Min forevigt

Hvordan føles det, at være besat af noget? Af nogen? Af noget du håber der en dag kan blive dit ...

6Likes
4Kommentarer
757Visninger

2. 1

Alt lyset var slukket, der var intet andet end den lille flamme til at varme mine fingre. Mine øjne var lukket, så jeg bemærkede ikke rigtig kulden, den var der bare. 

 

Jeg åndede ind, mærkede hvordan mine lunger udvidede sig, følelsen af beslutsomhed sad stadig i mig. Langsomt fugtede jeg mine læber, tænkte tilbage på hvad det var hændt …

 

Hendes gyldne hår skinnede smukt i mine øjne, hendes latter fyldte mine ører som sød musik, og hendes smil fik mig til at ønske, at det var mig, der havde plantet det der.

”Prøv lige at tjekke det her,” hun trak stangen tilbage, for derefter at kastet den fremad så snoren landede ude i vandet. Jeg lagde slet ikke mærke til, hvad det var hun ville vise mig med det, det eneste jeg kunne tænke på var, hvordan hun ville føles i mine arme. Hendes læber mod mi…

”Seriøst Jack! Kig nu!” Hun slog mig let på armen og kiggede leende over på mig.

”Jeg kigger,” mumlede jeg, og rettede modvilligt mit blik mod vandet.

 

Vi fik ikke fanget noget den dag, men det kom ikke som nogen overraskelse, vi havde larmet for meget.

 

Mens jeg fulgte hende hjem, kunne jeg ikke tænke på andet end fremtiden. Vores fremtid, hun skulle være hos mig, det var ene og alene der hun hørte hjemme. Hun vidste det bare ikke endnu, men det skulle der snart laves om på.

 

Med et gisp åbnede jeg øjnene, det skar i mit hjerte, men også kun kort. Tanken om, at jeg havde gjort det rigtige, lindrede smerten. Endnu engang lukkede jeg øjnene for, at en sidste gang at mindes fortiden.

 

”Hvad skal vi?” Jeg kunne høre nervøsiteten i hendes latter, men jeg kunne ikke fjerne bindet fra hendes øjne, det skulle være en overraskelse.

”Vi skal så meget,” igen mumlede jeg, men sådan var jeg bare.

Det var sent om eftermiddagen. Vi havde været ved stranden hele dagen og spillet volleyball. Personligt hadede jeg det spil, men det var hvad hun ville, og jeg ville hvad hun ville. I hvert fald på det område.

Solen skinnede sine sidste stråler igennem skovens træer, og jeg havde valgt stedet så det lå i midten af en solstråle. Det var perfekt i mine øjne.

 

”Så er vi her,” hviskede jeg i hendes øre, og bandt båndet om hendes øjne op. ”Tada!” Hun holdte sig chokeret for munden.

”Har du selv bygget det?” Hun kiggede begejstret fra hytten og over på mig, og jeg nikkede.

”Med lidt hjælp selvfølgelig.” Hun var imponeret, hun kunne lide det hun så, det fortalte hendes øjne. Det sendte en varm følelse igennem mig, og hun var jo slet ikke færdig med at se den!

Da hun trådte ind i hytten, kunne jeg ikke holde et smil tilbage. Det var et magisk øjeblik. Jeg havde brugt så lang tid på hytten, glædet mig til at vise den frem for hende. Jeg kunne slet ikke beskrive hvor godt det føltes, endelige at få lov til, at vise hende den.

 

”Hvor er det nydeligt!” Hun så sig omkring, kørte sin ene håndflade ned af træet, ”og ikke mindst elegant, så fint!” Jeg lyste op i et stort smil, jeg havde gjort alt dette kun for hende.

Jeg tog hendes frie hånd. ”Det er til dig,” hun vendte sig chokeret om mod mig. ”Hvad snakker du om?” Forvirret, hun forstod ikke.

Med et blev jeg helt nervøs. ”D… d… det er til dig, det er dit,” jeg rakte hende nøglen, men hun tog ikke imod den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...