The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv. *Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17139Visninger
AA

7. Telling about the best date in my life and the first I Love You

Dette kapitel er ikke rettet igennem.

Faiths synsvinkel

Klokken var 12.00 da jeg endelig kom ud af min dejlige seng med min dejlige varme dyne. Jeg væltede ud og kunne med det samme mærke, at selvom lektierne hobede sig op, skulle det bare være en afslapningsdag i dag sammen med Rosie og Lux. Jeg magtede virkelig intet. Jeg fandt hurtig et par leggings frem og trak dem på sammen med en rød sweater. I stedet for at finde et par sokker valgte jeg at iføre mig et par grå hjemmesko (link i kommentaren). Bagefter gik jeg ud i vores køkken hvor Rosie, my love, stod og lavede morgenmad. Se der var grunden til at hun var min bedste veninde. Selvom jeg helt klart lignede den mest moderlige af os, så var Rosie typen der stod tidlig op, købte ind og lavede scramble eggs til moi. Jeeg ææælskede hende! Min Rosie var skøøøøøøn! Okay nok med de lange ord og ned med æggene. "Godmorgen love." Mumlede jeg da jeg kom ind i køkkenet. "Godmorgen Faith." Hun placerede æggene foran mig på en tallerken, samme sekund som jeg satte mig ned. "Du er den bedste Rosie." Hun smilede til mig, og satte sig ned overfor mig, og hakkede gaflen ned i æggene. "Skal du være sammen med prinsen i dag?" Jeg rystede på hovedet. "Nææ prinsen har et interview. Hvad skal du da?" Det lød lidt som om, at damen smed mig ud. Måske var det derfor hun lavede scramble eggs. Jeg viftede med gaflen foran hendes ansigt, med noget scramble eggs ude for enden. "Der er en grund til det her, er der ikke?" Tydeligvis hentyd jeg til æggene. "Øhm jo.. Jeg har en date og.." "Og du vil ha' mig ud af huset. Rosie dog." Jeg rystede skuffet på hovedet af hende. "Hvornår?" "Klokken halv 6." Jeg tænkte mig om. Hvis det gik helt galt kunne jeg da spørge min... Kusine. Hun boede i London. "Jeg skal nok være ude." Jeg gumlede lidt på mine æg, mens hun så taknemmelig på mig. "Jeg lover dig at gengælde tjenesten senere." Jeg viftede lidt med hånden, for at vise det var ligemeget. Jeg skulle nok klare mig. "Såå hvem er han?" Jeg var nysgerrig. Min snuskebasse skulle jo på date. Det var ikke noget der skete hver dag. "Åhh han er skøn. Han hedder Jack. Han er 20 år og arbejder i en virkelig fed musikbutik, nede omkring hjørnet." Snøft, snøft. Min skat bliver jo stor. Hun er forelsket. "Jack og du hedder Rose, eller du hedder Rosie men jeg kalder dig Rose. Seriøst? Kan det blive mere sødt." "Hvad er der galt med Rose og Jack?" Den gode gud, hun var håbløs. "Åh ikke andet end det hedder hovedpersonerne i Titanic såmænd. Det er skæbnene. I er soooooulmateeees." Sang jeg mens jeg dansede hen vasken hvor jeg smed min tallerken i.

Dagen tilbragte jeg i mit hygge tøj på sofaen, med How i met your mother marathon. Det var bur' gud. Lux lagde på min mave og spandt, mens jeg aede den bag øret. Mig og Harry havde faktisk været sammen i 1 måned nu. Jeg var lidt skuffet over, at han ikke havde skrevet noget endnu til mig. Rose var i køkkenet for at kokkere, inden hun skulle til at gøre sig lækker. Klokken nåede da også de 5 og jeg havde endnu ikke fundet et sted at være. Slowly me. En besked tikkede ind på min iPhone og som altid var Harry min evige helt.

#Hey skattepige. Tillykke med den første måned. Har du lyst til at lave noget, sådan omkring klokken 6?xxxx#

#Harry du er min redningsmand. Jeg er blevet smidt ud hjemmefra. I'll be there xxxx#

#Tillykke med månedsdagen til dig også ;) xxxx#

#See ya then. Tag en kjole på skat... Og tak.#

#See ya. Selv tak.#

Skønno bambino. Date med Harry, me gusta. Hør lige som jeg fyrer italiensk og spansk af. Jeg kan også et andet ord på italiensk; Bastardo, men lad vær med at gå rundt og sige det til folk senorita. HAHAHAHAHAHAHAHA... lam humør. Nøj jeg er i et godt humør i dag, kan i mærke det? Huh,huh... "Rosie?" Råbte jeg solidt plantet på sofaen. "Jaa." "Jeg tager hjem til Harry. Jeg skal være der klokken 6. Må jeg låne din bil?" Rosie var nemlig den eneste af os der havde bil, og hun var fandens glad for den gamle bunke skrot. "Mi casa es tu casa." Neej se hvem der også kunne nogle fremmedord. "Tydeligvis ikke når du sådan smider mig ud din røv." "Så så ingen sure miner, når du sådan får lov til at låne min baby." Jeg sukkede tungt og gled længere ned i sofaen. Jeg skulle rejse mig om præcis 5 min. hvis jeg skulle nå at tage noget tøj på og jeg vil IKKE. Okay joke jeg skal se Harry selvfølgelig vil jeg. Jeg rejste mig modvilligt og gik ind på mit værelse hvor jeg fandt en kort sort top og en lang brun nederdel (link i kommentar) frem fra mit skab. Det var egentlig et sæt jeg plejede at have på til fester, men date kunne vel også gå. Jeg gik hen til mit sminkebord hvor jeg fandt mig en halskæde der passede til og lagde noget hurtig makeup og børstede mig hår, der heldigvis gad samarbejde med mig. Jeg gik videre ud i køkkenet til Rosie, der stod og lavede mad. "Du ser godt ud." Sagde jeg og piftede af hende. "Tak min skat." Hun kastede nøglerne til mig og jeg gik ud i gangen, for at tage en jakke på, skiftede modvilligt mine hjemmefutter ud med et par stiletter. Mine hjemmefutter var alt for dejlige at have på. "Held og lykke babe." Jeg smækkede døren inden hun sagde tak og løb ned ud af døren. På vejen ud af døren stødte jeg på en der helt sikkert var Jack. Sort hår, hanekam og tatoveringer. Emo kid. Jeg satte mig ud i Roses grimme bil og kørte hen mod Harry, med Roses Heavy Metal strømmende ud af højtalerne.

Da jeg ankom ringede jeg på indtil Harrys stemme hørtes gennem telefon dimsen. "Det er din dame." Sagde jeg ind i mikrofon tingen. "Hvem af dem?" Svarede han flabet tilbage. "Gæt din nar?" Vrissede jeg med et grin i stemmen. "Den smukkeste, dejligste og mest fantastiske." "Godt reddet Styles." Grinede jeg, og gik ind af døren efter en bip lyd lød. Jeg hoppede op af trapperne og nåede hans dør, hvor en seddel hang. Bank på, stod der. Hmpff han hentyd helt sikkert til den gang hvor jeg kom til at brase ind af døren, og fandt ham siddende på toilettet. Pænt akavet, hvis i kan forestille jer det? Eller nej lad vær med det. Det vil bare være virkelig klamt. Nå men sød som jeg er knyttede jeg hånden pænt og bankede på døren. En krøltop iklædt smoking - sikkert den dyreste jeg nogensinde har set - åbnede døren op med en galant bevægelse. "Hey darling." Sagde han charmerende med et skævt smil siddende på læben, men han gik et skridt tid siden så jeg kunne træde ind i lejligheden, der var pyntet med stearinlys i alle størrelser. "Hej frække." Jeg blinkede til ham og lænede mig frem for at placere et kys på hans læber. "Du ser smuk ud." Hviskede han mod mine læber. Awww han var da godt nok en søtte en. Min mand! Eller nej min kæreste. Vi var ikke gift. "Du ser heller ikke helt slem ud skatter." Han tog min hånd og ignorerede fuldstændig mine. Okay seriøs date, det kom nok ikke til at gå så godt med mit hyper humør. Han trak mig med gennem en lejlighed fuld med stearinlys og rosenblade hist og her. Han havde virkelig gjort noget ud af det. Jeg var virkelig en heldig pige, andet kunne jeg vidst ikke være bekendt at sige. Harry var fantastisk og kunne få mig til at glemme alt som ingen anden kunne. Han kunne få mig til at glemme ham.

Han havde trukket mig med ind i en stue, med pejs i den ene side og åben ild, et tæppe på jorden, med champagneglas og champagne på køl, og en hvid dug omme bagved der hang ned fra loftet, hvor en film der forestillede sne der dalede ned fra en stjerneklar himmel uden for et vindue kørte hen over dugen. Over alt lå der roseblade og stearinlys der stod på gulvet, borde og tappuretter over det hele. Det var smukt og helt perfekt. Ordende samlede sig i min hals og for en gang skyld var jeg målløs. "Kan du li' det?" Spurgte Harry med grønne øjne der strålede op, så jeg ikke kunne andet end at nikke. Et selvfed smil bredte sig på hans læber. Han vidste han havde gjort det godt. Han trak mig hen på tæppet hvor jeg satte mig ned. "Jeg tænkte det kunne være hyggeligt med en skovtur, men vejret er ikke ligefrem til det, med alt den regn. Jeg håber ikke du har noget i mod at sidde ned? Ellers kan vi godt gå ind til et bord..." Jeg afbrød ham med et passioneret kys. "Det er perfekt Haz. Jeg elsker det." Mumlede jeg med min pande hvilende mod hans. Han smilede sødt og gav mig endnu et hurtigt kys inden han rejste sig. "Jeg henter lige made. Kommer straks igen."

Efter 3 retters menu og en helt champagne var vi færdig med at spise. Harry havde selv lavet maden der bestod af et brød med mozzarella, persille og tomater der var lavet på panden bagt ind i. Det lyder ikke bare lækkert, det smagte også utrolig godt. Bagefter fik vi noget urolig lækkert mørt mørbrad - undskylder til alle der er vegetar - og nogle indbagte kartofler med noget forårsløg, feta, avokado og mandel halløj over og så en skøn salat og til sidst fik en utrolig lækker cheese cake med friske blåbær hen over. Harry forstod sq at kokkerer. Så med en utrolig mæt og tyk mavse sad vi bare på tæppet og snakkede og pjattede. Okay der løj jeg... Harry sad op, jeg lagde ned og følte mig tyk. Så der rettede jeg lige min løgn, back to reality. "Det er faktisk lidt skidt at jeg aldrig har spurgt, men hvad fik dig egentlig til at flytte til London?" Spurgte Harry. Et øjeblik gled et trist udtryk hen over mit ansigt, men hurtig tog jeg mig sammen og satte et falskt smil op.. Han behøvede ikke at kende min fortid.. ikke endnu. "Jeg vil godt være forfatter efter skolen og det her er stedet man kan blive til noget." Jeg smilede glad til ham og forsøgte at overbevise ham om min halve løgn. Halv fordi jeg mente det, men det var kun halvt derfor jeg kom hertil. Han smilede tilbage til mig, med et blik der sagde at han vidste det var en løgn men at han nok skal lade være med at spørge mere ind til det. Han tog min hånd og klemte den mens han kyssede mine fingerspidser. "Har jeg fortalt dig hvor smuk du ser ud i aften." Han kærtegnede blidt min kind og lænede sig ind for at give mig et kys. "Det tror jeg du har sagt." Mumlede jeg. Han grinede hæst og sexet, inden han igen kyssede mig sexet og fuld af lyst. Min hånd gled langsomt op under hans trøje, mens jeg kærtegnede hans skønne muskler. Han tog blidt fat om mine hofter, og skubbede sig selv hen over mig. Et øjeblik trak han sig ud af kysset, og kiggede mig dybt ind i øjnene mens han nussede min kind. "Jeg elsker dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...