Shadows over Hercegovina

I en lille by i Hercegovina bor den studerende kvinde Drina, som bliver blandet ind i den mørke side af byen, rettere sagt - den mørke del af Hercegovina, hvor der hersker stoffer, mord og kriminalitet.

En dag bliver der fundet et lig af en kroater vedsiden af byens katolske kirke, og der dukker en fremmed fyr op i byen, som holder sig for sig selv.
Drina kommer i kontakt med den fremmede fyr under en masse mystiske omstændigheder, som også begynder at herske omkring i byen.


Enjoy :)

1Likes
1Kommentarer
605Visninger
AA

3. Kapitel 2

 

Det jeg ikke var klar over der ville forandre mit liv for evigt, var at der var kommet en ny fyr i byen.
Alle mine veninder snakkede kun om ham den nye fyr, om hvor godt han så ud, sladder osv. hvad de nu kan snakke om folk de ikke kender. For at være ærlig har jeg ikke rigtig interesseret mig for ”nye” i byen, da der ikke rigtig kommer nogle. Men ham den nye fyr, som ingen kender, da han ikke har været ret meget ude i de få uger han har været her, var begyndt at komme ned i supermarkedet hver morgen – altid omkring klokken 6, når jeg åbner supermarkedet.

Jeg har ikke rigtig set på ham (er allerhelvedes træt om morgenen) og han har ikke sagt et eneste ord, for hver morgen han har været nede for at købe noget.
Jo, han bad måske om en pakke cigaretter?

Jeg gik forbi kirken, hvor der vrimlede med efterforskere fra Mostar og Sarajevo, og politi folk fra hele landet. Alt var afspærret så jeg slap for at se noget, men jeg kunne ikke undgå at få gåsehud, og få alverdens tanker til at vrimle rundt. Det gør jo en utryg at der fiser psykopater rundt i byen.

Klokken var lidt i 6 da jeg fik åbnet supermarkedet, og satte mig bag kasseapparatet, med sladderblade og en dåse nescafe iskaffe.  De først tre timer var kedelige, og nærmest uden kunder, fordi de alle lå og sov, hvilket er logisk siden det er sommerferie.

Jeg havde lige taget hul på en müesli bar, og drukket lidt af min iskaffe da der kom nogle ind, så jeg flyttede bladene, kaffen og müesli baren til siden, og så at det var ham den nye fyr som kom gående ind med et svagt smil. Han gik imod brødhylderne, og gik lidt rundt og tog nogle flere ting, og kom til sidst op til kassen, hvor jeg roligt bippede varerne ind.

”Fem pakker Marlboro, og en dåse panodiler” sagde han med en ufattelig hæs stemme, og pustede tungt ud.

Imens jeg fandt panodiler og cigaretter frem for ham, trommede han let med hans fingre på båndet, og trak et par sedler op fra hans lommer, og nogle andre småting op på den lille metal stub der var foran kassen.

”Det bliver 27, 75 KM” sagde jeg og han rakte mig et par krøllede sedler, og puttede hurtigt varerne i posen, og gik sikkert, og hurtigt ud af supermarkedet.  

Jeg satte mig tilrette på kontorstolen, trak min müesli bar, iskaffe og blade frem igen – der er længe til at de næste kunder kommer.
Der var måske gået en halvtime eller sådan noget, da noget vibrerede og ringede, og jeg fik min iskaffe galt i halsen af skræk.
Jeg rejste mig selvfølelig også op, og kiggede omkring disken, og fandt ikke noget, men da jeg gik bagom, fandt jeg så en vibrerende iPhone, hvor en ”Salih” ringede.

Jeg begyndte at grine af mig selv, fordi at jeg var blevet så bange, og regnede nok med at det var ham den nyes iPhone, og at han nok skulle komme efter den senere.
Så jeg lagde den over i den lille pap æske ved siden af computeren, hvor småting og alt muligt andet lå, og hvis han ikke kom efter den, blev jeg nok nød til at gå hen med den. For der er stor risiko for at den kan blive stjålet, og hvis det sker, så er det min skyld.

Kunderne begyndte stille at strømme til, og jeg fik travlt hele dagen, først en time før fyraften kunne jeg slappe af og tage noget at spise, og gøre klar til Irina som kom for at aflyse mig.

Da jeg havde fundet min madpakke frem i min taske, og satte mig dovent overfor kassen, begyndte Iphonen at ringe som ind i helvede igen. Jeg løftede den forsigtigt op, da det er en meget dyr telefon, og så at det var et ukendt nummer som ringede for 14. gang.
Jeg havde nok ikke hørt den ringe de andre 13 gange, men det måtte godt nok være vigtigt siden ukendt nummer ringer 14 gange, så jeg ville nok smutte over med den her om lidt, når Irina kommer.

Jeg fik spist min mad, og fik betjent en smule kunder, da Irina kom gående glad ind i supermarkedet.

”Heeeeej Drini mini” hilste hun glad med det forfærdelig øgenavn hun havde givet mig.

”Hej Irina, skynd dig, skal nå en del i aften” løj jeg, fordi jeg ikke orkede at snakke om hendes hav af fyre, og tog langsomt og forsigtig Iphonen ned i min taske, så Irina ikke skulle se den, og stille en masse spørgsmål.

”Okay snuske, jeg ringer i aften, hej hej” sagde hun, og hoppe om bag kassen, og vinkede til mig, og jeg vinkede tilbage, og gik ud i den varme aftensol.

Nu var det bare om at komme over på den anden siden af byen, hvor fyren boede – hvilket jeg ved efter at mine veninder har set ham op til flere gange, hvor han går ind i en opgang, i den røde bygning – lige overfor floden, med den nu igen vibrerende Iphone.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...