The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv. *Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17171Visninger
AA

5. Going back to the university while reading about the first date

Darcys synsvinkel


Jeg kravlede langsomt og søvnigt ud af sengen da alarmklokken ringede. Klokken var seks om morgenen, og spørg mig lige om jeg gad i skole, for så var svaret nej. Jeg slæbte mine fødder ude i køkkenet, mens jeg træt gned mig i øjnene. Jeg hev noget yoghurt ud af køleskabet, som jeg hældte op i en dyb tallerken. Jeg tog tallerkenen op i hånden, og gik hen for at finde en ske i skuffen, for derefter at lukke skuffen igen med et stød fra min hofte. Jeg tog min tallerken med ind i sofaen, hvor jeg hurtigt tændte min Mac, og gik ind for at søge på One Direction, som jeg også havde gjort aftenen før. Desværre blev jeg lidt for optaget og kom alt for sent i seng. Jeg havde fundet nogle film, og hele tumblr sider dedikeret til ham. Og jeg ville da ikke lyve, min far var da lidt af en hottie i hans unge tider. Jeg havde også fundet nogle billeder af ham med min mor. Bare et blik på dem sammen gav mig tårer i øjnene. De så så glade ud sammen, så forelsket. De smilede varmt til kameraet. Et smil der fik mig til at føle mig elsket, også selvom jeg godt vidste de ikke smilede til mig. Jeg kunne se så meget af mig selv i dem, at det var helt uhyggeligt. Jeg havde søgt rundt omkring for, at finde ud af om de havde et barn, men det eneste jeg kunne finde var, at de fik en pige engang men efter et halvt år, forsvandt hun sammen med hr. og fru. Styles der åbenbart gik under jorden. Jeg regnede med, at det var pga. ham. En mand jeg allerede hadede. Jeg rejste mig da jeg var færdig med, at spise og gik ud for at øse kattemad op til Lufus, der ikke ville holde mund med sin mjaven. Bagefter gik jeg ud i bad. Efter et dejligt varmt bad, med mine dejlige shampoo der lugtede af blomster, gik jeg ud for at tage noget tøj på. Jeg besluttede mig for at tage min starbucks top på, som jeg proppede ned i et par sorte højtaljede bukser (link i kommentaren). Derefter gik jeg ud på badeværelset igen, hvor jeg besluttede mig for, at i dag måtte blive en hatte dag, for mine krøller var ustyrlige. Til slut lagde jeg lidt mascara. Så gik jeg ud i køkkenet for at pakke min taske med mine mange bøger. Da jeg var færdig, gav jeg Lufus et hurtigt kys på hovedet, greb min mobil og gik ud i gangen for at tage min cowboyjakke og sorte støvler på. Og så var jeg ellers ude af døren og ned på gaden. Jeg gik hen til min bil, som jeg hurtig fik låst op og kom ind i efter jeg havde smidt min taske på forsædet ved siden af mig. Jeg tog selen på, rettede på bakspejlet, og startede ellers bilen, og satte den i bakgear. Jeg tændte for radioen, og skruede op for fuld varme. Mit blodomløb var nuggi, så jeg er en af de mennesker der altid fryser. Og så kørte jeg ellers stille og rolig ind mod universitet. Da jeg ankom måtte jeg lede længe efter en plads, da jeg kun lige var kommet inden klokken ringede, og selvfølgelig fik jeg en af parkeringspladserne længst væk. Great! Nå men jeg greb min taske, og løb lige så stille mod skolen. Jeg skyndte mig ind i det klasseværelse jeg skulle være i, og nåede lige at vinke til Valerie - min bedste veninde - inden jeg fik placeret min nuggi i sædet, og læren begyndte forelæsningen.


Efter en lang time hvor jeg helt ærligt, var ved at falde i søvn, kunne jeg få snakket med Val, hvilket jeg ikke havde gjort i laaaaaang tid. "Hey Darcy" Sagde hun og kastede med sit lange blonde hår, inden hun gav mig en ordentlig krammer. "Hej Val." "Hvordan går det?" Hun kiggede bekymret på mig med sine store blå øjne, jeg virkelig var jaloux på. "Okay." Jeg trak lidt på skuldrene. Hun havde selvfølgelig fået hele smøren med at jeg var adopteret og blah blah blah, men jeg havde endnu ikke fortalt hende, at jeg også havde fundet mine forældre. "Jeg savner dem hver dag. Der er så stille uden dem. Det er ret så ensomt kun med Lufus der futter rundt." Bekendt gjorde jeg. Jeg kiggede trist på hende, og mit blik blev helt klart gengældt med et medlidende en af slagsen. "Men jeg har noget jeg skal vise dig." Sagde jeg og trak hende i armen, for at komme hen til et hjørne, så vi kunne snakke lidt privat. "Jeg har fundet mine forældre." Hun lavede store øjne af mig, da jeg viste hende et billede, jeg havde gemt på min mobil af dem. "Nøj hvor du ligner dem. Er det ikke..?" Hun rynkede panden og pegede på Harry.. øhm min far... eller sådan noget. "Ham fra One Direction der lige har gjort comeback? Ja det er det." "Jamen hvordan ved du.?" "Kan du huske den notesbog jeg arvede?" Afbrød jeg hende med. "Jaa." "Det var min mors. Hun har skrevet om hvordan hun mødte min far i den. Det er helt sikker ham, Harry Styles. Mit navn er Darcy Marie Styles." Jeg smilede stort, og det samme gjorde hun. "Du har et mellemnavn." Jeg nikkede ivrigt og spændt med hovedet. Tænk at jeg aldrig har vidst hvad mit mellemnavn var? "Ved du hvad det her betyder?" Spurgte jeg. "Øhh nej." Hun lagde hovedet på skrå som altid, når hun var forvirret. "Vi skal til One Direction koncert. Jeg har allerede købt billetter. Det er om en måned, og du SKAL med." Jeg kiggede strengt på hende, men selvfølgelig gik hun med til det med det samme. Okay det her lyder som om jeg bare er en bestemmer madamme, bare rolig det er jeg ikke. Val er kun lidt min bitch. Ej det en joke.


Skoledagen var endelig færdig. Val og jeg var på hen til min bil da hun skulle med mig hjem, så vi kunne læse min notesbog samen. Jeg havde fortalt hende om alt jeg havde læst, og fundet ud af min far, og hun var meget opsat på at hjælpe mig. Vi steg ind i min lille gamle Honda, og skruede op for varmen. Det var så koldt udenfor, at ens læber blev blå på 0,5 sek. Jep efteråret havde virkelig bidt sig fast i Englands knæhaser, så tænderne klaprede. Vi skulle hurtig forbi et supermarked, da jeg manglede noget mad i huset. "Okay vi skal have yoghurt, cornflakes, mælk, havregryn, frysepizza, sandwichbrød, kylling, agurk og spandevis af is. Jeg har brug for det." Jeg smilede til Val, der smilede tilbage, dog med et medfølende glimt i øjet. Men jeg var en af de personer der foretrak at tude alene. Andre skulle ikke høre på mine problemer. "Jeg finder yoghurt og mælk." Sagde hun og satte straks kursen mod varerne. ”Banan, pære og Banan, blæbær!” Råbte jeg efter hende, mens jeg ledte efter nogle af de andre ting. Hurtigt var vognen fyldt op og vi manglede kun isen inden vi kunne gå op og betale. "Hvad føler du for skatter?" Spurgte Val og blinkede med det ene øje. "Chokolade, American Brownies, Vanilje, Jordbær, Banan, Lakrids og mere chokolade." Jeg hældte det hele op i vognen, mens jeg nævnte smagene. "Hold da op, du ved godt hvor meget du skal træne for at tabe det der ikke?" Jeg kiggede olmt på Val, der lignede en der var blank som en dør. "Val jeg kunne ikke være mere ligeglad." Bare fordi hendes krop var hendes tempel betød. Hun vidste da at jeg var en madgris.. "Undskyld jeg siger det bare." Jeg vendte mig om, efter at have rullet med øjnene af hende for at skubbe vognen hen til kasse. Da jeg kom igennem køen, hjalp Val mig med at få tingene op på bånde,t og derefter fik jeg hurtig betalt, mens Val lagde varerne i poser, som vi sammen bar ud til bilen, og smed i bagagerummet.
Da vi kom hjem til mig bare vi poserne ind i køkkenet. Pakkede ud. Tog en pak is og 2 skeer, og gik ind i stuen for at læse i min bog og fråde is. Lufus spandt sig op af os, og fik arrangeret sig sådan, at Val fik hans hoved og jeg fik hans nuggi (læs: Numse). Hurra for katten, min evige trofaste ven. Vi åbnede isen og stak grådigt til den - eller jeg gjorde - mens Val tog notesbogen, og begyndte at læse højt.


Faiths synsvinkel


Jeg havde straks fortalt det hele til Rosie, da jeg kom ind af døren. Hun var som altid ikke særlig begejstret for det der med kærlighed og romantik, men hun tog det dog i sig, og lavede en lille happy dans med mig. Jeg kiggede på uret. Om præcis en halv time ville Harry stå uden foran døren, og det eneste jeg havde fået klaret nogenlunde var mit hår, der svang sig i slangekrøller ned af min ryg. Rosie havde sat sig for, at vælge tøj med mig, men intet fungerede rigtig. Som om jeg havde sindssygt meget tøj, men intet ville fungere. Alt lignede noget der hørte til i en genbrugsbutik for gamle mennesker, så da jeg var ved at ha’ travlt besluttede jeg mig bare for et par sorte bukser med en grå trøje med et batman tegn proppet ned i, og så en hat på da håret stadig drillede lidt (link i kommentaren). Jeg gik hurtig ud på badeværelset for at tage lidt foundation på under øjnene, så mine trætte poser under øjnene, ikke var så tydelig. Jeg sov nemlig virkelig dårlig for tiden. Jeg blev ved med at have de samme grimme mareridt igen og igen. Mareridt om ham. Jeg tog også lige noget mascara på, og så var jeg ellers klar til min kaffedate. "Rose!" Råbte jeg ude fra badeværelset. "Jaa." Hun stod i døren, og smilede til mig. "Hvordan ser jeg ud?" Jeg slog ud med armene, og drejede rundt i en fin piruette. "Smuk. Afslappet men samtidig tjekket. Rosie approves." Hun gav mig en thumbs up, og gik ud igen. Jeg fulgte hende ind til stuen, hvor vi begge smed os på sofaen. Der var 5 min. til han skulle komme, hvilket ville give mig 5 min. til at se F.R.I.E.N.D.S, min yndling serie. Det var den hvor Phoebe og Rachel finder ud af, at Monica og Chandler er sammen, så for at få dem til at indrømme det, prøver Phoebe at forføre Chandler. Jep havde set ALLE, og kan næsten replikkerne. Det ringede pludselig på døren, og Rosie skyndte sig at rejse sig for, at for lov til at åbne. "Hej Harry." Jeg kunne næsten hører smilet i hendes stemme. "Hej... Er det her Faith Shelley bor?" Han lød nervøs, han vidste selvfølgelig heller ikke, at jeg havde en bofælle. "Jep. Jeg er Rosie. Hendes bofælle og bedsteveninde." "Nåå så du er hende der skulle have den anden pose Nandos." Konkluderede han. Wow han havde tydeligvis spekuleret over det. Mon han troede det var til en dren? Hmm.. Who knows? Gud. Så der blev jeg sq også troende. "Nope, det er Faith der er fed." Harry grinede af hendes utrolig lamme joke – tydeligvis for at gøre et godt indtryk - mens jeg vredt trampede ud i gangen. "Hej Harry. Jeg er ikke fed. Jeg er bare en madgris." Jeg tog sko på og greb min jakke, inden jeg gik forbi Rosie. "Ses Rosie."  Sagde jeg og trak Harry ud af døren, inden Rosie kunne sig noget mere. "Farvel Rosie. Det var godt at møde dig!” Råbte Harry over skulderen. "Ja ja farvel turtelduer. Ha' hende hjemme inden 10." Råbte hun efter os, da vi for længst var på vej ned af trapperne i opgangen.


"Såå hvor fører du mig hen?" Spurgte jeg da vi kom ned på gaden. Han blinkede til mig inden han svarede: "Der ligger en café henne på hjørnet. Den hedder Sweet deal. Det er lille og hyggeligt. Og der er der højest sandsynligt ingen der vil opdage mig." Han smilede til mig, inden han tog min hånd og trak mig hen mod cafeen. Jeg sværger, jeg døde lige indeni et kort øjeblik. Mit hjerte stoppede med, at hamre for derefter, at gå amok. Jeg havde det lidt ligesom Bella i Twilight, i den første bog hvor Edward kysser hende og hendes hjerte går amok. Jep jeg er også Twilight fan. Twiheart, Potterhead og Directioner er bare nogle af de fandoms jeg tilhører. Jeg er lidt af en famdom whore. Vi kom hen i cafeen hvor vi stillede os i kø. Det var sådan en af de cafeer, man fobinder med gamle bedstemødre. Gardinerne var tunge og rød og hvid ternet, så de matchede dugene på de små borde. Og så stod der små røde blomster over det hele. Utrolig grimt, men hyggeligt. "Hvad vil du have smukke?" Jeg smilede sødt til ham. "Bare en almindelig kaffe.. sort." "Ingen kage?" Han smilede så smilehullerne kom til syne, og hans grønne øjne strålede. "Tjo nu du nævner det så en cupcake." Han grinede af mig, og tog noget hår om bag mit ene ører, som havde blæst sig ud af sin plads. "Hvad skulle det være?" Spurgte pigen bag disken der så rigtig sød – ikke som den Nandos kælling - hvis ikke det var fordi hun tydeligt flirtede med Harry. "2 cupcakes og 1 sort kaffe og en kop te." Sagde han og smilede blændende, mens mit smil falmede. "Harry du behøver altså ikke at betale for mig. Faktisk burde jeg betale, jeg skylder dig jo." Han rystede bare på hovedet af mit forsøg på at stoppe ham. "Du kan godt glemme det. Jeg betaler." Han bar vores ting ned til et bord på en bakke. "Så gentleman eller mandschauvinist?" Jeg smilede til mig, og håbede at han forstod det var lidt en joke. "Gentleman helt klart. "Neej en uddøende race." "Ja, føler du dig ikke heldig nu? Tænk at du fandt mig." "Jo tro mig, jeg føler mig meget heldig." Vi sad lidt og smilede til hinanden inden vi faldt i en snak om alt mellem himmel og jord. Drømme, interesser, One Direction. Selvom jeg havde regnet med at Harry var sød, så overraskede det mig egentlig hvor dyb han også var. Han var virkelig skøn. Goood dreng, haha. Efter vi havde drukket vores kaffe, og snakket sammen i yderligere 2 timer, besluttede vi os for at vi hellere måtte rejse os og komme hjem. "Har du lyst til at spise noget aftensmad sammen?" Han smilede kærligt til mig, så mit hjerte snart bankede ud af mit bryst. Ja ja don’t mind about me, jeg står da bare her og smelter. "Ja, det kan vi vel godt." Jeg håbede på, at jeg lød lidt cool, for i virkeligheden var der ikke noget jeg hellere ville. God nok var det vores første date, men var bare noget særligt ved ham. Jeg havde ikke lyst til, at efterlade ham allerede. Han tog min hånd og begyndte at gå. "Såå typen der er til fint restaurantmad eller take away?" "Take away typen." "Lige en pige for mig." Jeg smilede til ham. "Så er du er til madglade gamle cougars? Det da godt at vide." Han havde jo lidt af et ry blandt de gamle damer. Jeg blinkede til ham, men han rynkede bare forvirret panden. "Du er da ikke gammel?" Drengen forstod ikke min joke. Tshh han er tydeligvis ikke en directioner "Så hvad er din type helt præcis Styles?" Jeg løftede udfordrende det ene øjenbryn. "Smuk, madglad, sjov, sød og åbenbart flabet type, med langt krøllet brunt hår og hazel farvede øjne." "Hmm.. Jeg tror jeg har mødt hende før. Synd at det ikke kan være mig, mit hår er krøllet med et krøllejern. Synd og skam" Vi var stoppet op og stod bare og kiggede hinanden i øjnene mens vi holdte i hånden. ”Fandens.” Mumlede han og lænede sig langsomt frem, og med strålende øjne, plantede han blidt et kys på mine læber.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey peeps.

Tak fordi i gider læse med. Er ked af at jeg ikke kunne komme ud med noget i går, men min hund blev syg og lå og havde krampetrækninger, så jeg sad med den hele dagen.. Håber i kan tilgive mig.

Lots of love..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...