The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv.

*Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17422Visninger
AA

9. Getting a threat while reading about going public and getting hate

 

Faiths synsvinkel er ikke rettet igennem.    Darcys synsvinkel   Lørdagen startede stille ud. Stå sent op, spise morgenmad, handle ind og snakke med Val der ville komme over, så vi kunne snakke og læse i min bog. Val havde nærmest gjort det til en sport, og var virkelig interesseret i hvad der foregik i Faiths eller min mors liv som ung. Jeg havde virkelig en fornemmelse af, at hun ønskede det samme skulle ske for hende en dag. Hun var hvert fald begyndt at komme meget nede på Nandos, og som sagt var hun modstander af den slags mad. Skøre unge. Nå men inden Val kom, gik jeg ned og tømte postkassen. En sjælden begivenhed når man hedder Darcy, for jeg glemte det altid. Så selvfølgelig endte jeg også med hundred sytten reklamer om alt muligt jeg virkelig ikke havde brug for. Og så en helveds masse regninger. Buuhuuu. Et brev fangede dog min interesse. Det var en anderledes konvolut, der viste at brevet var sendt personligt. Udenpå stod mit navn og adresse, men ingen afsender var skrevet på. Der var heller intet frimærke hvilket viste at brevet var personligt afleveret. Jeg åbnede det op med en hvis nervøsitet boblende inde i mig. Brevet var ikke håndskrevet men skrevet med bogstaver klippet ud fra magasiner, som i et rigtigt gidselbrev fra tvfilm. KLAMT! Sæt nu at der en eller anden virkelig klam mand der havde kidnappet Val eller Lufus. Nu jeg tænkte over det har jeg faktisk heller ikke set ham i dag. Fuck! Ikke min mis. Mine øjne skimtede hurtig teksten, og mit hjerte begyndte at slå med dobbelt fart, mens angsten sad i halsen. Det var ham, jeg vidste det.   Kære Darcy   Hvis jeg var dig ville jeg holde mig inde.   Onde mennesker har klamme ting i sinde.   Husk på jeg ved hvor du bor.   Jeg har allerede skaffet mig af din søster, far og mor.   Jeg smed brevet fra mig, med hjertet bankende helt oppe i halsen. Jeg forstod ikke hans brev. Han.. Han mente at han havde skaffet sig af min søster, far og mor, men det kan ikke passe. De døde i trafikken. Det var et uheld. Det var ikke mord. Det kunne ikke være et mord. Sandheden flimrede for øjne af mig. Min hjerne havde allerede regnet gåden ud, men jeg nægtede at lade det være sandt. Han kunne ikke have dræbt dem. Men hemmeligheden så endelig dagens lys. Han var billisten i den anden bil. Det havde alt sammen været et set up. Det var et mord, han slap uskyldigt fra. Det var jo et uheld, men nej sandheden var en anden. Hvad ville han med mig? Var det ikke min mor han var efter? Hvordan kunne han stadig være efter dem og mig? Det hele gav inden mening. Jeg forstod det ikke. Jeg skulle snakke med Val, og det skulle være nu.   Val var kommet så hurtig som muligt. Vi havde snakket sammen om tingene i en time, mens jeg græd som en pisket. Det hele var så unfair. Jeg så sur ligenu. Sur på alt. Sur på min rigtige mor, fordi hun havde ladet ham komme ind i mit liv, og fordi hun ikke fortalte mig hvem han er. Uden hende til at ha' gjort ham sur havde Rachel, Tom og Sarah ikke behøvet at dø. Sur på min far fordi han var kendt, da det automatisk gjorde mig kendt. Sur på dem begge fordi jeg ikke bare kunne være født ind i en normal familie som Rachel, Tom og Sarahs familie. Vi havde været lykkelig, og de havde ikke behøvet at dø. Og ikke mindst sur på ham fordi han havde ødelagt alt. Men Val havde fået mig til at se igennem vreden og læse, så jeg kunne finde ud af hvem han er og hvorfor han er efter mig.    Faiths synsvinkel   Jeg havde efterhånden været sammen med Harry i 4 måneder. De bedste 4 måneder i hele mit liv. Han var perfekt for mig. Han var romantisk, sød og vigtigst så gjorde han mig tryg og tryghed var det der var vigtigst for mig for tiden. Jeg havde ikke hørt noget fra ham i lang, men jeg vidste at det ville komme på et tidspunkt. Fortiden ville indhente mig og jeg ville blive nødt til at fortælle det til Harry. Min samvittighed var i sig selv også nok til at få mig til at fortælle det til ham. Jeg havde lyst, men jeg kunne ikke. Han blev også ved med at spørge hvornår han skulle møde min mor og far, på et tidspunkt måtte jeg jo fortælle, at de ikke levede længere. At de døde for så lang tid siden at jeg ikke længere kan huske deres ansigter ordentligt. Jeg vidste at min bobbel af lykke ville sprænge når det skete, men jeg blev nødt til at tro, at Harrys kærlighed var så stærk at den ikke ville briste.   Jeg var vågnet henne ved Harry. Vi var sammen så tit som overhovedet muligt, men det var selvfølgelig svært når han var kendt og vi ikke måtte blive opdaget. Hvilket desværre ver kset engang. Vi skulle bare lige hente mælk i supermarkedet og efterhånden er det jo bare blevet en vane at gå hånd i hånd, desværre opdagede fans os og tog nogle billeder, der havnede overalt på internettet. Ikke skide smart. Lad os bare sige at jeg ikke var så populær hos management der. Han kalender var også pænt presset. Sådan var det vel at være verdenskendt og pisse lækker *dramatisk suk*. Jeg rejste mig og besluttede mig for at lave noget morgenmad til Harry og mig. Scramble eggs, bacon, beans, te og blåbær muffin. Ja det korte og det lange er at når jeg virkelig er i humør til det så elsker jeg at lave med og Harry kunne sove i hundred år, så jeg kunne lige så godt lave en ordentlig morgenmad. Efter at have lavet det meste af maden og kun manglede at stege det sidste bacon, stod Harry endelig op. Han kom listende bagfra, kun iført underbukser, mens jeg gik og hørte musik og tog fat om min hofte bag fra og gav mig et kys lige under øret. "Morgen babe." Mumlede han hæst og sexet ind i mit øre. "Godmorgen darling." Mumlede jeg og koncentrerede mig om mine bacons. "Det dufter godt. Skal jeg hjælpe med noget?" Spurgte han med hans hage hvilende på min skulder. "Du må godt tage muffinsene ud af ovnen." Han gjorde som jeg sagde og satte dem på bordet samme tid med at jeg blev færdig med at lave baconen. Vi satte os hen til bordet og begyndte at spise. "Shit det smager godt. Har jeg nævnt at jeg elsker dig?" Han blinkede til mig og satte tænderne i en muffin. "Det sker da." Smilede jeg og gaflede scramble eggs ind i min mund. "Hvad skal vi lave i dag?" Spurgte jeg og håbede pænt meget på en slapper dag. "Jeg er ked af det, men jeg har et interview med drengene." Jeg smilede for at skjule skuffelsen, men jeg vidste at han kunne se det. "Men du skal blive her og se det. Vi går live til en forandring, da det er et ret vigtigt et af slagsen." Han smilede stort, og jeg vidste at der var en mening med det her interview. Noget der også blev vigtigt for mig og mit liv.    Senere sad jeg med fjæset klistret mod skærmen da Harry snart skulle på. En interviewer præsenterede dem og drengene kom løbende ud bagfra med et stort smil på læben. De så godt ud, tydeligvis stylede mens de sad der lignede græske kærlighedsguder. Interviewet gik igen og intervieweren spurgte ind til den tour de skulle til at starte, mens hun langsomt bevægede sig ind på privatlivet. "Så Liam vi har set billeder af dig og Danielle sammen." Sagde intervieweren og pegede på en skærm hvor et billede af Payzer på vej gennem New York hånd i hånd kom frem. "Fortæl os lige om officielt er sammen igen?" Spurgte hun med en påtaget interesseret mine. "Ja det er vi, og jeg kunne ikke være mere lykkelig end jeg er med hende. Jeg lever virkelig livet." Smilede Liam. Aww han var da nuser at se på. Damen vendte sig om mod Harry og pludselig dukkede et andet billede op på skærmen. Jeg fik et chok og lavede store øjne da det gik op for mig at det var mig og ham hånd i hånd ude og købe mælk. Jeg var ikke sikker på og jeg skulle græde eller grine. Pludselig blev jeg utrolig nervøs og knugede Lux ind til mig som jeg havde taget med hjem til Harry så Rose ikke skulle passe hende. "Så Harry kan du fortælle mig hvem denne dame er?" Harry bed sig i læben og så et øjeblik nervøs ud. "Ja det kan jeg godt fortælle jer. Det er Faith." "Så Harry mellem os to  er der noget mellem jer to? For det ser virkelig sådan ud?" Han tog en dyb indånding mens publikum blev helt stille. "Faith er min kæreste." Sagde han mens publikum gispede som stod der en med et kort der stod gisp på. "Så hvordan er hende Faith så?" Harry smilede stort og lignede virkelig et forelsket fjols. Men han var mit fjols. "Hun er fantastisk. Hun er så sød og endda et kattemenneske. Hun er min eneste ene." Smilede han så publikum aww'ede og drengene slog ham drillende på armen, mens Harry bare sad og smilede som en anden nuttede cupcake. Det var det. Vi var officielt. Jeg var kendt og jeg vidste at det bare ville gøre hans kamp om at finde mig lettere, men med Harry ved min side følte jeg, at jeg kunne klare alt.    --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Så kom dramaet endelig. Tusind tak fordi i gider at følge med. Kan slet ikke komme mig over hvor skønne i er! Tusind tak for alle de dejlige kommentarer. Jeg sværger jeg har de bedste læsere ever!  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...