The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv.

*Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17357Visninger
AA

2. Isn't she lovely - Prolog

Det var aften. Solen var lige gået ned og mærket kom langsom snigende. Harry lå på sofaen og så tv, med Darcy liggende på maven. Jeg nød timer som denne her mere end noget andet. Der var så få af dem for tiden. Så få aftener hvor vi kunne glemme alle vores bekymringer. Hvor vi kunne glemme ham. Det havde været en lang dag. Harry havde været i studiet hele dagen, og havde derefter været ude med drengene og snuppe en bid mad. De måtte jo fodre Niall, så han ikke faldt om og døde af sult, den stakkels dreng *blink, blink*. Jeg havde tilbragt dagen med Darcy. Vi havde været i parken med baby Lux, som vi havde passet for Lou. Lux var efterhånden fire år, så hun var vel egentlig slet ikke nogen baby længere. Men som den stolte directioner jeg er, vil Lux stadig være baby Lux.. Selv når hun engang blev halvfjerds. Og min lille pige vil altid være baby direction. Hun var nemlig den første baby i gruppen. Jeg har aldrig i mit liv set nogen blive så lykkelig, som da jeg fortalte Harry, at han skulle være far.

Det var en varm efterårs dag. Jeg sværger, jeg har aldrig set bladende så smukke som den dag. De lyste i alle de smukke farver efterårsblade nu engang kan lyse i. Brun, gul og rød. Det var smukt og Londons gader var fyldt med bladende liggende over alt på gader og stræder. Jeg var blevet bekymret, da jeg var gået langt over dato.. Altså den dato hvor jeg gerne skulle have haft min ugelige periode, hvis i forstår. Egentlig plejer den at være utrolig svingende, men nu var der efterhånden gået 2 måneder og en uge siden den sidste. Og jeg havde i et stykke tid haft en grov omgang morgen kvalme og en utrolig trang til klam mad. Jeg havde taget et par høretelefoner i ørerne, skruet op for musikken og bare lukket verden ude. Jeg var gået ned efter en graviditets test mens Harry var til et interview, så jeg ikke behøvede at snakke med ham om det lige med det samme. Jeg havde hætten over hovedet og håbede på at ingen ville lægge mærke til mig. Som Harrys Styles kæreste var det svært at gå alene på gaden. Jeg var egentlig bare en normal pige, jeg mener jeg havde ikke engang noget fancy arbejde. Lige nu arbejdede jeg i en tøjbutik til minimal løn, men da jeg boede med Harry, led jeg ikke under for, for lidt penge. Selvom jeg flere gange havde forklaret ham, at han ikke skulle bruge penge på mig. Derfor købte jeg også selv mit tøj, hvilket jeg var ret stolt over. Jeg gik stille og sparkede til de smukke blade mens mine tanker fløj rundt, indtil jeg nåede apoteket hvor jeg gik ind, og skyndte mig at købe en test. Jeg ville bare gerne hjem, og finde ud af om jeg havde brug for de her tanker eller om jeg skulle lade det ligge. Da jeg kom hjem, hængte jeg stille og påpasselig min jakke på plads, hvorefter jeg gik ind og undersøgte hvad det var jeg skulle gøre. Intet andet end at tisse på den, så det gik jo let for sig. Da jeg var færdig lagde jeg den fra mig på vasken, og satte mig op af radiatoren for at få varmen. Mine tanker fløj vidt omkring, og ville ikke finde ro. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg håbede den blev positiv eller negativ. Jeg mener mit største ønske ville jo være, at starte en familie med Harry, men vi var stadig så unge og tænk hvis det kunne ødelægge Harrys karriere. Management var allerede i oprør over at Harry efterhånden havde mistet rygtet som den frække. Og hvis han nu fik et barn... Det ville jo ødelægge rygtet fuldstændig. Hvad ville Harry ikke sige? Hvad nu hvis han ville skælde mig ud? Hvad nu hvis han ville forlade mig? Hvis jeg var gravid kunne jeg jo ikke få en abort.. Kunne jeg? Nej, helt sikkert nej! Jeg kunne aldrig dræbe Harrys og mit barn. Jeg kunne aldrig dræbe noget der havde Harrys smukke gener i sig. Noget der havde hans blod til at løbe i årene. Jeg rejste mig op da tiden var gået. Nervøs for hvad testen sagde kunne jeg ikke få mig selv til at gå derhen. Mine ben lystrede ikke, så jeg måtte bruge alt min energi på bare at flytte fødderne. Mit hjerte pumpede som aldrig før da jeg nærmede mig testen med lukkede øjne. Jeg tog den op i mine rystende hænder, og talte til ti inden jeg slog øjne op.

1... Jeg trak langsomt vejret ind, og lod luften fylde mine lunger.

2

3

4

5... Mine tanker farede rundt i mit lille hoved, og gjorde det svære at trække vejret.

6

7

8

9

10... Luften satte sig fast i min hals, og samlede sig i en klump så jeg ikke kunne trække vejret. Langsomt slog jeg øjne op...

Positiv.

Mit hjerte stoppede et øjeblik med at hamre og overvældet af følelser tabte jeg testen ud af hånden. Jeg tog hænderne ned til maven og kærtegnede den ligeså stille. Og da jeg i mit hoved fik billeder af den smukkeste lille pige, med de klareste grønne øjne, og silkeblødt krøllet brunt hår kunne jeg ikke lade være med, at fælde en tårer. Flere tårer ramte mine kinder og let efter stortudede jeg af glæde, mens jeg grinede til mit eget spejlbillede. Min baby blev smuk. Ingen tvivl om, at min baby var smuk. For et øjeblik glemte jeg alle mine bekymringer. Jeg var overvældet af lykke, indtil en dør pludselig gik op, og jeg kunne høre Harrys råb gennem hele huset. "Hey Faith, jeg er hjemme." Jeg svarede ikke. Jeg kunne ikke svare. Et øjeblik bandt lykken og angsten - for at skulle se hans reaktion - min hals sammen. "Hvor er du?" Han lød bekymret. Selvfølgelig var han bekymret. Han elskede mig jo, gjorde han ikke? Jeg snøftede højlydt og kiggede på mig i spejlet. Jeg begyndte, at grine af mig selv da jeg fik et chok. Harry bankede på døren og det havde fået mit til at hoppe op i chok. "Er du derinde?" "Mmmm." Mumlede jeg og bed mig selv i læben for ikke at hulke. Det gik ikke specielt godt, for et hulk fyldt med angst og glæde banede sig vej ud over mine læber. "Hey græder du? Er du okay? Faith luk mig ind." Han trak ned i håndtaget, mens han bankede på døren i frustration over, at jeg havde låst og tydeligvis græd. Jeg gik langsomt hen til døren og fjernede modvilligt min hånd fra min smukke baby og drejede nøglen om. Døren fløj op og let efter stod jeg i Harrys arme. Han kyssede mig på håret og trøstede mig, da et ensomt hulk blev til mange. "Sshh.. det hele er okay.. sshh." Jeg trak mig ud af hans arme og kiggede ham i øjne. Han kiggede forvirret på mig da han så jeg smilede, samtidig med at tårer dannede lange våde stier ned ad mine kinder. "Faith hvad sker der? Er det fansene? Har du fået hate? Faith babe jeg sagde jo du ikke skulle lytte til dem..." "Du skal være far Harry." Afbrød jeg ham hviskende og et øjeblik blev hans ansigt helt blankt og frygten indeni mig steg. Et kæmpe smil brød igennem hele hans ansigt. "Far? Skal jeg være far? Seriøst? Faith hvis det her er en joke så stinker den."  Jeg rystede på hovedet af ham og smilede om kap med ham. "Det er rigtig nok. Jeg skal være mor og du - Harry Styles - skal være far." Han begyndte at grine - mens tårer flød ned af hans kinder af glæde - mens han svang mig rundt i hans arme. Han satte mig ned og placerede et passioneret kys på mine læber. Smilende trak han sig ud af det igen og lagde panden mod min, mens han hviskede: "Tak Faith.. tusind tak... Jeg elsker dig, af hele mit hjerte, jeg elsker dig!" Stadig med smilet på hans læber, tog han blidt om mit ansigt med hans store hænder, inden han lænede sig ind, for at give mig endnu et kys. Jeg smilede om kap med solen da han satte sig ned på hug og placerede hans hænder på min mave. Han kærtegnede den blidt  med hans hænder, og kyssede den med hans bløde læber. "Far elsker også dig rigtig kæmpe højt og jeg lover dig jeg vil altid passe på dig. Jeg vil være den bedste far i hele verden for dig." Hans ansigt lyste op i et smil da han kiggede på mig. "Jeg kan ikke vente med at fortælle drengene det her." Og jeg kunne ikke lade være med, at grine over hvor nuttet han var.

"Hvad tænker du på min eneste?" Harry rev mig ud af mine tanker, da han begyndte at snakke til mig. "Dig og Darcy. Tror du ikke det er sengetid?" Svarede jeg og smilede sødt til ham. "Jo." Han forsøgte, at rejse sig op, men begyndte at grine, da han ikke kunne komme hverken frem og tilbage. Som den redningskvinde jeg er, gik hen til ham og løftede Darcy op i mine arme. Ganske som jeg havde troet dengang, havde hun de smukkeste grønne øjne og nuttede små krøller. Hun var den smukkeste og mest vidunderlige datter man kunne ønske sig. Jeg bar hende roligt ind på hendes værelse, som Harry havde malet i den mest baby lyserøde farve man kunne ønske sig. Harry gik lige på mig, med sine hænder placeret støttende på mine hofter. Da Darcy begyndte at græde tog han hende, og begyndte at synge lige så stille for hende.

Isn't she pretty
Truly the angel's best
Boy, I'm so happy
We have been heaven blessed
I can't believe what God has done
Through us he's given life to one
But isn't she lovely made from love
.

Han vuggede hende stille frem og tilbage, og ved lyden af hans stemme stilnede gråden langsomt af. Hun lukkede øjne i og Harry lagde hende forsigtigt ned i vuggen, hvorefter han lagde armen om mig og kyssede mig på tændingen. "Jeg kunne ikke være lykkeligere Faith, det kunne jeg virkelig ikke." Hans ord fik mig til at smile og jeg kunne ikke andet end at nikke, helt overvældet af lykke. "Jeg elsker dig Harry." "Jeg elsker også dig smukke." Sådan stod vi lidt - Harry med armen om mig mens jeg lænede mit ansigt mod hans skulder hvor mit hoved passede perfekt - og kiggede på Darcy. Pludselig ringede telefonen og Harry skyndte sig efter den. Jeg kunne høre ham tage den og begynde at råbe vredt af en person. Min bekymring blussede op og bange anelser lagde sig om mig. Harry blev aldrig så sur, kun når det omhandlede ham.. Han smed røret på og løb ind på værelset. "Pak de vigtigste ting, vi skal af sted. NU!" Han løb hen til Darcys vugge og løftede hende op og inden jeg vendte mig om og gik ind i værelset for at pakke nogle sager kunne jeg høre ham hviske: "Undskyld... Undskyld skat. Jeg lovede at jeg ville være den bedste far men jeg vil fejle. Husk på at mor og far elsker dig skat.. Vi elsker dig højere end noget andet glem aldrig det! Glem det aldrig Darcy!"

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Heeeeey peeps<33333333333

Så er den her movella i gang. Håber på at jeg kan opdatere regelmæssigt. Movellaen hedder jo så The notebook, men bare rolig den kommer ikke til at minde om filmen overhovedet.

Håber i kan li' den for jeg har været i gang med den siden slutningen af Oktober, med en pause i December.

Lots of love!

P.S ændrede lige hende til ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...