Last flower (One shot)

Pigen Allison er en 17-årig pige, som er helt nede på jorden, selvom hendes far er milliardær og verdens mest berømte forretninsmand. Hun får ikke alt hvad hun peger på, selvom alle nok går rundt og tror det. Faktisk så er det lige omvendt, hun må overleve med de midler hun får severet, hvilket hun faktisk har det godt med. En dag møder Allison sin stedsøsters kæreste, og fra den dag ændrede hele hendes liv sig.. Dette er et One shot.

5Likes
1Kommentarer
651Visninger
AA

1. Et øjeblik, der ændrede alt.

Mit navn er Allison, og jeg er en 17-årig pige, der bor i den verdensberømte by London. Min far er milliardær, og den mest berømte forretningsmand, derfor ser alle mig som en forkælet tøs, som får alt hvad jeg peger på, men i virkeligheden så er hver dag en kamp for mig. Min mor døde da jeg var 3 år gammel, og siden hen giftede min far sig med en anden kvinde, hvilket os betød at jeg fik to stedsøstre. Vi boede i et stort palads, men jeg fik tildelt kælderen som værelse, fordi min stedmor insisterede på at alle de andre værelser skulle bruges til alle mulige andre ting, undtagen at det skulle være mit værelse, og så var der ligesom kun kælderen tilbage. Jeg havde faktisk fået indrettet det rigtig pænt og hyggeligt, og i virkeligheden så var det også det eneste værelse som jeg ville have, for her følte jeg mig hjemme. I aften skulle vi holde vores årlige familiemiddag, som jeg virkelig hadede, det var ikke fordi jeg havde noget imod min familie, men det var bare det at hendes familie ville komme, og med hendes mente jeg min stedmors. Jeg er selvfølgelig glad for at min far har fundet lykken igen, men at det lige præcis skulle være hende, det forstod jeg ikke. Og nu står jeg så her, og skal beslutte hvilken kjole jeg vil have på, og ja, det skal være en kjole. Jeg bliver tvunget til det, og når min stedmor først har besluttet sig for noget, så kan intet stå i vejen for det, jeg mener virkelig intet. Jeg har ringet til min ven Merlin, og spurgt om han ikke ville hjælpe mig med at finde en kjole til mig, hvilket han har sagt ja til. Merlin er bøsse, og min eneste ven. Det er ikke sådan at folk de ikke gider mig, det er bare det at mine stedsøstre betaler folk til at holde sig væk fra mig. Merlin forstår mig godt. Han forstår hvorfor jeg hader mine stedsøstre, og hvorfor jeg hader min stedmor. ”Allison, din bøsseven er her!” råbte den ene af mine stedsøstre, som hed Patricia. ”Jeg kommer nu!” råbte jeg tilbage, og kom løbende op af trapperne, og hen til hoveddøren. Så klodset som jeg er, skulle jeg lige til at løbe ind i døren, men så nåede Merlin heldigvis at stoppe mig. Tak Merlin! Jeg stod og smilede som en eller anden total random idiot, men det stoppede mig ikke i at gøre det, for jeg var bare så glad for at se ham igen! Det føltes som om at det var hundrede år siden at jeg sidst så ham, selvom det faktisk kun var en uge siden. Merlin havde været i USA, og kigget på lækre fyre. Ih, jeg håber virkelig at han har fundet en til mig, hihi. ”Allison du står altså og stener” sagde Merlin til mig, og begyndte at grine af mig. ”Hvad?” svarede jeg, og rystede på hovedet. Jeg havde ikke hørt et ord af hvad han havde sagt til mig, da jeg bare stod i mine egne tanker. ”Jaja, var der ikke nogen kjoler som der skulle kigges på?” spurgte han, og begyndte at gå ned af trappen til mit værelse. ”Veeeeeeeeeent!” råbte jeg, og jeg skyndte mig at følge med. ”Er det dem som der hænger her?” spurgte Merlin, og kiggede betagende på dem. ”Ja, hvilke en tror du vil se flottest ud på mig?” spurgte jeg, og kiggede opgivende på alle kjolerne, som min stedmor havde hængt op til mig. Jeg har allerede kigget dem alle sammen igennem en million gange, og de er alle sammen lige grimme. ”Er der slet ikke én som du kan lide?” spurgte han og kiggede hen på mig. ”Nej, de er alle sammen virkelig grimme!” svarede jeg. ”Nu ikke så sart Allison” sagde Merlin, og kiggede undersøgende på en kjole, som jeg ikke havde lagt mærke til, før nu. ”Hvad med den her?” spurgte Merlin, og holdte en kjole op foran mig. Den var virkelig pæn, den havde ingen stropper, og den gik lige ned til knæene. Den var lyseblå, med glimmer på. ”Prøv den!” sagde Merlin ivrigt, og gav mig den. Jeg tog imod den, og gik ud på mit badeværelse, og tog den på. Seriøst, Merlin er genial! Den sidder virkelig godt på mig, jeg er hel vild med kjolen! Jeg skylder ham virkelig alting, han er min helt. Efter jeg havde stået og studeret mig selv i spejlet i lidt over et kvarter, blev Merlin desperat, han valgte at slå døren op, så han landede lige foran mig. Jeg begyndte at grine. ”Forhelvede Allison, jeg troede at du var død!” sagde han, og rejste sig op. ”Var det så ventetiden værd?” spurgte jeg, og hentydede til hvordan jeg så ud i kjolen. ”Med den der kjole, kan du score alle!” svarede han, og blinkede til mig. Jeg smilede. ”Det er ærgerligt at du skal ud med ham fyren i aften, så du ikke kan blive her” svarede jeg, og lavede et trist ansigtsudtryk. ”Jeg ved det, men” ”Ikke noget men! Jeg ved godt at det er virkelig vigtigt for dig og bla bla bla” afbrød jeg ham, og kiggede på ham. ”Allison gæsterne kommer om et kvarter, skynd dig at blive færdig!” råbte min stedmor, så højt at man helt sikkert kunne hører det igennem hele paladset. Jeg fulgte Merlin ud til døren, og krammede ham farvel. Jeg fandt et par sorte ballerina sko på, og ventede bare på at de kom. Jeg ville bare gerne have denne aften overstået så hurtigt som muligt. Det ringede på, og min stedmor, mine to stedsøstre og min far stod i døren, og bød dem velkommen. Jeg følte mig slet ikke som en del af denne familie, det var som om at jeg slet ikke kendte dem, som om jeg kom fra en anden verden, og var født til noget stort, men hvad? Jeg blev afbrudt i mine tanker af min stedsøster Victoria, det lignede virkelig at hun havde hele Matas i hovedet. Jeg er ret sikker på at Matas ville gå konkurs hvis hun døde! ”Allison, hils på min kæreste Christian” sagde hun, og smilede tilfreds til sig selv. Jeg vidste at hun kun præsenterede ham for mig, var for at håne mig. Hun vidste at der aldrig ville forelske sig en i mig, og hvis de gjorde, så ville hun bare betale dem for at de så ville holde sig fra mig, som hun og min anden stedsøster plejer at gøre. Da Christian gav mig hånden, og jeg gav ham hånden, var det som om jeg fik stød, og han kiggede undrende på mig, som om han skjulte noget, noget som han skjulte for mig. Han gik videre, som om intet var hændt. Hele aftnen gik med at jeg tænkte på det der skete, da jeg og Christian gav hinanden hånden. Det var som om han ignorerede mig, eller bare prøvede at undgå mig. Det gik mig virkelig på, så meget at jeg snart ville ende mig at smadre en stol eller noget. Vi gik alle sammen udenfor, da de havde besluttet sig for at spille golf. Og ja, vi havde en golfbane, min far er milliardær, det siger vist alt. Og dem fra min stedmors familie var virkelig nogle snobber, hvilket åbenbart også havde smittet af på min fars familie, uheldigvis. Min far tvang mig til at være med, og mig + en golfkølle = total ødelæggelse. Da alle andre havde skudt, og jeg var den eneste som stadig manglede at skyde, kunne jeg ligesom ikke rigtig komme uden om det mere. Jeg stod i lang tid og sigtede, og da jeg svinger køllen op for at skyde, rammer jeg noget. Fuck. Da jeg vender mig om for at se hvad det er, ser jeg til min store overraskelse at det er et menneske jeg har ramt. Shit. Da mennesket løfter hovedet, ser jeg at det er Christian. Min stedsøsters kæreste. Min søster slår mig ihjel. Fuuuuck. Hele hans hoved er fyldt med blod. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre! Uden at tænke over det, hiver jeg et stykke af min kjole af, og binder det rundt om hovedet på ham, for at stoppe forblødningen. ”Jeg skal nok hjælpe ham” siger jeg, og følger ham indenfor. Paladset er helt tomt. Vi går ud i køkkenet, og jeg finder førstehjælps kassen, og binder noget forbinding rundt om hans hoved. ”Sådan, nu er du hel igen” siger jeg, og smiler. ”Det var da heldigt” svarer han, og kigger ned i jorden. ”Det må du altså virkelig undskylde, det var ikke med vilje! Jeg er bare altid så klodset og..” Jeg stopper mig selv, da kan se at det er holdt op med at bløde. Da jeg skal til at tage forbindingen af ham igen, tager han fat i mine hænder, et stød går igennem min krop. Han holder fast i dem, og kigger mig dybt inde i øjne. Der står vi længe, indtil vi bliver afbrudt af min stedsøster, som også er Christians kæreste. ”Allison din idiot, se hvad du har gjort!” råber hun af mig, og går hurtigt hen til Christian, og står og holder om ham. Jeg ruller med øjne, seriøst, det var sku da ikke med vilje! Jeg går ned på mit værelse, og lægger mig på sengen. Jeg falder i søvn, og ser Christian for mig. Han står ude på en klippe, solen skinner på ham, og det er som om der sidder noget på ham.. Jeg går tættere på, for at se hvad det er, men jeg kan stadig ikke se det, jeg går tættere og tættere på, indtil jeg næsten er helt henne ved ham. Det er tydeligere nu, og hvis jeg bare lige går to skridt mere, så er jeg sikker på at jeg kan se det. Jeg går et skridt mere, og da jeg skal til at tage det sidste, bliver jeg vækket af en dråbe vand, som lige rammer mig i øjet. Jeg kigger hen på mit vindue, og ser at det er åbent. Hvordan kan det lade sig gøre, jeg havde da ikke åbnet det? Hvis det ikke var mig, hvem var det så? Imens jeg undrede mig, kunne jeg hører min stedmor råbe af min far. Hvor ville jeg dog ønske at han smed hende ud. Jeg fandt et par jeans, et par hvide sokker og en T-shirt og tog det på. Jeg gik ovenpå, op i køkkenet, for at tage noget morgenmad. Jeg tog et skål, og hældte nogle havregryn ned i den. Jeg åbnede køleskabet for at finde noget mælk, og hældte noget ned i skålen, på havregrynene. Da jeg ikke orkede at hører på at min stedmor og min far skændtes, tog jeg mit headset frem, og satte dem i min Mp3 afspiller. Jeg satte en sang på, jeg begyndte at synge med, og jeg blev så optaget af det, at jeg slet ikke hørte min stedsøster Victoria og Christian, hendes kæreste, komme ind i køkkenet. ”Allison hold så din mund! Du kan jo slet ikke finde ud af at synge!” råbte hun, og jeg fik et chok. ”Hvad?” svarede jeg bare forvirret, og opdagede så at jeg havde siddet og sunget foran dem, nøøøøj hvor pinligt! ”Det lød da meget godt” sagde Christian, og jeg rødmede. NO WAY! Jeg lignede sikkert en rød tomat i hovedet lige nu! Fuck, fuck, fuck. Jeg må seriøst holde op med at bande! Christian smilede til mig. Victoria rullede bare med øjne. Jeg håber virkelig ikke at hun havde lagt mærke til noget! ”Så er der ikke mere brød, flot!” sagde Victoria på den mest fornærmende agtige måde, jeg nogensinde havde hørt. ”Og så skal man endda selv gå ned til bageren for at købe noget, typisk!” sagde hun irriteret. ”Hvorfor går du ikke bare ned til købmanden og køber noget brød der? Der er jo ikke så langt” sagde jeg til Victoria. ”Måske fordi at det skal være nybagt og fint, ikke klamt og råddent” svarede hun, og gik ud for at tage sko på, og gik så ud af døren. Og så stod Christian og jeg så her. Alene. Sammen. ”Burde du ikke have gået med hende?” spurgte jeg, og så afventede på ham. ”Jo, men jeg orker ikke at hører på hendes brok hele tiden” jeg begyndte at flække af grin, aldrig har jeg hørt en beklage sig over hende, og det morede mig, virkelig meget. ”Hvor har du været hele mit liv?” svarede jeg og smilede. ”Skal jeg nu til at fortælle hele min livs historie?” svarede han med løftet øjenbryn. ”Så lang kan den da heller ikke være!” svarede jeg, rejste mig op for at sætte min skål i opvaskemaskinen. ”Længere end du tror” svarede han, og åbnede opvaskemaskinen for mig. Da jeg kom til at tænke på i går, kiggede jeg over på ham, og så at han havde taget forbindingen af, og der var ikke noget at se. Hvordan kunne det lade sig gøre? Jeg er sikker på at der ville være et stort sår i panden på ham lige nu, men hvor var det? ”Hvorfor har du ikke et sår i panden efter i går?” spurgte jeg nysgerrigt, og så på ham. Han kiggede væk. Men pludselig gik han et skridt tættere på mig, og der skete det. Hans læber ramte mine. Et stød gik igennem mig, og en dejlig følelse af kærlighed fyldte min krop. Jeg stod med lukkede øjne, og da jeg åbnede dem igen, så jeg, til min store overraskelse, et par vinger siddende bag hans ryg. Solen skinnede ind igennem vinduet på ham. Han var virkelig smuk, men.. Var han en engel? ”Det er dig..” siger han og forsvinder. Hvad? Hvem er jeg? Du kan da ikke bare forsvinde på den måde! I det samme træder min søster ind i køkkenet, og jeg står bare stivnet fast til jorden. ”Hvor er Christian?” spørger hun, og løber bare ud af døren, og ud i en skov. En skov, jeg altid befandt mig i da jeg var mindre. Og der gik det op for mig, det i drømmen, han ville fortælle mig at han var en engel, men hvorfor skulle jeg vide det? ”Allison, kom med mig” var der en stemme som stod bag mig, som sagde. Jeg vendte mig om, og så Christian foran mig. ”Flyv med mig, op i himlen.” sagde han. ”Hvorfor?” spurgte jeg, og gik tættere på ham. ”Du skal se hvorfor du altid får et stød igennem dig når du rør mig, og hvordan jeg allerede kendte dig, før du kendte mig” Hvad? Kendte han mig før, jeg kendte ham? Intet gav mening lige nu, og derfor valgte jeg at tage med ham. Han holdt vingerne rundt om mig, og så fløj vi. Luften susede igennem mit hår, og jeg kunne mærke kulden, jeg frøs. Men det tænkte jeg ikke over, da jeg virkelig nød at flyve sammen med ham. En rar følelse suste igennem min krop. Vi landede på en sky, og han gav slip på mig. Med det samme kunne jeg se en sti, og jeg fulgte den. Imens jeg gik der, kunne jeg se en masse billeder foran mig. Billeder med ham og jeg, Christian og jeg. Jeg forstod det ikke. Ham og jeg havde aldrig været sammen, eller havde vi? Jeg lagde mærke til at der på et af billederne stod der 8. juli 1284. Hvordan kunne det lade sig gøre? Det er jo over ottehundrede år siden? Forvirret gik jeg videre, og der kunne jeg se en brand, hvor en pige blev brændt inde. Jeg gik videre, og så flere billeder af ham og jeg. Gentagende gange så jeg en pige blev brændt inde, og til sidst gik det op for mig, at hende pigen, det var mig. Pludselig var det som om at jeg kunne huske alt imellem ham og jeg, og hvordan jeg gentagende gange var død, på nøjagtig samme måde. Det gik op for mig, at jeg altid blev brændt inde på min 18-års fødselsdag, og døde. Hey vent, jeg bliver 18 i morgen, vil det så sige at jeg skal dø i morgen, på præcis den samme måde, og bare genleve det her igen og igen? Da stien endte, så jeg Christian for enden, og det var som om han kunne læse mine tanker. ”Vi har været sammen i alle dine liv, og det her er det eneste, hvor jeg først mødte dig to dage før din 18-års fødselsdag, det eneste liv vi ikke har været kærester i. Grunden er at det her er dit sidste liv med mig, du kan selv vælge om du vil leve det her liv videre, helt til du bliver gammel uden mig, eller om du vil vælge at ligge dig til at sove ind i aften og aldrig vågne igen, og leve for evigt her oppe i himlen sammen med mig” sagde han, og gik helt hen til mig. Jeg lænede mig frem, og mine læber ramte hans. Det her var nok for mig, jeg har besluttet mig. ”Jeg vil leve for evigt her oppe sammen med dig” svarede jeg, og omfavnede ham. Jeg kunne mærke at jeg elskede ham, det gjorde jeg virkelig. Jeg var forelsket i ham, og havde altid været det. Vi fløj tilbage hjem til mit palads, solen var gået ned, og om 2 min. Ville klokken slå tolv, og jeg ville leve sammen med ham for evigt. ”Allison jeg elsker dig” sagde han, og kyssede mig blidt på munden. ”Jeg elsker også dig” svarede jeg, og smilede. Om få sekunder ville jeg blive til en engel, og aldrig blive et menneske igen. Men en evighed sammen med ham, kunne jeg allerede mærke, var for lidt, men det var en start. Jeg lukkede øjne, og kunne mærke noget vokse på ryggen af mig, og jeg vidste allerede hvad det var. ”She is a wild flower, she is a deep sea, the tide will always bring her back to me. It's in the way she loses her mind, running away leaving everything behind.. She is the last flower in casual clichés, I'm grasping for her forever and always.” Sang Christian, med den aller smukkeste stemme, og med ét var alting lyst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...