øjnene, mens hun sagde: ”Vi er med Harry Styles,” og da hun ikke fik noget svar, forsatte hun: ”Ja, du ved ham fra One Direction?”

 

”Jo tak, Ms. Jeg ved det godt.” Og endelig kiggede han ned på gæstelisten. Klokken var omkring de ni stykker. Vi havde brugt hele eftermiddagen på at shoppe og gøre os klar.

 

”Der står ingen gæster under Harry Styles.” Dørmanden, skiftede stilling på benene, og kiggede så lige ud i luften igen. Selvom vi selvfølgelig godt vidste det, så sank jeg alligevel en ekstra gang, inden Freya begyndte at snakke.

”Say what? Ej, det mener du seriøst ikke vel? Jeg slår den lille idiot ihjel, har jeg taget denne her kjole ud af skabet for ingen nytte? Er du klar over hvad denne her kjole koster?” Stadig ingen reaktion fra dørmanden, men han begyndte at kigge alle andre steder hen, end på os. Et godt tegn.

 

Freya forsatte: ”Mere end dit hus, så du har bare lige at tjekke igen, for jeg kan godt sige dig, at hvis du lyver, så bliver det værst for dig selv.” Hun sendte ham sit hårdeste blik, noget vi også havde øvet os meget på, fordi… Hvad skulle vi ellers lave?

 

Dørmanden sukkede og kiggede gæstelisten igennem en gang til og sagde så med ligeså tør stemme som sidst; ”Beklager de damer, der står ingen gæster under Harry Styles.”

 

Jeg tørrede mine hænder af i kjolen, og kiggede efter nogen, vi kunne kaste os over, og lade som om vi var vildt gode venner med, men der var ingen der stod alene.

Freya vendte sig mod mig, og sukkede. Jeg kunne se hun var frustreret, selvom vi egentlig kun var nået til fase 1.

 

”Jeg sværger jeg klipper hans krøller af. Han vil være krølle-løs i morgen, og prøv så at være verdenskendt popstjerne nu.” Jeg kunne se Freya var ved at flippe lidt for meget ud, og det kunne jeg ikke lade ske, så jeg knipsede to gange, for at sige hun skulle gå i gang med fase to: At lade som om man kender alle i hans familie.

 

”Seriøst jeg tager hjem til Anne, og så vil jeg fortælle hende hele historien. Hun vil forstå det. Og så får han endnu længere stuearrest end den gang med ’Matt Cardle og The Pussys’.”

 

Thank God, for Freya og hendes evne til at finde ud af alt muligt på ingen tid. Jeg kunne se at dørmanden var ved at miste respekten for os, men der var også noget ved hans ansigt, der gjorde at jeg gik videre til fase 3: Komme som den søde og uskyldige pige på sidelinjen og pludselig ændre hele billedet.

Også kendt som min fase.


”Søde, måske er det ikke Harrys skyld. Sagde han ikke han gentagende gange havde sagt at der kom to ekstra gæster?” Freya nikkede, og jeg gik videre. ”Og at man aldrig kunne regne med dem, fordi de altid ændre gæstelisterne?”

 

Dørmanden kiggede nu ned på gæstelisten igen, og jeg gjorde værket færdigt: ”Så måske er det ikke Harry vi skal skyde skylden på, men i virkeligheden BBC? Det er ikke første gang det her sker.”

 

Musikken kunne høres helt ude fra vejen, og jo flere ord der kom ud af min mund, jo mere længtes jeg efter at komme ind på dansegulvet. Jeg holdte nøje øje med dørmanden, og nu stod han og skiftede vægten hele tiden, mens hans halvfede tommelfinger trommede på ventelisten.

”Jo, og hvis det passer, så er det ikke Harrys røv der kommer på komedie, men så er det BBCs.”

 

”Eller med andre ord: Din!” Sluttede Freya, og dørmanden kiggede til siden, og løb så øjnene over gæstelisten for hvad der måtte være fjerde gang, før han sagde: ”I har ret, jeg undskylder meget, I står her. Har jeg ret I at, I er…?”

 

”Amelia Yorks og Freya Ealst,” skyndte jeg mig at sige.

 

”Minsandten også, velkommen de damer,” sagde han før han lukkede os ind.

 

Inden for var der fyldt med mennesker, og man kunne høre en masse musik. Gangen var stor, og førte hen til en balkon, hvor mig og Freya stillede os. På hver side første to store trapper ned til dansegulvet, og jeg vidste godt hvor vi var.

Barden Bella, en restaurant der blev lavet om til en klub ved særlige lejligheder. Jeg tillod mig selv at nyde den sejr det var, endelig at komme ind. Min plan havde virket, og det var ikke det hele. Der midt på dansegulvet stod ingen ringere end Harry Styles.  

___________________________________________________________________

A/N: Undskyld mange gange for ventetiden, vi har begge været ret pressede med skole og sådan. Men nu fik jeg endelig skrevet et kapitel, så jeg håber i kan lide det. Hendes tøj og tilbehør vil være i en kommentar! 
Håber i har det godt! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...