Besat af sukker *one shot*

Sally, som er en meget klodset og original pige, er besat af alt, der er lavet ud af sukker. (Dette er et bidrag til besat-konkurrencen)

44Likes
74Kommentarer
1564Visninger

1. Sukker.

Den lå indbydende og forførende på bordet med den varme creme og glasur dryppende langsomt ned af siderne, som en dejlig og smuk chokoladefontæne. SUKKER. Bare den ene kage fyldte hele rummet med en symfoni af søde dufte, der frydede mine næseborer. Man kunne nærmest smage den, inden man rent faktisk gjorde det. Jeg kiggede på den med en længsel, der nærmest kunne dræbe, men efter et par sekunder blev trangen så stor, at jeg uden at tænke over det rakte frem imod den og satte tænderne i den. Mm.. SUKKER.

      Jeg var besat. Besat af alt der indeholdte sukker. Mor var ved at blive vanvittig over det, men der var ikke rigtigt, så meget hun ellers kunne stille op. Hun havde nemlig prøvet alt, og tro mig når jeg sagde alt, så mente jeg også ALT. Hun havde både sendt mig til psykologer, massevis af afvænningsprogrammer og sågar prøvet på at skræmme mig med bivirkningerne ved hjælp af klovne, hvilket jeg stadig ikke havde forstået, hvorfor hun gjorde.. Nå, men intet hjalp. Faktummet var bare, at jeg ELSKEDE sukker.. Eller også var det sukkeret, der elskede mig?

       ”Sally, helt ærligt! Det var min!” sagde Dennis, som var den lækreste dreng fra min klasse. Hans halvlange gyldenbrune hår indrammede hans porcelænsfarvede hjerteformede ansigt, og fik ham til at ligne prinsen på den hvide hest. Meeen det bedste ved ham var hans naturlige knaldrøde fyldige læber, der mindede mig gevaldig meget om mine yndlings bolcher med kirsebærsmag fra Føtex. SUKKER. De bolcher jeg gik over og købte efter skole i smug. Mor opdagede det først nogle måneder efter, da jeg en dag havde glemt at smide det krøllede emballagepapir ud. Jeg hadede mig stadig for, at jeg var så tomhjernet at glemme det.

       ”Undsky-yld, Dennis! Jeg lover dig, at jeg betaler dig det dobbelte tilbage i morgen!” udbrød jeg stammende og tørrede min mund i ærmet på skovmandsskjorten, jeg havde hugget fra min storesøster.

Han sukkede opgivende og svarede: ”Jeg vil ikke have dine penge, Sally.” Mine kinder blussede svagt. Det her var gået hen og blevet pinligt.

”Hvad vil du så have?” spurgte jeg forvirret og kiggede ned på mine pænt foldede hænder. Jeg begyndte nervøst at pille ved mine neglerødder, der allerede var noget så flossede og ødelagte.

”Øh, det du tog fra mig, måske? Eller bare lidt respekt?” svarede han.

”Je-eg er ked af det.. Dee-et var ikke min mening.” Han granskede mit ansigt nøje.

”Det gør ikke noget,” svarede han stille. ”Du har noget lige der.” Han pegede på min hage.

Jeg ledte febrilsk efter et lommetørklæde i mine lommer, men forgæves.. Hvorfor havde man det aldrig, når man endelig havde brug for det? Argh.. Kunne jeg fremstå mere klodset?

”Sådan,” sagde Dennis og tørrede forsigtigt min hage med et lommetørklæde af fint og blødt stof, hvilket mindede mig om skumfiduser. Mine hænder blev med ét svedige og klamme. Oh. My. God. Dennis’ ansigt var kun få centimeter fra mit. Vores øjne mødtes kort, og jeg kunne nærmest sværge på, at der fremstod kemi mellem os! Dennis rykkede sig dog med det samme væk og så alle mulige andre steder hen end på mig. Jeg bed mig flovt i læben og blev ildrød i ansigtet.

”Øh, jeg tror, jeg går over og køber en ny kage..” sagde han pludseligt og smed skumfidus-lommetørklædet i min retning. Sagde han en ny kage? SUKKER.

”Du Dennis, kan du måske købe en til mig?” spurgte jeg, inden jeg fik nået at tænke mig ordentligt om. Pokkers! Han løftede brynene og udstødte en kort bjæffende latter.

”Seriøst? Er du stadig sukkersulten?” Sukkersulten? Det var da mit mellemnavn.

”Jeg er altid sukkersulten..” svarede jeg irriteret på mig selv. Hvorfor skulle jeg være så fucked up? Alting i mit lille fordrejede hoved handlede om sukker! SUKKER.

”Virkelig? Det er jeg også!” Jeg kiggede på ham, som om han havde sagt noget utroligt, hvilket han i mine ører faktisk havde gjort. Der kom en lille krusning ved mine læber. Måske var det ikke kun mig, der var sådan.

”Ha, ha.. Det er nok ikke så slemt som min besættelse af søde sager,” tænkte jeg højt. Dennis kluklo.

”Sikkert ikke, jeg kunne ikke finde på, at stjæle en andens kage,” svarede han drilsk. Min hals blev tør, og jeg kiggede ned i gulvet. Pis, han havde ramt mig direkte i solar plexus.

”Det gør jeg altså ikke normalt!” svarede jeg defensivt.

Han trak på smilebåndet. ”Så siger vi det.” Jeg glippede med øjnene.

”Skal jeg købe en kage for dig?” spurgte han. Jeg nikkede voldsomt.

”Vil du med?” Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere.

”Jeg har ikke udetilladelse mere.” Mor fratog mig den, da hun vidste, hvad jeg ville bruge den på..

”Øh, nå.. Øhm, ses,” svarede han usikkert og vendte ryggen til mig og gik. Jeg glanede måbende efter ham. Havde jeg denne virkning på Dennis, der ellers plejede at være totalt fattet? Og hvorfor havde han lige pludselig fået denne virkning på mig? Pis, det var måske starten på en ny besættelse.. Men denne besættelse ville helt klart ikke blive lige så kraftfuld som min sukkerbesættelse. Jeg ville til hver en tid hellere vælge en bøtte chokolade (SUKKER) i stedet for Dennis, ikke? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...