The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv.

*Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17361Visninger
AA

8. Visiting the cemetery while reading about the first meeting with my mom and sister in-laws

Kapitlet er ikke rettet igennem.

Darcys synsvinkel

3 dage er gået siden sidst jeg læste i notesbogen. Jeg havde simpelthen ingen tid. Universitetet kørte på fuld skrue, og lektierne hobede sig allerede op, men i dag var det fredag og jeg var fri. Lige nu sad jeg i bilen på vej fra universitet til kirkegården hvor jeg som sagt ville besøge min familie. Jeg havde været forbi en butik og købe en blomster krans og 3 lys. En for dem hver. En cd med One Direction jeg havde fundet under gamle cd'er i en butik spillede i min radio og det undrede mig egentlig hvor godt jeg kunne lide dem. Over again spillede ud af min højtaler, mens jeg stille nynnede med. Turen der ud var ikke så lang, men trafikken gjorde at det tog godt med lang tid. Som altid kørte tankerne gennem mit hoved.. De samme om og om igen, som et mareridt der blev spillet på repeat. Jeg havde lektier i hovedet blandt andet. En matematik aflevering ventede på mig der hjemme. En aflevering jeg virkelig ikke glædede mig til at skulle lave. Som en slags stille hyldest og markering af min tristhed var jeg iklædt helt sort tøj (link i kommentar), så skolen i dag havde heller ikke været noget at råbe hurra for. Ikke at jeg nogensinde havde være populær, men folk så virkelig ned til en når man havde været væk i et stykke tid og at ens forældre lige pludselig var døde. Men who cares? Jeg havde Val så jeg skulle nok overleve. Jeg var fremme ved kirkegården nu og steg langsomt ud af min bil. Der var så ensomt her. Så stille og mørkt. Det var et stykke tid siden at jeg havde været her. Ugen efter begravelsen kom jeg her ellers hver dag for at snakke om de ting jeg gik igennem men nu.. Nu kunne jeg ikke længere holde ensomheden ud. Det gjorde ondt at være her, men jeg savnede bare så meget at snakke med dem. Jeg bed frygten i mig og gik ind på kirkegården og hen mod deres grav. Jeg stod lidt og kiggede på skriften på stenen mens tårerene langsomt samlede sig i mine øjenkroge. In memory of a great mom, a brilliant father and a wonderful little sister. Always in my heart. De havde hver især en gravsten, men teksten havde jeg fået skrevet på en lille platte der var gravet ned i gruset. Jeg tændte lysene og stillede en ved hver gravsten og lagde kransen på platten inden jeg satte mig ned på en lille bænk over for gravstedet. Her havde jeg sat utrolig mange gange og snakket om alt jeg gik igennem, men lige nu manglede jeg ord. Jeg ville så gerne fortælle dem om alt det jeg havde fundet ud af om mine forældre og om mig selv. Fortælle dem om hvordan huset er blevet solgt. Hvordan jeg bor nu. Hvordan Lufus havde det. Hvordan jeg altid beholdte dem i hjertet og tænkte på dem hver dag. Men jeg ikke et ord kom over min mund. Jeg følte mig pludselig dum over at sidde og tale til en gravsten. Efter at en time hvor jeg bare sad og kiggede på gravstenene rejste jeg mig op og gik hen til bilen for at komme hjem.

På vej hjem havde jeg købt lidt en så jeg kunne lave lasagne til aftensmad. Hurtig og lækkert. Det tog ikke lang tid inden det var i ovnene så hele lejligheden duftede af mad og min mave begyndte at rumle. Mens jeg ventede på maden, sad jeg og stirrede ud i luften med Lufus liggende på mit skød. Radioen kørte et sted i det fjerne, men jeg kunne ikke høre hvad den spillede. Langsomt rakte jeg ud efter notesbogen og åbnede op på siden jeg var nået til og læste.

Faiths synsvinkel

Ughh. Klokken ringede klokken 6, og spørg mig lige om jeg gad og stå op. Eller bare lad vær, svaret er jo altid nej, når folk spørger sådan, så lad bare vær. Nå men efter en normal og nederen morgen, endte jeg i skolen. Rose gik ikke samme sted som mig, så jeg var en anelse ensom. Tro det eller lad vær, hun læste til fysiker. Klogeåge. Lige nu var det spisepause. Favorit tiden på dagen når man er en madgris.. ligesom mig. Ikke at jeg ikke elskede skolen. Litteratur er det bedste. Mine bøger var mine babyer! Nå men nok med det. Min mave var fuld af sommerfugle. Sommerfugle der flagrede pga. forventning og nervøsitet. Efter 2 måneder sammen med Harry, skulle jeg endelig møde Anne og Gemma, der var på besøg hjemme hos Harry i 3 dage, da han havde fået en lille ferie. Alt det betød, at om kun en halvanden time kom Harry, og hentede mig og jeg var slet ikke klar. For at give et godt indtryk, havde jeg taget den sødeste kjole på jeg kunne finde (link i kommentar) og havde gjort en helt del ud af mig i morges. Tænk nu hvis de ikke kunne lide mig. Det ville være det værste der kunne ske. Harry ville slå op med mig. Og jeg var slet ikke færdig med ham. Jeg elskede ham. Det var ret hurtigt at ordet kom på banen, men det gør det ikke mindre sandt. Han var kommet ind i mit liv hurtigt og tilfældigt, og var kommet til at betyde hele min overlevelse. Jeg havde sidste time inden jeg havde fri. Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig, og gennem hele timen sad jeg bare og kiggede op på uret, med en længsel på bare at få det hele overstået. Lærens ord blev meningsløse mens tiden gik langsommere og langsommere.

Darcys synsvinkel

Jeg slog hurtig bogen i og skyndte at rejse mig op da jeg kunne lugte noget brændt. Lasagnen var helt sikkert ved at brænde på. I min iver om at læse hvem min farmor var havde jeg helt glemt alt om den. Jeg løb ud i køkkenet og åbnede for ovnene og hev den ud. Den havde heldigvis ikke taget så meget skade og kunne stadig spises hvis man lige tog det øverste lag af. Meget trist eftersom det helt klart var den bedste del. Nå men jeg fandt en tallerken frem og noget bestik og øste op til mig selv. Bagefter gik jeg hen og øste noget mad op i Lufus skål så han ikke skulle sulte det stakkels dyr. Hurtig var han også ude ved maden, lige så snart han kunne høre det ramme bunden af hans madskål. Jeg smilede kort ved synet. Lige nu var han min eneste ven og den eneste grund til at min stemme overhovedet blev brugt herhjemme. Trist og ensom satte jeg hen på min plads i sofaen og begyndte at læse igen mens jeg spise min lasagne.

Faiths synsvinkel

Jeg fik et chok da klokken endelig ringede ud med en høj lyd. Hurtig fik jeg samlet mine ting sammen, og skyndte mig ud af døren som et lyn. Udenfor holdte Harry allerede og ventede henne i hans bil omkring hjørnet. Vi var endnu ikke blevet et public couple, så jeg måtte snige mig derhen med håb om at ingen opdagede mig. I kan bare kalde mig Ninja Faith, jeg kom nemlig frem til destinationen uden nogen paparazzi stoppede mig, eller tog et billede af mig. Eller det håber jeg da hvert fald, de mænd har jo de bedste gemmesteder nogensinde. Jeg trak i bildøren, og satte mig ind på forsædet. "Hej smukke." Sagde Harry med et smil på læben og gav mig et hurtigt kys på kinden, inden han startede bilen. "Hej Haz." Jeg smilede og kiggede mig selv i spejlet. Om lidt skulle jeg møde hans mor og jeg lignede virkelig bare nej.. Gud hvor så jeg træt. Jeg sukkede tungt så Harry kiggede bekymret på mig. "Er der noget galt?" "Nej jeg  er bare død nervøs, og så fungere mit udseende slet ikke i dag." Jeg mukkede. Pludselig var mit gode humør bare væk, erstattet med sommerfulge og usikkerhed. "Come on skat det er jo latterligt. Du er da det smukkeste der nogensinde har sat sine ben på denne jord og helt ærligt så vil de elske dig og ved du hvorfor? Fordi jeg gør." Han klappede mig på låret og prøvede at fokusere på vejen. "Jeg elsker også dig." Mumlede jeg og kiggede ud af sidevinduet og bed mig i læben. "Hey." Sagde Harry efter lang tids stilhed så jeg vendte mit hoved rundt så det vendte mod ham. "De kommer til at elske dig bare rolig.. Det skal nok gå godt." Han smilede beroligende til mig, men jeg kiggede stadig bare nervøst på ham. "Vil du ikke nok smile?" Tiggede han, så jeg ikke kunne lade være med at bevæge mundvigene en anelse på. "That's my girl." 

Da vi nåede frem til adressen steg jeg langsomt ud af bilen og gik op mod døren inden nogen opdagede os, men Harry tog min hånd og rev i mig så jeg landede i hans arme. "Du ser fantastisk ud my love." Mumlede han og kyssede mig intenst på munden. Det udviklede sig og hurtig havde vi gang i noget en paparazzi helst ikke skulle se, og nej vi havde ikke sex på åben gade. I er nogle klammerter hvis i tror det. Jeg trak mig ud af kysset da jeg kom i tanke om at hans mor rent faktisk kunne se det og tog ham i stedet i hånden

"Moar vi er hjemme!" Råbte Harry ind i lejligheden og smed sine sko og min taske med ekstra tøj, som han som den gentleman han er tog. "Ja det kunne vi tydeligt se. Kom ind der er kage." Jeg rødmede stort mens Harry smilede som en lille dreng der lige var blevet taget med fingrene i kagedåsen. Med andre ord, han var nuser. Harry tog mig igen i hånden og hviskede i mit ører inden vi gik ind i køkkenet. "Det skal nok gå. Bare vær dig selv." Han kyssede mig på tindingen og trak mig ind af døren så vi stod i hans køkken. Nervøst smilede jeg til hende der måtte være Anne. Hun var en utrolig flot, og det samme var Gemma, der lige var kommet ind fra stuen i samme sekund. Det var tydeligt at de alle var i familie sammen. Det havde samme brune hår og kønne øjne. Snak da lige om at føle sig grim i det selskab. "Hej søde. Jeg er Anne, nøj hvor har vi hørt meget om dig." Hun trak mig ind i stort kram med masser af varme i. Jeg følte mig allerede velkommen. "Det er simpelthen så godt at møde dig. Du er da en rigtig skønhed" Kvidrede hun og smilede stort til mig. "Det er også virkelig godt at møde jer. Harry snakker hvertfald meget om dig. Han er vidst lidt af en mors dreng." Hun fniste sødt af mit lamme forsøg på at være sjov, inden hun gik hen og gav Harry et stort kram. "Hej jeg er Gemma. Godt at møde dig." Smilede hun og trak mig ind i et lige så stort kram som Anne. "Hej Gemma, jeg hedder Faith." "Åh hvor jeg dog elsker dit navn. Og den kjole hvor har du fundet den henne?"

Efter aftensmaden ryddede mig og Gemma af bordet, mens Anne og Harry vaskede op. Gemma skulle godtnok tisse, så ligenu var det bare mig der rendte frem og tilbage med tallerkner. Jeg var på vej ud med det sidste, da jeg hørte Anne nævne mit navn. Og helt ærligt jeg kunne da ikke rigtig lade være med at lytte. "Faith er virkelig skøn Harry." "Ja det er hun virkelig. Hun er helt perfekt mor." Jeg smilede ved de søde ord. "Hun er en keeper. Behandel hende ordentligt Harry." Kvidrede Anne glad. "Mor jeg elsker hende. Hun er.. ubeskrivelig. Jeg vil behandel hende som den prinsesse hun er, det lover jeg." Et øjeblik fik jeg tårer i øjne. Han var så ubeskrivlig sød. Sådan var der aldrig nogen der havde snakket om mig før. Det fik mig til at tænke på ham og hvordan jeg faldt for de samme tomme ord. Ord Harry mente. Jeg tørrede hurtig mine øjne, og gik ind i køkkenet, som om jeg intet havde hørt og stillede de sidste ting på køkkenbordet. Harry tog min hånd da jeg havde sat det ned, og trak mig ind til ham og gav mig et stort kram og kyssede mig på hovedet, mens Anne smilede sødt af os. Jeg lagde mit hoved mod hans bryst, og gav ham et ordentligt kram. Jeg ville aldrig give slip på ham.

Jeg lå i Harrys seng og ventede på, at han kom og holdte mig ved selvskab, så jeg kunne sove. Jeg var virkelig udmattet efter i dag, selvom dagen havde været fantastisk. Anne var nok et af de sødeste mennesker i hele verden. Hun var så skøn og forstod virkelig at få mig til at føle mig velkommen. Og Gemma jeg havde virkelig meget til fælles med hende. Hun var allerede som en veninde for mig. Vi havde aftalt en shoppetur og det hele. Hun var jo min fortabte tvilling. Og jeg som havde været så bange.

Darcys synsvinkel

Jeg smækkede bogen sammen igen og gik ind i køkkenet for at vaske min tallerken af for madrester. Jeg var træt og trak nærmest benene med mig ud på badeværelset for at tage mig et bad, som jeg ikke fik gjort i morges. Hurtigt trak jeg mit tøj af og smed det i vasketøjskurven, mens jeg lige at satte en vask over, så jeg også kunne få noget rent tøj at tage på. Jeg tændte for bruseren og trådte ind under den da vandet blev varmt. Hurtigt løsnede varmen mine muskler så jeg blev søvnig og afslappet. Men duften af blomster fyldte badeværelset da jeg tog shampoo i håret lod tankerne svæve hen til min farmor og faster. Tænk at de var et sted derude. Sikkert ikke langt væk. Jeg drømte om hvordan det ville ha' været at komme der hjem som barn og blive passet. Hun lød som en cool granny og helt utrolig sød. Hun ville helt sikkert være typen der ville lytte til noget fedt musik med en, samtidig med at hun ville proppe en med slik. Jeg havde faktisk set billeder af hende på google. Hun var smuk og det samme var min faster Gemma. De var helt sikkert en af de der smukke og perfekte familier. Mon jeg ville ha' passet ind? Jeg steg ud af badet med en million spørgsmål i tankerne og gik i seng med lige så mange. Jeg kunne ikke vente med at møde dem så jeg kunne få nogle svar.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vil bare lige undskylde for hvor meget det her kapitel stinker, ville bare gerne publicere noget i dag. Sorry.

Tak fordi i gider og læse med. I er skønne

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...