Better carry on my carrier - Justin Bieber (+12)

Alison Mota er en 18 årig verdenskendt pige, som både kan synge, spille skuespil og posere. Hun har gang i en hel masse og lægger derfor større vægt på sin karriere end at være i et forhold. Da hun en dag skal lave en duet med Justin Bieber og være model for albummets cover, bliver hendes mål sat på prøve. Justin flirter konstant med hende, hvilket går Alison på nerverne. Men vil Justins charme overgå hendes beslutninger, eller vil hun fortsat koncentrere sig om sin karriere? Er Justin Bieber nu alligevel en forkælet teenage-dreng, der ikke er moden nok til et seriøst forhold, som Alison tror han er? Hvad sker der når jalousien tager over?

91Likes
228Kommentarer
14662Visninger
AA

13. Du skal bøde!

Jeg vågnede irriteret den næste morgen med barberskum i ansigtet og på håret. Drengene, Demi og Ashley var flade af grin. Ha ha, det er jo rigtig sjovt at få smurt barberskum i ansigtet mens man sover. 

"Din sovetryne!" råbte Louis og hev mig op fra sengen. "Du ser fucking sjov ud!" grinte Ashley og lå flad af grin. 

"Tag jer sammen!" Råbte jeg og et grin undslap mine læber, da jeg pludselig kom i tanker om Justin og så mig panisk omkring, i håb om at få øje på ham, men forgæves. Han var her ikke, han kom ikke tilbage.

Niall lagde tydeligvis mærke til mit skuffede ansigtudtryk, hvorefter han spurgte om hvor Justin var henne.

"Ja, hvor er han? Gik han pludselig?" Spurgte Zayn og de alle så spørgende på mig. Ja det jo klart, da han jo var min "kæreste". 

"Han, ehh.. Han blev nødt til at gå fordi Scooter kaldte på ham, ehh jeg ved ikke hvad de skulle. Det var noget med hans album..." Svarede jeg og så mig usikkert omkring. De hoppede på den...

*****

Jeg kastede mig på min seng og sukkede dybt. Mit blik var rettet mod loftet og et par tårer trillede ned ad min kind. Justin og jeg var færdig med duetten, musikvideoen og photoshooten, dvs. at vi ikke havde andet at lave sammen, bortset fra hvis jeg skulle være med til en af hans koncerter,  hvor han ville synge 'as long as you love me'. Jeg havde såret ham og han var sur på mig. Selvom jeg savnede ham og elskede ham mere end alt andet, havde jeg ikke styrken til at gribe min telefon og ringe til ham. Jeg var ikke parat til at undskylde og sige sandheden. I dette øjeblik var det eneste jeg ønskede at erklære min kærlighed og plante mine læber på hans. Jeg følte et virvar af modstridende følelser og kunne simpelthen ikke klare det længere. Jeg besluttede mig for at skrive til ham, men hvad i alverden skulle jeg skrive?! Det ville helt klart være bedre at tage den face2face.

* Har du tid?

Har du tid?! Omg! Forhelvede Alison, du har såret drengen, og så skriver du bare 'har du tid?' Hvad fanden tænkte jeg på? Men hvad skulle jeg ellers skrive?! Jeg ventede i få minutter, da mobilen gav lyd fra sig. Mit hjerte galoperede derudad, hurtigt og hårdt. Hvis han gav mig chancen, var jeg fast besluttet på at rette op på det hele og gøre en ende på mit eget lille skuepil i min egen lille verden, hvor jeg afskyede ham. 

*Nej

Tak for det Justin, virkelig. Men jeg kunne på ingen måder beskylde ham eller blive vred over det, trods alt fortjente jeg det. Jeg valgte at lade det ligge for et par timer og lagde mig til at sove, da jeg højst havde sovet i 4 timer den nat.

 

Justins synsvinkel:

Fortjente jeg virkelig der her? Var jeg virkelig så egoistisk og selvglad, at jeg fortjente at blive afskyet af den dame jeg elskede? Blive råbt i fjæset, at jeg blev hadet og aldrig ville blive elsket? Var jeg virkelig så uværdig, at man bare kunne såre mig uden overhovedet at tænke på, hvad jeg ville føle?

Jeg var lige kommet hjem efter at havde været i fitness den morgen, hvorefter jeg gik i bad og fik noget at spise. Nu sad jeg hos Alfredo, som gik ind i køkkenet for ar hente kaffe.

"Sagde hun virkelig det Justin?" Spurgte Alfredo med en trist stemme og kom med vores kaffe. Han stillede dem på bordet og satte sig til rette på sofaen. Han så på mig med en bedrøvet mine og jeg begravede mit ansigt i mine hænder og sukkede ved tanken om den forrige nat.

"Det lyder bare ikke som Alison. Hun ville aldrig finde på at såre en person på den måde," Sagde han og rystede på hovedet. Han tog en slurk af sin kaffe og rettede sit blik imod mig.

"Nå, men når det handler om mig, så er hun mere end parat til at såre," sagde jeg og prøvede at holde tårerne væk. 

"Sig ikke sådan Justin, det var sikkert bare et øjebliks vreden. Jeg er sikker på hun ikke mente det," Sagde Alfredo trøstende, men hvad hjalp det? Havde hun sagt det? Ja! Havde hun sønderknust mig? ja! Havde hun fået mig til at føle mig uværdig? Ja!

"Alfredo! Hun sagde det, og hun mente det!" vreden steg i mig og mit hjerte slog hurtigt og uregelmæssigt. Forhelvede, hun mente det!

"Slap af Justin... Tro mig, hun mente det virkelig ikke." 

"Fortjener jeg det virkelig Alfredo? Er jeg virkelig så fucking egoistisk?" sagde jeg og erindrede hver sætning hun havde råbt mig i fjæset, der fik vreden, skuffelsen og bedrøvelsen til at stige endnu mere.

"Selvfølgelig gør du ikke det Justin. Hvis du var så egoistisk, ville du så tænke på dine fans konstant? ville du besøge ethvert hospital, for at gøre de syge glade? "

Selvfølgelig fortjente jeg det ikke! Hun misforstod mig, og det gjorde ondt, men jeg fortjente det ikke! Hun havde ikke ret til at såre mig på den måde! Jeg mærkede min mobil i min lomme vibrere, hvorefter jeg fiskede den op.

*Jeg vil virkelig gerne snakke med dig?

Den var fra Alison. Hun vil snakke med mig, ja, om hvad? Hun var sikkert ikke færdig den nat, så der var sikkert flere hadefulde sætninger hun ville komme ud med.

* Nå, så du var ikke færdig med din tale i nat?

Hård som en sten Justin! Giv hende ikke lov til at blive ved! Du fortjener det ikke!

*Hold op Justin. Jeg mente det ikke. Vil gerne snakke med dig face2face?

Yeah right, du mente det ikke. Tror hun jeg var født i går?!

* Har travlt.

Jeg skulle fandme ikke give efter! Efter al den tid jeg var efter hende, prøvede at få hende til at forstå mig rigtigt, få hende til at gengælde mine følelser, var det eneste jeg fik tilbage, hadefulde sætninger! Og fortjente jeg det? Overhovedet ikke! Hun skulle bøde.

* Hvad skal du?

Jeg havde egentlig bare tænkt mig at skrive, at det ragede hende ikke, men jeg kom på en fantastisk ide! Så hun påstod, at hun ikke ville blive jaloux hvis jeg snavede med et ton piger foran hende? Lad os se om hun virkelig mente det.

* Til natklub...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...