Just Another (Ugly) Girl - 1D

Denne novelle er om Amanda Steilman. En 17 årig pige fra London. Hun har altid været outsideren, hende ingen snakkede med. Selvom hun er 17 har hun aldrig haft en kæreste, fået sit første kys. Grunden er enkel. Hun er overvægtig.. Det er ikke fordi det er så meget men ifølge alle andre er det tydeligt. Hun HADER at være på stranden eller i svømmehallen, da hun hader at vise sine lår. Men er det alle der synes hun er grim? Og hvad sker der når hun støder ind i drengen med de smukkeste øjne? Følg med i : Just Another (Ugly) Girl! <3

15Likes
8Kommentarer
907Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg slæntrede ned af de kolde ensomme gader. Der plejede at være så mange mennesker. Men nu når regnen stod ned, var det det eneste tidspunkt jeg kunne tage i byen. Altså uden folk hele tiden glor på en. Især en pige som mig. En pige med for mange kilo på kroppen. Det var ikke altid lige let at være mig. Ingen venner. Aldrig haft en kæreste. Og heller aldrig fået sit første kys. Det eneste der holdte mig i live var min mor. Min far blev myrdet for præcis 3 år siden i dag. Jeg var på vej ned at købe blomster til hans grav. Da jeg kom til den bedste blomsterbutik i byen, tog jeg hætten af og smilede venligt til pigen bag disken. "Kan jeg hjælpe med noget" Spurgte pigen og smilede lige så venligt tilbage. "En stor og smuk buket blomster. Det kan i sagtens klare ikke?" Pigen nikkede og spurgte ind til hvordan den skulle se ud osv. Og efter 10 minutter var den klar. "Det bliver 55 kr" Sagde pigen bag disken. Jeg tog pengene op ad lommen og lagde hurtigt mærke til at jeg kun havde 40 kroner. "Jeg er virkelig ked af det men jeg har kun 40 kroner" Svarede jeg med et trist smil og begyndte at gå mod døren. "Hey! Vent" Råbte pigen. "Vi kan da sagtens finde ud af noget ikke?" Fortsatte hun. Jeg nikkede hurtigt. "Du kan få alt det her for 40 kroner" Sagde pigen og smilede sødt til mig. "Tusind tak" Sagde jeg hurtigt og smilede stort til hende. Jeg gik hurtigt ud af butikken og ud på gaden hvor der stadig næsten ingen mennesker var. Jeg gik hen mod kirkegården. Jeg gik i mine egne tanker da jeg pludselig lå på jorden og havde tabt blomsterne. "Det må du virkelig undskylde!" Sagde en dreng med de smukkeste grønne øjne jeg havde set. "Det gør ikke noget jeg kunne bare have set hvor jeg gik" Sagde jeg og smilede skævt. Jeg satte mig på hug og begyndte at samle blomsterne op. De lugtede underligt. Jeg lugtede kort til dem og fandt hurtigt ud af at drengen måtte have tabt sin kaffe ud over dem. Ån nej! Jeg har ikke penge til at købe nogen nye det er så typisk mig altid så uheldig. Tårene samlede sig i mine øjne. Nu tænker i sikkert at det ikke er noget at græde over men prøv lige at høre efter. Min far er død. Det er præcis 3 år siden. Jeg havde lige brugt alle mine penge på blomster til hans grav og nu stinker de af kaffe! Jeg rejste mig op sukkede lavt. "Jeg er virkelig ked af det" Sagde drengen og gik videre. Jeg sukkede igen og gik over og smed blomsterne i skralde spanden. Regnen havde for længst gjordt mit tøj plask vådt og hunde koldt. Jeg satte mig ned på en gammel slidt og sikkert halv rådden bænk i nærheden og kiggede op på himlen. Grå. Det havde den efterhånden været i lang tid. "Undskyld fra før" Lød en stemme. Det var drengen fra før. "Det okay" Svarede jeg og kiggede rundt så han ikke opdagede mine blanke øjne. "Nej, Jeg købte dem her til dig" Jeg kiggede op og så at drengen havde købt en større og sikkert smukkere buket blomster. Han rækkede dem frem i mod mig og jeg tog i mod dem. "Det skulle du ikke have gjordt" Lød det svagt fra mig. "Jo, og forresten hedder jeg Harry"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...