The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv.

*Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17357Visninger
AA

20. Happy ever after - Epilog

Harrys synsvinkel

Der var nu gået en uge siden Xavier var dræbt. Vi havde forsat vores tour, og havde overalt mødt glade fans, der var lykkelige over vores tilbagevenden. Jeg havde taget Darcy med på tour.. Sammen med Faith blev vi nødt til, at lære hende at kende. Nu var der gået en uge, og jeg havde hurtigt opdaget, at hun var det bedste menneske man kunne tænke sig til. Hun var sød, stille og rolig, høflig, smuk, sjov og så videre, jeg kunne virkelig blive ved i en evighed.

Lige nu var det hele perfekt.

Jeg havde drengene tilbage, der stadig var de sjove unge teenagers i mine øjne. De var mine brødre. Vi havde haft så mange gode minder sammen, og det var fantastisk endnu engang at få lov til, at skabe nye minder med dem. Jeg ville for altid elske dem, og være dem super taknemmelig.

Vores tour havde endnu ikke forladt London, hvilket betød at Valerie lige nu fulgte efter os i en bil, og sov på hoteller samme sted som os. Det var den bil Darcy også kørte i. Sammen havde de lavet et roadtrip ud af det. Jeg fandt også hurtig ud af, at Valerie var den perfekte veninde til min lille prinsesse. Hun var sød, støttende og dømte tydeligvis aldrig!

Og så var der Faith.. mit livs kærlighed der endnu engang havde fået et rigtigt smil på sit ansigt. I flere år har hun grædt i smug, og sjældent har hendes smil været ægte. Nu er det endnu engang tilbage.. Den Faith jeg altid har vidst var derinde, er tilbage. Kvinden jeg forelskede mig i ved første øjekast. Den dag på Nandos og den dag vi fik Darcy, var de heldigste dage i mit liv. Intet kan prise sig større end at finde den ægte kærlighed og få en familie. Jeg kan ikke takke gud nok - eller hvem der nu sidder i himlen, og bestemmer vores skæbne - for disse mirakler i mit liv.

Alt var perfekt.

Det var morgen og solen strålede ind gennem vinduet, hvilket den så sjældent gjorde på denne årstid, men jeg var sikker på, at det var fordi alt lige nu strålede endnu klarer.

Jeg vendte mig om i sengen, og studerede Faiths ansigt i lyset fra solen. Hun sov fredfyldt med et smil på læben. Hendes aldrende ansigt var stadig smukt som aldrig før. Kurverne på hendes læber, hendes kindbens højde og farven på de øjne der endnu var lukkede, skabte et perfekt menneske. Et menneske Darcy heldigvis lignede en helt del ud over farven på hendes øjne og krøllerne i hendes hår, der helt sikkert stammede fra mig.

Det var morgen og egentlig skulle vi op og have morgenmad med de andre, men det var på tider som denne, at tiden bare kunne flyve afsted.. Jeg havde ikke travlt.

Pludselig bankede døren op indtil soveværelset, og en grinende Darcy sprang op på sengen, og begyndte at hoppe i den. "Godmorgen sovetryner." Smilede hun. Jeg begyndte at grine, og det samme gjorde Faith, da hun så hvad hun var vågnet op til. Jeg tog fat i Darcys ben, og hev til, så hun faldt grinende ned på sengen med et bump. "Undskyld far og mor." Grinede Faith. "Men det der, var lige endnu en oplevelse som familie, vi blev nødt til at prøve." Hendes øjne strålede ved hendes ord, og et øjeblik gled en tristhed igennem mig. Hendes ord ramte mig, for hun havde så umådelig ret.

Jeg havde flere gange drømt om en Darcy, der julemorgen kom hoppende ind i sengen, for at vække os tidligt, fordi hun ikke kunne vente med, at åbne gaverne. En oplevelse jeg altid havde troet, jeg ikke kunne få. Måske var det her ikke julemorgen, men det var mindst lige så godt.

"Tak Darcy." Sagde jeg, og kyssede hende på panden. Hun sad, og kiggede ned i dynerne, og legede med hendes halskæde ved, at køre vedhænget frem og tilbage. Et stort smil spredte sig på hendes læber, der fik hende til at ligne en glad engel med pjusket hår. "Kom nu far og mor. Vi skulle gerne ned og have morgenmad i dag. Vi venter kun på jer." Sagde hun, og kastede en pude i hovedet på mig, inden hun gled ned af sengen, og løb ud af rummet. "Jeg elsker da også dig." Mumlede jeg efter hende. Hun stoppede op bag døren, og stak igen hovedet ind i værelset. "Jeg elsker også jer." Smilede hun.

Det var morgen. Alt var perfekt og jeg kunne ikke være mere lykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...