The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv. *Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17177Visninger
AA

19. Having people you love to save you

Kapitlet er ikke rettet igennem.

Darcys synsvinkel

"Hvad mener du? Er Xavier tilbage?" Spurgte Faith, og tog sig til hjertet, som om hun var ved at få et hjertestop. "Jeg er ked af det! Jeg ved, at i ikke har brug for det her nu, men Val overbeviste mig om, at jeg skulle sige det til jer." "Selvfølgelig skulle du det." Sagde Harry, og sendte et taknemmelig smil til Val, fordi hun overbeviste mig om det. "Ellers ville vi jo ikke kunne beskytte dig vel?" Jeg nikkede sagte, stadig ked af at jeg blev nødt til, at overbringe de frustrerende nyheder. "Er du okay Faith?" Spurgte Perrie om, og aede hende på armen. "Jaa jeg er okay! Jeg har bare lyst til at smadre det svin!" Sagde min mor til min store overraskelse, også Harry kiggede sjovt på hende. "Klørene ind missekat." Grinede Louis, der tydeligvis kunne få noget sjovt ud af enhver ting, og gøre enhver situation afslappet.

"Har du modtaget et digt i dag?" Spurgte Danielle mig, og greb mig om mine skuldre  "Ja, han dunkede ind i mig lige før.. Jeg vidste ikke at det var ham, og opdagede det først da Val gjorde mig opmærksom på, at der sad et brev i min taske, som jeg havde glemt at lukke." "Kan vi se det brev?" Spurgte Liam om, og rakte hånden frem for at få den. Jeg nikkede igen sagte, og tog hånden ned i tasken for, at fiske den op og lægge den i Liams hånd. Liam tog brevet op af konvolutten, og læste det højt for de andre.

"Jamen koncerten er færdig nu og folk er ved at forlade bygningen så han vil være nem at finde.. Hvordan har han tænkt sig at overfalde dig? For en ting er sikkert han har tænkt sig at prøve i aften." Sagde Niall og kiggede forvirret rundt på os andre. "Vi ved det ikke Niall." Sagde Eleanor og rystede på hovedet. "Hey hvad er det der sker udenfor?" Spurgte Val, der var den første til at lægge mærke til lyden af panik der kom udefra. 

Pludselig kom Paul brasende ind gennem døren helt rød i ansigtet. "De har fundet ud af at der er en der har medbragt en pistol. De lukker ingen folk ud før man finder ud af hvem det er. I skal væk med det samme." Sagde Paul ud i en lang og forpustet køre. "Vi kan ikke smutte fra vores fans." Sagde Niall og kiggede bekymret mod døren. "Han har ret, jeg kan ikke forlade dem endnu en gang... Det er os han vil have, bare synd at vi nok skal tage ham." Sagde Harry. "Han har en chance nu. Han kan gemme sig." "Orhh drenge hvorfor har jeg endnu engang sagt ja til det her? I er simpelthen for dumme, men hvis det er det i vil, så er det, det vi må gøre. Har i en plan eller hvad?... Åh gud det lyder som om vi er med i Phineas og Ferb." Sukkede Paul og slog sig selv i hovedet.

"Vi har absolut ingen plan." Sagde Louis og nikkede bestemt med hovedet. "Så langt så godt." Mumlede han, og klappede hænderne sammen.

Pludselig som når lynet slår ned fra himlen begyndte en slem kvalme i maven. Et øjeblik begyndte sorte plette at danse for mine øjne og jeg følte det som skulle jeg besvime. Jeg greb fat efter stolen ved siden af mig, for at støtte mig til den. "Bliver du dårlig? Du er helt bleg" Spurgte Danielle der stadig stod bag mig. "Ja.. Undskyld jeg skal bare lige ud på toilettet og have noget vand." Fik jeg mumlet ud over læberne inden jeg fik rejst mig ordentligt op og kæmpede mig ud mod toilettet med ben der knap nok kunne bære mig. "I må bære over med hende.. Hun var været under meget stress for tiden, snart kan hun nok ikke holde til det længere." Sagde Val, da hun så mine forældres bekymrede ansigt. "Du bør følge med hende." Sagde Harry til Val, mens jeg stadig var inden for rækkevidde.

Jeg fik kæmpet mig ind på badeværelset, og hen til hanen for at drikke noget vand. En lyd lød bag mig da døren gik op, men da jeg var sikker på at det var Val, lagde jeg ikke videre mærke til det. "Jeg har det fint, undskyld." Sagde jeg, og tørrede mig om munden med mit ærme, inden jeg rejste mig op, og duppede noget vand på mine kinder. Jeg kiggede ind i spejlet, og som i en gyserfilm fokuserede mine øjne pludselig på ansigtet bag mig. Jeg snurrede rundt, så jeg stod ansigt til ansigt med selveste Xavier.

Forskrækkelsen sad dybt i mig, så mit hjerte var placeret oppe i min hals. "Hej med dig Darcy." Sagde han med en hæs stemme, og smilede grumt til mig. "Godt at du kunne komme." "Hvor er Val?" Spurgte jeg, med en fast og klar stemme. "Åhh hun nåede aldrig ud. Jeg smækkede døren og låste for dem." "Hvad vil du mig?" Spurgte jeg koldt, men med en stemme fuld af had til denne mand. "Jeg vil skam bare lege lidt med dig, på samme måde som din mor legede med mit hjerte." Hvæsede han af mig, samtidig med at han lod en kniv glide ud af sit ærme og ned i hans hånd. 

"Hvorfor skal jeg bøde for noget min mor har gjort?" "Fordi du burde have været mit barn.. ALT DET HER BURDE VÆRE MIT!" Råbte han, inden han langede ud med kniven efter mig. Han snittede min arm, dog ikke særlig dybt, men nok til at en smerte brød frem, så et skrig for ud over mine læber, og min ene arm slog ud på en måde så den ramte Xavier i maven. Han gryntede et øjeblik, inden han igen prøvede at springe på mig, men på den korte tid var jeg allerede flygtet ind i en toiletbås. Straks begyndte han at hamre på døren, og sparke til den, mens jeg klynkede og skreg efter hjælp.

Jeg skulle ikke dø i dag. 

Han rev i døren og råbte at jeg skulle åbne op, men jeg klemte så hårdt om dørhåndtaget som overhovedet muligt. En hamren lød fra et andet sted, og det gik op for mig at de andre var sluppet ud. "Luk os ind Xavier." Råbte Harry på den anden side. "Det er jo mig du vil have og ikke hende. Lad hende gå!" Skreg Faith. 

"Luk så op!" Råbte Xavier, utrolig tæt på at bryde ind. "Aldrig!" Råbte jeg tilbage, mens tårene strømmede ned af mit ansigt. Døren var så tæt på at bryde op, at hvis jeg skulle have en chance, så måtte jeg åbne nu, og smutte ud. Jeg stillede mig bag døren, og åbnede den lige præcis så Xavier var ved, at løbe ind i døren med skulderen. Han brasede ind igennem døren, og faldt ned over toilettet, så jeg hurtig kunne smutte ud, og låse døren op til toilettet. Endnu en smerte løb igennem min krop denne gang i mit ben hvor han ved et "uheld" havde skåret, da han faldt ind igennem døren, så jeg måtte halte hen til døren. Xavier var hurtig oppe og efter mig, men jeg nåede lige at låse døren op, inden han fangede mig, og satte en kniv for min strube.  

Harry og Zayn sprang nærmest ind, lige så snart jeg fik døren åben. Faith klynkede ved synet af mig med kniven for struben i Xaviers favn, og Val begyndte straks at skrige. "HOLD DIG VÆK FRA HENDE!!" Bragede Harry, og gloede ondt på Xavier, med det sygeste dræberblik. "Make me!" Mumlede han. "Slip hende Xavier. Slip hende. Det er jo mig du vil have.. Vær sød at slippe hende." Sagde Faith, og kiggede ham dybt i øjne, mens en klynk undslap mine læber da knivens blad alligevel snittede igennem min hals papirtynde hud. "Vær sød Xavier, dræb ikke en uskyldig pige." Hun sendte ham nogle øjne der brændte igennem hans kolde hjerte, og ramte hans samvittighed som giftdryppende pile. Han tog et rallende åndedrag, men slap mig, og kastede mig væk fra ham. I guess his love never died. 

Straks sprang Harry og Zayn på ham, og gav sig til at slå og sparke ham. "Hold dig væk fra min familie!" Råbte Harry, og gav ham et hårdt spark i maven. "Harry. HARRY!" Råbte Faith. "Harry lad så være. Du ønsker ham ikke død." Straks stoppede Harry, og lod politiet komme til, der lige var kommet ind af døren. De hev fat i ham, og trak ham op, og slæbte ham med. "Pas på, han har en kniv." Sagde Liam, og lige som han sagde det trak Xavier kniven, og stak den i siden på den ene politimand. Et højt skød lød og Xavier faldt sammen. Han var død! 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej peeps.

Er ikke selv særlig tilfreds med kapitlet - hvilket er noget skidt, for det var ligesom meningen at dette kapitel skulle være the shit - men jeg er træt og gider ikke rigtig mere, så nu får i altså denne..

Håber i har det godt derude.

Knuzzz og kyzzzz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...