From Messages To Real Life 2. (JB)

Sophia Montez & Justin er tilbage! Læs med og find ud af hvad der sker og hvordan det går dem her i 2'eren af "From Messages To Real Life".

20Likes
38Kommentarer
1717Visninger
AA

8. 8

 

Solen varmede min kind, det regnede ikke mere. Jeg åbnede øjnene, og kiggede ned af mig selv. Nøgen. Men med dynen godt op over mig, som om  nogle havde puttet mig, for ellers ville den ligge hulter til bulter. Jeg vendte mig om. Der lå ingen, kun et brev og, og en buket blomster. Jeg satte mig op og trak dynen med.                                                                                               

Godmorgen skat, tak for en dejlig nat. <3                                                                                                                                                Scooter ringede og sagde at jeg skulle til et par interviews. Er nok først hjemme i eftermiddag.

P.s. Undskyld for i går. Jeg skal nok prøve at styrre mit drikkeri. For din skyld. Bukketen er til dig, Røde roser, ligesom din ynglings. Jeg ville have givet dig dem i går, men ja.. Og du må ikke lukke nogle ind, selvfølgelig kun dem vi kender. Pas på dig selv baby.

P.P.s. Du ser dejlig ud når du sover

Jeg elsker dig, din Justin.

Jeg lagde brevet fra mig igen. Justins sjuskede og grimme håndskrift, alligevel så charmerende. Åh, tænk han er min. Jeg snuppede de røde roser, tænk han kunne huske det var min ynglings. Mine fødder placerede sig på det behagelige trægulv. Jeg fandt den bluse Justin havde haft på i går og trak den over hovedet, bare så jeg kunne dufte til ham. 

Roserne satte jeg i vand og stillede dem på spisebordet, ved siden af brevet. Jeg var egentlig slet ikke sulten, selvom jeg altid spiser en del om morgenen, i stedet for åbnede jeg computeren og satte mig i sofaen. Tv'et kørte i baggrunden, og dampen fra kakaoen steg op fra koppen. Jeg skrev Twitter i søgefeltet, og loggede ind. Nettet var ikke så godt i dag, så det tog noget tid at komme ind. Mit blik røg hen på billedet, Justin havde hængende af sine Beliebers. Jeg smilte ved tanken om deres forhold - det var noget helt specielt.

Skal til at gøre noget... nu, kryds fingre for at det går godt. #Nervous #Notswaggy

Hvad mente han med det, det var Justins tweet. Han plejede da ikke at være nervøs når det angik interviews. Han plejer da nærmest at mene at det var nogle gange kedeligt. Hm, det er nok bare et andet slags interview han skal lave. Jeg tænkte ikke mere over det, og hoppede hurtigt i bad.

Det blev til en hvid sommerkjole, med en cowboyjakke ude over. Skoene blev til mine sorte converse, og mit brune hår, sat op i en hestehale - Og lige en lille klat mascara. Perfekt.

Noget viberede i min lomme, da jeg var på vej ud af døren. Min mobil. Jeg havde den altid på lydløs, det var ligesom blevet en vane. På displayet stod der "Ukendt", jeg trykkede på den røde knap, da jeg aldrig besvarede opkald fra ukendte.

Mine øjne gled over på den røde jakke, den jeg havde fået af Justin. Jeg må snart give ham de 2000,- tilbage, det var det den kostede. Selvom han ikke vil have det, så gør jeg det. Jeg har sparet dem sammen, så efter jeg har været hos frisøren hæver jeg dem.

Endelig nåede jeg ned til byen, taxien parkede lige foran frisøren, ikke fordi jeg havde noget imod at gå langt, men fordi at jeg var bange for paparazziene. Der kom et par blitz, men det var kun fra et par 'normale' personer. Jeg hadet at kalde folk normale, for vi er vel ikke alle sammen ens. En fattig ældre dame sad ved kantstenen, hurtig trak jeg min IPhone ned i lommen, så jeg ikke virkede større end hende. 

"Bare spidser" Sagde jeg smilende, til damen. Hun viste mig hen til en plads ved siden af en anden pige. Hun så bekendt ud, altså pigen jeg blev placeret ved siden af. Damen fandt sit udstyr frem, altså saks osv. Hun hed Brianna, det kunne jeg se på det lille hvide skilt på hendes uniform.

"Ej, undskyld. Men er du ikke Sophia, altså Sophia Montez?" Spurgte pigen ved siden af mig. Jeg grinede, og smilede til hende gennem spejlet, hun var selv i gang med at få farvet hår, brunt vidst. "Jo, jo det er jeg" Svarede jeg, og spurgte nysgerrigt "Du må være Miley?". Hun nikkede smilende og sagde så "Jo". Vi grinede begge. Jeg vidste jeg havde set hende et sted. Vi snakkede og snakkede. Tiden gik hurtigt, og jeg blev færdig. Frisøren lød meget tilfreds med resultatet, det var jeg i hvert fald. Damen forlod os. "Tror du de har tavshedspligt sådan nogle frisøre?" Grinede jeg lavt. "Det håber jeg sgu" Svarede Miley. Vi havde snakket om en del personlige ting, uden at tænke over at vi ikke var de eneste i rummet. Vi grinede lidt. "Vi skulle hænge mere ud" Sagde Miley så da jeg tog min taske fra gulvet. Jeg nikkede, "Du kan få mit nummer, også kan vi finde ud af noget" Smilede jeg, hun nikkede og vi fik udvekslet numre.

Jeg satte mig forpustet ned i sofaen, og lagde de 2000.- på sofabordet. Nu havde jeg det godt med mig selv, endelig kan jeg få givet ham de penge tilbage. Miley var egentlig en sød pige, mine tanker blev afbrudt da jeg kiggede op på uret. Kvart over to, nu må han snart være hjemme. Jeg trak mine converse af og min cowboy jakke. Dejligt.

Lyden af rendende vand kom fra køkkenet, jeg gned mig i øjnene. Jeg må have været faldet i søvn. "Hvordan gik det med interviewet?" Spurgte jeg og gik ud til ham i køkkenet. Jeg skulle lige til at lægge armene om ham, da han vendte sig om fra vasken. Blod løb ned fra hans næse og pande, og han var hel blå under øjet. "Hvad, hvad er der sket?" Spurgte jeg ham forskrækket, og trådte et skridt væk. "Jeg ville jo bare hjælpe dig" Sagde han og begyndte at græde. Jeg kiggede forvirret på ham. "Du var ikke til noget interview vel?" Spurgte jeg bekymret, og kiggede alvorligt på ham. Han kiggede ned i jorden. "Du har været oppe hos min far.." Sagde jeg lavt. "Kom" Sagde jeg og hentydet til at han skulle sætte sig på en af spisebordsstolene. Jeg hentede en ren, våd klud, og prøvede stille og roligt at tørre blodet væk. "Hvad skete der?" Spurgte jeg alvorligt og kiggede ham dybt i øjnene. "Jeg tog op til din far, jeg prøvede at holde min vrede nede da jeg så ham i døren. Jeg.." han holdte en lang pause. "Du hvad?" Spurgte jeg og fokuserede på at få ham til at stoppe med at bløde. "Jeg så Zac, bagved ham. Jeg sagde at han skulle lade dig være og ikke komme i nærheden af os" Jeg skulle til at afbryde ham, men han satte sin finger på mine læber og hentydet til at jeg skulle tie stille. Så han Zac, min dreng. Zac. "Han blev mere og mere sur, også¨løftede han sin hånd, men jeg tog fat i den inden han ville ramme mig. Jeg skubbede ham til side og gik hen mod Zac. Han lagde armene om mig, altså Zac, og sagde 'Justin'. Jeg tog ham op, men i det jeg skulle til at tage ham med ud.. River din far Zac ud af min favn og banker mig op i den der reol ude i gangen. Jeg rejser mig op og skubber ham væk, men så slår han mig i hovedet og i maven. Jeg kunne ikke få vejret, så jeg kunne ikke gøre modstand da han skubber mig ud og ned af trapperne. Undskyld Sophia, undskyld jeg ikke fik Zac med, men han ville ikke åbne døren igen" Sluttede Justin. Jeg var helt mundlam. Jeg kiggede ind i hans brune øjne, og trak mine hænder til mig. "Hvorfor Justin, hvorfor?" Spurgte jeg, og trak ham ind til mig. "Du kunne have været død, Justin" Græd jeg. Han trak mig ud af hans favn, og placerede sine bløde læber på mine. Jeg kyssede med. "Hvordan havde Zac det, kunne du se det?" spurgte jeg grædende. "Jeg tror han klare sig" Stammede Justin. Jeg nikkede og kiggede ned i gulvet. Bare Zac nu er okay.

"Det må du aldrig gøre igen" Hviskede jeg, da jeg lå tæt op af Justin, i sengen. Vi lå i ske. Han svarede ikke. Han vil nok ikke love noget. Jeg vendte mit hoved om mod ham, og kyssede ham på kinden. Han havde plaster på ved hagen og den ene kind. Jeg vendte mig om igen. Der var stilhed lidt tid. "Kan du huske første gang vi lå her sammen" Hviskede Justin ind i min nakke, jeg fik kuldegysninger.  Jeg nikkede, og rødmede: "det var også vores første gang" Jeg hviskede det sidste. "Nemlig" Svarede Justin og klemte min hånd. "Justin?" Hviskede jeg tilbage gennem mørket. "Ja?" Svarede han, jeg kunne mærke at han smilede. "Der er noget jeg har ville spørge dig om" Startede jeg, "og hvad er det?" spurgte han stille. "Du ved, da vi ja, du ved" Startede jeg, han afbryd mig: "Da vi havde sex". Jeg nikkede, han grinede sit hæse grin. "Da vi havde sex første gang, var det så også din første gang?" Spurgte jeg. Der gik lidt tid, jeg kunne mærke at Justins kinder blev varme, han rødmede. "Ja, ja det var det" Hviskede han tilbage, "virkelig?" Spurgte jeg nysgerrigt. Han nikkede. "Hvorfor?" spurgte han så. "Du var bare meget, du ved meget trænet i det eller hvad man siger" Svarede jeg, og grinede over min egen måde at udtrykke det på. Justin grinede også, men blev så seriøs "Var jeg for hård?" Spurgte han, og vi flækkede begge to af grin. "Du var lige tilpas" Grinede jeg og pressede mig længere ind mod ham. "Jeg ryger snart ned af sengen bare lige så du ved det. Du presser mig længere og længere ud" Grinede han. "Angående det, så syntes jeg faktisk at vi skal have to enkeltsenge, i stedet for en" Sagde jeg og prøvede at lyde seriøs. Justin satte sig op, og kiggede alvorligt på mig. Jeg grinede igen. "åh jeg troede lige man" Sagde han og lagde sig ned igen. Han pressede mig ind til ham, til jeg kunne mærke hans trænede mave. "Er du egentlig ikke blevet klippet?" Spurgte han, jeg nikkede: "Jo, spidser". Bare det at han lagde mærke til sådan nogle ting. Åh. "Det er flot, smukke" Sagde han og førte sin hånd op på min mave. "Tak, baby" hviskede jeg.  "Godnat prinsesse" Hviskede han. "Godnat ... Og tak Justin" Svarede jeg, han svarede ved at give min hånd et klem. Jeg mærkede et kys ned af min nakke, også faldt jeg i søvn.

Hvad syntes i om det her kapitel?

Giv feedback. love love love

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...