Største Fan [1D] (14+) Opgivet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
Mai er 19 år, hun flytter fra Danmark for at starte på en frisk, og for at komme væk fra de dårlige minder hun har derfra. Hun er One Direction's største fan, så derfor vælger hun selvfølgelig at flytte til England.
Året er 2013, One Direction drengene er kun blevet lækrere, og lidt mere moden. Møder Mai nogensinde drengene? Hvad vil hun egentlig lige gøre, hvis hun gør? Og hvad er det faktisk Mai ønsker allermest omkring dem?

PS. Alle undtaget Zayn er single. Zayn er stadig lykkelig sammen med Perrie.


ADVARSEL: Visse sexuelle scener opstår i denne novelle, læses på eget ansvar!

18Likes
53Kommentarer
2583Visninger
AA

2. Stay cool!

 

Jeg undskylder allerede for kommende slåfejl, og lang trukkenthed!

 

Yes, det er endelig blevet år 2013 og jeg er færdig med min tjener uddannelse!
London Here I Come!

”Vi ses min skat” sagde min mor til mig, da hun krammede mig, før jeg skulle op i flyet på vej til London Airport fra Billund. Min far dukkede aldrig op, da han ingen penge havde til at komme. Men jeg fik da en sød SMS fra ham som der stod >Vi ses min datter. Jeg håber du får nogle fantastiske år i London. Kom hurtigt hjem og besøg os igen. Elsker dig. Din far.<
”Tak” var min eneste tanke. Hele mit liv har jeg villet forbi London et smut. Men efterhånden har jeg bare ville flytte derover, da alle folk siger det er så smukt, ting er billige, og selvfølgelig, One Direction bor stadig i London.

Jeg steg i flyet, fandt min plads, tog mit headset og gemte min håndbagage væk. Jeg tænkte på det fede liv jeg nu ville få. Jeg havde både arbejde på en restaurant, lejlighed, og arbejds/opholdstilladelse i 3 år. Det havde også taget mig 2 år for at få det hele på plads.
Jeg skulle bare væk fra Danmark, væk fra alle de dårlige minder jeg har fra førhen.

Hele mit liv har jeg været buttet/tyk. Lige fra da jeg kom ud af min mor har jeg været overvægtig. Vi kunne aldrig finde smukt tøj som kunne passe mig. Men det værste var da jeg kom i teenage årene. Der skal man jo altid være den populæreste med det fedeste tøj. Så da jeg endte med at kun ville gå i papfars pige, D&G tøj, fik jeg aldrig noget som passede mig særlig godt. Men det var populært. Da jeg så flyttede over til min mor, tog jeg 30 kilo på, på under 2 år! Jeg blev meget deprimeret, men lagde ikke så meget mærke til det da jeg spiste lykkepiller.
Da jeg så startede på tjener uddannelsen i Silkeborg, gik jeg rigtig meget, og fik pludselig lyst til at motionere en smule. Jeg begyndte at tabe mig meget. Midt i det hele, var jeg blevet erotisk buttet. Ikke buttet, men heller ikke tynd. Lige det perfekte synes jeg selv.

En dag valgte jeg, at jeg ville have langt hår igen. Mit hår er nu lysebrunt, lidt over skulderlangt. Jeg har grønne øjne, og jeg synes selv at jeg har nogle ret flotte ansigsttræk.

----------------------------------------------------

LONDON! Yes, nu er jeg her endelig! Jeg kiggede rundt på flyvepladsen før nogen fik jarget mig ind i en bus som kørte os til lufthavnen. Jeg gik udenfor, og så en masse taxa’er holde. Jeg satte mig ind i en af dem, og beder hende om at køre mig til London North, til min lejlighed.
Da jeg kom hen til min lejlighed, stod udlejeren allerede udenfor og tog godt imod mig. Hun viste mig ind i min lejlighed og gav mig nølgen. Nu er jeg officielt udeboende!
Og ja, jeg ved hvad du tænker. Hun flytter ind i en lejlighed med kun bagage fra flyet. Jeps det gør jeg. Da mine møbler først kan ankomme i morgen tidlig. Jeg bestilte det hele over nettet i en rigtig fed møbel forretning, som er lidt alla vores Ikea hjemme.

---------------------------------------------

Min første nat i London, England bare for den sags skyld. Den forløb faktisk okay. Jeg havde selvfølgelig taget et ligge underlag og et tæppe med.

Klokken er 8 om morgenen. Jeg stod og kiggede ud af vinduet, ud til vejen, så langt jeg kan se. Lige udenfor mit lille ”rækkehus” var der en herlig græsplæne med fodbold mål. Jeg bor i teenage lejlighederne i rækkehus komplekset. De er mindre end almindelig boliger, og koster det mindre. Men så skal man også forholde sig til at folk spiller højt musik og fester. Vi er jo teenagere.

Fedt. Møbel mændene var endelig kommet! Jeg når kun at åbne døren og gå nogle meter før jeg bliver spurgt om jeg er Mai Kristiansen. Jeg kan kun smile og sige, at de er kommet til den rette person.
Der er to mænd som slæber alle mine møbler ind i min lejlighed. Jeg hjælper selvølgelig også, dog kun med de mindre ting.
Jeg får diageret mændene ind i de rigtige rum, med de rigtige ting. Helt fantastisk! Nu har jeg en seng, dyne, pude og sengebetræk. Så er resten at mine møbler jo egentlig bare luksus.

Efter de gik, fik jeg skubbet møblerne lige derhen som jeg gerne ville have dem. Men så gad jeg nu heller ikke mere. Det kan gøres en anden dag. Jeg smed mig i sengen, og uden jeg vidste af det, havde jeg sovet i 3 timer.
De måtte så også være tiltrængt. ”Fuck hvor har jeg sovet længe” kom jeg til at sige til mig selv, da jeg vågnede.
Ja undskyld. Jeg snakker ofte med mig selv.

Klokken var blevet tæt på 7 om aftenen. Jeg skulle have noget at spise. Jeg fik mine sko og jakke på og traskede ud på London’s gader, for at finde et sted jeg kunne spise.
Jeg gik og fik mig en fortjenet smøg i mens. ”Sandwich Bar.. Hmm det lyder sgu fint nok!” halv viskede jeg til mig selv, da jeg fik ind på restauranten.

En vegetar sandwich. Intet er bedre! Nej bare rolig, jeg er ikke vegetar. Jeg er bare meget kræsen. MEN en vegetar sandwich er yderst fantastisk med alt det ost der så kommer i.
”En vegetar sandwich med ekstra ost, tak.” Sagde jeg til ekspedienten.
Mens jeg stod og ventede på min mad, tillod jeg mig at glo ud af vinduet på menneskerne som gik rundt på gaden.
”Nummer 81” Hey, det var mit nummer. MAD! Jeg tog min mad, og begyndte med det samme at åbne den, og spise. Da jeg gik ud af døren, var det første jeg hørte en masse pige skrig. Jeg kiggede rundt for at finde ud af hvor folk skreg. Men fandt ingenting.

Pludselig var der en som væltede mig bagfra. Jeg landene på mine knæ og min sandwich var ud over det hele på jorden. Jeg begyndte at små græde, stadig nede på jorden. Mine knæ gjorde virkelig ondt. Jeg tog mine bukser op over mine knæ, og så at de blødte lidt. Fuck det er lang tid siden jeg har fået en hudafskrabning. Men det værste var at min sandwich lå på jorden. Den var så god!

Midt i mine egne tanker, var der en som tog fat i min skulder og sagde ”Fuck, det må du virkelig undskylde. Jeg så dig ikke.” Jeg kiggede op, og så ind i nogle smukke blå øjne. Jeg smilede stort og svarede ”Please se dig for en anden gang så!” Okay, lidt snobbet. Men jeg havde virkelig ondt af min sandwich. ”Ej, var det der din sandwich?” Jeg kiggede op på ham, og opdagede at jeg egentlig havde set de der øjne før, og hørt den stemme før. FUCK! Niall Horan snakker til mig! Okay, Mai, slap af. Svar ham. ”Ja det var det. Nu er den uspiselig” fik jeg stammet frem, med et kæmpe smil placeret i mit ansigt. ”Her lad mig hjælpe dig op.” Sagde Niall, mens han tog fat omkring mine arme, og trak mig på fra jorden af.

Jeg kiggede op på ham, og gav ham forsigtigt elevator blikket. Ja, det var virkelig Niall fucking Horan! OMG! Jeg dør! Jeg kiggede ham i øjnene en enkelt gang igen, og så at han smilede stort til mig. Jamen, farvel Mai! Blackout. ”Hallo, pige vågn op” Kunne jeg høre en råbe til mig. Jeg lagde mærke til at jeg lå på jorden. Så jeg bevægede mine arme og fik sat mig op, med hjælp fra en person. Jeg kiggede på min hjælper, og opdagede at det var Niall Horan. Fuck så var det ikke en drøm. Jeg står lige nu face to face med Niall Horan. *Lykkelig*. ”Hvordan har du det?” spurgte han mig om, med et mindre smil på læben.

Jeg kiggede forsigtig på ham og kunne kun svare ”Niall Horan!!” med vejrtræknings besvær.
Han smilede endnu større, og spurgte om jeg var fan. Jeg kunne ikke andet end at smile og nikke.
Jeg tog mig sammen, og sagde ”Undskyld, men besvimede jeg lige?” Han nikkede, og begyndte at klukke. Jeg smilede og grinede lidt. ”Undskyld” var det eneste jeg kunne få ud over mine læber.
”Det skal du ikke undskylde for. Jeg er bare glad for at jeg nåede at gribe dig før du bankede hovedet ned i asfalten. Kom, lad mig give dig en ny sandwich. Du kan jo ikke gå uden at spise.” Jeg smilede og nikkede, hvorefter han hev mig ind på Sandwich baren.

Jeg fik bestilt en vegetar sandwich igen, og det var jo Niall Horan som var der, så skulle han selvfølgelig også have en selv. Han bestilte en med en hel masse kød og dressing.
Det lød nu egentlig rimelig lækkert, sådan en skulle jeg nok have en af de andre dage.

Vi satte os ned inde i restauranten, mens vi spiste, og begyndte at snakke.

Seriøst, du vil slet ikke engang høre hvad der foregik inde i mit hoved lige nu! Det er sygt meget fangirling! Så som.. OMG OMG OMG OMG OMG OMG Niall Horan snakker med mig!!!!

”Ej hvor er jeg uhøflig. Mit navn er Mai.” sagde jeg til ham, da vi havde sat os ned.
”Jamen hej Mai. Hvor kommer du så fra? Du lyder ikke engelsk.” Fuck, pinligt. Mine lærer havde ellers sagt jeg havde en okay god engelsk accent. Men okay. ”Jeg kommer fra Danmark. Jeg er lige flyttet hertil i går.” sagde jeg mens jeg smilede stort. ”Fedt. Hvor længe skal du så vær her?” ”Jeg har opholds tilladelse til 2 år. Men kan selvølgelig søge om mere, til den tid” svarede jeg. Mens vi sad og spiste vores sandwich snakkede vi frem og tilbage omkring hvem vi var, ovs.

Nu til det bedste. ”Mai, vil du ikke med hjem til mig, og hilse på de andre?” smilede han sødt til mig.
FANGIRLING!!!!

Selvføligelig ville jeg hellere end gerne det! MEN, jeg ville heller ikke se ud til at være vildt påtrængende, eller totalt fan. Så jeg svarede sødt til ham ”Sorry Niall. Men jeg bliver nødt til at komme hjem ad nu. Jeg skal have pakket lidt ud.” Han kiggede bare underligt på mig. Slet ikke forberedt på mit svar. Jeg triumferede indeni.
”Men du må gerne komme med hjem til mig, og hjælpe mig, altså hvis du vil?” smilede jeg forsigtigt til ham. Der kom et kæmpe smil fra ham.

”Velkommen til min ydmy bolig” sagde jeg med et stort smil på læben.

Vi fik pakket en smule køkken redskaber ud. Jeg havde ikke forfærdelig mange, da det jo kun er mig som skal spise her. Bagefter fik vi sat os i min nye sofa. Den var faktisk overraskende god, i forhold til den billige pris. ”Jamen jeg skal for resten til at smutte hjem nu.”
”Niall, jeg tænkte på. Må jeg ikke få dit nummer? For jeg har virkelig haft en fed dag, selvom mine knæ stadig er ømme.” Han grinte af mig, men derefter spurgte han om min mobil, og skrev hans nummer ind på min mobil. Jeg smilte, og det samme gjorde han. Han gav mig en hurtig kram, før han smuttede ud af døren.

Jeg smed mig på sengen med min computer. Det har været en overraskende og yderst fantastisk dag. Jeg kunne ikke holde det inde længere, jeg måtte skrige! Jeg tog min pude og begyndte at skrige helt vildt ned i den. Bagefter følte jeg mig helt smadret, men ret lettet.

Jeg tog min computer, og gik som det første ind på facebook. Ja, jeg har internet. Et USB stik.
Facebook status; ’Første dag i London har været helt fantastisk. Har fundet en rigtig god sandwich bar tæt på.’

Så gik jeg ind på twitter for at se om der var nogle nyheder omkring drengene.

Niall’s twitter status; ‘Met an amazing girl today. #Greatday xoxo’

Jeg blev helt glad da jeg så hans status. Det er egentlig lidt sjovt at tænke på at jeg kan se hvad han laver. Men han ved ikke engang hvem jeg er på twitter, eller om jeg har det.

Jeg slukkede min computer, og lagde mig i min seng for at sove. Klokken var efterhånden også blevet mange. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...