Can i trust you?!

Eleanor Calder er den berømte Louis Tomlinsons kæreste, men hun mister tilliden mere og mere til ham. I de lange tider hvor de ikke ser hindanen, ser Eleanor ham i sladder bladene med andre piger! Det såre Eleanor utroligt meget. Det er ikke at han gjorde det der såre hende, men at han gør det.. For han bliver ved. Hun tilgiver ham hver gang han er hos hende, men så snart han er ude af døren er han mistænkt og u-tilgivet igen! En ting er Eleanor klar over! At dette forhold ikke er sundt og stærkt mere.. Det er aldrig faldet Eleanor ind at gøre gengæld, men det er hun måske også for godt opdraget til at give gen!

2Likes
4Kommentarer
1020Visninger
AA

2. Not what i though

"El?" Det var Zayn, jeg havde hørt hans fodtrin på trappen, men jeg havde ikke reageret "Zayn.. hvordan kom du ind?" jeg vendte mig om imod ham, han stod med min ekstra nøgle. "Nuurh El" små lo Zayn, smed nøglen og trak mig ind i et kram, jeg så nok helt forfærdelig ud! Hvilket jeg også følte mig.

"Er det Louis igen?" hviskede han ned i mit hår, jeg nikkede stille imod hans skulder. Han havde altid trøstet mig, altid det vil sige hver gang Louis sov med en anden pige! Zayn var varm, loyal og ærlig, det havde den Louis jeg faldt for også været. Han løstende krammet lidt for at kunne se mig i øjnene "Det ville jeg gøre imod dig El," også kyssede han mig. Blidt og lidt skævt på grund af vores højde forskel, men det var perfekt! Men det mindede mig i uhyggelig grad om Lou.. "El?" jeg trak mig med et sæt ud af kysset "Louis!" jeg græd igen. Men Louis var i chok. Jeg ville sige undskylde og forklare, og jeg ville bare hen til ham lige nu! Men han stod bare og kiggede på mig der var rykket et par meter væk fra Zayn, han så ret ædru ud, lige indtil han vendte sig om lidt ubalanceret om og gik ud. Jeg ville løbe efter ham men Zayn holdt mig tilbage i en strakt arm, hvorefter Zayn selv løb efter Louis "Hey Louis!" også var han ude af døren. 

Jeg kunne ikke lide det, var det sådan det var at få hævn? for i så fald var det forfærdeligt, jeg havde dårlig samvittighed som en vanvittig den aften. Jeg spiste intet, men jeg drak en masse.. bare for at prøve at få Zayns kys af, hvilket var et åndssvagt forsøg på at få det væk. Jeg vidste at hvis jeg ikke spiste noget ville det bringe min alvorlige spise-forstyrrelse tilbage, den som Louis havde hjulpet mig enormt med at nedlægge. Men hva' fanden? jeg kunne ikke få det dårligere. Jeg var allerede begyndt at bande som en start.

Lige da mine knoer havde sluppet døren blev den åbnet af Niall der så undrende på mig "Det er El,!"råbte han over skulderen, men han sagde stadigt ikke noget til mig. Han sagde først noget til mig da Harry råbte inde fra stuen at jeg bare kunne komme ind "Kom ind El, er du sulten?" og han smilede igen som han plejede, jeg trak bare på skuldrene. Da jeg kom ind i stuen var det kun Zayn og Harry der sad er inde, jeg havde ikke set Zayn lige siden.. ja, hvad var det en uge siden? at han afslørede sine følelser for mig. "El!" sagde Harry skingert og sprang op "hvad har du gjort ved dig selv?" han gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig, ved siden af ham i sofaen. Da jeg havde sat mig ned, tog Harry mine hænder i hans "El, Det er fandens farligt for dig ikke at spise noget" sagde han roligt og klemte mine hænder "Men jeg har da også spist noget" sagde jeg, som fik Zayn til at løfte sine øjenbryn, af mistro "Hvor er L..Louis?" wauw, det gjorde ondt at sige hans navn "Det skal du slet ikke tænke på" sagde en bekymret Zayn, Harry sendte Zayn et ikke-lige-nu-blik og vendte sig igen imod mig. "Hvor er han?" sagde jeg igen, "Hør nu her El, du har det ikke godt! og det vil ikke hjælpe dig at se ham" noget puslede inde på Louis værelse "Er de gået?" spurgte Louis højt, "Louis" skreg jeg skingert og jeg brugte næsten alt min stemme på det råb. "Eleanor, Elenanor er det dig?" han bankede på indersiden af sin dør "I har da ikke?.." gispede jeg, "Louis, lyt til os!" brummede Zayn "Hvorfor fanden skulle jeg lytte til dig Zayn? Det er jo din fucking skyld!" råbte han og sparkede til døren "Du må nok hellere gå nu El," Sagde en skrækslagen Niall, han havde også lagt mærke til at Louis brugte hele mit navn og ikke kun El. Harry så ud til at have det dårligt med at skubbe mig ud af hans lejlighed. Jeg rejste mig op, hvilket fik alle til at stivne, jeg gik hen til Louis dør og lagde panden mod den for at græde "El,?" sagde Louis fåret. Det næste der skete gik hurtigt, Zayn gik hurtigt hen imod mig for at puffe mig væk fra døren, men jeg vendte mig hurtigt om og gav ham en lussing.. De hurtige bevægelser var for meget for min krop, jeg besvimede lige tids nok til at høre Niall og Harry skrige idet Louis fik sparket døren ud, og det sidste jeg så var Louis...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...