The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv. *Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17165Visninger
AA

17. Finding out your life is in danger while going backstage to a concert

Darcys synsvinkel

Mig og Val havde som sagt valgt at pjække så i dag, så vi kom først ud af sengen da klokken nærmede de tolv stykker om dagen. Aftens koncert startede først klokken 19:30, så vi havde jo massere af tid. Dog åbnede dørene to timer før, og det var der vi håbede på at komme backstage, og finde dem. Indtil videre anede vi helt ærligt ikke hvad vi skulle gøre, vi havde jo ingen billetter backstage. Kaffen var lige blevet færdig ude i køkkenet, så duften spredte sig rundt i hele lejligheden. Lufus fik sin sædvanlige mængde morgenmad, mens jeg fandt en bolle frem til mig og Val.

"Hvad gør vi?" Spurgte jeg hende for tredje gang om. "Hmm.." Mumlede hun og pillede i sin bolle. "Jeg ved det!" Råbte hun, og klappede med sine hænder. "Vi viser dem bare din halskæde, alle kan jo se at det er Harrys! Især hvis han også ser ind i dine grønne øjne, du ligner din far utrolig meget." "Ja ja god ide." Konkluderede jeg, glad for at vi nu havde fundet ud af det.

"Hvordan skal vi nogensinde få tiden til at gå?" Sukkede jeg, og hældte endnu en kop kaffe op. "Du skal i hvert fald i bad, inden du får et kaffechok." Sagde Val, og skubbede mig hen i mod badeværelse. "Jeg ligger dit tøj frem herude." Råbte hun, inden jeg kunne høre hende rumstere rundt. Hun var bare skønno. Jeg klædte mig langsomt af, og tændte for vandet så det kunne blive varmt. Da vandet var ramt de sædvanlige grader, gik jeg ind under, og lod vandet gøre min krop våd. Følelsen af absolut varme, velvære og afslapning løsnede hurtigt mine muskler, og jeg fik lyst til at stå derinde i en evighed. Jeg slukkede for vandet, og hældte noget shampoo op i mit hår, der som altid duftede af blomster, og bagefter noget kropshampoo så min krop duftede af granatæble, min favorit. Jeg kom i tanke om at jeg hellere måtte barbere ben, så jeg fandt min skraber frem og begyndte omhyggeligt at fjerne hårene.

Da badeværelset igen havde forvandlet sig til et mindre dampbad, og jeg endelig følte mig helt ren, efter at have leget havfrue i 20 min. slukkede jeg bruseren og steg ud af badet. "Er du færdig?" Råbte Val og bankede på døren. "Jep!" Råbte jeg tilbage og nåede lige at snøre håndklædet om livet, inden Val kom brasende ind. "Okay, tag det her undertøj på." Sagde hun, og rakte mig noget undertøj som jeg hurtig fik på. "Hvad så nu?" Spurgte jeg, og slå ud med armene. "Nu min fine ven, byder jeg velkommen til Vals makeup, hår og negle salon." Sagde hun, og smilede stort inden hun hev en neglelak frem fra bag ryggen, som hun straks begyndte at lakere mine tånegle og fingernegle med. Da jeg endelig var færdig blev jeg beordret til at tage creme over hele kroppen, og en ordentlig gang deo under armen. Derefter blev jeg smidt ned i en stol, hvor der først blev lagt lidt foundation under min øjne for at skjule de trætte øjenlåg, og noget puder for at matte min hud. Bagefter fik jeg noget rouge på kinderne, og en laksefarvet øjenskygge på øjne. Da hun var færdig med det, markerede hun mine øjne og gjorde dem mere åbne med en hvid eyeliner, og til sidst lagde hun en ordentlig gang mascara på mine øjenvipper.

Da hun var færdig med makeuppen, bevægede hun sig hurtigt hen til mit hår, som hun først tørrede, derefter børstede hun det igennem, og puttede noget mousse og noget saltvandsspray i, og til sidst peppede hun det op ved selv at krølle nogle af mine krøller, så de blev helt perfekte. "Voila." Sagde hun, da hun var færdig og lod mig studere mig selv i et spejl. Jeg så godt ud. Godnok sad jeg kun i undertøj, men makeuppen fremhævede virkelig alt det skulle, og mine krøller havde aldrig været kønnere. "Jeg er imponeret." Sagde jeg, og nikkede anerkendende med mit hoved. "Og lad os så få dig i dit tøj, så jeg kan gøre mig klar." Sagde hun og fandt mit tøj frem så jeg kunne tage det på(link i kommentar). Kjolen var stadig lige flot, og gav mig en rigtig smuk figur. Jeg så utrolig elegant ud, og for en gangs skyld var jeg rent faktisk glad for mit udseende. "Nu mangler jeg kun en sidste ting." Sagde Val, og fandt en parfume frem som hun gav sig til at overparfumere mig med. "Så er jeg færdig. Gud hvor er du smuk." Hun smilede til mig, og snøftede for sjovt. "Tak for det hele Val. Du har været sådan en stor hjælp." Sagde jeg, og gav hende et ordentlig kram. "Jaja det var da så lidt, lad mig komme i bad." Hun gik inden jeg nåede at sige mere. Hun lærte aldrig at håndtere følelsesladede situationer. 

Klokken var 15 da vi begge to var klar, og uden at vide hvad vi nu skulle lave, besluttede vi os for at tage på Nandos, for at tage noget og spise. Vi havde præcis 2 timer og en halv, så hvorfor ikke bruge den nede i byen? Nok fordi at Xavier var der, men det gad jeg slet ikke tænke på lige nu. Vi tog min bil ned til Nandos, hvor vi gik ind og bestilte hvad vi skulle have "Ja hvad skulle det være?" Spurgte damen da det var vores tur. "2 peri-peri chicken tak." Sagde jeg og smilte. "Ja så gerne. Det bliver 10 pund." Sagde hun. Desværre havde jeg ikke mistet min pung, så min eneste ene dukkede nok ikke op på Nandos i dag. Jeg gav damen pengene, og tog imod vores mad på en bakke, og gik ned til Val der havde taget et bord.

"Kæft hvor har vi bare meget prestige. Nandos i fint tøj. Vi æder usundt med klasse." Sagde Val og vippede med øjenbrynene. "Skatter, vi skabte klasse." Svarede jeg og blinkede til hende. "Du har så evigt ret." Hun proppede en fed pomfrit i munden og begyndte at tygge. Hendes krop var vidst ikke længere et tempel hva? Hvad mon der er sket her? Jeg kiggede underligt på hende så hun udbrød et hvaaaad? "Du plejer bare aldrig at spise sådan før, det plejer at være mig." Sagde jeg, og kiggede indtrængende på hende. "En hver kan vel få lyst til fed mad." Hun trak på skulderene, og det samme gjorde jeg. Hendes spisevaner var vel hellere ikke så vigtig. "Hvad sååå? Glæder du dig eller hvad? Du er ualmindelig rolig." "Jeg tager det chill." Men indeni skreg min krop af nervøsitet, og maven blev ved med at vende sig. "Hvorfor er det så mig og ikke dig der spiser sådan her?" "Fordi du er mystisk og jeg er blevet sund." Sagde jeg og forsøgte at smile overbevisende. "Næ du.. Du er nervøs, derfor spiser du ingenting.. Og nu bider du dig i læben hvilket betyder at jeg har ret." Sagde hun hoverende. "Jaja du får ret og jeg får fred." "Fint, og spis så din mad." Sagde hun strengt og pegede på mig med et seriøst blik. "Jaja mor." Hun havde seriøst et alt for godt forhold til sin pegefinger.

Da vi havde tilbragt to timer på Nandos, besluttede vi os for at vi godt kunne begynde at køre hen til koncerten. "Har du husket det hele?" Spurgte Val da vi endelig var fremme, og der var 10 min. til dørene gik op, og min mave var en stor hær af drager. Jeg åbnede tasken og tjekke det hele igennem. "Pung, billetter, dåbsattest, lipglo.." "Dåbattest?" Afbrød Val mig, og lignede et stort spørgsmålstegn. "Ja? Den kan vise at jeg er deres barn." "Godt tænkt. Lad os komme afsted." Sagde Val, og nikkede bestemt med hovedet og steg ud af døren, som om hun var hemmelig agent, på vej ud for at busted nogle narkosælgere. I min iver over at komme afsted, glemte jeg helt at lukke tasken, men skyndte mig i stedet bare ud og låste bilen.

5 minutter.

Vi stillede os i kø og ventede langsomt og utålmodigt på at dørene skulle gå op.

2 minutter.

"Hey det skal nok gå." Sagde Val og gav mit skulder en klem da hun kunne høre mig puste højlydt og usikkert ud.

1 minut.

Pludselig slog dørene op og folk begyndte at strømme fremad. Her var der både unge og gamle i mange udseender. En ting måtte man sige, mine onkler og far havde virkelig ramt mange mennesker med deres musik. Køen var lang, og der var super mange mennesker, der havde stået i kø her siden i morges, så at komme så sent var virkelig en dum ide, for der gik endnu en halv time, inden vi overhovedet kunne komme ind. 

Da vi endelig slap ind, skyndte vi os at danne et overblik. Okay vi skulle hen ved siden af scenen hvor en stor mand stod, og spærrede for vejen, med mindre man havde et backstage billet. "Billet?" Sagde manden brysk da vi endelig fik os bevæget derhen. "Vi har ingen." Sagde jeg. "Næste." "Nej nej vent. Jeg er Harry og Faiths forsvundne datter." Sagde jeg, og forsøgte at lyde overbevisende, men manden begyndte bare at grine af mig. "Hvis du er Harrys og Faiths forsvundne datter, så er jeg kongen af Cuba." Sagde han surt og tilføjede: "Næste." "Nej nej du forstår ikke. Hun er deres datter. Kig på hende. Grønne øjne, brune krøller. Du må indrømme at hun ligner Harry en del. Se de har samme penisformet næse." Sagde Val, og pegede på min næse. "Hey!" Ubrød jeg. "Undskyld søde." Men det hjalp for manden så pludselig skeptisk ud.

"Og se hun har Harrys halskæde." Sagde Val, og gjorde tegn til at jeg skulle vise halskæden. Han undersøgte den, men så endnu ikke overbevist ud. "Alle kan have sådan en." Sagde han, og lagde armene over kors. "Ja men hedder alle Darcy Marie Styles, har sådan en halskæde, og ligner Harry." Sagde Val, og lagde også armene over kors. Nu havde vi ham.

"Næste!" Råbte han, og et andet par piger kom ind lige for næsen af os. "Det var det. Ikke flere backstage dreng." Sagde han og henvendte sig til nogle andre bodyguards. "Hvad nu hvis jeg viser mig min dåbsattest. Vil du så lukke mig ind?" Spurgte jeg, og hev min dåbsattest frem. Han fik lov at studere den et øjeblik. Hans blik læste længere og længere ned ad siden samtidig med at hans øjne blev større og større. "Minsandten.. Du er sørme Darcy." Sagde han, og kiggede på mig med store øjne. "Må jeg så komme ind?" Spurgte jeg. "Jeg skal personligt få jer hen til Harry og Faith." Sagde han, og viste os vejen. "Hvordan er det så gået dem frk. Styles?" Spurgte han, med en stemme fuldt af respekt. Der var nok en der, der prøvede at fedte for chefens datter. "Fint, tak." Sagde jeg kort, da mine mave var begyndt at slå knuder, og mine hænder var begyndt at blive super svedige. Jeg kunne ikke tro, at jeg endelig skulle møde dem. Det var så surrealistisk, jeg var slet ikke sikker på at jeg var klar.

"Er du okay?" Hviskede Val til mig, så kongen af Cuba ikke kunne høre det. "Ja jeg er fin." Svarede jeg, og forsøgte at ligne en der ikke var ved at besvime. "Det skal nok gå, ellers er jeg lige her." Sagde hun og gav min hånd et klem. "Det er her frk. Styles." Sagde manden, og bankede på en dør hvor der stod 1D uden på. "Jaa." Lød det fra den anden side. Det var Liam. Jeg kunne genkende stemmen fra interviewene, men denne gang lød den lidt ældre. "Jeg har en der skal møde Hr. Styles. Det er vigtigt." Sagde han. "Vi har ikke tid." Sagde Liam. "Tro mig det her vil han godt se. Det er ikke bare en fan, det lover jeg." En dame med stort krøllet hår havde lukket op, og kigget ud. "Hun kan komme ind." Sagde hun og smilede sødt, mens hun kiggede på mig. "Tak fru Payne." Sagde bodyguarden. "Åhh gud Albin hvor mange gange har jeg ikke sagt, at du bare kan kalde mig Danielle." Sagde hun og smilede sødt, mens hun rullede med øjne. "Mange gange Danielle. Jeg går nu." Sagde han og vendte sig om.

"Så kom ind, kom ind." Sagde hun, og åbnede døren helt op. "Tak." Sagde Val, mens jeg var fuldstændig stum. Det der var min freaking yndlings tante, fra den gang jeg var lille. Adshgdjjork. Vi kom ind i et stor rum med sofaer, og andet drengene kunne slappe af i, inden de skulle på. Eller mændene var det vel. For de havde forandret sig en del, uden egentlig at have forandret sig. Rynker og grå hår, men stadig død charmerende. "Harry der er nogle her for at snakke med dig!" Råbte Liam, henvendt til Harry der stod henne i hjørnet, og snakkede med Louis - og den der måtte være min mor - uden at se op, da jeg kom ind. Bare det at se dem, gav mig lyst til at løbe hen og overfalde dem, og gav mig tårer i øjne. "Jaa." Sagde han, og vendte sig om, og kom hen imod mig med min mor i hånden. De så, så glade ud. Måske ville det ødelægge noget hvis jeg sagde hvem jeg var. Burde jeg lade være? Nej, jeg var ikke kommet så lang for ingenting.

"Hej piger hvad vil i?" Spurgte han, og gav os hånden. "Har jeg ikke set dig før?" Spurgte han, da han trykkede min hånd og så mig i øjne med rynkede øjenbryn, men jeg havde mistet mælet, og kunne ikke sige noget. "Albin sagde det var vigtigt." Sagde Liam, da Harry gav ham et sjovt blik. De troede helt sikkert at jeg var en fan, siden jeg ikke kunne snakke. "Du har måske set hende i et spejl." Sagde Niall, og kiggede kækt på Harry. Alle var åbenbart kommet hen for at se hvem jeg var, men jeg kiggede indtrængende på min mor, der også kiggede indtrængende og mistænksomt på mig.

Min mor. Bare tanken gav mig tårer i øjne. Jeg havde sådan en lyst til at kramme hende. "Hvad mener du?" "Kan du ikke se at hun ligner dig?" Spurgte Niall og kiggede frem og tilbage imellem os. "Undskyld men hvem er du?" Sagde Harry ,og kiggede mig dybt i øjne, mens jeg kunne se at det langsomt gik op for ham. "Mit navn er Darcy Marie Styles. Jeg er jeres datter!" Sagde jeg, og kiggede dem dybt i øjne så de kunne se sandheden i dem, og dem selv i mig, mens jeg legede med min halskæde. "Du har den stadig på." Mumlede Harry efter en dyb stilhed med tårer i øjne. "Jeg har aldrig taget den af.. far."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...