The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv. *Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17139Visninger
AA

10. Freaking the fuck out while reading about moving in together

Dette kapitel er ikke rettet igennem. 

Darcys synsvinkel 

Behøvede jeg at sige at jeg flippede mere og mere ud. Der var gået 3 dage siden brevet var kommet, og jeg havde heldigvis ikke modtaget et siden, men bare tanken om at han havde været så tæt på, fik mig til at flippe helt ud. Jeg havde meldt mig syg på universitetet og turde ikke gå udenfor en dør. Val handlede ind for mig og ordende mine ærinder mens jeg bare sad og kukkelurede inde i min lejlighed. Jeg kunne bare ikke komme mig over, at hvis han ville, så kunne han forhelved bare være brudt ind og skudt mig eller sådan et eller andet sindsygt. Fucking klamt! Jeg var rædselsslagen, så hele mit skellet rystede. Lige nu sad jeg i sofaen og knugede teen ind til mig der skulle varme mine frosne fingre op. Min lejlighed var gammel og derfor ikke den bedste til at holde varme og blive varmet op, derfor var det frem med te, tæpper og sweatere. Sweater Weather for the win! Dagene gik så langsomt når man sad her hjemme alene. Jeg følte virkelig også at jeg røg bagud i skolen. Val tog lektier med hen til mig, men det hjalp ikke rigtig på fornemmelsen. De sidste 2 måneder havde jeg nærmest ikke været i skole. Jeg måtte jo snart gå året om. Ikke nok med det måtte folk også tro at mine forældres død havde gjort mig så sindssyg at jeg var blevet socialt handicappet så jeg ikke kunne gå i skole. Det var virkelig noget lort med lort på. En film jeg havde set var lige sluttet. Den var ikke særlig god, men jeg kunne helt ærligt heller ikke koncentrere mig. Jeg valgte at finde bogen frem. Måske kunne jeg bedre koncentrere mig om den. 

Faiths synsvinkel 

Jeg havde været sammen med Harry i et år nu. Det havde været et pokkers hårdt år, men behøver jeg at sige at det også har været det bedste år i mit liv? Nej vel? Det tænkte jeg nok. Lige da det kom ud havde fansene været helt oppe og køre. Nogle var glade, mens andre var parat til at tage deres liv eller sådan noget, men jeg forstod dem. Jeg havde jo selv været, og var stadig, en kæmpe directioner, jeg havde haft det lige sådan hvis Harry havde fået en kæreste. I starten havde jeg fået en del hate, noget hate var helt klart værre end andre. Det meste tog jeg ikke så tungt, for helt ærligt in the end var det mig der delte seng med Harry og ikke dem. Nogen  gange slog det mig helt ud, men Harry var den bedste til at tage sig af mig og  fortælle mig at jeg var perfekt. Samtidig havde jeg Eleanor, Perrie og Danielle til at støtte mig, der jo havde været igennem det samme. Men det at man pludselig får så meget opmærksomhed skulle man virkelig vende sig til. Fans skreg efter mig på gaden når jeg skulle ud og handle is- Forsider på bladende var prydet med billeder af mig og Harry. Selv i skolen fik jeg lige pludselig en del mere popularitet,  men falske venner ledte jeg bestemt ikke efter. Nej jeg holdt mig skam til Rosie.

Morgenen efter vores års dag havde han spurgt mig om jeg ville flytte ind hos ham. Aldrig i mit liv har jeg været så glad, og opsat på noget, og efter at ha' kysset ham og sagt ja uendelig mange gange, havde jeg praktisk talt løbet hjem, og begyndt at pakke mine ting. Rosie der kom hjem efter at ha' været sammen med Jack - Hvilket forresten var vidst blevet pænt seriøst - havde spurgt mig hvad fanden der foregik. "Øhm Faith hvad har du gang i?" Spurgte hun og rynkede panden, da hun fandt mig siddende med hovedet begravet inde i mit skab, mens jeg hentede det sidste tøj ud af skabet. Jeg frøs på stedet, og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre af mig selv. Hvordan fortæller man lige sin bedste veninde, som man er flyttet hele vejen til London med, at man flytter hen til ens fantastiske kæreste? "Øhm jeg.. øh... Rosie!" Råbte jeg og løb op og gav hende et herre akavet kram. "Sikke en velkomst og fortæl mig så; Hvad foregår der?" Hun kiggede sig omkring, og langsomt kunne jeg se at det gik op for hende hvad der foregik, mens jeg forsøgte at lave det sødeste hundeøjne nogensinde. "Flytter du?!" Råbte hun og kiggede på mig med opspilede øjne. "Harry-har-ligesom-spurgt-om-jeg-ville-flytte-sammen-med-ham." Mumlede jeg hurtigt i en lang køre og gav hende mit bedste 'Jeg-elsker-dig-rigtig-højt-du-er-min-bedste-veninde-smil' mens hun kiggede skulende på mig og et øjeblik var jeg bange for om hun ville slagte mig og bruge det til en eller anden Heavy Metal musikvideo. Pludselig brød hun ud i et stort smil. "Det er jo fantastisk Faith." Udbrød og kiggede overentusiastisk på mig. Okay hvem havde lige skiftet min Heavy-Metal-verden-var-et-sygt-sted-veninde ud? "Seriøst?" Udbrød jeg, og gloede på hende med let åben mund. "Jeg er virkelig glad på dine vegne. Skal jeg hjælpe dig med at pakke?" Jeg kiggede mistænksomt på hendes lidt for søde smil, indtil sandheden også gik op for mig. "Du prøver at komme af med mig!" Hun kiggede skyldbetynget på mig og busede ud med sandheden. "Undskyld Faith, men mig og Jack har talt om at flytte sammen længe men jeg elsker den her lejlighed, så jeg tænkte at vi kunne overtage den?" Hun smilede stort, så mit hjerte smeltede. Aww de var da for nuser, de to turtelduer. "Jaja du overtager bare." Smilede jeg og gav hende et kram. Aww vi havde da nogle for søde kærester. Og Aww vi var da søde. Og aww kan i fornemme hvordan jeg virkelig er i 'Aww' humør lige nu. Awwwww. "Og få så din røv herind og hjælp mig med at pakke." Sagde jeg, og hev hende ind på værelset så vi kunne pakke mine ting.

En uge og utallige kampe om hvilke ting der var hvis, skulle jeg endelig flytte hen til Harry. Harry havde taget hans Range Rover med, så vi kunne have de fleste af mine kasser der i. heldigvis ejede jeg ikke meget, så Niall der havde sat sig for at hjælpe, havde taget de sidste kasser med i hans så vi ikke behøvede at køre flere gange. Jeg havde sagt farvel til Rosie og givet hende det største kram nogensinde. Jeg var sikker på at vi kom til at ses hele tiden, men alligevel stak det mig i hjertet da jeg kørte væk fra lejligheden i Harrys bil med Lux siddende på mit skød. Jack var flyttet ind i går, så hun endte heldigvis ikke alene. Harry lagde en hånd på mit lår og klemte den en gang. "Er du okay?" Han kiggede bekymrende på mig, så jeg ikke kunne lade være med at smile stort. "Ja, nu er det bare dig og mig ikke?" "Dig og mig babe." Mumlede han og drejede til højre væk fra vores gade og hen mod hans lejlighed, der nu skulle blive mit nye hjem. 

Da vi kom frem til hans lejlighed hjalp Niall os med at bære kasserne op på salen, inden han tog hjem igen, så vi lige så stille kunne begynde at pakke ud. "Så hvor vil du have den her henne skat?" Spurgte Harry, der stod med en lampe i hånden. "Øhm det ved jeg ikke. Det er jo din lejlighed." Mumlede jeg mens jeg rodede i en kasse for at samle alle mine elskede cd'er. "Vores." "Hvad er vores?" Spurgte jeg forvirret. "Vores lejlighed." Sagde han sødt og gik hen og stillede lampen på et bord inde i en af stuerne. Ja hans lejlighed var så kæmpe stor at den rent faktisk havde flere forskellige stuer. Sindssygt. "Forresten havde du altså ikke behøvet at tage alt sådan noget bras med. Jeg har altså nok lamper." Drillede han og kiggede snoppet på mig. "Snop." Mumlede jeg, så Harry forhåbentligt ikke kunne høre mig. "Undskyld hvad sagde du?" Spurgte han og spillede fornærmet. "Snop." Sagde jeg højere. "Kaldte du lige mig for en snop? Sig mig ved du ikke at det er selveste Harry Styles du står og snakker med?" "Faktisk så sidder jeg ned." "Hvad?" "Du sagde står og snakker med. Jeg sidder ned." Forklarede jeg ham flabet. "Åh jeg skal give dig sidde ned, skal jeg." Sagde han og væltede mig omkuld og placerede sin røv oven på min mave, mens han begyndte at kilde mig. "Nå hvad siger du så? Kan du sige undskyld for at være flabet og kalde mig sådan nogle grimme ord?" "Aldrig." Grinede jeg og vred mig under hans kropsvægt. Han kilden blev ved og jeg grinede så jeg var ved at tisse i bukserne. "Harry stop!" Skreg jeg. "Sig undskyld!"  Råbte han stakåndet. "Okay undskyld, undskyld for at være flabet og undskyld for at kalde dig en snop." Grinede jeg, så han stoppede. Han lænede sig frem og placerede et blidt kys på mine læber, inden han flyttede sig fra min mave. "Du er tilgivet." Mumlede han og trak mig op inden han gav mig endnu et kys. "Er du ved at blive sulten?" Spugte Harry efter noget tid hvor vi små snakkede, og rendte rundt og stillede på plads. Nu manglede jeg kun mit tøj og var som Harry nævnte blevet lidt små sulten. "Ja faktisk." Svarede jeg og sendte ham et smil. "Jeg tager ned og henter noget på Nandos." 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej peeps.

Håber i kan li' kapitlet, er ikke helt tilfreds selv. Har rigtig travl den her uge, så jeg kan ikke publicere noget før fredag. Sorry! 

Kyzzzzzzzzzzzz og knuzzzzzzzzzzzzz! ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...