Better carry on my carrier - Justin Bieber (+12)

Alison Mota er en 18 årig verdenskendt pige, som både kan synge, spille skuespil og posere. Hun har gang i en hel masse og lægger derfor større vægt på sin karriere end at være i et forhold. Da hun en dag skal lave en duet med Justin Bieber og være model for albummets cover, bliver hendes mål sat på prøve. Justin flirter konstant med hende, hvilket går Alison på nerverne. Men vil Justins charme overgå hendes beslutninger, eller vil hun fortsat koncentrere sig om sin karriere? Er Justin Bieber nu alligevel en forkælet teenage-dreng, der ikke er moden nok til et seriøst forhold, som Alison tror han er? Hvad sker der når jalousien tager over?

91Likes
228Kommentarer
14783Visninger
AA

10. Du min dame!!

Justins stemme lød usikker og hæs. Det lød som om han ikke helt vidste hvor han skulle begynde, men startede så endelig:

"Hey.. Ehh, jeg tænkte på... Jeg skal hen og besøge et hospital i aften. Vil virkelig gerne gøre en god tjeneste, og gøre dem glade. For de børn fortjener virkelig at blive glade. Jeg har fået at vide, at mange af dem også er dine fans. Det er deres drøm at møde dig. Du vil med en god tjeneste få dem til at glemme deres lidelser, selvom det blot er for et par minutter. Men at du har besøgt dem, vil altid sidde fast i deres hukommelse. Du vil virkelig gøre dem glade hvis du kommer, og ikke mindst mig,"

Et par varme tårer trillede ned ad min kind og jeg tog en dyb indånding for lige at kunne opsummere det Justin lige havde spurgt mig om. Jeg var virkelig usikker på om det jeg hørte var sandt. Hvis ja, så havde jeg virkelig misforstået og fejlbedømt ham. Han fortjente ikke alle mine klamme påstande om, at han var egoistisk og selvglad. Han tænkte sgu på syge børn, han tænkte på at gøre dem glade gjorde han. Hvordan i alverden kunne jeg finde på at dømme ham på den måde, jeg kendte ham jo ikke engang?! Jeg tørrede mine tårer væk med bagsiden af min hånd, da Justin spurgte: "Alison? Er du der?"

"Ja! Det virkelig sødt af dig Justin, selvfølgelig vil jeg komme med! Det vil virkelig glæde mig, at gøre dem glade!" sagde jeg og bed mig i læben for at holde tårerne væk. Hvor var han sød!

"Fedt, tusinde tak! Jeg henter dig klokken syv?" Spurgte han og lød hel vild sød. Jeg kunne virkelig ikke fatte, at bare et opkald kunne ændre hele mit syn på et menneske, og så på Justin!

"Mh, det gør du bare! Vi ses snart," Sagde jeg og slukkede. 

********************************************************************************

Justins synsvinkel:

"Jeg har haft kræft siden jeg var 5. Jeg blev kørt på hospitalet mindst en gang om ugen. Min sygdom gik først op for mig, da jeg var 7 og jeg fik mit lange, lyse hår klippet af og blev skaldet..." Fortalte en lille, slank, smuk pige, med en skælvende, meget lys stemme. Jeg vendte mig om mod Alison, som sad ved siden af mig på sofaen, i det lille hospitalsværelse, hvor den lille pige lå. Jeg betragtede Alisons ansigt, og lagde straks mærke til hendes røde øjne, hvor flere tårer trillede ned. Hun havde det mest uskyldige udtryk i ansigtet og det gik op for mig hvor renhjertet hun var. Hun havde et hjerte af guld havde hun, og jeg havde bare at værdsætte det! Hun havde dette ubeskrivelige glimt i øjet, der bare bandt mig til hende. Hendes øjne var efterhånden blevet virkelig røde og jeg kunne simpelthen ikke holde ud, at se hende sådan. Jeg kastede min arm rundt om hendes skulder og trak hende ind til mig, for ligesom at trøste hende. Hun hvilede sit hoved på min skulder, uden at skænke mig et blik. Hun var dybt koncentreret i det den lille pige sagde.

"Der var engang, hvor en dreng på legepladsen spurgte, om jeg var en dreng eller pige. Da han fandt ud af, at jeg var en pige grinede han og sagde, at piger har langt hår, så jeg måtte være en dreng. Men jeg er en pige, er jeg ikke?! Jeg ligner ikke en dreng gør jeg...?" Spurgte pigen og begyndte med at hulke. Alison rejste sig straks op og gik hen til hende. Hun krammede hende og græd også selv. 

"Du er den smukkeste pige, jeg nogensinde har set. At du ikke har langt hår gør dig hverken mindre smuk eller grim..." Hviskede hun til pigen og kyssede hendes kind. Jeg gik hen til pigen og krammede hende, hvorefter vi gav hende det legetøj vi havde købt.

Da vi havde været alle værelserne igennem og havde sagt hej til vores fans, var klokken blevet 22. Vi steg på min bil og jeg startede bilen. 

"Endnu engang tak fordi du gad komme med," sagde jeg og smilede stort til hende.

"Tak fordi du gad have mig med," sagde hun og et lille smil poppede op på hendes læber. Hvor var hun smuk, både udvendigt og indvendigt. Hun var helt klart ikke en af de andre piger, hun var anderledes. Hendes blik, smil, opførsel, alt hun gjorde havde en så fantastisk virkning på mig, at jeg vidste hun var den eneste ene. Jeg elskede hende, det gjorde jeg virkelig.

Da jeg stoppede bilen foran hendes hus steg hun af, hvilket jeg også gjorde. Jeg ville følge hende til hendes dør og sige godnat. Vi stod foran den kæmpe indgang til hendes hus, og hun gjorde noget helt uventet. Hun kastede sig i min favn og krammede mig. Jeg holdt med min ene hånd rundt om hendes liv, mens jeg med den anden strøg hendes hår. 

"Justin, jeg undskylder virkelig. Jeg misforstod dig fra starten, håber du kan tilgive mig," Hviskede hun og jeg blev helt varm indeni. Hende arme rundt om min nakke fik mig lyst til at sætte mine læber fast til hendes, og fortælle hende at jeg elsker hende. Fortælle hende at vi aldrig nogensinde skulle skilles, og at hun var den eneste ene. Men jeg holdt det tilbage og sagde istedet: "Det okay. Jeg er bare glad for at du tog med," og så dybt ind i hendes lysebrune, store øjne. Det ubeskrivelige glimt i hendes øjne kom frem igen. Hun slap mig og åbnede døren, men lige da hun skulle til at gå ind, slog det mig. Jeg skulle jo fortælle hende, at photoshooten skulle starte i morgen og ikke om to dage. 

"Hey, btw.. Photoshooten starter i morgen klokken 12, planen er ændret," Sagde jeg med et skævt smil og hun nikkede.

"Fint nok, vi ses i morgen.." Svarede hun og så var hun væk...

********************************************************************************

"Hvornår er de blevet så tætte?" Spurgte jeg Alfredo, da jeg så Alison og Dylan sidde i et hjørne og have gang i en meget dyb samtale, hvor de jokede rundt med hinanden.

"Arh Justin, du kender virkelig ikke Alison. Hun kender flere en du gør, tro mig. Hendes omgangskreds er virkelig stor, dels pga. fester og dels pga. hendes arbejde. Dylan har sgu shootet en masse af hendes photoshoots. Hun er model, remember?" Svarede Alfredo, som om man var en idiot, hvis man ikke vidste, at Alison kendte mange. Det så virkelig ud som om de havde et godt forhold til hinanden og savnede hinanden. Shit, Dylan tog fat i Alisons milkshake og drak af den. Alison hoppede oven på ham, og det endte med, at hun sad på hans ryg, hendes ben viklet rundt om hans mave, hendes arme viklet rundt om hans nakke, og han løb rundt med hende. Hvad fanden havde de gang i?! Hvornår kommer Scooter, så vi kan komme i gang med den skide shoot?! Dylan løb rundt med Alison på sin ryg, og hun flækkede af grin og råbte, at han skulle stoppe. Ja, tror du han stopper hvis du flækker af grin Alison?!? 

"Hey Dylan!" Råbte jeg efter ham, og han løb hen til mig, stadig med Alison på hans ryg. 

"Skal vi ikke begynde med photoshooten?" Spurgte jeg ham og sendte Alison et vredt blik. Og nej, jeg er ikke jaloux! Alison hoppede ned ad hans skulder, og Dylan kastede sin arm rundt om hendes skulder.

"Jo, selvfølgelig lad os starte," sagde han og sendte et smil til Alison. "Og hey Alison, næste gang giver jeg ikke så let slip, du kommer med mig hele vejen hjem, på min ryg!" Råbte Dylan efter Alison, mens han gik hen til kameraet, for at indstille det.

"Fint, så slipper jeg for at gå!" Råbte hun efter ham og var lige ved at gå hen til ham, da jeg tog fat i hendes håndled. Hun så spørgende på mig så jeg begyndte:

"Alison, du ved godt, at vi også skal spille kærester foran ham? Ingen skal vide, at vi ikke er kærester ellers kommer der rygter?" Sagde jeg. Hun kan sgu ikke sidde på en drengs ryg, foran hendes kæreste?! Kan hun, eller er det bare mig, der overreagerer?

"Ehh, ja? Det ved jeg godt, har heller ikke sagt andet til ham?" sagde hun og tydeligvis forstod hun ikke hvad jeg mente. Jeg valgte ikke at gøre noget stort ud af det, så jeg nikkede bare og sagde: "Fint,"

"Venner, photoshooten kommer til at tage to dage. Vi kan bare starte, Scooter kommer nok snart," sagde Dylan og vinkede hen til os, for at gøre tegn til, at vi skulle tage vores pladser. Jeg flette mine fingre i hendes og vi gik sammen derhen. Jeg var iført et par sorte hængerøvsbukser, en fed t-shirt med print, en sort læderjakke og guldsmykker. Alison var iført et par lårkort, sorte shorts, en fed top med print på, der var så kort, at man kunne se hendes mave, nogle ankelstøvler og en masse smykker. Hun havde store, smukke krøller og dramatisk make-up. Hun så sexet ud.

I den første photoshoot gjaldt det meget om berøringer og at se tændte ud. Jeg skulle sende hende charmerende og flirtende blikke, og samtidig se swag ud! Det gik virkelig godt, men noget der irriterede mig grænseløst var, at Dylan konstant kom hen og rettede på hendes bare ben ved nærmest at tage fat om det og sætte det det rigtige sted! Kunne han ikke bare sige, hvor hun skulle sætte sin fod?! Idiot! Photoshooten sluttede og jeg gik hen for at skifte mit tøj, og da jeg kom tilbage blev jeg virkelig frustreret over synet. Alison havde stadig sit photoshoot-tøj på, men sad der, grinte og snakkede med ham. Kunne de ikke skille blot et par minutter så hun fik taget sit eget tøj på, men neeeej, de kan ikke lade være med at være sammen! Jeg gik hen til Alison og gjorde tegn til hende om at komme.

"Skal vi ikke spise mad sammen? Så bliver vi også set foran papparazzierne?" Spurgte jeg hende, i håb om at få hende væk fra Dylan.

"Undskyld Justin, men jeg har lovet Dylan," sagde hun og fik et ´undskyld´ udtryk i ansigtet.

"Og hvad skal I?" Spurgte jeg irriteret.

"Vi skal lave en filmaften, hos ham," Sagde hun og jeg blev fucking sur lige nu! Hun gad ikke hænge ud hos mig?!

"Alene?!" snerrede jeg og hun nikkede. Jeg tog fat om hendes håndled og trak hende med ud i omklædningsrummet. 

"Er du klar over, at du tager hjem til en dreng, hvor I har filmaften helt alene, mens du har en kæreste?!" Råbte jeg og stramte mit greb, så hun ikke skulle gå.

"Hvad?! Justin vi er ikke kærester?! Vi lader som om vi er, og det rager ikke dig om vi skal være alene!" Råbte hun og prøvede at rive sig løs, men jeg slap ikke.

"Jo, det rager mig meget! For min dame, skal fucking ikke være sammen med en anden dreng, en aften, helt alene, hjemme hos ham!" Råbte jeg ukontrolleret og vidste ikke engang hvad der røg ud ad min mund. 

Shit!

Hej alle læsere! Håber I kunne lide dette kapitel, smid en kommentar om hvad du synes og like ;) Næste kapitel skal dreje sig om jalousi! Lad os se hvad der sker, så tilføj den til din favoritliste og følg med ;) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...