The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv.

*Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17959Visninger
AA

11. Getting another letter while reading about finding out and telling Harry about your pregnancy

Darcys synsvinkel

Der var gået endnu 5 dage siden der sidst er sket noget, men i dag modtog jeg endnu en gang et brev. Denne gang fandt jeg den ikke i min postkasse, men skubbet ind under sprækken i døren. En kold fornemmelse ilede igennem min krop, da jeg så den allerede kendte konvolut. Skriften var den samme, da jeg med rystende hænder åbnede konvolutten. Jeg flåede den op, tog papiret inden i ud af den og vejede den i mine hænder, mens jeg funderede over hvorvidt jeg skulle læse det eller ej. Jeg besluttede mig for at smide det fra mig, og ringe til Val. Jeg var overhovedet ikke mentalt klar til at læse det brev, men hvis hun nu læste det højt for mig?

Efter mit meget desperate opkald til Val, kom hun så hurtig hun kunne. Som altid kunne hun overskue sagen med et nøgternt blik. Hun holdt hovedet koldt, og tog straks brevet fra mig for at læse det. 

Kære Darcy

Jeg ser alle steder du går.

Hvad du laver. Hvor du står.

Du kan være sikker på at jeg ser alt.

Tænk nu at noget skulle gå galt.

 

Val smed brevet, og var straks henne hos mig, for at give mig et kram, og hviske trøstende ting i mit øre, mens tårene stille trillede ned af mine kinder. Denne gange var jeg ikke engang sur. Jeg var bare bange. Virkelig, virkelig bange. Angsten havde sat sig i halsen, og klemte om mit hjerte. "Skal vi ikke gå til politiet? Det ville være det rigtige." Sagde Val og trak sig ud af sin omfavnelse, og holdt mig ud i strakt arm. "Åh skat det skal nok gå." Hun tørrede min tårer af med en tommeltot og tilføjede. "Vi kan vise dem brevene og melde ham for stalking. De skal nok fange ham. Hans fingeraftryk er sikker ud over det...." Jeg rev mig fri af hendes greb meget dramatisk. "Vi går ikke til politiet. Ingen skal vide noget om det her. Jeg vil ikke have det ud! Jeg vil ikke lyde mere sindssyg end jeg allerede er!" Sagde jeg hysterisk og desperat. "Shh shh det er okay søde, shh." Hun trak mig ind i et kram, der varede i 2 min. inden hun trak sig ud af det igen. "Kom jeg laver dig noget te, så sætter vi os ind i sofaen og så læser jeg højt." Jeg nikkede med underlæben trukket ud og gik ind og satte mig tungt ned i sofaen. Mit sind var et virvar af tanker. Intet gav mening. Mit sind var fucked up. Val kom ind med teen og straks snuppede hun bogen og gav sig til at læse. 

Faiths synsvinkel 

Det var en varm efterårs dag. Jeg sværger, jeg har aldrig set bladende så smukke som den dag. De lyste i alle de smukke farver efterårsblade nu engang kan lyse i. Brun, gul og rød. Det var smukt og Londons gader var fyldt med bladende liggende over alt på gader og stræder. Jeg var blevet bekymret, da jeg var gået langt over dato.. Altså den dato hvor jeg gerne skulle have haft min ugelige periode, hvis du forstår. Egentlig plejer den at være utrolig svingende, men nu var der efterhånden gået 2 måneder og en uge siden den sidste. Og jeg havde i et stykke tid haft en grov omgang morgen kvalme, og en utrolig trang til klam mad.  Jeg var gået ned efter en graviditets test mens Harry var til et interview, så jeg ikke behøvede at snakke med ham om det lige med det samme. Jeg havde hætten over hovedet og håbede på at ingen ville lægge mærke til mig. Når ens kæreste er verdenskendt var det svært at gå alene på gaden. Jeg gik stille og sparkede til de smukke blade mens mine tanker fløj rundt, indtil jeg nåede apoteket hvor jeg gik ind, og skyndte mig at købe en test. Jeg ville bare gerne hjem, og finde ud af om jeg havde brug for de her tanker eller om jeg skulle lade det ligge. Da jeg kom hjem, hængte jeg stille og påpasselig min jakke på plads, hvorefter jeg gik ind og undersøgte hvad det var jeg skulle gøre. Intet andet end at tisse på den, så det gik jo let for sig. Da jeg var færdig lagde jeg den fra mig på vasken, og satte mig op af radiatoren for at få varmen. Mine tanker fløj vidt omkring, og ville ikke finde ro. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg håbede den blev positiv eller negativ. Jeg mener mit største ønske ville jo være, at starte en familie med Harry, men vi var stadig så unge og tænk hvis det kunne ødelægge Harrys karriere. Management var allerede i oprør over at Harry efterhånden havde mistet rygtet som den frække. Og hvis han nu fik et barn... Det ville jo ødelægge rygtet fuldstændig. Hvad ville Harry ikke sige? Hvad nu hvis han ville skælde mig ud? Hvad nu hvis han ville forlade mig? Hvis jeg var gravid kunne jeg jo ikke få en abort.. Kunne jeg? Nej, helt sikkert nej! Jeg kunne aldrig dræbe Harrys og mit barn. Jeg kunne aldrig dræbe noget der havde Harrys smukke gener i sig. Noget der havde hans blod til at løbe i årene. Jeg rejste mig op da tiden var gået. Nervøs for hvad testen sagde kunne jeg ikke få mig selv til at gå derhen. Mine ben lystrede ikke, så jeg måtte bruge alt min energi på bare at flytte fødderne. Mit hjerte pumpede som aldrig før da jeg nærmede mig testen med lukkede øjne. Jeg tog den op i mine rystende hænder, og talte til ti inden jeg slog øjne op.

Positiv.   Mit hjerte stoppede et øjeblik med at hamre og overvældet af følelser tabte jeg testen ud af hånden. Jeg tog hænderne ned til maven og kærtegnede den ligeså stille. Og da jeg i mit hoved fik billeder af den smukkeste lille pige, med de klareste grønne øjne, og silkeblødt krøllet brunt hår kunne jeg ikke lade være med, at fælde en tårer. Flere tårer ramte mine kinder og let efter stortudede jeg af glæde, mens jeg grinede til mit eget spejlbillede. Min baby blev smuk. Ingen tvivl om, at min baby var smuk. For et øjeblik glemte jeg alle mine bekymringer. Jeg var overvældet af lykke, indtil en dør pludselig gik op, og jeg kunne høre Harrys råb gennem hele huset. "Hey Faith, jeg er hjemme." Jeg svarede ikke. Jeg kunne ikke svare. Et øjeblik bandt lykken og angsten - for at skulle se hans reaktion - min hals sammen. "Hvor er du?" Han lød bekymret. Selvfølgelig var han bekymret. Han elskede mig jo, gjorde han ikke? Jeg snøftede højlydt og kiggede på mig i spejlet. Jeg begyndte, at grine af mig selv da jeg fik et chok. Harry bankede på døren og det havde fået mit til at hoppe op i chok. "Er du derinde?" "Mmmm." Mumlede jeg og bed mig selv i læben for ikke at hulke. Det gik ikke specielt godt, for et hulk fyldt med angst og glæde banede sig vej ud over mine læber. "Hey græder du? Er du okay? Faith luk mig ind." Han trak ned i håndtaget, mens han bankede på døren i frustration over, at jeg havde låst og tydeligvis græd. Jeg gik langsomt hen til døren og fjernede modvilligt min hånd fra min smukke baby og drejede nøglen om. Døren fløj op og let efter stod jeg i Harrys arme. Han kyssede mig på håret og trøstede mig, da et ensomt hulk blev til mange. "Sshh.. det hele er okay.. sshh." Jeg trak mig ud af hans arme og kiggede ham i øjne. Han kiggede forvirret på mig da han så jeg smilede, samtidig med at tårer dannede lange våde stier ned ad mine kinder. "Faith hvad sker der? Er det fansene? Har du fået hate? Faith babe jeg sagde jo du ikke skulle lytte til dem..." "Du skal være far Harry." Afbrød jeg ham hviskende og et øjeblik blev hans ansigt helt blankt og frygten indeni mig steg. Et kæmpe smil brød igennem hele hans ansigt. "Far? Skal jeg være far? Seriøst? Faith hvis det her er en joke så stinker den."  Jeg rystede på hovedet af ham og smilede om kap med ham. "Det er rigtig nok. Jeg skal være mor og du - Harry Styles - skal være far." Han begyndte at grine - mens tårer flød ned af hans kinder af glæde - mens han svang mig rundt i hans arme. Han satte mig ned og placerede et passioneret kys på mine læber. Smilende trak han sig ud af det igen og lagde panden mod min, mens han hviskede: "Tak Faith.. tusind tak... Jeg elsker dig, af hele mit hjerte, jeg elsker dig!" Stadig med smilet på hans læber, tog han blidt om mit ansigt med hans store hænder, inden han lænede sig ind, for at give mig endnu et kys. Jeg smilede stort da han satte sig ned på hug og placerede hans hænder på min mave. Han kærtegnede den blidt  med hans hænder, og kyssede den med hans bløde læber. "Far elsker også dig rigtig kæmpe højt og jeg lover dig jeg vil altid passe på dig. Jeg vil være den bedste far i hele verden for dig." Hans ansigt lyste op i et smil da han kiggede på mig. "Jeg kan ikke vente med at fortælle drengene det her." Og jeg kunne ikke lade være med, at grine over hvor nuttet han var. Han strålede om kap med solen og det samme gjorde jeg. Et kapløb han helt sikkert vandt. Endnu engang trak han mig ind i varmt kram og gav mig et stort kys. "Jeg kan simpelthen ikke tro det. Jeg er så glad...."    Darcys synsvinkel  "... Du skal vide min skat, at jeg aldrig har været så glad som jeg var den dag. Hverken mig eller din far. Vi var lykkelige. Vi er så glade for dig. Vi elsker dig!"  ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------  For filan da havde helt glemt, at jeg skulle udgive noget i dag. Ved godt at det er en udvidet version af det der står i prologen, men jeg syntes ligesom også at Darcy blev nødt til at vide hvordan det foregik. Så sorry for et ret så kedeligt kapitel.    Tak for de skønne kommentarer. Er ked af at jeg ikke har haft tid til at svare i denne uge. I skal bare vide at de virkelig rør mig. Tusind tak.    Så kan jeg også meddele jer at vi nu er halvvejs i historien, og at i for af vide hvem han er i næste kapitel.    Kys!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...