The Notebook - 1D

Darcy er navnet er på en 17 årig pige fra Manchester. Darcy blev som kun 1 årig adopteret væk til en anden familie. En hemmelighed hun aldrig har fået fortalt. Ikke før hendes adoptivfamilie en dag går bort i en bilulykke. Hendes adoptivmor overlader hende nemlig et brev i hendes testamente. Et brev hvor hun får hele historien omkring sin adoption af vide, dog ikke hvem hendes rigtige forældre er. Men det er ikke det eneste hendes mor overlader hende, hun får nemlig også fingrene i en notesbog. En notesbog der vil vende op og ned på hele hendes liv.

*Historien vil blive skrevet i to tider, hendes biologiske mors ungdom (Faith) og Darcys ungdom.*

149Likes
286Kommentarer
17357Visninger
AA

13. Achieving letter number 3 while reading about a big surprise and getting your first child

Ikke rettet igennem. 

Darcys synsvinkel  

Mit liv var så rodet! 

Universitet havde sendt mig et brev. De overvejede at smide mig ud fordi jeg aldrig var der. Enten det eller også skulle jeg tage året om. Hvilket ville betyde at jeg ikke ville gå i klasse med Val længere, så jeg blev nødt til at komme i skole igen. Jeg vidste at Xavier så mig. Stalkede mig. Vidste hvor jeg var hvert eneste minut. Og frygten stod rundt om mig hele tiden. Jeg rystede og kiggede mig omkring som en anden paranoid dims. De andre elever bemærkede det. De syntes jeg var en freak og gik så langt rundt om mig som overhovedet muligt. Det var som om de nærmest var bange for mig. Som om de troede jeg ville slå dem ned hvis de kom for tæt på. Så jeg holdte mig så meget i baggrunden som muligt og fokuserede på mine karakterer og Val. Det eneste der holdte mig igang og holdte mit humør højt var tanken om at koncerten fandt sted på fredag. I da var det mandag så jeg skulle kun overleve fem dage endnu. Jeg kunne ikke vente med at møde dem og jeg kunne slet ikke vente med at få en ende på det her trueri. I det mindste vidste jeg endelig hvem der truede mig. Det gjorde det dog ikke bedre at jeg vidste hvad for en psyko han var. Jeg var vred over at han kunne finde på at gøre sådan mod min mor og ked af at jeg aldrig skulle møde mine mormor og morfar. De havde ikke fortjent at dø overhovedet. 

I dag havde egentlig været en ok dag indtil jeg kom hjem og opdagede endnu et brev. Denne gang var den ikke bare skubbet ind under.. nej nej det røvhul havde kraftedme været helt inde og sat det på mit stuebord. Det der øjeblik hvor man er lykkelig over ikke at ha' været hjemme. Jeg tog det op i hånden og åbnede det. Brevene gjorde mig stadig angst, men han havde jo endnu ikke gjort noget, så slog indtil videre koldt vand i blodet. Det indholdte endnu et rim der fortalte ham om hvordan stalkede mig og ville have mig. Jeg lagde det fra mig og gik hen for at læse.

Jeg magtede ikke alt det rod. 

Faiths synsvinkel 

Jeg havde modtaget flere breve det sidste stykke sted. Jeg vidste at han stalkede mig, og bare ventede på at han kunne slå til. Jeg vidste ikke hvad han ville have udover, at han ville skade alt jeg elskede. Ligenu handlede hele min verden om Harry og min baby, og jeg var skræmt til døden over at han måske ville gøre dem noget. Harry havde heldigvis snakket med management, så det kære krølhårede menneske skulle rende rundt med 10 bodyguards overalt. Jeg vidste at han hadede det, men han var så dejlig at han gjorde det for min skyld. Så jeg kunne få ro i sindet. Hele tilværelsen var blevet så seriøs. Det var ikke meget tid til sjov. Alt der var udenfor i byen var et no go. Skulle vi på restaurant skulle vi jo nærmest reservere hele resturanten så alle bodyguardsene også kunne være der, og samme tid måtte alle directioners heller ikke tro at der var noget galt, så de måtte ikke lægge mærke til at Harry var mindre ude og med mere sikkerhed omkring sig. Og oven i det hele var min baby ventet sidste Tirsdag så det kunne nu ske når som helst, hvor som helst. Derfor var Anne også flyttet hjem til os for en tid, da Harry skulle til Frankrig med bandet. Jeg ved hvad i tænker.. fucking dumt tidsspunkt, især fordi jeg ikke havde hørt en skid fra ham. Man skal ikke fucke med en højgravid dame med humørsvingninger. 

"Er der noget du vil have darling." Sagde Anne, da hun kom ind i stuen hvor jeg lå og fladede den på sofaen. "Din søn." Svarede jeg kækt, og sendte hende et stort smil. Hun vidste at jeg efterhånden var pænt frustreret på ham.  "Aww darling jeg ville ønske at jeg kunne søde, men i mellemtiden er der så andet?" "Et glas vand måske." "Selvfølgelig søde, straks tilbage." Hun gik igen ud i køkkenet efter at have klappet mig blidt på kinden. "Hey Anne gider du tage nogle chips med?" "Selvfølgelig Faith." Seriøst Anne var den bedste. Hun var den perfekte mor og svigermor. Intet under at Harry var sådan en sød dreng med gode maner. Hun kom ud igen fra køkkenet med præcis hvad jeg havde spurgt efter. Den bedste siger jeg jer! "Tak Anne, du' den bedste." Sagde jeg. Hun smilede sødt til mig, og satte sig ned i den anden ende af sofaen, hvor hun tændte for tv'et og fandt noget How I Met Your Mother. Efter 2 afsnit kaldte toilettet igen på mig. Med en baby i maven der pressede på blæren kunne jeg nærmest lige så godt bo derude. Med megen besvær kom jeg op og stå og vraltede ud på toilettet. Jeg følte mig meget som Rachel i F.R.I.E.N.D.S der hvor hun går over tid og til sidst er ved at blive vanvittig. Jeg ville have min baby nu! Og som om at hun kunne høre det gik mit vand. 

"ANNE!" Skreg jeg. "Jaa søde." Råbte hun og sprang ud på toilettet. "Mit vand er gået. Vi skal på hospitalet nu!" "Jeg tager tasken. Skynd dig ud i bilen." Og derud det gik. Veererne var allerede begyndt, og smerten var som menstruationssmerter samlet i en. Anne skyndte sig ud i bilen, og satte den i fuldfart mens jeg pustede og prustede på bagsædet og prøvede at få fat på Harry gennem mobilen. 
"Hej skat, hvad så?" 
"Harry få din røv hjem, jeg skal føde." Sagde jeg prustende. 
"Jeg tager det første fly hjem. Held og lykke skat." 
Jeg lagde på med tanken: Held og lykke min bare røv.

Da vi nåede frem til hospitalet fik vi hurtigt et værelse. Kun 10 min. efter dukkede Harry op samme sted. "Harry." Udbrød Anne. "Hvad laver du her?" Tilføjede jeg. "Jeg savnede dig så meget at jeg tog hjem. Jeg sad allerede i taxaen da du ringede." Han skyndte sig hen og gav mit et kys på munden, og satte sig ned på en stol ved siden af sammen med Anne. "Hej mor." "Hej min skat." Sagde Anne og gav ham et kys på kinden. "Så hvordan går det med dig?" Spurgte han mig om og tog min hånd. "Udover at jeg skal føde, så helt stille og roligt." "Flabet selv når hun skal føde." "Du kender mig skat." Sagde jeg og klappede hans hånd, med et falsk sødt smil. "Det gør jeg." 

"Er der noget du vil have søde?" Spurgte Anne efter 5 timer med veer og kedsomhed. "Bare noget vand." Hun rejste sig smilende og gik ud for at hente noget. "Faith der er noget jeg vil spørge dig om." Sagde Harry da Anne var gået. "Jaa?" Han rejste sig op fra stolen, og gik helt hen ved siden af min seng, og ud af det blå gik han ned på det ene knæ, og holdte en  lille fin guld ring op men en stor dimant i midten. Håbede halvt på at den overraskelse ville få mig til at gå i fødsel, men nej nej. "Du er min stjerne, min bedste ven, min eneste ene og moren til min datter. Jeg elsker dig af hele mit hjerte og jeg vil aldrig i mit forlade dig. Dig og mig forevigt. Vil du gifte dig med mig?" Tårer sprang op i mine øjne, og hvis jeg kunne havde jeg sprunget lige ind i hans arme, men jeg skulle snart føde såå.. Kun et ord kørte rundt i mit hoved. "Ja!" Og med det ord spredte det største smil sig hen over hans ansigt mens han satte ringen på min finger og klokken 5:13 næste dag havde jeg både verdens bedste forlovede og verdens sødeste, smukkeste og mest elskede lillepige."

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej peeps. 

Undskyld jeg ikke har udgivet noget i lang tid. Jeg har været rigtig syg, så jeg nærmest ikke kunne bevæge mig uden og kaste op. Jeg er stadig ret syg, så det er derfor at kapitlet er kort og sikkert ikke særlig godt skrevet. 

Tak fordi i stadig følger med. 

Kyzzzzzzzzz og knuzzzzzzzzzz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...