From Messages To Real Life 2. (JB)

Sophia Montez & Justin er tilbage! Læs med og find ud af hvad der sker og hvordan det går dem her i 2'eren af "From Messages To Real Life".

20Likes
38Kommentarer
1767Visninger
AA

2. Familiemiddag og tåre

"Er du klar babe?" Spurgte jeg og tog min nye jakke på. Ja! Du hørte rigtigt, min 'nye' jakke. Jeg er så glad for den, jeg havde fået den af Justin. Jeg protesterede på at han ikke behøvede at købe den til mig, men han gjorde det alligevel - Nu vil jeg spare sammen, til at betale tilbage til ham. Den kostede 2000,- Jeg syntes selv at det er en meget dyr jakke, og jeg hader når andre skal betale for mine ting, for jeg kan ikke lide at andre skal bruge penge på mig. Det er en af de der moderne sommerjakker, den er rød. Jeg havde lige nu omkring 1000,- så jeg er da snart på 2000,-

"Ja, smukke" Smilede Justin. Jeg smilede og åbnede døren - Heldigvis ingen paparazziaer. "Vent, du glemte noget!" Udbrød Justin og kiggede alvorligt på mig. Jeg kiggede spørgende på ham, jeg mener da at jeg huskede det hele. Han kiggede bare dumt på mig, og hans blik blev så alvorligt igen. "Hvad er det?" Spurgte jeg og kiggede forvirret på ham. "Et kys" Svarede Justin og blinkede med øjnene. Hvor er han dog dejlig, jeg tror at han er en hver piges drøm. Jeg svarede overhovedet ikke, men løb istedet for lige hen i favnen på ham og holdte mine hænder om hans nakke. Derefter kyssede jeg ham hårdt lige på munden, jeg tror faktisk at kysset varede 15 sekunder! Jeg trak mig  tilbage og kiggede ham dybt i øjnene. "Var det godt nok?" Smilede jeg. Jeg skulle til at gå, da Justin greb min hånd og 'svingede' mig tilbage. "Ja" Svarede han kort. Jeg kiggede forelsket på ham. "Kom min prins" Sagde jeg og trak ham med hen til bilen. Vi blev nød til at køre nu, så vi ikke ville komme for sent til familie middagen. Han smilede og nikkede. Vi satte os ind i bilen. "Vent, har du husket din medicin?" spurgte jeg alvorligt. Han havde det med at glemme det heeelt 'tilfældigt' da han ikke ville tage sin medicin. Og ja, han er stadig på medicin efter alt det med hans leukæmi, men det er kun for at hjælpe hans krop på plads igen, hvis man kan sige det. "Ja" Svarede han kort og kiggede væk, ud af bilvinduet. Men jeg kendte ham for godt til at vide at det er sandt, han kigger altid væk når han lyver. "Justin, det er jo ikke rigtigt" Sagde jeg og tog hans hånd væk fra rettet og holdte den derefter i min hånd. "Nej, og hvad så?" Svarede han surt og tog sin hånd til sig. "Jeg går ind og henter det, må jeg lige låne nøglerne?" Spurgte jeg såret. Han svarede ikke, så jeg tog dem op af hans jakkelomme og åbnede bildøren. Jeg nåede hen til hoveddøren og låste den op. Jeg skyndte mig ud i køkkenet og åbnede det skab hvor jeg vidste de stod. Rigtigt nok, der stod de. Jeg snuppede dem og lukkede skabet, hvorefter jeg låste hoveddøren og satte mig ud i bilen igen. "Her" Sagde jeg   og rakte ham nøglerne. Han svarede stadig ikke men tog dem bare ud af min hånd og lagde dem i sin lomme. Bilen startede og der var helt stilhed. Jeg hader alt det her, men jeg vil jo bare ikke have at han skal blive syg igen.. Problemet er bare at han ikke vil tage sin medicin. Det gjorde mig også ked af det når han var sådan, jeg prøver jo bare at hjælpe ham, men jeg forstår ham godt.. Han har det vel rigtig svært i øjeblikket. "Undskyld" Sagde Justin pludseligt. Jeg kiggede over på ham. Tåre løb ned af hans kind, men han havde prøvede at skjule det. "Du behøver ikke at undskylde, jeg ved du har det svært for tiden" Svarede jeg og tog hans hånd og flettede mine fingre ind i hans. "Men jeg vil ikke have det til at gå ud over dig, det fortjener du ikke" Græd han. "Justin, Juju.. Det er okay, jeg kan godt tage det" Sagde jeg og lød vidst ret overbevisende. Han kiggede på mig, imens hans øjne løb i vand. "Du er sådan en stærk pige Sophia" Svarede han og smilede til mig, stadig med tåre ned af hans kind. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, så jeg smilede bare til ham. Han så at jeg smilede og gav så min hånd et lille klem. "Lad nu være med at græd, igos?" Sagde jeg omsorgsfuldt. Han tørrede sine tåre væk. Jeg fjernede han hånd fra hans ansigt og kyssede hans kind. "Du er min" fastslog Justin. "Og du er min" Fastslog jeg.

"Buddy!" Kom Chaz løbende ud til Justin og lavede et eller andet håndtegn de havde. "Bro" Råbte Ryan og gav Justin et kram. "Sophiaaaaa" Sagde Ryan og gav mig et kram. "Nøjs, hvor har jeg savnet dig" Sagde Chaz, da han så mig. "Har virkelig også savnet jer" Smilede jeg stort og gav dem et til kram. "Moooor!" Råbte Justin og løb direkte ind i armene på ham. "Jeg har savnet dig Justin" Sagde Pattie og krammede så Justin. Hun kiggede over på mig og smilede så. "Hej Sophia" Sagde hun og omfavnede mig. Vi fik sagt hej til Jeremy også. "Sophia!" Udbrød Jazmyn og jeg tog hende op i mine arme. "Jazzy! Hvordan har du det?" Spurgte jeg og kørte mine fingre gennem hendes bløde hår. "Kom skat" Sagde Justin og lagde en hånd bag min ryg og fuldte mig indenfor. Ryan holdte døren for os, jeg smilede til ham og han smilede tilbage. "Jeg har det godt, og jeg har tabt en tand til!" Udbrød Jazzy da vi satte os ned i sofaen igen. "Så må vi håbe at tandfeen kommer!" Svarede jeg glad. "Ja!" Svarede hun og løb så hen til Justin som stod og snakkede lidt med Ryan og Chaz. Det var dejligt at se de tre sammen igen. "Hej Sophi" Sagde Jaxon. Jeg fik et lille chok, da jeg ikke havde set ham komme. "Hej spiderman" Sagde jeg og gav ham et kram. Han grinede hans søde grin og spurgte så: "Hvor er Zac?". Alt gik i stå der. Lige da han sagde 'Zac'. Jeg mærkede tårene presse sig på, men holdte dem inde. "Han kunne ikke komme med i-idag" Svarede jeg Jaxon og prøvede at smile. Jaxon nikkede. Vi snakkede lidt, da han så skulle på toilet. Jeg elsker den lille dreng, og den dejlige lille pige. Nu sad jeg alene i deres sofa, eller i Patties sofa, for det var jo der den her middag blev holdt. Jeremy snakkede med Pattie, Justin snakkede med Ryan og Chaz. Jaxon var på toilet. Og her sad jeg, helt alene. Jeg savner Zac, og jeg har bare svigtet ham. Gad vide hvordan han har det nu? Jeg mærkede en tåre glide ned på min kind. Selvom det kun var en tåre, mærkedes det som tusinde. "Er der noget galt?" Spurgte en sød stemme. Jeg kiggede hen til hvor stemmen kom fra. Det var Jazzy, hun havde stadig ikke lært alle ordene uden ad. Sødt. Jeg nikkede. Hun kiggede lidt på mig. "hvorfor græder du så?" Spurgte hun betænktsomt. Hun er en kvik lille pige. "Jeg fik lige noget i øjet" Svarede jeg. "Okay, men jeg vil gerne trøste dig, hvis det gjorde ondt det du fik i øjet" Sagde hun sødt. Jeg smilede af hendes søde ord. "Nej, det behøver du ikke, bare gå hen og leg med Jaxon" Svarede jeg og gav hende et kram. Hun smilede og løb hen til Jaxon. En tåre til faldt fra mine nu våde øjne og jeg mærkede nogle kigge på mig. Jeg drejede stille mit hoved og fik så øje på Justin. Han stod og kiggede på mig, åh nej, nu håber jeg ikke han har fundet ud af at jeg græd. Han lavede lige et eller andet tegn til Ryan og Chaz, og gik så hen til mig. "Hvorfor græder du?" Spurgte han og tog min hånd. "Jeg græder da ikke" Svarede jeg, jeg ville ikke ødelægge hans aften med sin familie. Han kiggede dumt på mig, og bagefter alvorligt. "Je-jeg savner Zac" Røg det ud af mig. "Kom her" Sagde Justin og tog mig i hans arme. Jeg mærkede varmen i hans arme. "Vi skal nok finde ham" Fastslog Justin og kyssede mig i håret. "Det lover jeg" Sluttede han og løftede min hage op. Han trak mig ind i endnu et kram og kyssede mine læber. "Vi skal spise" Sagde Pattie til alle sammen. Imens vi spiste holdte Justin min hånd - Under hele middagen. Han prøvede derfor at spise med kun en gaffel. "Vi snakker om det når vi kommer hjem" Hviskede Justin i mit øre. Jeg smilede til ham.

Undskyld hvis der er lidt stavefejl, men jeg har ikke fået tjekket den. Hvad syntes i om dette kapitel? please giv mig lidt feedback :) 

Knuuuuuuuuuuuuus <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...