This - One Direction

Hvad sker der når ens drøm går i opfyldelse? Og fem verdenskendte drenge bliver en del af ens liv? Ja, det kan du jo spørge Claire om.
For det skete nemlig for hende ...
Claire er 16, middelhøj, blond og så elsker hun musik. Hun har spillet guitar og sunget siden hun var helt lille. Claire bor i Bristol sammen med sin mor, far og to brødre.


Det er min første Movella, så ville blive overlykkelig hvis du gad at tage et kig på den! :D

12Likes
10Kommentarer
1459Visninger
AA

6. New Friends

Jeg sang den sidste tone færdig, og kiggede hen mod Simon.

”Sådan der Claire!” Han klappede af mig og smilede stort. ”Du synger jo godt! Det kan sagtens blive til noget,” Jeg smilede tilbage til ham og kiggede hen mod Andy(lydmanden), som gav thumps up til mig. De kunne lide det. Det var min egen sang jeg sang, den sang jeg sang første gang på gaden i Bristol.

”Kom du her ud Claire, så kan vi høre det igennem,” Simon vinkede mig ud, og jeg fulgte efter.

Jeg kommer ud i det store rum, som de styrer musikken fra. Simon og Andy sidder foran det store skrivebord, eller det er nok ikke helt et skrivebord mere et kontrolpanel, som er fyldt med en masse knapper. Ovre i hjørnet af rummet står der en rød sofa med et lille bord foran. Jeg går hen og sætter mig ved siden af Simon, på en stol han har sat til mig.

Andy rækker mig nogle høretelefoner, og jeg lytter med. Det lyder faktisk godt, ikke sådan helt perfekt, men godt. Der er i hvert fald nogle steder der kan forbedres. ”Det lyder fedt,” Simon nikker til mig og vi lytter videre.

 

 

                                                       ***        

 

”Vi ses i morgen Claire,” Jeg vinker en enkel gang til Simon, og går ud af døren. Vi er blevet færdige for i dag, og jeg er nu på vej hjem. Jeg går hen af gangen, forbi alle dørene. Men én dør stopper jeg alligevel ved. Der er nogen der synger derinde, en dreng. Jeg går tættere hen på døren og lytter. Nøj, det lyder godt! Drengen derinde har en dejlig hæs stemme, blød men samtidig hård. Mm..

Jeg faldt forover da døren blev åbnet. Gulvet føltes blødt mod mine foran strakte arme, det var godt jeg nåede at tage dem op foran mig. Jeg kunne høre nogen fnise inde fra rummet af, jeg kiggede modstræbende op og mødte nogle blå øjne.

”Jamen hej da!” Han smiler sjovt til mig, og griner lidt. Han har en striktrøje, lysebrune bukser og smarte Vans på. Hans brune hår er sat lidt strittende til siden, han ser godt ud.

Jeg smiler undskyldende til ham og tager i mod hans udstrakte hånd. Jeg kommer på benene igen, og kigger lidt rundt. Der sidder tre andre drenge over i sofaen, de ser alle lidt bekendte ud. Ham der hjalp mig op, så faktisk også lidt bekendt ud nu når jeg tænker over det. Den første dreng der sidder der har lyst hår, en langærmet trøje med knapper foran og lysebrune bukser. Den anden dreng har mørkt opsat hår med en lys stribe foran, en rød sweater og nogle sorte cowboybukser på. Den sidste har helt kort brunt hår, en rødternet skjorte og nogle cowboy bukser på. De ser alle sammen godt ud ligesom den første dreng

 

”Hej, jeg er Louis. Hvem er du?” Den første dreng med det brune hår, som så hedder Louis, rækker hånden frem mod mig, og kigger spørgerne på mig. ”Hej, jeg er Claire,” Jeg smiler til ham og tager hans hånd og trygger den blidt. ”Hvad lavede du uden foran døren?” Han kigger sjovt på mig, det er tydeligt at han prøver på at holder et grin inde. ”Jeg øhm.. Gik forbi?” siger jeg usikkert. De andre drenge griner lidt, jeg kigger hen mod dem. ”Når ja, dem glemte jeg helt. Claire, det her er Niall, Zayn og Liam,” Sagde Louis og pegede skiftevis på dem.

Niall, Zayn, Liam, Louis? Det virker bekendt, men mangler de ikke en?

Harry!

De er resten af One Direction!

Jeg kigger forbavset på dem, det forklarer hvad Harry laver her.

De smiler til mig, og det ser ud til at de har fundet ud af hvad det er jeg tænker på. Niall åbner munden, men når dog ikke at sige noget før en dør åbner sig, og Harry træder ud. Han kommer gående ud fra et rum der ligner det jeg sang i, så det var ham jeg hørte da jeg gik forbi. Han kigger overrasket på mig og smiler så.

”Hey Claire,” Jeg smiler genert tilbage til ham. Jeg plejer ellers næsten aldrig at være genert. Men nu er jeg jo også lige i samme rum som One Direction!

Og ham lydmanden, som jeg først har lagt mærke til nu.

Sorry lydmand-jeg-ikke-ved-hvad-hedder.

”Kender i hinanden?” Jeg kigger hen mod Liam, som har stilet spørgsmålet, og nikker. ”Ja, vi mødte hinanden på gangen,” Svare Harry, da jeg ikke rigtig kan sige noget.

Jeg står og tripper lidt, ”Nå jeg skal vist også til at hjem,” Jeg begynder at gå hen mod døren, men en hånd på min arm stopper mig. ”Vil du ikk’ blive lidt, så vi kan lære dig at kende?"

 

Jeg kigger overvejende på ham. ”Okay,” Siger jeg til sidst. Louis giver et glad råb fra sig, og hiver mig med over i sofaen, så jeg sidder mellem Niall og Zayn. Louis sætter sig i en lænestol der står ved siden af.

”Jeg går ind og synger videre igen guys,” Harry åbner døren igen og går ind.                                 

Jeg sidder i lang tid med Louis og Niall og snakker, Zayn siger ikke så meget. Liam er gået hen for at hjælpe lydmanden, som jeg har fundet ud af hedder Dave. Harry er stadig inde i det andet rum, men ifølge Dave er han snart færdig.

”Nå Claire, jeg bliver nød til at få det her opklaret,” Louis kigger seriøst på mig, hans blik gør mig en anelse bange. ”Er du fan eller er du ikke?” Jeg ånder lettet ud indvendig, da jeg havde frygtet det værste. Man ved jo aldrig hvad den dreng spørger om, det er i hvert fald det jeg har opfattet i den tid jeg har været her.

 

”Nej, jeg er ikke fan,” Svarede jeg og smilte til ham ”Men min veninde er,” ”Årh! Det var derfor du så forfjamsket ud da du så os,” indskød Niall, han lød som om han lige havde opdaget noget helt vildt. Jeg grinte lidt af ham.

Jeg havde slet ikke forestillet mig, at et verdens kendt boyband som dem, kunne være så meget nede på jorden som de her drenge. De opfører sig slet ikke som om de ejer hele verden, ligesom jeg ellers altid havde troet.

Døren ind til det andet rum åbner sig igen, og Harry kommer ud. Han smiler til os, og går hen mod sofaen. Niall rejser sig da han er blevet kaldt ind til optagerummet, som jeg så fint har kaldt det. Harry sætter sig ved siden af mig.

 

”Hva’ Claire?” Spørger han sjovt, jeg kan ikke lade være med at grine imens jeg nikker. ”Hvad skal du nu?” Jeg overvejer lidt mit svar. Hvad skal jeg egentlig nu? Jeg var jo på vej hjem før, men det var ikke rigtig fordi at jeg skulle noget, det var bare for at slippe for den akavede situation.

”Ikke rigtig noget, tror jeg,” Hans ansigt lyser op i et smil da han hører mit svar. ”Vil du så måske med ind i byen?” Jeg smiler stort da det går op for mig hvad han lige har gjort. Han har inviteret mig ud. Jeg nikker ivrigt og rejser mig op sammen med ham. Louis rejser sig også op, men han har dog et lidt mere bekymret ansigts udtryk. For hvad, ved jeg ikke.

”Vi ses Claire,” Han lægger armene om mig og jeg gengælder krammet. ”Vi ses Louis,”

Jeg trækker mine arme til mig og vinker derefter til de andre drenge. De vinker igen, og Harry og jeg går ud af døren.

 

 

 

_______________________________________________________________________________________

Undskyld, undskyld, undskyld for den laaaaange ventetid!!

Jeg er så dårlig til at opdatere min Movella! Jeg håber at i vil kunne lide det her kapitel, det er lidt kort -.-'

See Yaa! :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...