The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv.

*Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17411Visninger
AA

15. Going shopping with Val and meeting Mr. X while reading about how you maybe have to escape

Darcys synsvinkel

*Bib, bib, bib, dunk* Det var så en lille lydimitation af mit vækkeur der ringede, og mig der kylede det ned på gulvet. Klokken var halv seks, og jeg skulle desværre op og i skole. Langsomt fik jeg hevet kadaveret ud af sengen, og ind under badet, hvor mit hår som altid endte med at dufte som blomster. Duften beroligede mig, mens badet havde en opkvikkende effekt på min krop og humøret. Da mine muskler var fuldstændig løsnet op, og mit badeværelse lignede et mindre dampbad, fik jeg taget mig sammen til at slukke vandet, og rive mig ud af badets varme favn. Med kun et håndklæde rundt om livet, gik jeg ind i køkkenet og startede for kaffen, indte jeg hældte noget mad op til Lufus, der tullede omkring i lejligheden, mens han spandt lystigt, som om hans liv var fuldstændig perfekt og afslappet. Jeg smilede ved tanken over, at i det mindste var min kat da glad og tilfreds, mens jeg gik ind på mit værelse for at finde noget tøj i skabet. Jeg fandt mig et par stribede bukser og en blå skjorte (link i kommentar), og for at peppe det lidt op tog jeg også et armbånd på som jeg havde fået af Rachel og et par øreringe. Bagefter gik jeg ud på badeværelset for, at børste mit hår og putte noget saltvandsspray i, og for at lægge noget mascara. Mit humør var faktisk ok i dag, og tanken om at jeg i overmorgen skulle møde mine forældre, gjorde bestemt ikke glæden mindre. Da jeg var færdig, og mente at jeg så ok ud, gik jeg ud i køkkenet for at tage en bolle og drikke min kaffe. I lang tid sad jeg og stirrede ud i luften med kaffen i hånden, mens jeg roligt tyggede på min bolle og slappede helt af. Tiden løb dog også fra mig, så jeg måtte skynde mig ud og for, at tage mine støvler på og min læderjakke. Jeg trak min skoletaske over armen og greb mine nøgler, inden jeg råbte farvel til Lufus, der sov inde på sofaen.

Da jeg senere landede henne på skolen, og havde fundet mig en parkeringsplads, mødtes jeg med Val ude foran døren. "Hej søde." Sagde hun, og trak mig ind i kram. "Hejsa." "Du virker frisk i dag." Hun smilede skeptisk, og studerede mit ansigt der for en gangs skyld ikke havde poser under øjnene. "Jeg føler mig også frisk. Er du parat til koncert om 2 dage?" "Næsten. Jeg tænkte egentlig på om du kunne lade dødstrussel være dødstrussel i dag, og så tage ud og shoppe?" Spurgte hun om og forsøgte ikke at fnise lidt af hendes egen flabetheder. "Jeg er frisk og i øvrigt har han ikke truet mig, kun fortalt mig at han holder øje med mig." "Ja men det kan han vel også gøre i søde butikker." Hun sendte mig et smil, og tog mig under armen for at gå hen til vores første time, der stod på engelsk, mit yndligsfag. Især fordi vi dag skulle snakke om den bog vi havde læst til i dag. Vi havde læst Peter Pan - den originale historie, ikke børnebogen - og jeg kunne ikke vente med at få lov til at diskutere den, da den var fantastisk. Han mindede mig lidt om Louis der åbenbart var min yndlings onkel. Men okay mellem os, så havde jeg skraldgrinet over ham og nogen af hans jokes da jeg så nogle interview med dem. 

Da vi havde været igennem en time og en forelæsning havde vi fri. Yderst tidligt for en gangs skyld. Val og jeg var på vej ned i mod min bil, som vi ville tage indtil byen, da Val ikke selv havde bil. "Hvor skal vi hen?" "Ned på Oxford Street." Sagde Val. "Hvad skal du have?" Spurgte jeg efter lidt tids stilhed hvor en sang med The beatles havde spillet. Og ja jeg havde en forkærlighed for radiostationer der spillede gammelt musik. "Åh jeg skal ikke have noget." Sagde hun og kiggede lumsk på mig. "Hvorfor tager vi så ud og shopper?" Spurgte jeg forvirret. "Du skal! Du skal møde dine forældre for første gang. Du bliver nødt til at få noget nyt tøj. Jeg tvinger dig til det Darcy." Hun kiggede strengt på mig, så jeg ikke kunne lade være med at fnise. "Skal nok mor." Samtykkede jeg, og drejede ind mod en parkeringsplads. "Lad os komme af sted." Sagde Val så hendes blå øjne lyste. Åhh hun ville så meget få mig gøre mig til hendes påklædningsdukke. Med et dybt suk, tog jeg fat i dørhåndtaget og steg ud. "Se der er en sød butik derhenne." Råbte Val og pegede hen mod en butik med kjoler i vinduet. Here we go!

Efter at have været i sådan ca. 9 butikker, havde vi stadig ikke fundet en kjole. "Siger den her; Hej jeg er jeres savnede datter?" Spurgte jeg Val, og steg ud af prøverummet i nok den mest gyselige kjole nogensinde. "ja da og hvis du tager en kyse på siger den også; Hej, jeg er fårehyrde. Super smart." Svarede hun sarkastisk og gav mig thumbs up, mens hun lavede en underlig grimasse."Det er håbløst." Sukkede jeg, og gik tilbage ind i prøverummet. "Hey prøv den her." Sagde hun, og kastede en kjole ind i prøverummet. Jeg trak på skuldrene og hev den hurtig på, da jeg efterhånden var ret øvet. Jeg studerede mig kort i spejlet, og blev enig med mig selv om at det helt klart var den bedste indtil videre. Den var lavet af laksefarvet blonder. Den var langærmet der udelukket var af blonde og gik til midt på låret, hvor den flagrede lidt. Ved barmen begyndte der et hjerteudskæret kjole der sad tæt indtil mig krop, og uden om var blonderne så. Omkring taljen havde den et smalt og sort bælte. Den var perfekt. Jeg hoppede ud af prøverummet med et stort smil på læben. "Den er jo perfekt." Gispede Val og fik mig til at dreje rundt. "Og den passer godt sammen med den halskæde du altid render rundt med." Sagde hun og hentydede til min papirsflyver halskæde som jeg - som nævnt før - altid gik med. "Du ved den du har fået af din far?" Jeg rynkede på brynene, og kiggede forvirret på hende. "Hvad mener du med fået af din far?" Spurgte jeg hende om. "Hvad har du ikke opdaget det?" "Opdaget hvad?" "Din far render altid rundt med den halskæde på de billede du har vist mig." "Hvorfor har du ikke sagt det?" Sagde jeg og spærrede øjne op. Det var min fars. Jeg kunne ikke tro det. Tænk at jeg i alle de år har rendt med den, uden at have vidst at den tilhørte min biologiske far. "Jeg troede da at du havde lagt mærke til det." Sagde hun, og trak på skuldrene som om det ikke var noget særligt. "Gå nu ind og skift, så vi kan købe kjolen." Jeg gik tilbage til prøverummet, da jeg opdagede en lidt lusket mand der stod og gloede på henne fra den ene ende af butikken. Pervert!

"Hvad skal vi nu?" Spurgte jeg mens jeg gik, og svingede på posen i min hånd. "Finde sko og en armbånd der matcher din halskæde." Sagde hun, og trak mig hen i mod en skobutik.

Da vi havde fundet et par ballerinaer i samme farve, og et simpelt sølvarmbånd med et hjerte vedhæng, var vi på vej hen imod en café. "Så.. indrøm at du har hygget dig og at du var glad for at finde en kjole." Sagde Val da vi ventede på vores kaffe. "Okay okay, jeg har faktisk hygget mig." Konkluderede jeg og smilte. "Det var godt at komme ud af min lejlighed og være social." Sagde jeg. "Åhh gud jeg er en god bedsteveninde." Roste hun sig selv. og fik mig til at grine. "Det er fint kom ned fra skyerne Val." "Vent Darcy. Ham der henne. Var han ikke os inde i smykkebutikken og skobutikken?" Spurgte hun, og pegede hen på den sammen mand som jeg havde set inde i tøjbutikken. "Jo.. Han var også i tøjbutikken. Nu jeg tænker over har han også været alle de andre steder." Bange anelser begyndte at boble op til overfladen, og jeg fik en pludselig lyst til at løbe. Xavier. Jeg var sikker på at det var ham. Han kiggede på mig som om jeg var et stykke dyrt kød, mens min indre panikkede. Han var ualmindelig skræmmende. Pludselig dannede et stort smil sig på hans læber og det var der jeg tog Val i hånden, og skreg løb.

Faiths synsvinkel

Darcy var næsten blevet et halvt år, da et lyn slog ned i vores lille verden. Xavier havde vist sig på en af vores gåture. Jeg kunne kende ham. Han lignede sig selv. Det samme muskuløse og badass ydre, med et stort og skræmmende smil på læben. I starten havde jeg ikke lagt mærke til ham. Han var bare en del af kulissen, mens mig og Harry slentrede ned ad gaden med barnevognen. Det  var en af de gåture management havde bedt os gå, selvom vi ikke havde lyst. Fansene skulle jo tro at alt var normal,t og at der ingen trussel var, så vi blev nødt til at gå en tur med Darcy nogengange uden bodyguards. Samtidig så gik fansene amok når Harry kom gående med en barnevogn. Tanken om at han var sådan en god far, gjorde dem helt vilde. Han havde åbenbart aldrig været så sød før, men okay jeg gav dem ret. "Hey skat, ham fyren der, har han ikke fuldt efter os i pænt lang tid nu. Han ligner ikke ligefrem en fan." Sagde Harry og gjorde et nik med hovedet så jeg forstod hvem han snakkede om. Et gisp forlod mine læber da det gik op for mig hvem det var. "Harry det der er Xavier." "Nå så det er sådan din eks ser ud." Sagde han og betragtede kort Xavier. "Lad vær med at vis ham at vi ved hvem han er." Sagde jeg panisk og lod som om at jeg grinede af noget han sagde. "Kom lad os skynde os hjem." Sagde han og vendte straks barnevognen den anden vej.

Da vi fortalte hvad der var sket til de andre, begyndte flugtplaner at melde sig. Bodyguards blev placeret for enden af vores dør, som skulle beskytte os og ringe hvis der skete noget. Men det forhindrede ikke Xavier.

Det havde været en lang på en dag. Jeg havde været sammen med Lou og Lux, mens Harry havde været i studiet. Vi var ved at lægge hende i seng og stod og betragtede hende. "Jeg elsker dig." Sagde jeg. "Jeg elsker også dig smukke." Sådan stod vi lidt - Harry med armen om mig mens jeg lænede mit ansigt mod hans skulder hvor mit hoved passede perfekt - og kiggede på Darcy. Pludselig ringede telefonen og Harry skyndte sig efter den. Jeg kunne høre ham tage den. "Hallo, det er Harry." "Det er Al (Vores bodyguard) han er trængt ind. De andre bodyguards er slået bevidstløs, skynd jer væk." "Slået ned! Hvad mener du? Sig mig laver i ikke jeres arbejde? Det er meningen at i skal beskytte min familie!" Råbte han. "Undskyld sir, vi sætter efter ham med det samme. I mellem tiden så pak det vigtigste. Vi skal have jer væk nu." Min bekymring blussede op, og bange anelser lagde sig om mig. Harry blev aldrig så sur, kun når det omhandlede Xavier.. Han smed røret på, og løb ind på værelset. "Pak de vigtigste ting, vi skal af sted. NU!" Han løb hen til Darcys vugge, og løftede hende op og inden jeg vendte mig om og gik ind i værelset for at pakke nogle sager kunne jeg høre ham hviske: "Undskyld... Undskyld skat. Jeg lovede at jeg ville være den bedste far men jeg vil fejle. Husk på at mor og far elsker dig skat.. Vi elsker dig højere end noget andet glem aldrig det! Glem det aldrig Darcy!" Jeg skyndte mig ind på værelset og pakkede hvert et sæt tøj til mig, Harry og Darcy og greb nogle andre vigtige småting. I mellem tiden havde Harry fået fat i nogle bodyguards, der eskorterede os til bilen. 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej peeps <333333

OMG, OMG, OMG 100 farvoritlister, jeg kan ikke tro det. Tænk at jeg har 100 farvoritter... Party fucking hard!!!!!!!!!!

Tak fordi i gider at følge med, i er de bedste!

Kyzzzzzzzzzzzzzzz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...