This - One Direction

Hvad sker der når ens drøm går i opfyldelse? Og fem verdenskendte drenge bliver en del af ens liv? Ja, det kan du jo spørge Claire om.
For det skete nemlig for hende ...
Claire er 16, middelhøj, blond og så elsker hun musik. Hun har spillet guitar og sunget siden hun var helt lille. Claire bor i Bristol sammen med sin mor, far og to brødre.


Det er min første Movella, så ville blive overlykkelig hvis du gad at tage et kig på den! :D

12Likes
10Kommentarer
1394Visninger
AA

2. Daily Life

 

Jeg vågnede med et sæt, da en irriterende høj lyd gik igennem mine øre. Mandag morgen, den dag på ugen som de fleste nok hader. Jeg hoppede ud af sengen, og gik over til mit skab. Tøjvalg havde aldrig rigtig været min bedste egenskab, så det endte bare ud med et par cowboybukser, en T-shirt med print og en cardigan. Over ved mit vindue stod den mest dyrebare ting jeg havde. Min guitar. Jeg havde sådan en lyst til at række ud og spille på den, men det er der ikke tid til. Skolen kalder.

Ude på gangen skinner vinter solen ind fra alle vinduerne, jeg går ligeså stille ned mod køkkenet hvor jeg kan høre stemmer.

Min familie.

Min mor, Jane, og min far, Peter, står ude i køkkenet. Jake, min ene bror på 14, sidder over ved bordet og spiser.

”whats up Claire!” råber Jake

”Neeej, tak fordi du lige sprængte min øregang Jake!” ”Altid til tjeneste” Jeg sender ham et irriteret blik, og sætter mig ned.

Ovrefra døren af kommer der et træt grynt, jeg kigger der over og ser min anden bror, Christian, komme ind af døren.

”Vild fest i går, hva?” siger Jake, og blinker med øjet. Christian mumler en utilfreds lyd og sætter sig ned.

Nu når jeg tænker over det burde han egentlig snart flytte hjemme fra, hallo han er 20, burde han ikke snart få sig et liv?

Ej okay, det lød lidt ondt.

Godt jeg ikke sagde det højt.

Jeg fik spist færdig og gik ovenpå for at børste tænder, og rette lidt på mit hår og makeup. Det var en enkel makeup, som passer fint til min lyse hud og mit lyse hår. Jeg gik nedenunder igen og tog en tyk jakke og mine elskede sorte Converse.

”Vi ses!” Råbte jeg ”Vi ses Claire, ha’ en god dag!” råbte min mor ude fra køkkenet.

Jeg smuttede ud af døren og gik mod skolen.

”Claire! Hvor er det godt at se dig igen!” Jeg kiggede over mod stemmen og så min bedste veninde Luce komme løbende. Jeg løb over mod hende, og vi omfavnede hinanden.

”Luce! Det er ogs’ godt at se dig igen! Hvordan var din weekend?” spurgte jeg hende, imens vi begyndte at gå videre mod skolen.

Hvis du undrer dig over at jeg spurgte hende om hendes weekend, er det fordi at vi lige har haft nogle ekstra dage fri fra skole, hvilket jeg helt havde glemt at fortælle. Ups..

”Den var helt fantastisk! Der er de lækreste sandstrande på Bali, og drengene der nede er bare mums! Men maden den er bare endnu bedre, og så har de de beds..” ”Ja, okay! Tak! Det er fint nu Luce!” afbrød jeg hende, mens vi begge begyndte at grine.

”Hey, hvordan har din weekend egentlig været?” hun kiggede over på mig med sine flotte brune øjne. Jeg har altid misundt hendes skønhed. Lange lysebrune krøller, høj slank krop, men alligevel med former, og så de flotte brune øjne.

”Jooe, den var vel fin nok. Du ved det sædvanlige, spillet guitar, sunget, været sammen med min familie.” Jeg kikkede ned mod jorden. Luce er den eneste, ud over min familie, der ved jeg synger og spiller. Hun har flere gange opfordret mig til at få det ud i verden, optræde og sådan noget. Jeg har bare veget uden om det når samtalen tog den drejning.

”Når ja, det sædvanlige. Det kunne jeg jo næsten ha’ sagt mig selv” Hun kigge på mig med et opgivende blik, jeg gav hende et usikkert undskyldende smil tilbage.

Vi kom ind på skolen og gik hen til vores skabe. ”Det’ bare øv at vi kun har en time sammen i dag” Sagde Luce, og kiggede op fra sit skema. Jeg grinte lidt over hendes måde at sige det på. ”Ja, men det må vi vel bare leve med.” jeg nåede lige at smile til hende inden klokken ringede.

Jeg satte mig på min plads som var på den forreste række, hvor heldig har man lige lov til at være!

Kunne du mærke ironien?

Luce satte sig lige bag ved mig på hendes plads. Vores matematik lærer, Mr. Landon, kom ind ad døren og begyndte at snakke om ligninger. Jeg prøvede at følge så godt med jeg kunne, det var jo ikke så svæ..

Av!

Et eller andet ramte mig i baghovedet.

Jeg vendte mig om, og så Luce side og pege ned på gulvet, hvor en sammenkrøllet sedl lå. Jeg kiggede irriteret på hende og samlede sedlen op, der stod:

 

Mød mig udenfor skolen efter den sidste time.

Jeg har fået en genial idé!

- Luce

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...