Better carry on my carrier - Justin Bieber (+12)

Alison Mota er en 18 årig verdenskendt pige, som både kan synge, spille skuespil og posere. Hun har gang i en hel masse og lægger derfor større vægt på sin karriere end at være i et forhold. Da hun en dag skal lave en duet med Justin Bieber og være model for albummets cover, bliver hendes mål sat på prøve. Justin flirter konstant med hende, hvilket går Alison på nerverne. Men vil Justins charme overgå hendes beslutninger, eller vil hun fortsat koncentrere sig om sin karriere? Er Justin Bieber nu alligevel en forkælet teenage-dreng, der ikke er moden nok til et seriøst forhold, som Alison tror han er? Hvad sker der når jalousien tager over?

91Likes
228Kommentarer
14763Visninger
AA

16. Jeg elsker dig <3

"Hvad fuck har du gang i?! Du kan sgu ikke bare bortføre mig! Du fucking smed min telefon!" Råbte jeg ham i fjæset og blev ved: "Hvis du ikke fortæller mig, hvor vi kører hen, vil jeg sagsøge dig, når jeg kommer ud af den her fucking bil!" 

"Fint. Du kan gøre hvad du vil, når du kommer ud. Men nu tier du stille og venter," sagde han roligt og så ikke engang på mig. Fuck, hvor var han irriterende! Hvem fanden troede han, han var?! Men jeg vidste, at blive ved, ikke ville hjælpe noget, så jeg valgte at holde min mund resten af vejen. Jeg kunne ikke stå op mod ham, så jeg satte mig bare mopset til rette og så ud af vinduet. Jeg skulle sagsøge ham! Idiot! Hvorfor gjorde han det her? Da jeg ville gøre det hele godt igen, ville han straffe mig ved at være sammen med andre piger, men så blev han jaloux og besluttede sig for at bortføre mig! Med mit hoved hvilet på ruden, sad jeg fordybet i mine tanker, da bilen pludselig stoppede. Vi have kørt ca. en time, så nu var jeg virkelig lettet! Jeg så spørgende på ham og han stod af. Han gik over til min dør og åbnede den. Men næh nej, du kan ikke hundse sådan rundt med mig! Jeg bliver i bilen! 

"Alison, jeg orker virkelig ikke mere. Vær sød at gå af?" sagde han spørgende og så på mig med trætte og magtesløse blikke. Selvom det blot var for et kort øjeblik, fik jeg ondt af ham. Han tog fat om min arm og så snart jeg kom ud, kom den kølige luft mig i møde. En let brise fejede let hen over mine bare hud, men netop det sted på min arm, Justin holdt om, brændte. Jeg følte mig tryg ved hans side og han berøring gjorde mig varm, på trods af nattens kolde vind. Her var bælgmørkt og jeg kunne ikke se en pind. Her lød ingen biler eller lignende, kun dyrenes lyde fyldte luften. Jeg vidste stadig ikke, hvor vi var og kunne heller ikke se for mig. Justin tændte for sin telefon, så han kunne se vejen med lyset. Det eneste jeg kunne høre var  vores skridt og jeg kunne tydeligt mærke Justins åndedræt. Vi gik ind i en have, tror jeg det var, hvorefter vi gik hen til en villas indgang.  Ud fra det jeg kunne se, lignede den en slags stor hytte eller sommerhus. Den havde vist også en baghave, men jeg var ikke sikker. Jeg hørte lyden af en dør, som blev låst op, hvorefter vi begge trådte ind i et kulmørkt værelse. Han tændte for lyset og jeg opdagede, at vi befandt os i en hyggelig stue. Lyset var ikke særlig kraftigt og her var en pejs, hvilket gav rummet en behagelig stemning. Væggene var farvet bordo og et par billeder af naturen var sømmet fast til væggen, som gav rummet en dejlig harmoni. Han gik hen og satte sig på en sofa, mens jeg så mig omkring.

"Og vi er kommet her fordi...?" Spurgte jeg ham og rystede spørgende på hovedet. Hvad lavede vi overhovedet her?!

"For at snakke," Sagde han roligt og betragtede hvert eneste bevægelse jeg foretog mig. 

"Vi to har ikke noget at snakke om, ok?! Gider du slutte din håbløse, lille leg og køre mig hjem?!" Spurgte jeg irriteret og pegede på døren, "NU!"

Han rystede blot på hovedet og smilte lidt for sig selv. 

"Vi har faktisk meget at snakke om," Sagde han og rejste sig fra sofaen. Han kom nærmere og nu stod vi blot et par centimeter fra hinanden. 

"Jeg kan ikke klare at se dig med andre..." Begyndte han og strøg blidt en tot af mit hår om bag mit øre. Han nærmede sig mit øre og hviskede: "Jeg magter ikke et liv uden dig...  Du betyder mere end nogen anden for mig. Vi to er skabt for hinanden... Jeg elsker dig, og du..."

Jeg afbrød ham, da jeg vidste hvad han ville sige: "og du elsker mig". Ja, det var måske rigtigt, men han skulle sgu ikke få det han vil have, når han var så fucking kommanderende og troede han bare kunne bortføre mig, og få mig til at sige, at jeg elskede ham! Hvis han kendte mig, ville han vide, at det ikke vil nytte til noget, og at jeg var stædig som en ged! Omg, jeg sammenlignede mig selv med en ged!

"Hold op, Justin! Du skal ikke tro, at din lille bortførelse, kan ændre på noget. Jeg elsker dig stadig ikke! Hvor mange gange vil du have mig til at fortælle dig, at jeg ikke gengælder dine følelser?! Hvorfor skal du altid få, hvad du vil have?! Fordi du er Justin Bieber? Det kan godt være, men ved du hvad? Jeg er Alison Mota, og du skal fucking ikke tro, at jeg vil give efter, ok?! Så kør mig hjem!" Råbte jeg og skubbede til ham. Han kom nærmere igen og tog en dyb indånding. 

"Skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg konstant er efter dig?! Hvorfor jeg altid prøver, at få dig til at forstå mig rigtigt? Prøver konstant at holde dig væk fra andre?! Prøver at gøre dig glad?! Fordi jeg elsker dig! Og fordi jeg ved, at du også elsker mig!" Råbte han og hold fat om begge mine arme. 

"Hvad skal jeg gøre for at få din lille hjerne til at forstå, at det gør jeg ikke?! Og desuden, så gør du mig ikke en skid glad! Du har ikke gjort andet en skade i mit liv! Jeg har aldrig mødt så egoistisk et menneske som dig! Da jeg ville komme hen og gøre det hele godt igen, gik du fucking hen og snavede med piger, mens du så direkte ind i mine øjne! Du stod med vilje lige foran mig, da du rørte andre piger! Er det din kærlighed?! Hvis ja, så gider jeg fucking ikke blive en del af den kærlighed! Og jeg gider ikke det her mere, kør mig hjem!" Råbte jeg og en tåre trillede ned ad hans kind. Han nikkede svagt på hovedet, men sagde så: "Du har ret. Du fortjente ikke den en kærlighed, men hvad med mig? Fortjente jeg at blive hadet af den dame jeg elsker? Jeg prøvede at bilde mig ind, at du ikke elskede mig! Jeg prøvede at glemme dig Alison! Jeg troede, at hvis jeg var sammen med andre, og du vidste det, så ville jeg give slip på dig! Men kunne jeg det? Nej! Og ved du hvad? Det fucking ikke min skyld! Jeg kan ikke styre min følelser! Og jeg forstår virkelig ikke, hvordan du kan styre dine, for jeg ved, at du også elsker mig!"

"Yeah right, Justin! Du gjorde det ikke en skid for at glemme mig, du gjorde det for at straffe mig! Du gjorde det for at få mig til at indse, at jeg blev jaloux, og dermed elskede dig! Men ved du hvad? Det hjalp ikke en skid, for jeg hader dig stadig! Jeg hader dig mere, end jeg gjorde før! Forstår du det?! Så kør mig hjem, jeg gider ikke det her lort!" Råbte jeg og skubbede hårdt til hans brystkasse, hvorefter jeg vendte mig om for at gå, men Justin tog fat om mit håndled, og trak mig tilbage. 

"Fint! Jeg kører dig hjem, hvis du ser mig i øjnene og fortæller mig, at du ikke elsker mig. For ved du hvad? Hver gang du siger, at du ikke elsker mig, så fucking glor du væk! Hvorfor? Fordi du lyver! Fordi du ved, at hvis du ser mig i øjnene, kommer du til at give efter! Så se mig i øjnene, sig det?!" Sagde han og så med et selvsikkert blik på mig. Hvad fuck bad han mig om?! Selvfølgelig ville jeg klare det. Ha! Barnemad!

Jeg så ham i øjnene, hvorefter jeg hurtigt så ned. Hvad fuck sker der, Alison?! Se ham nu i øjnene og sig det! Det kan da ikke være så svært?! Ok, prøv igen. Jeg så igen dybt ind i hans dejlige, brune øjne, hvor jeg skimtede sorgen. Det gjorde mig ondt. Hans øjne var fulde af tårer og så indtrængende og bedende på mig. Jeg bed mig i læben og så ned igen! Hvad fuck er der med de der øjne?! Hvad gør de ved mig?! Han løftede min hage op, så jeg igen så ham i øjnene. Kom nu Alison, du kan godt. Jeg samlede al styrken og så dybt ind i hans øjne. Pludselig spredte følelsen af utryghed ind over mig. Hvad ville der ske, hvis jeg mistede ham?! Ville jeg komme til at se de øjne igen? Ville jeg komme til at brænde under hans berøringer? Ville jeg komme til at føle den efterhånden bekendte følelse, jeg følte, når Justin var i nærheden? Jeg kunne efterhånden mærke tårerne pirre frem, men det måtte ikke ske. Giv nu ikke efter, Alison. Jeg plejer at være så stærk, hvorfor pludselig så svag? Jeg tog en dyb indånding.

"Jeg..." begyndte jeg og bed mig i læben for at holde tårerne væk, "Jeg..."

Åh, de øjne. De dræbte mig! Jeg kunne se mig selv i hans øjne. Jeg kunne se ham. Os to, hånd i hånd, virkelig glade. På en strand. Og så i en park. I en pool. En middag. Ville jeg virkelig tabe alt det her, fordi jeg var så fucking stædig? Et par tårer trillede ned ad mine kinder og jeg pressede instinktivt mine læber mod hans. Jeg viklede mine arme rundt om hans nakke, mens vi udviklede kysset til snav. Han holdt fast om mit liv og vi begyndte at gå op ad en væg, så jeg til sidst var klistret op ad den. Jeg trak mig væk for at få vejret, hvorefter Justin plantede små, blide kys op ad min hals.

"Jeg elsker dig," hviskede han, da han nåede mit øre, og pressede sine læber mod mine. Jeg trak mig væk fra kysset og fik hvisket tilbage: "Jeg elsker også dig..."

Whatca think?? Elsker det selv, for eeeendelig indrømmer Alison det! Please, skriv en kommentar om hvad du synes, det vil betyde viiiirkelig meget <3 Like, for jeg sætter altså virkelig meget tid af til det her <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...