The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv.

*Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17505Visninger
AA

16. Discover letter number 4 while reading about how keeping your daughter safe means you have to give her up

Darcys synsvinkel

Jeg vågnede næste morgen klokken halv seks igen hjemme hos Val. Vi var flygtet der hjem i går, da Val bor inde i byen ikke så langt væk. Vi kunne nok godt have nået tilbage til bilen, eftersom han ikke satte i løb efter os, men vi turde ikke tage chancen, så vi løb hele vejen hjem til hende. Heldigvis havde jeg altid noget tøj til at lægge her hjemme. Man ved aldrig om man får brug for noget tøj inde i byens centrum. Hvis man nu var taget med en dreng hjem efter en fest ,eller crashede her efter en tur på club, så det havde vi da tænkt på *thumbs up for os.*. Jeg havde givet min nabo et kald, og spurgt om hun ikke gad give Lufus mad. Heldigvis var det en sød ældre dame, der var blevet min nabo, og hun absolut forgudede Lufus, så det var hun mere end villig til. Mens Val tog et bad, tøffede jeg ud og tog noget morgenmad, og tog mit tøj på(link i kommentar) og lagde lidt makeup. Jeg var klar lang tid før vi skulle afsted, så jeg gav mig til at undersøge om det Val nu også sagde om halskæden var rigtig. Jeg havde heldigvis haft min skoletaske med mig ud og shoppe, da min pung lå deri, så jeg havde både min notesbog og min computer, som jeg nu sad og gloede ind i. Jeg fandt frem til at halskæden var en han havde fået af hans bedste veninde, og som han absolut altid gik med. På alle billeder der var taget af ham, hvor der var udskæring i hans T-shirt, kunne man se den. Den betød tydeligvis meget for ham, og det at han gav den til mig, gav mig virkelig en fornemmelse af at være elsket.

Da Val var færdig satte vi kursen mod skolen. Egentlig plejede hun at gå i skole, men vi gik en lille omvej, og hentede min bil, og tog den i skole, så jeg havde den med. Allerede langt væk fra kunne jeg sige et hvidt stykke papir sidde klemt sammen bag en af vinduesviskerne. I starten regnede jeg bare med at det var en parkeringsbøde, men jo tættere jeg kom, jo mere begyndte angsten at brede sig inde i mig. Mit hjerte missede et slag da jeg så at det var en konvolut præcis som de andre. Val der allerede havde opdaget det, tog den hurtigt og begyndte at læse den.

Kære Darcy

Du har set mig

Jeg har set dig

Dit blod skal løbe ned af mit knivskaft

Sig farvel til det liv du har haft

-X

"Darcy det her er en direkte trussel på livet, vil du ikke nok melde det til politiet." Overraskende kold og fuld af alvor rystede jeg på hovedet. "Nej, vi skal kun holde ud en dag endnu. Koncerten er i morgen." Jeg kunne se at Val var skeptisk, og jeg forstod at hun bare prøvede at passe på mig, men i morgen ville jeg fortælle det hele til mine forældre og de ville vide hvad vi skulle gøre. "Pretty please!" Beggede jeg og slog hænderne sammen så jeg lignede en der bedte. "Okay, men hvis dine forældre ikke ved hvad vi skal gøre i morgen, så går vi til politiet med det samme!" Sagde hun strengt, og pegede på mig med hendes pegefinger. Funny enough. "Det lover jeg Valerie!" "Godt. Og lad så vær med at kalde mig hele mit navn, jeg lyder så fissefornem." "Du er fissefornem skatter." Sagde jeg, og hoppede en på forsædet. Af en eller anden grund var det at jeg lige havde fået en dødstrussel, slet ikke så skræmmende. Jeg havde regnet med det hele tiden, og nu skete der i det mindste noget. Jeg havde det ligesom min mor. Jeg kunne ikke holde det her ud. Angsten gjorde en vanvittig!

Efter en lang skoledag var jeg på vej hjem med Val, der var opsat på ikke at lade mig være alene. Som om hun kunne tæske ham. Men jeg klagede ikke, for jeg var træt af at komme hjem til en næsten tom lejlighed. Det betød virkelig meget at hun stadig gad være sammen med mig, selvom hun nærmest satte hendes liv på spil. "Skal vi læse i din notesbog? Vi er jo næsten færdig!" Råbte hun ude fra toilettet, da vi kom hjem. Og ja Val var den der hyggelige type der lod toiletdøren stå åben, bare for at vi kunne snakke sammen gennem døren. Hun var skønno. *Thumbs up og sjov grimasse*. "Ja jeg varmer noget te." Sagde jeg. "Great, hug in a cup." Det var hvad hun kaldte te. Hun var virkelig en typisk englændertype. Te var hendes favorit ting i hele verden. Jeg var til gengæld blevet alt for påvirket af Starbucks, jeg elskede både te, kaffe og alt der sluttede med latte. Da jeg var færdig med teen bar jeg det ind i stuen, hvor Val allerede havde sat sig til rette med Lufus i skødet, og hendes mobil i hænderne. "Er det Andy?" Spurgte jeg hende om, da jeg kunne se at hun sms'ede med et smil på læben. Andy var hendes næsten kæreste.. Heldige asen.. Altså Val! "Ja. Han spørger om vi kommer i skole i morgen?" "Hvorfor?" "Fordi han ved at vi skal til koncert. Kommer vi i skole i morgen?" Hun kiggede op fra sin mobil og så på mig med sine klare blå øjne.  "Hvad syntes du?" "Nah jeg skriver vi bliver hjemme." Sagde hun og kiggede ned i sin mobil igen. "Fint med mig." Sagde jeg og trak på skuldrene. Hun lagde mobilen hen på borde,t og fandt notesbogen frem. Hun elskede at læse højt af den bog, mens jeg bare sad og lyttede.

 

Faiths synsvinkel

Vi var flygtet til et hemmeligt sted lidt ude for Bradford. Langt væk fra London, hvor alt jeg havde kært stadig var. Vi havde befundet os her i få dage, efter at have været rykket rundt i en måned snart. Det var forfærdeligt. Vi var altid på farten. Flere gange havde jeg overvejet bare at gå direkte til Xavier, men det hjalp ikke så meget, når det ikke var mig han ville have, men alle jeg elskede. Management og drengene blev kørt ud til os i dag. Vi skulle have en seriøs snak om hvad vi skulle gøre, og jeg gruede for hvad management havde planlagt. "Hvad tror du de vil?" Spurgte jeg Harry om for hundred og syttende gang. "Jeg ved det ikke Faith, men jeg tror ikke det bliver kønt, ellers havde de ikke taget drengene med." Sagde han, og kiggede opgivende på mig.

Jeg havde virkelig en dårlig fornemmelse for tiden. Som om at mig og Harry skulle skilles fra hinanden. Som om min familie ville gå i stumper og stykker. Hele tiden sad jeg med en følelse af at han måtte fortryde at have valgt mig. Hvis han ikke havde gjort det, havde hans liv slet ikke været så bøvlet. Jeg sukkede og satte mig tilbage i sofaen, og bed mig i læben. Jeg havde sådan lyst til at græde og råbe og skrige, men jeg vidste at jeg måtte opføre mig ordentligt. Om ikke andet var jeg en mor nu, og min baby lå lige ved siden af mig. "Hey det skal nok gå." Sagde Harry, og hev mig ned mod hans bryst, så han kunne holde om mig, og kysse mig i håret. "Fortryder du nogensinde?" Spurgte jeg, mens en tårer fandt vej ned af mit kind. Han tog fat i mine skuldre og holdte mig ud i strakt arm. "Nej aldrig." Sagde han og kiggede mig seriøst ind i mine øjne. "Dit liv ville være langt mindre kompliceret." "Ja men til gengæld skulle jeg også leve uden de 2 personer jeg elsker allermest i hele verden." Sagde han og smilte sødt til mig. "Du må aldrig tro andet my love." Han gav mig et blidt kys på munden, der fik mig til at glemme alt omkring os.

"Det kan du måske blive nødt til alligevel Harry." Lød det bagfra. Det var management og drengene der selv havde lukket sig ind. "Hvad mener du?" Spurgte ham, mens jeg forvirret rynkede brynene. "Vi har et valg til dig." Sagde han og satte i lænestolen overfor os, mens drengene satte sig ned på den anden sofa med et trist ansigtsudtryk. Louis der ellers altid var så glad, havde kun lige overskud nok til at smile til Darcy, der vågnede fra hendes søvn, da der kom nye mennesker til. Hurtig tog Louis hende op, og sad med hende på skødet. "Enten så vælger du bandet og lader dig skille fra Faith og Darcy." sagde manden. "Eller også er du ikke med mere. Vi kan ikke blive ved med at sætte alle drengene i livsfare. Vi vil selvfølgelig stadig beskytte jer, men du vil blive nødt til at gå under jorden. Hvad vælger du?" "Det kan du ikke gøre imod mig." Sagde Harry. Drengene så mere trist på ham end før. De vidste allerede hvad der skulle ske. De havde fået det af vide. Jeg kiggede chokeret på Harry, og tog hans hånd. Han kiggede på mig og smilede trist til mig.

"Jeg vælger min familie selvfølgelig." "Også hvis det betyder at i uanset hvad vil blive nødt til at give jeres datter væk?" "Hvad mener du?" Sagde jeg, og kiggede på manden som om han var giftig. "Tænk over det, I ville aldrig kunne beskytte hende eller give hende et ordentligt liv. Er det ikke det i vil for hende? Det ville være det bedste, det kan jeg love jer for. Vi har fundet en god familie. Forældrene er tidlige agenter, de ville ku' beskytte hende og give hende et ordentlig liv." "Du kan ikke tage mit barn fra mig." "Selv du må da kunne se at det er det bedste for hende." "NEJ!" Skreg jeg. "NEJ I MÅ IKKE TAGE HENDE!" Jeg for op, og gik hen og tog hende fra Louis, der nægtede at give slip på hende. "Giv hende til mig Louis!" Råbte jeg med en stemme fuld af afsky. "Uanset hvad vil jeg vælge Faith. Jeg har ikke længere noget til overs for jer. Undskyld drenge, og Louis giv hende så Darcy." Sagde Harry med en myndig stemme. Jeg tog Darcy hårdt ud fra hans hænder og klemte hende ind til mig. De måtte ikke tage hende. Ikke min baby. "Faith det er det bedste." Sagde manden igen. "I kan ikke tage hende." Græd jeg, mens jeg pressede hendes hoved mod min hals. Harry rejste sig og kom hen, og holdte om mig og hviskede mig i øret: "Du ved det vil være det bedste skat." "Nej ikke min prinsesse! Det kan de ikke Harry."

"Nej men det kan det offentlige Faith, og med Harrys kontrakt har vi næsten lov til det." "Den kontrakt gælder ikke længere." Sagde Harry med afsky i stemmen. "Lad os tage hende Faith." Sagde Liam og holdte hans arme frem. Det her kunne ikke passe. Det kunne ikke være sidste gang jeg skulle holde hende. Se hende smile, eller kysse hendes bløde kinder. Det måtte ikke være sidste gang. Jeg klemte hende hårdt indtil mig, og rystede på hovedet mens jeg kyssede hendes hår. Harry der tavs så til, mens jeg kæmpede for at holde sammen om min familie, rakte op og tog hans elskede papirsflyver halskæde af og gav den på Darcy. "Jeg elsker dig Darcy." Sagde han med tårer i øjne. "Og jeg er så ked af at jeg ikke kunne holde hvad jeg lovede." Hans stemme knækkede over, mens hans tårer begyndte at løbe ned ad kinderne. "Undskyld." Sagde han og kyssede hende.

"Harry det kan du ikke mene vel? Jeg står her og kæmper for at holde vores familie sammen, og du giver bare op." "De har ret Darcy. Tag hende Liam." Jeg klingede mig fast til hende, og begyndte at græde som pisket. "Mor elsker dig." Hviskede jeg til hende. "Mere end noget andet. Jeg elsker dig." Jeg kyssede hende på kinderne, håret og panden, mens hun bare rakte op og strøg min kind med hendes lille baby hånd. Louis der vidste at Liam ikke kunne holde ud at tage hende fra mig, gik op og forsøgte og vriste hende ud af mit greb. "Nej du må ikke tage hende. Du må ikke tage hende fra mig. Neej!" Skreg jeg da han tog hende ud af min favn, og bar hende ud i bilen. Hun begyndte at græde da hun blev taget væk fra mig, og jeg sværger, aldrig har jeg hørt noget så hjerteskærende. "Nej i må ikke tage hende." Jeg begyndte at græde, mens jeg gjorde mig klar til at gå efter hende, men Harry tog mig om hoften og holdte mig tilbage. "De kan ikke gøre det Harry. De kan ikke tage hende væk fra mig. Neej!" Jeg brød sammen, så Harry måtte gribe mig, inden jeg ramte gulvet...

Darcys synsvinkel

"... Jeg ville ikke give dig væk. Jeg ville hellere give mit liv end at give dig væk. Jeg aldrig gjort noget så hårdt i hele mit liv, og det går ondt helt i mit hjerte, at jeg blev nødt til at gøre det. Jeg har nu fortalt dig hele min historie, du kan nu vælge om du vil opsøge os. Det vil ikke blive let min skat. Der vil komme mange komplikationer, men jeg syntes du skal have valget. Husk at vi elsker dig." 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej peeps.

Fordi jeg går på den her særlig linje, kommer der en spanier hen og bor hos mig hele den her uge, derfor kan jeg kun publicere to kapitler i løbet af denne uge. Det her er den ene af dem så det er derfor at det kommer så sent ud. Undskyld. Det hele udkommer normalt igen fra på torsdag, og så kan jeg fortælle jer at der kun er omkring 5 kapitler tilbage!

Love you guys. <333333333

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...