The Only Way Is Up ~ 1D ~

Da Catrines mor beslutter sig for at hun skal et år til London hvor hendes far bor, havde hun ikke troet at det ville ende som det her. Da hun ankom startede hun på en musik skole. Hun klarede det ikke så godt og de andre på skolen var ikke særlig søde. Men hvad sker der når en helt bestemt person hjælper hende? Så kan det være at de andre på skolen finder ud af at hun faktisk har talent?
Da Catrine ankom i London vidste hun ikke at hendes far var kendt og at
han var gode venner med One Direction.

Men altså, for en pige der ikke ved hvem One Direction er, kan man ikke forlange for meget af vel?

31Likes
16Kommentarer
2108Visninger
AA

9. Kapitel 8

5 min. efter stod jeg nede på hjørnet. Emily var der allerede.

"Hej Cat! Hvor bliver det bare spændende! Hvornår er det????" Hun kiggede på mig med store hundehvalpe øjne der sagde fortæl-mig-det-hele-please?????

Jeg smilede sødt til hende. "Jamen hej Em." Jeg gav hende et kram, men hendes øjne lignede det samme som før. Jeg sukkede " I morgen." Hun vinede højt.

***

"Du er bare så heldig, han virker som en sød fyr.." Vi gik rundt i mellem en masse smukke kjoler der var alt for pæne til mig, men Em mente at det var noget i den stil jeg skulle tage på. 

"Ja, han er sød, men du må huske at det bare er en date. Det er ikke sikkert at der er noget, okay?" 

Hendes blik lå på et eller andet bag ved mig, og hendes mund formede sig som et o. Jeg vendte mig om for at se hvad det var.

Mine øjne fangede en helt rød kjole. Jeg er næsten 100 % sikker på at det var den hun lavede o'et for. 

Hun løb hen mod den og tog den op foran mig. 

"Den er så smuuuk! Den SKAL du have!!" Jeg himlede med øjnene. Emily er den veninde jeg aldrig har haft. Hun er ligesom den veninde man ser i film, der var ved alt om en, ens størrelse i tøj, sko, bh'er, ens crush, ens talenter og ting man ikke er så gode til, kort sagt - Alt.

"Du skal i det mindste prøve den." Hun lavede hundehvalpe øjnene igen og jeg tog kjolen med et suk.

"Men hvis jeg ikke synes at den er pæn, køber jeg den ikke.. Forstået?" Hun nikkede ivrigt

Jeg gik ind i prøvet rummet.

Det her er jo latterligt. Hvordan skal min krop se pæn ud i sådan en smuk kjole? Jeg kommer til at ligne en lama med en kjole der sidder for stramt - Det er sikkert.

Jeg fik den på, men lynlåsen var på ryggen, så jeg skulle have hjælp til at få den lynet.

"Em?" 

"Jaer?" Hun stak hovedet ind af forhænget, eller hvad det nu hedder.

"Kan du liiige lyne den?" Hun svarede ikke men gjorde som jeg sagde. "Må jeg se?" Hun trak forhænget fra så alle i butikken kunne se.

"Em!" Jeg kiggede strengt på hende, men hun ignorerede det. "Den er SÅ smuk til dig, hvis du ikke køber den så køber jeg den til dig. Det ville være en forbrydelse hvis du ikke købte den...." Jeg løftede det ene øjenbryn "Jo ser du, den klæder dig så godt at det..... Nej?... Lige meget." Jeg grinte over hendes forklaring og hun smilede bare.

Hun viftede med hånden der indikerede til at jeg skulle dreje rundt. Med et suk gjorde jeg som hun sagde. Da jeg havde taget en omgang og så hendes øjne der var fyldt med julelys, måtte jeg giver efter. Jeg vidste at hun mente det hun sagde før. Og jeg vil heller ikke have at hun bruger penge på mig.

Jeg gik ind for at skifte tøj, så vi kunne komme videre. 

***

Jeg sad og diskuterede med Emily om hvilken butik vi skulle ind i for at finde sko.. 

Vi var gået ind på en eller anden kaffebar som jeg ikke ved hvad hedder.

Em havde bestilt kaffe, og jeg havde bestilt et eller andet der smagte en liiiiille smule som kakao. 

"Men den henne på hjørnet er bedre..." Hun tog en tår af sin kaffe "Og desuden ved jeg det bedre end dig, jeg har boet her hele mit liv..." Tilføjede hun. 

Jeg nikkede anerkendende.. "Jeg så bare en butik på vej her hen, som så meget spændende ud og-"

"Cat..." Hendes stemme var opgivende. Jeg løftede det ene øjenbryn. et suk undslap hendes læber. "Vi starter med den jeg vil ind i, og hvis der ikke er noget tager vi den anden... Okay?" Det var faktisk en rimelig god ide..

Jeg nikkede og tog en slurk af min..... Et eller andet..... Ting kaffe, kakao..

What ever.

"... Der er også noget jeg skal se på..." hun kiggede ned på hendes hænder. Og jeg ved ikke helt hvordan jeg kunne se det, men noget sagde mig at det ikke var noget hun skulle se, men nærmere nogen.

"Er der en lækker fyr derhenne?" Hun kiggede forvirret op på mig. "Hvordan vidste du det, kan du læse tanker?" Jeg løftede mine øjenbryn to gange og vi flækkede af grin. 

"Nej... Jeg synes bare jeg kunne se det på dig." Hun smilede "Ja..... Der er den her fyr" "-Hvad hedder han?" Afbrød jeg. "Daniel.." Hendes blik var fjernt og lå på noget ude for vinduet "Han er bare så sød... Han bor ved siden af mig.."

Jeg smilede lumsk.. (Det lød godt nok nasty.. nå men tilbage til samtalen)

"Såå.. Kender du ham eller har du bare set ham et par gange." hun kiggede ned i sin kaffekop.. "Jeg har bare set ham, men han ser så sød uuuddd...." Jeg rystede sukkende på hovedet. 

"Du bliver nødt til at slå til Em!" Jeg kiggede strengt på hende "Ja jeg ved det, men jeg bliver bare så genert når han er i nærheden..." Hun sukkede opgivende.. 

 

***

Resten af dagen var forholdsvis normal.

Jeg fik købt sko og smykker. Men Em mødte ikke Daniel, han var ikke på arbejde.. Hun virker helt lost.. Hun er faldet for ham uden at have mødt ham.. Tja... Hvad kan jeg sige.. Det er nok bare en teenage ting.

På vej hjem tog jeg på mit daglige besøg på hospitalet. Jeg savnede min far... Meget.

Lægerne havde sagt til mig, at selvom det lignede at han sov, burde han kunne høre hvad vi sagde.. Så hver gang jeg har været hos ham har jeg fortalt alt hvad jeg har lavet.. Egentlig meget hyggeligt. Det var sådan mest for at holde ham opdateret på hvad der sker selvom han ikke oplever noget.

Jeg havde givet ham et kæmpe kram og et kys på kinden, inden jeg vendte snuden hjemad..

Gud hvor er det egentlig et mærkeligt udtryk.. Vendte snuden hjemad... 

Det var lige et sidespring... Jah... Sådan kan det gå!

Da jeg var kommet hjem var jeg begyndt på aftensmad.. Det blev bare til pasta med kødsovs... Det var så dejligt nemt at lave.. 

Efter det havde jeg lavet popcorn og set en film der var i fjernsynet.. Jeg aner virkelig ikke hvad den hedder, men den var vildt romantisk og sød.. (<- Ahahahh! Da jeg skulle skrive sød kom jeg til at skrive sæd! Ahahah! Nåh okay... Synes bare at det var sjovt og at i skulle vide det og.. Okay. Tilbage til historien!)

***

Lyden af en masse stemmer vækkede mig.

Jeg kiggede rundt i det lyse lokale... Som lignede min stue.. Hov.. Vent.. Det er jo min stue. Der kan man bare se! 

Det tyder vist på at jeg er faldet i søvn med tv'et tændt... Hah..

Uret på vægen fangede min opmærksomhed.. 11... Det er en fin nok tid. Jeg har tid til bad, og fikse mit hår + makeup og gøre mig helt klar - Super!

Først gik jeg i bad.. Så spiste jeg mad.. (See what i did there? Haha) Også fiksede jeg mit hår + makeup.. Jep! Så er jeg klar! Og klokken er kun.... 16:25.

Fuck. Han er her jo om få minutter!

Jeg stoppede op foran spejlet, for at se hvordan jeg så ud.

Den røde kjole sad stramt om min krop. Den stoppede halvt nede på lårene.. Jeg kiggede nervøst mig selv i øjnene. Hvad hvis det er for meget? Jeg dur ikke til det her... 

Dørklokken lød i lejligheden.. Jeg løb hen mod døren og åbnede den langsomt. Niall stod med et bredt smil på munden. Han havde taget et jakkesæt på, med nogle sorte cowboy bukser. Han havde et slips på og skjorten inden under jakken var hvid. Hans hår var sat på samme måde som altid, det strittede lidt ud til den ene side - Præcis som man kender Niall. 

Kort sagt så han MEGA godt ud!

Min mund formede sig som et o mens jeg studerede hans valg af tøj. Jeg kiggedde op på ham da et lavt 'wow' undslap hans læber. 

Efter lidt tid med øjenkontakt åbnede vi begge munden, og den samme sætning kom ud af vore munde. "Du ser godt ud" 

Vi begyndte begge at grine og et 'tak' kom også i munden på hinanden.

Han rakte hånden hende mod mig "Skal vi?" 

***

 

Jeg havde prøvet at få ud af Niall hvad vi skulle men han nægtede at sige det. Det skulle være en overraskelse. Vi havde kørt i cirka 10 minutter da han parkerede bilen..

Jeg skulle lige til at kigge ud af vinduet da en hånd kom foran mine øjne "Nejnejnejnej.. Du må ikke se endnu!" Nialls stemme var spændt. Jeg smågrinte "Jamen... Hvordan kommer vi så ud af bilen Einstein?" Der blev stille i et kort øjeblik og jeg kunne sagtens forestille mig hans tænkende ansigtsudtryk. "Okay. Jeg går over på din side og hjælper dig og imellemtiden kigger du IKKE ud af vinduet.. Og. Heyyy... Einstein, huh? Det tager jeg som en kompliment" Jeg grinte kort over det sidste.

"Okay det en deal. Jeg lover at jeg ikke kigger" Han fjernede hånden og jeg kunne høre døren blive åbnet og lukket. Og selvfølgelig gjorde jeg som han sagde. Jeg havde lukkede øjne kunne absolut ikke se noget. Min dør blev åbnet og en hånd tog fat i min. Han førte mig hen af en sti, tror jeg, og pludselig stod vi stille. "Må jeg kigge?"

Han gav slip på min hånd "Vent lige 2 sekunder" Jeg kunne mærker jorden bevæge sig under mine fødder "Niall hvad sker der?!" Jeg var lige ved at falde hvis det ikke var fordi Niall greb mig. "Bare rolig.." Han gav slip på mig igen, og jeg kunne mærke at jorden bevægede sig langsommere "Du må gerne kigge" 

Jeg åbnede øjnene forsigtigt. Niall stod lige foran mig med store forventningsfulde øjne. Jeg kiggede rundt i det 'rum' vi var i. Og pludselig opdagede jeg udsigten! "WOW! Vi flyver jo!" Jeg gik med hastig skridt over mod glasset. 

Han fniste på en kær måde "Ja. Ehm. Teknisk set er vi i London eye." Han kom hen ved siden af mig. "Wow." Jeg kiggede over på hans øjne "Hvor er det smukt" Hans øjne lyste af glæde. 

"Prøv at se. Der er Big Ben. Uh! Og der ovre er Mary Axe!" Han pegede på alle mulige seværdigheder og jeg fuglte opmærksomt med. 

Da turen var færdig gik vi forsigtigt ud. Jeg lagde hurtigt mærke til hvor mange mennesker der var i de andre 'rum', og undrede mig over hvorfor vi var de eneste i vores. "Niall?" Han kiggede opmærksomt på mig. "Hvorfor var der ikke andre mennesker i vores 'rum'?" Jeg kiggedde nysgerrig på ham. 

"Ehm. Tjo. Jeg reserverede en kun til os, derfor." Han smilede sødt til mig og jeg nikkede kort. 

"Hvad skal vi så nu?" Niall åbnede døren for mig og jeg satte mig ind. Han gik over på den anden side og satte sig ind bag rattet. "Ja. Vi skal ud på en af mine yndlings restauranter." Han smilede kort til mig inden han fokuserede på vejen igen. 

 

Ca. 25 minutter senere stoppede vi. Det var et område uden særlig mange mennesker. "Hvor er vi? Der er ikke så mange mennesker her?" Spurgte jeg undrende. "Vi er i Stratford." Jeg fulgte med ham hen til restauranten og den så faktisk rigtig hyggelig ud. Det var en italiensk restaurant. 

Damen der stod bag disken smilede venligt til os. "Hvad kan jeg hjælpe med?" Niall kiggede kort på mig inden han svarede. "Jeg har bestilt et bord til to, klokken 19." Damen kiggede i nogle papirer. "Navn?" Hun kiggede stadig ned i papirene "Niall Horan." Der gik få sekunder. "Oh. Ja. Denne vej" Også førte hun od hen til bordet.

Bordet var i et mere mennesketomt område. Der var små stearinlys i vinduskarme og på bordene. Der sad et par i den anden ende af rumme, og udover dem var der ikke andre end os. Hun førte os hen til at bord med rosenblade ud over det hele. "I siger bare til når i er klar til at bestille." Og med det gik hun..

Niall trak den en stol ud og hentydede til at jeg skulle sætte mig. Jeg smilede sødt til ham og satte mig ned. Det var rigtig romantisk. Lyset i loftet var dæmpet og der var rolig baggrunds musik. Violin? Måske. Faktisk tænkte jeg ikke mere over det. Niall havde sat sig ned over for mig. Han gav mig et menukort og tog også selv et. 

Jeg kiggede det igennem for at se om der var noget jeg havde hørt om før, men jeg synes ikke jeg kunne genkende navnene på retterene. Jeg kiggede op på Niall. Hans blik lå allerede på mig og jeg smilede svagt. "Hvad skal du have?" Han kiggede nysgerrig på mig. "Det ved jeg ikke. Kan du anbefale noget?" Han så tænksom ud og kiggede kort ned i menuen.

"De er rigtig gode til at lave pasta bolognese." Jeg nikkede "Så er det det jeg vælger. Han kiggede kort over mod tjeneren og hun forstod straks at vi var klar til at bestille. "To pasta bolognese, og ehh.." Han kiggede over mod mig. "Hvad vil du have af drikke?" Jeg tænkte mig kort om "En cola er fint" Han nikkede "Og to colaer." Tjeneren skrev det hele ned og gik ud mod køkkenet. 

Niall kiggede over mod mig og hans øjne mødte mine. "Har det været en god dag indtil videre?" Jeg smilede stort til ham "Om det har. Jeg har aldrig været i London eye før. Og det hele var bare endnu bedre med dig." Sagde jeg oprigtigt.

 

Maden kom 10 minutter efter og det smagte fantastisk! Jeg kan godt forstå det er en af Niall yndlings resturanter! Mhmm..

Turen hjem var lang. Eller. Eh. Det tog en halv time.. Men til mit forsvar synes jeg at det var lang tid! 

Niall kørte hen til hovedindgangen og fik en til at parkere. Ja. Altså. Nu er han jo kendt, så hvofor ikke?

Han tog min hånd og førte mig ind i elevatoren. Da den sagde ding, steg han af sammen med mig. Vi stoppede foran min dør. "Det har været en rigtig hyggelig aften Niall." Startede jeg ud. "Jeg kunne ikke være mere enig." Han kiggede mig dybt i øjnene. Mit blik faldt kort ned på hans perfekte fyldige læber også op på hans øjne igen. Vores ansigter bevægede sig langsomt mod hinanden og inden jeg kunne nå at gøre noget, mødte hans læber mine.Det var som om der var fyrværkeri omkring os. Og det var som om at blev stille omkring os, tiden stod stille. Jeg kunne høre mit hjerte banke og mine tunge vejrtrækninger.
 

En ting er sikkert. 

 

Jeg var forelsket i Niall James Horan.

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Så kyssede de! Wee hey! 

Hvad tror at der vil ske? Tror i snart at Cat's far vågner op af komaet?

Og hvad vil han sige til Niall og Cat?

 

Også en undskyldning.. 

Jeg har haft en periode hvor jeg bare ikke vidste hvad jeg skulle skrive? Og det har irritereret mig rigtig meget! Men nu er der så et nyt kapitel! 


Det kunne være rart med nogle ideer fra jer, hvis i har lyst og tid :)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...