See you at the afterparty - One Direction

Og igen kan resuméet ikke være her fordi der er for mange tegn... Typisk!
Så nu må i altså se resuméet i kapiteloversigten :-P

21Likes
20Kommentarer
2190Visninger
AA

3. Fame

"Bund eller resten i håret!"
Jeg løftede glasset op til læberne, drak til, og slog det hårdt ned i bordet. Som forventet gik der et par sekunder mere inden jeg kunne høre Freyas glas mod bordet.
Hun kom med en fornærmet lyd, og kiggede så bedende på mig.
"Du har min tilladelse til at gå Freya James" sagde jeg højtideligt, og sendte hende et spidst smil. Hun nejede, og vendte om på sine høje stiletter, så jeg sad alene i baren.
Det var startet som en joke, at hun skulle have min tilladelse til alting, og siden da har det bare hængt ved. Måske fordi det altid får folk til at kigge en ekstra gang på os.

Der gik ikke lang tid før jeg spottede en lækker fyr, som jeg sendte et blink med øjet, mens jeg vinkede ham over til mig.
Da han endelig kom over til mig, efter at have skvattet over sig selv op til flere gange, blev jeg slemt skuffet.
Han var så fuld at han knap nok kunne holde sig oprejst. Jeg burde have set det på hans gang, men af en eller anden grund kunne jeg ikke få øjnene fra hans ansigt. Han var altså lækker!

Han stod helt op af mig, med munden ude foran mit øre og alligevel var han nødt til at råbe. Det beviste bare at der var gang i den. Eller at jeg var blevet godt døv...
Da jeg bed mærke i at han var så langt væk at han ikke engang kunne holde sit sjavl i munden, sende jeg ham væk med en håndbevægelse og vrængede med næsen.
Heldigvis kom min redningsmand, og tog den fulde fyrs plads.
"Du ser godt ud" sagde han, og smilede et charmerende smil som jeg hurtigt besvarede.
Jeg kiggede hurtigt ned af mig selv. Mine stiletter sad som limet fast til min fod, og lyste op i en Neon-blå farve som fik min hud til at se endnu mere solbrun ud.
Lidt over knæene (set fra skoene og op) begyndte min kjole at sidde stramt, og sådan fortsatte den hele vejen op, indtil den endte i en dyb udskæring. Foran var den ikke noget særligt - Selvom den havde en virkelig flot farve! Men så var der mit kønne ansigt at kigge på. Hvis den lækre fyr derimod så mig bagfra, ville en hver anden kjole jo have været kedelig, men denne her fangede helt sikkert opmærksomheden hos fyrene.
Hvis du starter med at forestille dig en kjole med bar ryg. Der gået en lang streg af stof, hele vejen ned af din rygrad, og ned til kjolens røv, hvis man kan sige det sådan. På tværs af den streg sætter der sig fire andre streger magen til - lige ved taljestykket.
Hvilken dreng bliver ikke fænget af det?
Jeg sendte fyren foran mig et flirtende smil, og pillede uskyldigt ved en af mine kastanjebrune krøller. I dagens anledning havde Freya insisteret på at hun ville lave mit hår, hvilket resulterede i at vi spildte halvanden time. Mig på at sidde i en stol og læse i et blad, mens Freya kæmpede med krøllejernet og hårnålene. Men jeg må indrømme at det er blevet flot. Måske var det lidelsens værd. Måske.
Freya og mig havde besluttet os for at det var på tide at komme ind i vores fest-rutiner igen. Efter flere ugers udmattende sommerferie, var vi kommet helt ud af takt, og nu havde vi indset at det var på tide at gøre noget ved det. Intet skal forhindre os i at feste så tit vi kan.
Hun går på andet år i gymnasiet ligesom mig. Samme klasse endda. Man skulle tro at når vi begge går på gymnasiet, så har vi ikke tid til at drikke hjernen ud hver uge. Men der tager i fejl. Det har vi nemlig! Og vi gør det. Hver fredag, lørdag og til tider søndag. Det er fedt. En helt anden måde at leve på godt nok, men det er den bedste kur mod alt. Dårlige karakterer, smerter, kærestesorger, listen er lang. Alt sammen kan skylles væk med farverige drinks.
I en alder af 17 kan det godt være svært at komme ind på de forskellige klubber - for almindelige mennesker! Men siden jeg er lidt ud over det sædvanlige, skal der aldrig det store løft i kjolen til, før dørmændende blinker til mig og lukker mig ind uden problemer. Næsten hver gang, for Freya bare direkte forbi dørmændende, og stiller sig hoverende ud på dansegulvet mens hun venter på at jeg får tilladelse til at komme ind. Hun er et helt år ældre end mig. Men alligevel drikker jeg bedre end hende...

Da jeg nipper en gang til min drink, ser jeg at fyren stadig sidder og kigger på mig. Betragter mig ned til mindste detalje. Og jeg hader det. Så derfor hopper jeg ned af barstolen, og går bestemt hen mod dansegulvet uden at skænke fyren et blik. Heldigvis løber han ikke efter mig. Han var sød nok, men han var kedlig.

Efter ti minutter på dansegulvet får jeg nok, og forsøger at finde Freya så vi kan komme videre.
Ligeså snart jeg har fundet hende, nikker hun sig enig i at der er kedeligt. De fyre som ikke er optaget, er for fulde til at fatte hvad der foregår omkring dem.
Så vi smutter ud af den vamle klub, og hører vores høje stiletter klirre på Londons fortov, mens vi leder efter et andet sted at feste.
Jeg stirrer lidt på Freya. Hun ser slet ikke værst ud.
Det er tydeligt at se at hun er lidt mere crazy end mig. Hun kan godt lide masser af farver mikset med hinanden. Derfor har hun også taget hendes elskede palietkjole på, som nærmest ligner et hav af nytårsraketter på én palet. Alligevel er der noget stilet over den. Det sorte tynde, gennemsigtige stof der sidder foroven gør der hele mere enkelt. Sammen med hendes sorte lakerede stiletter er looket perfekt.

Natten er mørk, og sender en dyster tåge ud over byen. I lyset fra gadelamperne er det tydeligt hvor mange partikler der flyver rundt i luften. Det er så fugtigt at man næsten skulle tro det regnede.
Jeg krydser mine arme, og forsøger ar varme mig selv lidt. Der er sikkert frostgrader. Det skulle ikke undre mig, for det er blevet koldt på meget kort tid i London, på trods af at vi kun er i Oktober måned.
Freya sender mig et blik, der tyder på at hun fryser lige så meget som mig. En kjole med bar ryg er måske ikke det bedste at rende rundt i midt om natten. Måske skulle vi bare tage hjem... Jeg drøfter tanken i mit hoved, og beslutter mig så for at blande Freya ind i det.
"Freya?" siger jeg lavt.
Da hun nikker fortsætter jeg.
"Måske skulle vi bare tage hjem..."
Da jeg kigger på hende for at læse hendes ansigtsudtryk opdager jeg at hun slet ikke kigger på mig. Hun er dybt optaget af noget andet.
"Freya?" prøver jeg igen.
Hun tysser bare på mig. Jeg vender irriteret mine øjne mod det der åbenbart betager hende så meget. Det eneste jeg kan få øje på er endnu en klub der forsøger at lokke kunder til, ved at have en rød løber foran indgangen.
Freya hiver mig ivrigt i armen og forsøger at trække min lette krop over til klubben. Jeg sætter hælene på mine sko ned i en rille i brustene, så hun bliver holdt tilbage i min arm.
"Amelia, kom nu! Skulle vi ikke feste?"
Jeg hæver det ene øjenbryn, og kigger dumt på hende.
"Vil du virkelig ind i den klub?"
"Hvorfor ikke? Ligner det måske ikke en fed klub?"
Jeg hæver mit andet øjenbryn.
"Freya, det er kun nedern klubber der ligger røde løbere ud. Det betyder at de er desperate efter kunder, som kan betale i dyre domme for deres rådne drinks!"
Hun sukker og begynder så at gå fra mig. I stedet for at sætte efter hende, råber jeg lidt højere så hun stadig kan høre mig.
"Kom nu Freya. Vi tager hjem. Der er alligevel ikke nogle kendte i byen i aften"
Da jeg nævner ordet 'kendte' stopper hun op og vender sig om.
"Jeg kan mærke det Amelia. I dag er vores dag. Det vrimler med kendte på den klub. De kan opfylde vores drømme. Vil du virkelig lade den chance gå til spilde?"
Et øjeblik står hun bare og stirrer vantro på mig. Så tilføjer hun en sidste replik, vender om, kigger på dørmanden og går ind i klubben.
Hendes sidste ord giver genlyd i mit hoved. Vil du virkelig lade den chance gå til spilde? Jeg vil i hvert fald ikke!
Så sukker jeg højlydt og går efter hende. Et eller andet sted har hun ret. Hvis jeg vil være kendt, må jeg kæmpe for det. Måske får jeg kun en chance, og hvis jeg misser den så er det slut. Så skal jeg afslutte gymnasiet, med karakterer som er til at smide ind i et bål og iagttage mens de brænder op. Jeg har ikke lyst til at brænde op, og det gør jeg hvis ikke jeg bliver til noget stort.

Dørmanden sender mig et sigende blik, og da jeg forsøger at gå ind, rækker han en hånd ud foran sig så jeg går direkte ind i den. Alkoholen spiller mig et puds, og jeg mærker verden banke i mine årer. Jeg snerrer af ham, slår til hans hånd så han forskrækket fjerner den, og går ind. Han fatter vist mit budskab, for der er ingen der følger efter mig.

Efter lang tids søgen finder jeg endelig Freya. Hun sidder oppe i baren og snakker med en okay pæn fyr som smiler og blinker hver gang hun åbner munden.
Da hun får øje på mig sender hun mig et hvad-sagde-jeg blik, og vender ryggen til fyren. Så spændende var han altså heller ikke...

"Amelia, jeg troede at du var taget hjem!", siger hun i et tydeligt forsøg på at joke.
Jeg trækker på skuldrene, og beslutter mig for at se om der virkelig vrimler med kendte herinde - indtil videre har der ikke været en eneste.

Musikken er så høj at jeg har svært ved at høre hvad det overhovedet er for en sang der spiller. Mennesker snakker i munden på hinanden så det ikke er til at få ørenlyd. Hvis der er nogle kendte herinde, så ville jeg godt nok blive overrasket.
Efter tyve minutter, opgiver jeg og sætter mig hen til baren hvor Freya sad før jeg forlod hende. Jeg sukker for tiende gang, og mærker pludselig hovedpinen trykke på.
Bartenderen genkender mig, og sender hurtigt en danskvand med citrus hen over disken. Jeg drikker ikke. Endnu en af mine hemmeligheder. Faktisk har jeg aldrig været fuld. Jeg bryder mig ikke om tanken om ikke at kunne kontrollere sine handlinger.
Til gengæld elsker jeg at kigge på fulde mennesker. Dem som er i deres eget lille univers, og overhovedet ikke registrerer hvad der sker omkring dem.

Jeg kigger ned på min danskvand, skruer låget af og stikker hånden frem mod bartenderen. Kort efter modtager jeg et sugerør, og stikker det ligegyldigt ned i flasken, hvorefter jeg begynder at suge. Boblerne popper i munden på mig, og forstærker den svage smag af sure citroner.
Et kort øjeblik sidder jeg bare og nyder smagen, og følelsen af bobler, da jeg hører en bekendt lyd ved min side. En sexet, hæs stemme der lyder som smør i mine ører.
"Gør det noget hvis jeg slår mig ned ved siden af dig?" hvisker han, og sætter sig på barstolen ved siden af mig, uden at fjerne blikket fra mig.
Jeg kigger op på ham. Jo, det er ham. Hans funklende grønne øjner blinker i mørket, og minder mig om hvem han er. Det er nu jeg har chancen. Freya havde ret.

Jeg kan blive berømt.

Han flytter sin hånd en centimeter, så den lander på mit tynde lår.

Han sidder der virkelig. Med hånden på mit lår. Ham som kan gøre min drøm til virkelighed.
Fucking har-
"Harry Styles" afbryder han mig, og rækker sin frie hånd mod mig.

Jeg må tage mig sammen for ikke at fnise. Hvem fanden tror han at han er?
Selvfølgelig ved jeg hvad hans navn er! Han er skiltet til min berømmelse.

Jeg er nød til at spille mine kort ordentligt. Det skal ikke gå galt. Ikke nu hvor jeg har den største chance i mit liv, for at få min sangkarriere sparket i gang.

Jeg blinker langsomt med øjnene, og åbner mine læber i et smil der er mindst ligeså forførende, som hans er charmerende.
Da jeg har trykket hans hånd, ligger jeg den oven på hans, og jeg ser straks det blik han har i øjnene. Jeg ved hvad han tænker på. Og jeg ved at han aldrig får det.
Men JEG ved til gengæld hvad jeg får.

Harry Styles, du har lige åbnet døren for mig, og kokken er kun lidt i 1...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...