Min forevigt

Hvordan føles det, at være besat af noget? Af nogen? Af noget du håber der en dag kan blive dit ...

6Likes
4Kommentarer
727Visninger

3. 2

”Det kan jeg altså ikke Jack,” men jeg rystede bare på hovedet. ”Selvfølgelig kan du det, det skal du,” sagde jeg bestemt. Hun trådte et skridt tilbage.

”Nej Jack, det skal jeg ikke.” Hvorfor kunne hun ikke bare tage imod det?!

”Jeg byggede det til dig, til os!” Med de ord, gled hendes hånd ud af min, og hun trådte endnu et skridt bagud.

”Jack … hvad snakker du om? Vi er ikke sammen, vi er venner,” forklarede hun mig, som om jeg var et barn.

Lettere irriteret knyttede jeg næven. ”Det ved jeg, men det skal der laves om på. Jeg vil have dig.” Jeg skubbede hende ind mod væggen, lagde mine arme ud for hver side af hende.

Hun skubbede mig hårdt på brystkassen så jeg væltede to skridt bagud. ”Men jeg vil ikke have dig, ikke på den måde!” Hun var frustreret, hun skulle ikke være frustreret! Hun skulle være ovenud lykkelig, hun skulle elske det jeg havde gjort for hende!

”Men, jeg elsker dig!” Råbte jeg, og en efter en trillede tårerne ned af hendes kinder.

”Jack …” snøftede hun, og jeg gik tættere på hende, men hun trak sig bare længere væk fra mig. ”Jeg er her, du skal ikke være bange,” med et langt skridt, afkortede jeg afstanden mellem os, så jeg nu kunne lægge armene beskyttende om hende.

”Gå væk fra mig!” Skreg hun og prøvede at komme fri, men jeg havde alt for godt fat om hende. ”Shyy… det er okay,” jeg kyssede hende på håret, men hun kæmpede bare videre. ”Slip mig! Jack! Slip mig!” Men jeg gav ikke slip.

Kort efter mærkede jeg en smerte i armen, hun havde bidt mig! Jeg skubbede hende væk fra mig, ”du er jo sindssyg! Men jeg kan godt klare det, jeg vil godt have dig alligevel,” beroligede jeg hende.

”Det er sgu da dig der er sindssyg! Hvad tænker du på? Du kan ikke tvinge mig ind i noget forhold. Jack, vi to er færdige med hinanden!” Hun ville gå udenom mig, men det tillod jeg ikke.

”Du må ikke forlade mig, jeg kan leve ikke uden dig,” men hun var fuldkommen ligeglad. Hvad var der sket med hende? Hvor var hendes latter, hendes smil?

 

”Undskyld! Undskyld! Det var forkert af mig, jeg lover at lade være med at tvinge dig, bare du ikke forlader mig.” Mine bedende ord måtte have ramt noget i hende, for hun kiggede nu op på mig. ”Jack, vi er venner, og kun venner, vi bliver aldrig mere end det, forstået?” Hun lød hård, men rystet. Jeg nikkede stille, og undskyldte endnu engang.

”Jeg går ud og henter noget at drikke til os,” hun nikkede, og satte sig hen i sofaen i stuen. Hun var anspændt, og hendes ellers glade ansigt, var lagt i alvorlige folder.

 

Det havde gjort ondt, måden hun havde reageret på. Men jeg ville ikke opgive hende på grund af et par små fejl, det kunne jeg leve med. For jeg vidste, at jeg elskede hende mere end noget andet …

 

Da jeg trådte ind i stuen, tabte jeg med vilje al drikkelsen, det var med i planen.  Som forudset, skyndte hun sig op for at hjælpe mig. ”Jeg finder noget papir …” idet hun lige skulle til at gå forbi mig, tog jeg fat om hendes arm, drejede hende om mod mig. Derefter pressede jeg mine læber mod hendes. Hun slog mig hårdt på brystet, men jeg ignorerede det.  

Lige som hun skulle til at sige noget, tog jeg køkkenkniven frem, som jeg havde puttet i min baglomme ude i køkkenet, og stak den lige ind i hjertet på hende. Hun gispede, og jeg lod hende falde til jorden. ”Hvis jeg ikke kan få dig, skal ingen andre have dig.”

 

Da jeg åbnede øjnene igen, spillede et smil om mine læber. Langsomt drejede jeg hovedet og kiggede ned på liget ved siden af mig, og derefter på den blodige kniv i min hånd. Jeg havde gjort hvad jeg måtte gøre, gjort hvad der var bedst for hende, for mig og for os.

 

Dunken blev lettere og lettere, som jeg hældte væsken ud rundt omkring i hytten.

 

Med en let bevægelse væltede jeg stearinlyset, og ikke mange sekunder efter, stod hele hytten i flammer, min elskede og jeg ville aldrig blive skilt ad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...