From Messages To Real Life 2. (JB)

Sophia Montez & Justin er tilbage! Læs med og find ud af hvad der sker og hvordan det går dem her i 2'eren af "From Messages To Real Life".

20Likes
38Kommentarer
1736Visninger
AA

5. "Godnat, min prins"

"FÅ FINGRENE AF HENDE NU" Råbte Justin højt. Det var de sidste ord jeg hørte før alt blev mørkt.

*5 timer senere*

"Justin" Hviskede jeg da jeg ikke havde mange kræfter. "Justin" Sagde jeg endnu en gang - Intet svar. Hvor er jeg henne? Mine øjne gled op. Hvidt over det hele, hvidt sengetøj, det var ihvertfald ikke Justin og min seng. Hvide vægge, hvide stole. Nej, hvor er jeg? Jeg kiggede ned af mig selv. Det eneste jeg kunne se var ledninger og atter ledninger. Jeg kørte min tunge rundt i munden da min mund var helt tør. "Justin?" Spurgte jeg igen. Men han var her ikke. Jeg kan ikke huske noget. Følelsen af ikke at vide hvad der er sket eller noget, den er forfærdelig. Hvor er han? "Justin?!" Græd jeg, nogle høje bib lyde begyndte og ikke to sekunder efter kom der sygeplejsker løbende ind af døren. "Hvad sker der?" Græd jeg af nervøsitet. De svarede ikke, men begyndte at sætte flere ledninger fast på mig. "Ingen puls" Råbte lægen til narkose lægen. "Prøv en til gang!" Råbte Narkose lægen tilbage, hun var smuk. Døren blev åbnet til rummet og ind kom en bekendt dreng. Justin. "Hvad sker der?" Råbte han og løb hen til sengen. "Stadig ingen puls" Råbte lægen til Narkose lægen. "Du kan godt, jeg tror på dig Sophia!" Råbte Justin med tåre i øjnene, imens han blev trukket ud af rummet, eller de prøvede. "Justin!" Råbte jeg grædefærdig. "Vi prøver sidste gang" Råbte Narkoselægen til den anden læge, alle de andre læger omkring kiggede ned på mig. Justin blev trukket længere og længere ud. "3, 2, 1 Nu!" Komanderede Lægen til manden med sådan nogle stød tingester. Et stød gled gennem min krop. "Neeeej" Græd Justin, da han omsider blev trukket ud af rummet. "Ingen puls, hun er død" Sagde Narkoselægen opgivende til overlægen. Jeg råbte men ingen kunne høre det, tårene gled ned af mine kinder. "Justin! Du må ikke forlade mig!" Råbte jeg.

"Sophia, skat? Jeg er lige her, jeg forlader dig da ikke" Sagde en stemme. Jeg slog mine øjne op og kiggede lige ind i nogle brune øjne. Sveden løb ned af mig og mit hår klistrede sig ind til min pande. "Hvad skete der?" Spurgte Justin. "Du er her? Jeg er ikke død?" Spurgte jeg ham forvirret. Han kiggede underligt på mig og trak mig så ind til ham. Var det bare et mareridt? Men det virkede jo så virkeligt. "Jeg er lige her, hele tiden" Hviskede han ned i mit hår. Jeg kiggede op på ham og følte mig stadig helt svedig. "Men de trak dig jo ud af døren og-" Han afbrød mig: "Du havde mareridt baby". Han krammede mig, og holdte mig tæt. Jeg kiggede op på ham og gav ham et kort kys på hans læber. Han kyssede tilbage. "Du lå og skreg og råbte at jeg ikke skulle forlade dig, hvad drømte du?" Spurgte han og puttede dynen op over min mave, da jeg kun lå i bh og trusser. "Jeg drømte at jeg var tæt på at dø og du blev taget.. fra mig" Hviskede jeg  og tog hans hånd i min, han flettede hans fingre ind i mine. Jeg lagde mig ned ved siden af ham, og han lagde sig bag mig. Vi lå i ske. Jeg kunne mærke hans hud mod min, den var dejlig blød. Hans hænder i mine. Hans stille ånde i min nakke, hjalp mig med at falde ned og slappe af. "Tak" Hviskede jeg. Han kyssede min nakke og klemte min hånd. "Hvordan har din læbe det?" Spurgte han så efter lidt tid. "Hvad mener du?" Spurgte jeg forvirret. "Han slog dig jo, så du flækkede læben, fucking idiot" Svarede Justin og hviskede det sidste("Fucking idiot" mener Justin til ham der slog Sophia). "Det kan jeg ikk-" Jeg afbød mig selv, da jeg kom i tanke om hvad der var sket. "Var vi ude og handle?" Spurgte jeg stille og kiggede om mod Justin. Han nikkede og sagde så: "Jeg var omme for at finde mælken også kommer jeg tilbage også er du mast op mod de der hylder i supermarkedet". "Jeg kan nogenlunde huske det nu. Det sidste jeg rigtig kan huske er at du sagde 'få fingrene af hende nu' " Hviskede jeg. Han smilede stolt: "Ingen skal røre dig"  fasslog han og kyssede min pande. Jeg smilede til ham. "Altså bortset fra mig" Sagde han så og grinede sit hæse grin. Det lød sexet. "Hvor er du fantastisk" Var de eneste ord jeg kunne få ud. Tænk at have ham som kæreste. Jeg ved jeg siger det  mange gange til mig selv. Men jeg er så taknemmelig. Alt det vi har været igennem, og vi er stadig sammen. "Jeg elsker dig" sagde han, ind i min nakke. Det kilede. "Jeg elsker også dig" Startede jeg, "Meget mere end du tror" sluttede jeg.  Jeg kunne mærke et smil på hans læber. "Hvad er klokken egentlig?" Spurgte jeg. Justin tog sin IPhone fra sit bord og kiggede på den, "03.20". "Okay, tak" Svarede jeg og kyssede hans hals. "Hey, kom lige" Sagde han og trak mig ind til ham igen. Jeg kiggede spørgende på ham. Hans læber rørte blidt min kind, og jeg lukkede mine øjne af bare nydelse. Jeg hørte kameralyden fra hans IPhone, og åbnede så øjnene. "Hvorfor tog du billed, man kan jo ikke se noget når der er mørkt herinde?" Spurgte jeg og smilede til ham. "Blitz" Svarede han kort og grinede lidt af mig. Jeg bankede mig selv i hovedet. Følte mig lidt dum. Justin kiggede på billedet som han lige havde taget. "Dine øjne, de er så smukke" Sagde han så. Jeg rødmede, heldigvis er det mørkt, så han kan ikke se det. "Det er dine også" Svarede jeg. Han lagde IPhonen ned på natbordet og gjorde så vi lå i ske igen. "Dine læber er tiltrækkende" Hviskede han forførende. "Dine hænder er bløde" Hviskede jeg tilbage og gav dem et klem. "Dine ben er flotte" Hviskede han. Hvor er han dejlig. "Din overkrop er lækker" Smilede jeg og rykkede mig tættere på ham, så vi lå helt op af hinanden. "Ved du hvad?" Spurgte Justin og kyssede min nakke. "Hvad?" Spurgte jeg smilende. "Du er så smuk, sød og helt perfekt i mine øjne. Jeg er stolt af at kunne kalde dig 'min prinsesse' " Hviskede han, glad. "Du er min prins" Fastslog jeg og kyssede hans hånd. "Godnat prinsesse" sagde han og kyssede mine læber. Jeg smilede og kyssede ham tålmodigt tilbage, som svar. Nu starter 'Believe Touren' snart, men jeg er sikker på at vi nok skal klare det også. Mine øjne faldt sammen, og det sidste jeg mærkede, var et kys på halsen og Justins hånd i min.

Hvad syntes i? giv mig feedback guys!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...