This - One Direction

Hvad sker der når ens drøm går i opfyldelse? Og fem verdenskendte drenge bliver en del af ens liv? Ja, det kan du jo spørge Claire om.
For det skete nemlig for hende ...
Claire er 16, middelhøj, blond og så elsker hun musik. Hun har spillet guitar og sunget siden hun var helt lille. Claire bor i Bristol sammen med sin mor, far og to brødre.


Det er min første Movella, så ville blive overlykkelig hvis du gad at tage et kig på den! :D

12Likes
10Kommentarer
1392Visninger
AA

5. First Day

 

Jeg stod foran en kæmpe bygning. Eller rettere sagt, jeg stod foran mit nye hjem i de næste par uger.

”Åhh, Miss Tompson! Godt du kom, der kom en mand i et fint jakkesæt gående hen imod mig, og rakte hånden frem, som jeg trykkede blidt ”Goddag jeg er ejeren her på hotellet,” Jeg smilte lidt sikke en fin velkomst man fik her. ”Simon sagde godt nok også at du ville komme i dag, kom så skal jeg vise dig dit værelse,” han førte mig hen mod døren og ind i den store hall. Der var smukt udsmykket, ikke for meget men heller ikke for lidt. Vi kørte op med elevatoren på 5. sal og gik hen mod et af de mange værelser.

333.

Hm.. nemt at huske.

”Så, her er dit værelse,” Han åbnede døren og et enormt værelse kom til syne. ”wow,” Det var fantastisk. Store panorama vinduer, der sikkert havde en fantastisk udsigt over London, dyre luksus møbler og flotte udsmykninger der lige var prikken over i’et. Det her kunne jeg godt leve med.

”Der er morgenmad nede i restauranten kl. 7, og aftensmad samme tidspunkt om aftenen,” Jeg nikkede stille, stadig overvældet over det fantastiske værelse,” Deres tasker står ude på gangen, hvis du vil spørge om nået, kan du henvende dig til receptionen. Hav et godt ophold,” han smilede til mig og forsvandt ud på gangen.

 Jeg gik ud på gangen og hentede mine tasker, og stillede dem ind på det enorme værelse. Så Simon havde altså bestilt et totalt luksus hotelværelse til mig, ikke fordi jeg havde noget imod det, tværtimod, jeg elsker det. Jeg har aldrig nogensinde været sådan et fint sted før, sådan nogle steder er der ikke i Bristol. Lille bitte Bristol hvor min familie og jeg bor.

Min familie.

Jeg savner dem allerede, og Luce det bliver svært at bo her uden hende. Vi har altid oplevet alt sammen, og nu er det bare mig. Men det her er jo også min drøm ikke hendes, og det er vel nok også derfor det kun er mig der skal udleve den.

Mine tanker blev afbrudt af en brummen fra min lomme af. Jeg fiskede min mobil op, og så at jeg havde fået en sms.

Hvordan går det derovre i store London? Det er sikkert mega fedt! Jeg savner dig! xx

Når man snakker om solen, det var fra Luce. Jeg skyndte mig at svare tilbage.

Hey LuciBuci! Det er rigtig fint herovre, jeg bor på et stort flot hotel, det er helt vildt! Jeg glæder mig til at vise dig det når du kommer! Jeg savner ogs’ dig helt vildt meget! Xx

Jeg sendte den og smilte lidt for mig selv. Jeg glæder mig til hun kommer, selvom det nok er lidt tidligt, det er jo ikke engang sikkert at hun kommer.

Da jeg ikke rigtig kan finde på andet at lave, kan jeg vel tjekke resten af hotelværelset ud. Jeg kom ind i den store stue igen hvor der stod et stort fladskærms tv og nogle lækre mørkerøde sofaer, de så indbydende ud. Men ærligtalt, hvad så ikke indbydende ud her, selv dørmåtten så indbydende ud.

Eller nej egentlig ikke.

Der er sådan noget klamt skostads på den.

Du forstår hvad jeg mener!

Jeg gik videre rundt og endte på badeværelset, hvor der var et toilet, en håndvask, en bruser, nogle håndk..

Jacuzzi!

Der er en Jacuzzi!

Mit liv er fuldendt!

Jeg sprang hen til den og udforskede den noget mere. Hm.. jeg har aldrig været god til Jacuzzier, men det her er sikkert en mega god model. Alle andre ting på det her hotel er jo over fede, så hvorfor ikke også Jacuzzien? Ellers er det en outsider Jacuzzi.

Outsider Jacuzzi.

Hvor lyder det egentlig dumt.

Jeg gik ud fra badeværelset og fortsatte ind på mit værelse. Jeg gik hen og fandt min elskede tandbørste, jep elskede, for den er lyserød, og hvis man er lyserød, er man elsket.

Medmindre man var et lyserødt menneske, det ville være lidt wierd.

Jeg gik ud på badeværelset og børstede mine tænder. Det er faktisk ret sjovt at man kalder det at børste tænder, for man vasker dem vel egentlig mere tænderne når man bruger tandpasta. Du børster jo vel heller ikke dit hår med tandpasta.

Tandpasta. Har du nogensinde tænkt over at det faktisk bare er tand og pasta der er sat sammen til et ord? Tand-pasta. Pastaer er da ikke sådan noget sovset noget ligesom tandpasta.

Okay, jeg tror bare jeg stopper mig selv før det bliver for mærkeligt!

Jeg blev færdig med at børste(vaske?!) tænder, og gik ind på mit værelse. Min guitar havde jeg stillet henne ved vinduet, ligesom den altid plejer at gøre derhjemme. Jeg smed mig hen i den store dobbeltseng, som forresten er virkelig blød, og lagde mig til rette. Det kan godt være at klokken kun er otte, men jeg er godt nok træt.

Og det passede vel meget godt for der gik ikke længe før jeg faldt i søvn.

 

 

***

 

”Jer, jeg er på vej nu Simon, vi ses,”

Det er næste dag og jeg er på vej over til studiet. Min første arbejdsdag som professionel musiker, eller næsten professionel, jeg havde jo ikke fået min kontrakt inu, men musiker kunne man kalde mig.

”Okay, vi ses der,” Han nåede lige at sige en sidste sætning inden jeg lagde på. Vi var kørt forbi mange høje huse på vej herhen, jeg havde slet ikke troet at London var sådan en stor by, men der tog jeg vist fejl. Jeg kiggede ud af vinduet og op på himmelen, den var grå som altid, men grå betyder vel at det snart sner, sååe..

”Så er vi der Miss Tompson,”

Chaufføren åbnede døren for mig, jeg tog min guitar under armen og trådte ud. Foran mig var der en høj bygning, hvor der stod ’Syco Records’ på. Så det er sådan et pladeselskab ser ud. Jeg gik ind af den store dør, og kom ind i en hall. Der hang guldplader over alt, jeg kunne lige skimte nogle enkelte navne ellers ikke. Der var en slags skrant som jeg gik hen til.

”Hej jeg skal mødes med Simon,” Damen bag ved skranten kiggede op fra sin computer og pegede hen mod en trappe. Jeg nikkede og gik hen til trappen. Selv på gangen hele vejen op var der guldplader. De må godt nok tjene mange penge sådan nogle pladeselskaber.

”Det er jo ikke min skyld at alle sangene e blevet leaket, vel?”

Jeg kiggede hen mod enden af gangen hvor der stod en og snakkede i telefon. Han havde mørkt krøllet hår, som passede perfekt til hans v hals T-shirt og slidte cowboybukser. Wow han så godt ud, men han virkede også bekendt, hvor er det nu jeg har set ham før?

”Ja okay, vi ses Nialler,” Han lagde på og fik øje på mig, vores øjne mødtes, han havde de flotteste grønne øjne, øjne som man bare kunne falde ned i og aldrig komme op af igen.

”Hej, jeg er Harry,” det var først da han rakte en hånd hen imod mig, at det gik op for mig at jeg havde stået og over gloet ham, imens han var kommet tættere på.

”Hej, jeg er Clarie,” jeg tog imod hans hånd og trykkede den blidt.

Wow, store hænder.

Arrgh! Dårligt billede!

”Nå Claire, hvad laver du så her?” Jeg kiggede op og mødte hans grønne øjne. Grønne øjne, krøller, Harry?

Harry Styles!

Det er squ Harry Styles fra One Direction!

”Du er Harry Styles!” Jeg kiggede chokeret på ham, og han så først overasket ud men begyndte så at grine.”Ja, det er jeg. Er du fan?” jeg rystede på hovedet, ”nej det er jeg ikke, jeg har bare for engang skyld hørt efter når min veninde snakker om celebraties,” Han grinte igen, ”Så du er ikke fan, men det er din veninde?” Jeg tænkte lidt, ”Ja, kind of,” Jeg smilede til ham men blev afbrudt af en stemme jeg kendte.

”Nå der er du Claire, jeg syntes nok jeg hørte dig,” jeg kiggede hen mod stemmen og så Simon stå henne ved en af de mange døre og smile til mig.

”Ja, her er jeg. Skal vi i gang nu?”

”Jeps, kom du med,” Jeg kiggede en sidste gang på Harry inden jeg gik ind af døren.

”Vi ses Harry,” Jeg sende ham et smil som han gengældte med et charmerende et.

”Vi ses Clarie.”

 

________________________________________________________________________________________

 

Så! Her har i et kapitel mere! Sorry for den lange ventetid, jeg har haft så travlt med skole.

Btw, hvad synes i om historien, og hvad synes i om personerne. Jeg har prøvet at skrive det så godt jeg kan, soo.. Here it is!

See yaa! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...