Katie Campbell - The War

Katie Campbell er 16 år, da hun en dag, bliver suget ned i en bog, på det lokale bibliotek. Hvad sker der da hun møder en stor og farlig verden, fuld af overnaturlige væsner og magikere? Bliver hun dræbt? Eller finder hun ud af en hemmelighed, der handler om hende selv?
*Dansk stil*

1Likes
0Kommentarer
290Visninger
AA

3. Sam og magikerne

Jeg trådte forskrækket et skridt tilbage, og selvfølgelig snublede jeg over en lille gren, fordi jeg er så klodset. 

"Har du brug for hjælp?" spurgte en stemme der tydeligvis prøvede at klemme et grin inde. "Neehjo tak.." svarede jeg hurtigt, da jeg kom i tanke om hvad jeg lige havde sagt sagde jeg hurtigt, "Jeg mener jo tak!" sagde jeg hurtigt, inden han for alvor begyndte at grine. "Jeg kan høre du har lidt problemer med at bestemme dig. Jeg hjælper dig bare hurtigt op, inden du skifter mening igen!" sagde han og grinede."Bare rolig det gør jeg ikke," sagde jeg og grinede mens jeg tog i mod hans fremstrakte hånd, der ville hjælpe mig op. Efter jeg var kommet op og havde fået det værste jord af mine bukser, rakte jeg ham hånden. "Jeg hedder Katie," sagde jeg og smilede til ham. Han tog imod min hånd og rystede den blidt. "Jeg hedder Sam," sagde han og smilede tilbage. "Hvor kommer du fra? Du ligner ikke en herfra Demarsia? Og du lyder bestemt heller ikke som en herfra, med den accent" sagde han og kiggede spørgende på mig. "Nej, jeg kommer heller ikke herfra, jeg kommer fra England," sagde jeg. "England? Hvad er det for et sted?" spurgte han nysgerrigt  "Ved du ikke det? Kender du ikke England? London? Eller hvad med Storbrittanien?" spurgte jeg, og kiggede spørgende på ham. "Har du aldrig hørt om det?" Nope, men jeg tror måske min mor har.. Kom med mig, du ligner jo alligevel ikke en der kender stedet ordentligt, så det kan nemt blive farligt." "Farligt? Hvordan farligt?" sagde jeg, mens Sam trak afsted med mig. "Tjo du ved, det sædvanlige.. Varulvene bryder sig jo ikke så meget om os, og det gør vampyrerne heller ikke. De nemmeste ofre for dem, er de uerfarene turister, som halser forvirret rundt, uden noget ordentligt sted at bo." sagde han. Inden jeg nåede at sige noget, standsede han op. "Her bor jeg så! Er det ikke flot?" spurgte han med stolthed i stemmen. "Det er et af de flotteste i hele Demarsia!" Jeg syntes egentligt ikke det var specielt flot, det lignede jo bare et af rækkehusene derhjemme, men jeg ville ikke såre ham. "Jo, det er da meget flot," sagde jeg. Han lagde heldigvis ikke mærke til den tøvende klang i min lyse stemme. "Tak!" sagde han, og trak mig ind i huset. Da jeg kom ind, gispede jeg, fordi luften forandrede sig utroligt meget. Luften var utrolig tung af fugt, og det gjorde det nærmest umuligt at trække vejret. "Undskyld, jeg glemte helt at give dig pillerne!" sagde han hurtigt, og gav mig en grøn pille i hånden. "Vi er nødt til at lave luften lidt om, så vampyrene og varulvene ikke kan overleve herinde." Jeg trak grådigt vejret, og slugte nogle ordentlige mundfulde med ren luft. "Tak," sagde jeg til Sam.  "Det er dejligt at kunne trække vejret igen." sagde jeg og grinede lavmælt, da jeg ikke var sikker på hvor mange andre der var i huset. "Det var så lidt!" sagde Sam og grinede. "Hvordan kan det være at du ikke skal have en pille?" spurgte jeg undrende, Sam. "Jeg behøver ikke fordi jeg er magiker, så det er faktisk kun os der kan indånde luften, uden at få vejrtræknings problemer." sagde han. Han så hurtigt mit undrende ansigt, så han forsatte; "Den er specielt lavet til os. Så hvis vi får halv-magikere gæster, giver vi den sådan er pille." afsluttede han. "Halv-magiker? Jeg er altså ikke magiker?" sagde jeg forvirret. "Jo du er. For hvis du ikke var, ville du ikke kunne komme til hertil, også ville du alligevel også have været død, p.g.a den magiske luft. Så jo, jeg er rimelig sikker på at du er halv-magiker." sagde han. "Jamen jeg kommer fra et ikke-magisk land? Hvorfor skulle jeg så kunne være magiker?!" spurgte jeg forvirret. "Ikke-magisk? Er alle lande ikke magisk?" "Nej, England er i hvert fald ikke. Men hvordan kan jeg vær'" "Kom, min mor ved en måske noget om England. Hun er selv halv-magiker, og kommer fra et eller underligt land kaldet USA, eller sådan noget," afbrød han mig, og trak igen afsted med mig. Vi, mig og Sam. stod nu uden for en stor beige dør. Sam bankede ligeså stille på døren. "Kom ind!" lød det fra den anden side af døren. Sam åbnede døren, og gik ind. "Katie. Kom nu med ind!" sagde han. Jeg gik usikkert ind, og kiggede mig rundt. Det var et stort lyst værelse, fyldt med bøger. Der var store bogreoler, fyldt til randen med bøger. Midt i  det hele var det en stor lænestol og en hvid sofa. I den store lænestol, sad en gammel kvinde, og læste. "Mor? Det her er Katie. Katie det her er min mor." Damen kiggede nu op fra bogen og så undersøgende på mig. "Jamen, goddag med dig Katie. Du kommer ikke herfra egnen gør du vel?" spurgte hun og kiggede på Sam, som hurtigt fik øjenkontakt med hende. "Du kommer fra England?!" spurgte hun overrasket, efter Sam og hende havde haft en samtale med øjnene. "Hvordan er du kommet hertil?" Jeg forklarede hende alt hvad der var sket, da hun kiggede væk fra mig og sagde; "Jeg troede virkelig jeg var den eneste. Den eneste fra vores verden. Du må forstå, at det er en stor sjældenhed, at nogle som os, kommer hertil. For det meste bliver vi sendt hertil af en grund." Jeg kiggede forvirret på hende. Det var jo bare et tilfælde at jeg valgte lige netop dén bog. Jeg kunne da ikke være kommet hertil af en speciel grund. Jeg anede jo ikke en gang hvilken grund, for pokker! "Mor! Måske er det her en de af profetien!" sagde Sam, der afbrød mine tanker. Profetien. Hvilken profeti? Sam så ud til at have læst mine tanker, for han forklarede hurtigt; "Profetien er en æld gammel historie, om en halv-magiker der kommer til vores verden, og vinder vores kamp mod vampyrene og varulvene. Det kan ikke være mor, for det var en mørkhåret pige, den handlede om. Mange tror den bare er en skrøne, men jeg tror at den er ægte. Profetien siger. At 'den udvalgte' kun kan komme tilbage til sit hjemland, hvis profetien bliver opfyldt!" Sam's mor, så ud til at tænke over forslaget, da hun  sagde; "Katie, du bliver her, okay? Det er for farligt for dig at være udenfor huset. Dem fra den mørke side, kan lugte at du er halv-magiker, og de kender også profetien. De vil dræbe dig, så snart de for mulighed for det. Sam, gør Lia's værelse klar Katie. Hun skal nok være her i lang tid."

 

Jeg fandt efterhånden ud af, at Sam havde to søskende. Lia, som var hans tvillinge søster, og Kathrine, som var hans storesøster.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...