5 år i helvede (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2012
  • Opdateret: 21 okt. 2012
  • Status: Færdig
5 år i helvede handler om mig. Jeg er blevet mobbet og "mishandlet" som min psykolog så pænt fortæller mig. Jeg kunne ikke fortælle nogen om det, for jeg følte at det ville ødelægge alt, hvis det stoppede. Jeg gik selv hen til mobberne/mishandlerne. Jeg kunne være blevet væk, men jeg kunne ikke... Jeg var besat af smerte, og jeg kunne slet ikke få nok af den. Læs min historie '5 år i helvede' om mine 5 år i helvede. *Jeg deltager i konkurrencen Besat med denne movella, og I må meget gerne smide et like og/eller en kommentar - gerne med konstruktiv kritik* *Læsning er på eget ansvar!*

9Likes
11Kommentarer
1639Visninger
AA

2. Ændringen kom som et chok.

Jeg kan huske at første skoledag efter sommerferien - lige da jeg var starten i 2. klasse - så jeg dem ikke hele dagen. Jeg var lettet da jeg gik hjem fra skole den dag. Hele sommerferien havde jeg gået og været bange for, at jeg ville møde dem, eller for at de ville fortsætte efter sommerferien, og nu troede jeg endelig lige at de var stoppet. Men det skulle jeg aldrig have troet:

Jeg skulle over en trafikeret vej for at komme hjem. Jeg var på gåben, og mens jeg stod og ventede på at jeg kunne gå over, kørte nogle drenge på cykler op på siden af mig. I starten tænkte jeg slet ikke over det, men så hørte jeg en af dem grine. Jeg kunne genkende grinet, og der slog det mig at mobningen ikke var slut. Jeg var måske kun et lille barn, men jeg havde hjerne nok til at vide hvad der foregik. Jeg drejede langsomt hovedet og kiggede over på drengene. De kiggede også på mig. Den ene dreng steg af cyklen. Jeg stod som forstenet med hjertet siddende helt oppe i halsen. Han slog mig så jeg faldt. Jeg faldt næsten ud på vejen. Jeg rejste mig op, men han slog mig igen. Begge gange havde han slået mig i maven. Jeg faldt ikke anden gang, jeg bukkede mig bare sammen. Jeg løftede hovedet og kiggede ham ind i øjnene, og han smilte. Men ikke et af de der søde smil, det var et grumt smil. Han skubbede migsså jeg faldt ud på vejen. Bilisten som ramte mig, havde heldigvis set hvad der foregik, så han kørte ikke ret stærkt, men han var ikke stoppet helt. Han kørte ind i siden på mig, så jeg faldt. Han stoppede bilen lige da han havde ramt mig. Han løb ud til mig, for at se om der var sket noget. Han hjalp mig op, og blev ved med at undskylde, men jeg havde ikke rigtig ondt, så jeg sagde bare at jeg havde det fint og gik hjem.

Hele 2. klasse mobbede de mig for det meste kun med ord. De kaldte mig luder, en grim kælling... Alt sådan noget. Det var kun få gange de slog mig, og det var kun når der ikke var andre. De slog mig altid i maven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...