Better carry on my carrier - Justin Bieber (+12)

Alison Mota er en 18 årig verdenskendt pige, som både kan synge, spille skuespil og posere. Hun har gang i en hel masse og lægger derfor større vægt på sin karriere end at være i et forhold. Da hun en dag skal lave en duet med Justin Bieber og være model for albummets cover, bliver hendes mål sat på prøve. Justin flirter konstant med hende, hvilket går Alison på nerverne. Men vil Justins charme overgå hendes beslutninger, eller vil hun fortsat koncentrere sig om sin karriere? Er Justin Bieber nu alligevel en forkælet teenage-dreng, der ikke er moden nok til et seriøst forhold, som Alison tror han er? Hvad sker der når jalousien tager over?

91Likes
228Kommentarer
14660Visninger
AA

27. Så det er virkelig slut?

"God morgen Amerika! I dag har vi en helt speciel gæst på besøg, som hele verden i øjeblikket snakker om. Hun er her for at åbne op omkring sit liv og oplevelser. Sig hej til Alison Mota!" sagde en formel kvindestemme, og der blev jublet og klappet. Jeg kom smilende ind i studiet og rakte kvinden hånden, hvorefter jeg satte mig ned og vinkede til mine dejlige, fantastiske fans. Det var nu det skulle ske, og jeg var virkelig nervøs. Jeg havde snakket med Mason omkring interviewet, og han sagde, at jeg ikke skulle svare på alt for personlige spørgsmål, men derimod svare overordnet på spørgsmålene uden overhovedet at uddybe dem. Desuden skulle jeg ikke fortælle noget som helst om, at jeg ligesom ignorerede Justin og sådan. Jeg skulle lade som om, alt var okay mellem os, og vi havde sluttet det på en rolig måde. Hvilket vil sige, at jeg skulle lyve igen...

"Velkommen Alison," sagde hun smilende, og jeg gjorde et nik med hovedet.

"Vil du åbne op omkring din ulykke, der rystede hele verden?" begyndte hun og så sympatisk på mig. Ja, gå lige til sagen!

"Eeh.. Ja, jeg kom ud for en ulykke med min gode ven, Alfredo, men vi begge slap heldigvis med få skader. Og jeg vil her gerne sige tak til alle mine herlige fans, der har støttet mig gennem denne hårde periode.." sagde jeg og smilede til dem, da der atter lød en jublen og piften.

"Ulykken skete vidst efter Justin Biebers fødselsdagsfest, som du efter sigende forlod tidligt? Som du nok ved, går rygterne på, at det skyldtes Selena Gomez, Justins eks?" sagde hun spørgende og hævede interesseret det ene bryn. 

"Jeg vil klargøre, at det intet har med Selenas ankomst til festen at gøre, overhovedet. Det var desuden mig der inviterede hende, og derfor giver alle de rygter om at jeg blev jaloux og vred ingen mening..." forklarede jeg og kunne straks mærke tårerne, der var ved at presse på. Hold masken Alison, glem ikke hvor du er. Hele verden ser dig nu, inklusiv Justin, lad være græd!

"Dig og Justin Bieber er officielt slået op, det ved vi allesammen, men hele verden undrer sig over, om det var på hans fødselsdag, at I slog op?" fortsatte hun igen og så på mig med begge bryn hævet. 

"Altså, Justin og jeg fandt ud af, at det ikke gik med os to, så vi fik snakket om tingene og var begge så enige om, at det var slut mellem os. Men jeg deltog alligevel til hans fødselsdag, eftersom vi stadig er..." jeg sank en klump og fik fremstammet det sidste, "venner."

*****

"Jeg er ked af det Alison," sagde Mason trist og trak mig ind i et stort kram, da interviewet sluttede. Det var officielt slut. Hele verden havde fået det af vide, og Justin havde sikkert set interviewet. Men jeg var ligeglad, jeg fik gjort hvad jeg ville.

"Det okay Mason, det var det bedste at gøre.." sagde jeg og tvang et smil frem. Han nikkede og sagde opmuntrende: "Men du gjorde det virkelig godt Alison! Jeg troede, du ikke ville kunne klare det, men jeg er imponeret! Flot klaret," sagde han og puffede til mig, mens jeg smilende gik ind i Masons bil og han kørte mig hjem. 

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at smide mig på sengen og tage en dyb indånding. Det var slut. Officielt. Sådan rigtigt. Helt færdigt. Det var egentlig en lettelse, men på den anden side, så følte jeg et tomrum i mig. Det lille stykke bånd jeg havde tilbage med Justin, var nu klippet over, og det var fuldstændig ovre.

*Biiib biib*

Det var ukendt der ringede.

"Alison, åben hoveddøren!" udbrød en stemme og pludselig bankede tjenestepigen på døren og trådte ind, som jeg stod der forvirret med telefonen ved øret.

"Hr. Bieber vil igen lukkes ind. John er jo ude og rejse, og de har ikke fået skaffet en anden livvagt, så.."

"Det fint," afbrød jeg hende og rejste mig fra sengen, "bare gå ind i køkkennet, og hvis jeg kalder på dig, så ringer du til Mason." sagde jeg befalende og gik ned til hoveddøren. Det var som sagt officielt slut mellem os, så jeg behøvede ikke længere at ignorere ham. Jeg skulle vise ham, at han ikke engang var det værd. Han betød ingenting for mig, intet!

Jeg åbnede døren på klem og stirrede ind i hans øjne, mens jeg bad til Gud om, at de ikke skulle have den samme effekt på mig som før. Min bøn blev dog ikke hørt, men jeg overlevede.

"Hvad vil du?" spurgte jeg irriteret, dog med en rolig stemme. Jeg så træt på ham og forsøgte at markere, at jeg virkelig ikke orkede mere. Han åbnede døren helt op med sin hånd og gik ind, hvorefter han lukkede den. Jeg skulle lige til at åbne munden og sige noget, men han kom mig i forkøbet.

"Jeg er fucking ligeglad med, om du kalder på John eller hvad fuck han hedder, jeg går ikke ud!" forsikrede han mig vredt om og lænede sig op ad døren. Jeg så på ham med et ligeglad blik og hævede det ene bryn. Jeg lagde armene over kors og så spørgende på ham.

"Alison, det her ikke slut," startede han og kom nærmere hen imod mig. Jeg kendte ham efterhånden så godt, at jeg vidste hans hænder rystede af vrede. Og som jeg regnede ud, så gjorde de.

"Og hvem bestemmer det?" sagde jeg med en ligeglad og træt stemme. Jeg lænede mig sidelæns op ad væggen og så på ham med et hævet bryn. Han så forvirret på mig, han forventede tydeligvis ikke sådan en reaktion fra mig. Han forventede tilsyneladende, at jeg ville råbe og skrive, og det var netop derfor jeg ville være rolig og ligeglad. Han betød intet for mig.

"Alison... Gider du stoppe?! Du ser hvor meget jeg fortryder, hvor ondt jeg har det. Vær nu sød.." begyndte han igen og tårerne trillede ned. Det gjorde ondt at se ham sådan -at græde mener jeg. Det gjorde det hver gang. Jeg var sikker på, at et af mine tårer blev gengældt af to af hans. Han græd mere end jeg, det var jeg sikker på. Hans hænder rystede, og hans læber sitrede voldsomt. Hans blik forsøgte at fange mit, mens jeg sukkede bare og tog en dyb indånding.

"Det er slut." sagde jeg bestemt og forsøgte at se ham dybt ind i øjnene, for at markere at jeg mente det, men det lykkedes ikke. Tårerne var ved at pirre frem, og det måtte de ikke! Det gik så godt for mig nu, og bare en enkel tårer kunne ødelægge det hele! Han rystede voldsomt på hovedet og lod tårerne trille fortsat ned.

"Du lyver, for du kan stadig ikke se mig i øjnene når du siger det.. Du elsker mig stadig Alison," sagde han og forsøgte at lyde overbevisende og kom endnu nærmere, som jeg tog nogle skridt væk. Jeg plantede et falskt, skævt smil på mine læber og rystede på hovedet.

"Det er virkelig slut denne gang, Justin. Du begik den største fejl, du kunne begå og det er slut. Jeg er bare glad for, at jeg opdagede det tidligt, før jeg gav dig din fødselsdagsgave. For hvis jeg fandt ud af det efter gaven, så ville jeg bryde sammen, og jeg ville aldrig kunne hele," sagde jeg og nu pressede tårerne for alvor på.

"Min fødselsdagsgave?" spurgte han og hævede det ene bryn, som han tog et skridt nærmere mod mig. 

"Du behøver ikke vide det.." sagde jeg og så væk. Alle vegne undtagen på Justin.

"Jeg vil gerne vide det," konstaterede han bestemt og lod tårerne trille ned. Det stoppede ikke. Stop det nu for helvede! Gør det nemt for os begge!

"Hvis du ikke havde begået den fucking fejl du begik, var jeg din. Fuldstændig din. I stedet for Selena, ville du smage på mig. Men det er okay Justin, Selena venter stadig på dig. Kryb bare hen til hende, det helt fint.." sagde jeg og vente mit hoved, for at tage en dyb indånding og lade tårerne forsvinde.

En kort stilhed tog over. Jeg så ikke på ham, men jeg kunne tydeligt mærke hans blik hvile på mig. Jeg havde fortalt ham om hans gave. Det jeg lovede mig selv, jeg ikke ville fortælle. Jeg havde lejet en suite på et luksushotel og efter festen skulle vi derhen. Jeg havde fået det dekoreret romantisk med pool og sådan, men det gik til spilde. Alt det jeg havde forberedt gik til spilde...

Justin brød tavsheden, og så snart hans stemme trængte ind gennem mit øre, stivnede jeg.

"Så det er virkelig slut?" sagde han, og hans stemme knækkede over. Mit hjerte sprang et slag over og jeg kunne mærke en ubehagelig klump i halsen, der forhindrede mig i at svare ham. Jeg så ikke på ham, men nikkede bare svagt. Det var virkelig slut, og han havde vist endelig accepteret det...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...