Better carry on my carrier - Justin Bieber (+12)

Alison Mota er en 18 årig verdenskendt pige, som både kan synge, spille skuespil og posere. Hun har gang i en hel masse og lægger derfor større vægt på sin karriere end at være i et forhold. Da hun en dag skal lave en duet med Justin Bieber og være model for albummets cover, bliver hendes mål sat på prøve. Justin flirter konstant med hende, hvilket går Alison på nerverne. Men vil Justins charme overgå hendes beslutninger, eller vil hun fortsat koncentrere sig om sin karriere? Er Justin Bieber nu alligevel en forkælet teenage-dreng, der ikke er moden nok til et seriøst forhold, som Alison tror han er? Hvad sker der når jalousien tager over?

91Likes
228Kommentarer
14666Visninger
AA

30. Er jeg lykkelig?

En uge senere...

"Så skatter, endelig begynder du at arbejde igen... Du er da kommet dig over ham?" spurgte Sophia, mens hun var i færd med at rode rundt i mit walk-in-closet.

"Jeg kan jo ikke forblive i mit værelse resten af livet, så jeg må vist se at komme videre. Det ser ud til, at Justin er kommet sig over mig, for jeg har ikke hørt noget fra ham, overhovedet.." sagde jeg sukkende og pillede på kanterne på mine shorts, mens jeg sad på sengen og ventede på, at Sophia valgte noget tøj til mig, da jeg ikke selv orkede det.

"Han er ikke kommet over dig, Alison. Jeg var henne hos om forleden dag. Han lå på sofaen i stuen med gammel popcorn i skødet og så 16 and pregnant. Han snakkede slet ikke, han opdagede heller ikke, at jeg var kommet, før jeg stillede mig foran ham og viftede med hånden foran hans øjne. Da jeg tog emnet op omkring jeres forhold, begyndte han seriøst at ryste. Og det var altså virkelig påfaldende, for det var ikke bare lidt han rystede. Desuden fortalte Alfredo, at Justin er bag ude med albummet. Han skulle være blevet færdig for 2 uger siden, men han nægter at tage i studiet..." prædikede Sophia, men jeg afbrød hende.

"Jeg ved det godt. Scooter har kontaktet mig flere gange, men hvad kan jeg gøre?" sukkede jeg og begravede mit ansigt i mine hænder.

"Han savner dig virkelig, Alison. Seriøst, han kan ikke leve uden dig..." fortsatte Sophia, der kom gående ud af closetet med et sæt tøj i favnen, som hun kastede på sengen.

"Her, tag det her på. Og påfør lidt make-up, du skal ikke se ud som en zombie. Du er en model og det er i dag, at du skal posere for Mustache. Desuden kan det være, at Justin tager sig sammen, hvis han finder ud af, at du endelig er begyndt på at arbejde og taget dig sammen. Hvis han tror, at du er kommet dig over ham, vil han måske også," forklarede hun og så empatisk på mig, mens hun aede min arm, for så at puffe til mig, for at få mig til at rejse mig op. Jeg fik taget tøjet på, der bestod af en lårkort, sort, stram kjole og en pink blazer, sammensat af et par pink sko med platform. Et par kædearmbånd og en simpel ring.

*****

Jeg var endelig kommet hjem efter en lang og hård dag, jeg længe ikke havde haft. Jeg var endelig begyndt på at arbejde igen og var blevet forfulgt af papparazzier over det hele. Vi havde tilkaldt tre ekstra livvagter, hvilket vil sige, at det kom op på 6. Rekord!

Anyways, jeg havde været henne ved et photoshoot til Mustache, og jeg havde været der i 4 lange timer og var blevet godt udmattet. Sophia og jeg tog derhen sammen, og efterfølgende tog vi til en fin restaurant, hvor vi fik spist frokost. Det var virkelig dejligt at have Sophia med mig, for hun fik mig til at føle mig tryg. Hun støttede mig og hjalp mig med at holde humøret oppe og smile, når papparazzierne stillede spørgsmål omkring Justin. Jeg fik i hvert fald overstået dagen med et smil, alt sammen takket være Sophia. Jeg tog et hurtigt brusebad og fandt noget behageligt tøj frem, hvorefter jeg kastede mig på sengen. Og som jeg sad der og troede, at jeg resten af dagen kunne hvile mig, ringede min telefon.

"Hey Alison. Hvårn går det?" lød det fra Harry. Harry fra 1D du ved. Ham med det dejlige, krøllede hår.

"Det går fint, jeg er lige kommet hjem.." forklarede jeg og satte mig bedre til rette på sengen.

"Alison, jeg skal spørge dig om noget. Men seriøst, lad vær' blive sur..." begyndte han og lød som om han først lige skulle sikre sig, at jeg ikke skulle flippe ud på ham.

"Jaaa?"

"Alison prøv hør. Jeg har lige været hjemme hos Justin. Og han.. altså han har det slet ikke godt. Virkelig ikke godt. Han har ingen farve i ansigtet, sorte rander under øjnene, håret er ikke sat op og han går rundt i boxershorts! Jeg tror han er syg Alison. Jeg ved ikke om det syldes dig, eller om han bare er meget syg, for han hostede og sådan, men jeg ved nu ikke.. Alison vi er alle virkelig bekymrede for ham. Og... Ja, tænd for TV'et..." lød det fra Harry, hvorefter jeg greb efter fjernbetjeningen og tændte det.

"...blev forfulgt af papparazzier hele dagen sammen med hendes veninde, Sophia Montez. Efter et photoshoot blev hun spottet i en restaurant sammen med veninden, hvorefter hun kørte hjem. En glad og energisk Alison besvarede papparazziernes spørgsmål med et smil og stoppede endda op nogle gange for at signere for nogle fans. Efter bruddet med popstjernen, Justin Bieber, havde man ikke set eller hørt meget til Alison, men det ser ud til, at hun er klar til rampelyset igen. Modsat til Justin Bieber, som man fortsat ikke ser så meget til. Rygterne går på, at han ønsker 'alene-tid' og er stærkt påvirket af bruddet. Se mere her..." Jeg sukkede og tog telefonen op ved mit øre igen, men Harry havde slukket. Hvad mon Justin ville gøre, når han så nyhederne? Burde jeg tage hen og snakke med ham? Bare få snakket tingene ud... Men jeg var sikker på, at jeg ikke ville kunne holde ud at se ham sådan, som alle andre beskrev ham. Jeg ville føle en ufattelig skyldfølelse og dermed tilgive ham. Som jeg lå i min seng og vægtede og reflekterede over mine endeløse problemer, som jeg efterhånden ikke magtede, faldt jeg i en dyb søvn...

Næste morgen blev jeg vækket af min mor, der med søde og kærlige ord og lette bevægelser ruskede i mig og fik mig op. Kender I det, når man pludselig en morgen føler sig syg? En ubehagelig hovedpine, næsen løber og halsen er ru? Tydelige symptomer på forkølelse. Nøj, hvor jeg hadede det! Min mor fik lavet noget kamillete, og jeg tog et varmt spabad. Derefter spiste vi alle morgenmad, min far, mor og jeg, og derefter fik jeg ringet til Mustache og meldt mig syg, så vi skulle fortsætte shootet dagen efter. Jeg skulle nødig ligne en levende død med snot, mens jeg fik taget billederne. Jeg ringede til Sophia og bad hende om at komme, så vi kunne hygge os lidt. Vi sad nu på mit værelse, med popcorn slik og chokolade og så Titanic, og for 10000 gang sad jeg og stortudede.

"Giv mig lommetørklædet," snøftede Sophia og rev et ud ad min hånd, hvilket fik mig til at le, selvom jeg dog sad og græd. Jeg fandt min telefon frem og skrev et tweet.

*Dejligt at have en stortudende veninde med sig, når man ser Titanic. Det hjælper lidt på forkølelsen... <3

Herefter blev min twitter bombarderet med retweets og god-bedring tweets. Herligt! Jeg følte mig allerede bedre. De var bare så dejlige!

Vi så filmen færdig, hvorefter vi gjorde Sophias madras-seng klar, for hun skulle overnatte hos mig. Vi lagde os ned i vores senge, og så handlede det om snik-snak. Det er det bedste ved at have en bedste veninde. Snakke om ALT!

"Sååh? Hvad har du tænkt dig at gøre med Justin?" spurgte Sophia og så sympatifuldt på mig. Jeg sukkede og strøg en hånd gennem mit hår. Justin. Justin. Justin. Hvorfor betød han så meget? Hvorfor kunne jeg ikke bare sig slut og aldrig se mere til ham ligesom i andre forhold? Hvorfor skulle han spille så stor en rolle? Hvorfor fanden lige JUSTIN?!

"Ikke noget Sophia. For ved du hvad? Jeg er træt af, at det her forhold ikke slutter, selvom det er slut. Jeg er træt af, at det altid skal op igen. Jeg er træt af, at han skal betyde så meget! Fucking træt af, at det ikke bare slutter!" råbte jeg nærmest og min stemme blev tynd sidst i sætningen, da min hals stadig var ru og øm. 

"Slap af Alison... Rolig,"  forsøgte Sophia, mens hun rejste sig op og puttede sig i min seng, ved siden af mig. 

"Sophia, jeg er syg. Jeg smitter..." advarede jeg hende og lo lavt, men hun puttede sig tættere ind til mig og aede min hånd.

"Jeg er ligeglad. Hvis min bedsteveninde er syg, så bliver jeg også syg!" sagde hun og lo, "men jeg er altså ked af det Alison. Det er ikke for at gøre dig ked, men det er bare det faktum, at I begge ikke har det godt, når I ikke er sammen, der plager os alle..."

"Sophia, hvis I stopper med at snakke om ham, skal jeg nok få det bedre," forsikrede jeg hende om, og hun nikkede. Uden overhovedet at tale mere om det, lukkede vi begge øjnene i, i håb om at falde i søvn. Jeg kunne snart høre Sophias tunge vejrtrækninger, hvilket betød, at hun sikkert sov, men jeg vendte og drejede og kunne simpelthen ikke falde i søvn. Og som jeg lige troede, at jeg skulle, vibrerede min telefon.

*Har du fået det bedre?

Wow. Tårerne trillede ned ad min kindder, og jeg læste beskeden om og om igen. Det var den første besked Justin havde sendt mig længe. Og det var ikke en der sagde: "tilgiv mig, jeg beder dig' eller "Alison, tag telefonen'. Nej. Den her handlede udelukkende om mig. Om hvordan jeg havde det. Den her ene besked betød mere end verden for mig. At jeg stadig betød noget for ham...

Omg. Hvad skulle jeg svare? Skulle jeg lade være? Nej, det vil være alt for afvisende. Skulle jeg skrive '?', som i 'hvad mener du', så han kunne uddybe det, og jeg kunne svæve på en lyserød sky, og vi kunne få en samtale i gang?! Eller skulle jeg bare skrive: jo, tak? Eller bare ja. Eller skrive sandheden: 'Nej. Fucking nej! Jeg ligger i min seng og dør. Dør, fordi jeg savner dig. Jeg længes efter dig. Jeg vil have dig tilbage. Jeg vil ønske, at jeg lå i din favn og blev rask. Jeg vil ønske, at jeg så ind i dine dejlige, varme øjne og faldet trygt i søvn. Fordi jeg elsker dig Justin. Fordi du er mit ét og alt.

*Bedre end i morges. Tak

Ja, det endte jeg med at skrive ^. Det var fucking plat og fucking kold-hjertet og falskt. Men det var det eneste, jeg kunne få mig selv til at skrive. Jeg fucking hader mig selv! Jeg er et forfærdeligt menneske, og jeg har et hjerte af sten! Jeg fucking hader mig selv!

*Pas godt på dig selv

Det kan jeg ikke. Du skal passe godt på mig! Jeg har fucking brug for dig!

Og ser I, venner. Justin er begyndt på at skrive mere formelt til mig. Uden nogle former for smileyer eller et hjerte, som han så ofte plejede at bruge før. Hvad vil det sige? Jo.. Det vil sige, at han har accepteret, at der ikke længere er noget der hedder os. Det vil sige, at han er kommet sig over mig... Endelig er han kommet sig over mig... Er jeg lykkelig?

Aloha Loves <3 Jeg ved godt, at der ikke er så meget spænding og sådan, men det er simpelthen fordi, I bliver gjort klar til afslutningen. Buut, der kommer til at være spændingen i de to næste kapitler, hvorefter denne movella slutter! Dog har jeg tænkt mig at skrive en to'er, for jeg har allerede scenariet i hovedet, og hvis I er interesserede, så vil jeg gøre det! :* Remember to hit the 'Like' button! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...