The Only Way Is Up ~ 1D ~

Da Catrines mor beslutter sig for at hun skal et år til London hvor hendes far bor, havde hun ikke troet at det ville ende som det her. Da hun ankom startede hun på en musik skole. Hun klarede det ikke så godt og de andre på skolen var ikke særlig søde. Men hvad sker der når en helt bestemt person hjælper hende? Så kan det være at de andre på skolen finder ud af at hun faktisk har talent?
Da Catrine ankom i London vidste hun ikke at hendes far var kendt og at
han var gode venner med One Direction.

Men altså, for en pige der ikke ved hvem One Direction er, kan man ikke forlange for meget af vel?

31Likes
16Kommentarer
2095Visninger
AA

8. kapitel 7

Der var gået ca. en uge og det var blevet Lørdag igen. Hele ugen havde jeg sovet alene. Niall havde tilbudt mig flere gange at jeg bare kunne overnatte hos ham, men jeg takkede pænt nej.

Jeg har besøgt min far mange gange. Han lægger stadig i koma. Lægerne siger at han har det fint, men de er ikke sikrer på hvornår han vågner op fra hans koma.

Niall og jeg har været sammen et par gange. Han har besøgt min far sammen med mig, da han også kender ham.

Det er gået fint henne på musikskolen, og Sasha har ikke sagt noget til mig...

Heldigvis.

Jeg er blevet meget gode veninder med Emily fra musikskolen, og vi har også været sammen ude for skolen. Vi var ude og shoppe sammen, og jeg lærte hende bedre at kende. Hun bor her i London, rimelig tæt på mig, og hun har 2 søskende - En lillesøster og en storebror. Hun er god til at spille på klaver og synge. Og er heller ikke en One Direction fan. 

Jeg vågnede ved en høj knirken. Jeg satte mig op med et sæt. 

Vinden ruskede udenfor, og man kunne høre regnen blive blæst mod vinduet. Mine øjne havde ikke vennet sig til mørket endnu og jeg ledte febrilsk efter kontakten. Min hånd undersøgte vægen og til sidst fandt jeg den. Mine øjne lukkede hårdt i da det skarpe lys bredte sig ud over mit værelse. Lidt efter tvang jeg dem til at åbne og ledte kort efter et ur. 

03:47

Fedt.

Jeg kiggede rundt på væreslet. En høj lyd kom ude fra toilettet og en dør smækkede. Jeg kiggede forskrækket over mod vinduet da en kradsende lyd kom. 

Fuck. Fuck. Fuck... 

Mine hænder fandt frem til min mobil. Jeg kiggede numrene i gennem. Jeg kan da ikke ringe til nogle nu..?!? Det er alt for tidli...... En ting der smadrede lød gennem min lejlighed.

Fuck tiden! Jeg bliver nødt til at ringe til ham! Han sagde jo at jeg bare kunne gøre det.

Hurtigt fandt jeg hans nummer og trykkede på den grønne knap. 

Biib..................

bib....................

bib....................

Kom nu... Kom NU!....

Endelig kunne jeg høre en træt stemme i de anden ende af røret. Jeg sukkede lettet, da jeg hørte den ellers så kendte irske accent.

"......Det er Niall..........." 

"Niall!?" Min stemme var svag, nærmest som en hvisken.

"Cat? Hvorfor ringer du så tid......"

"Vil du ikke komme ned!?? Jeg er bange!?!? Der er alle mulige lyde i min lejlighed.. Please Niall! Hjælp.. Jeg er bange.!?!?!?

Imens jeg sagde det kravlede jeg længere og længere ned under min dyne. 

"Jo, jeg kommer med det samme." Han stemme var blevet en del friskere at høre på. 

Hvad hvis der er nogle i min lejlighed.?! Hvad hvis der faktisk ER nogle.... Fuckkk.... Hvad gør man så?!?!? 

En ding lyd kom fra min mobil, der mindede mig om at jeg stadig havde Niall i røret. 

"Er der låst?" Han stemme var en smule anspændt.

"Ja, men ekstra nøglen ligger under potteplanten lige under dørklokken." Jeg kiggede over mod mit vindue da den samme kradsende lyd kom.. 

Lyden af en lås der gik op fyldte mine øre. Fodtrin kom hen mod min dør. Jeg kiggede forsigtigt hen mod min dør, for at se om det nu også VAR Niall..

Et hoved blev stukket ind af døren. Han så bekymret ud.

"Cat er du okay?" Hun kiggede rundt på mit værelse, sikkert for at tjekke efter om der var noget.

Jeg rystede på hovedet. Først nu gik det op for mig at han kun havde boxershorts på.. 

Jeg rødmede lidt ved synet. Niall så det og kiggede undrende på mig. Og pludselig gik det op for ham. Han kiggede kort ned af sig selv.

"Ups... Det må du... Undskylde..... Jeg.... Det..... Ehm... Altså......"

"Det er okay Niall..." Han kiggede kort op på mig og smilede så. Jeg smilede bare tilbage.

Han kom tættere på mig. "Hvad er det så du er bange for?" Han kiggede undrende på mig.

Jeg kiggede over mod vinduet. "Det kom en mega uhyggelig lyd over fra mit vindue, og noget smadrede ude på toilettet og der var en dør der smækkede, og det var mega uhyggeligt og-"

"Cat, rooolig... Jeg tjekker det." Han gik over mod mit vindue og trak gardinerne fra. Jeg turde ikke kigge så jeg gemte mit hoved i min hovedpude. 

"Cat, du kan godt komme frem nu..." Jeg kiggede op fra mit gemmested "Det er bare et træ der blæser ind mod dit vindue....." Jeg kiggede lettet på ham. 

"Men hvad så med de andre lyde jeg hørte??" Han kiggede sødt på mig. 

"Skal jeg undersøge det??" Jeg nikkede hurtigt og hans søde latter fyldte mine øre "Okay så.." 

Han gik hen mod min dør "Kommer du?" Råbte han over skulderen. 

Suk.

Jeg rejste mig forsigtigt og listede hen til døren. Gangen var mørk og det eneste lys der var, kom ude fra toilettet, hvor jeg gættede på Niall var gået hen. Jeg gik langsomt hen mod lyset, og først der gik det op for mig - Min påklædning var et par trusser og en Bh. Jeg kiggede hurtigt ned af mig selv. Og jeg skulle liiige til at gå tilbage da en stemme afbrød min flugt. 

"Cat kom nu....." Jeg vendte mig rundt med ærgelse og gik ud på badeværelset. 

Vinduet var åbent og der var glaskår under det. Jeg kiggede forvirret på det, men eftersom at Niall intet sagde, landede mit blik på ham. Underligt nok lå hans blik allerede på mig, men ikke på mine øjne.

Det var tydeligt at se at han studerede min krop. Jeg blev flov. Meget flov. Jeg plejer ikke at vise min krop til nogle, ikke engang min familie. 

Jeg tror at han kunne mærke at jeg bustede ham i at kigge på mig, for hans øjne røg hurtigt op til mine. Han rødmede en smule men sagde så hurtigt "Jeg tror at det du har hørt er den her vase smadre, og døren smækkede på grund af vinden...." Det lød så enkelt når han sagde det, og jeg nikkede bare forstående.

Han smilede sit blændende smil og gik hen mod mig. "Måske skulle du lægge dig til at sove" Jeg nikkede kort og gik hen mod mit værelse.

Pinligt, pinligt, pinliiiigt...... Jeg sukkede kort før jeg lagde mig hen i min seng. Niall kom til syne i min dør.

"Vil du have at jeg sover her eller?" Jeg kunne se at hans øjne lyste af træthed. 

"Hvis du ikke orker at gå tilbage, må du godt sove her. Du kan tage min sovesofa." Jeg pegede over mod min sofa, som faktisk allerede stod klar. Jeg havde sovet i den dagen før og havde været for doven til at rydde op.

Han nikkede og gik over mod sofaen og smed sig med et bomb. Jeg grinte kort.

"Godnat Niall.."

En lille snorkelyd kom over fra sovesofaen. Et smil plantede sig på mine læber.

Hvad ville folk ikke lige sige, hvis jeg fortalte at Niall Horan sov i min lejlighed.? Jeg fniste kort, heldigvis er der ingen der ved det.. 

Og med det slukkede jeg lyset.

________________________________________________________________________________

Jeg vågnede tidligt.

Hvor jeg dog forbandede mig selv for det.. Jeg aner aldrig hvad jeg skal lave når jeg vågner så tidligt.

Jeg satte mig halvt op i sengen og kiggede over mod Niall. Han lavede en dæmpet snorken, og han havde åben mund. Han lignede en der ikke havde sovet i flere dage, også lige nøjagtig var faldet i søvn. Hmm... Måske lidt ligesom en brugt sok? Ja, mere eller mindre....

Jeg bevægede mig forsigtigt ud af sengen og satte mine fødder på det kolde gulv. Forskrækket kiggede jeg igen over mod Niall, da et højt grynt kom fra ham. Jeg kunne ikke lade være med at fnise, og hvis jeg ikke snart kom ud af det her værelse ville jeg eksplodere i et kæmpe grin..

Jeg listede ud i gangen og hen badeværeslet. Min mave brokkede sig en smule og jeg slog til den "Shh" Jeg sukkede opgivende. 

Hvorfor var jeg dog stået op, jeg var overhovedet ikke frisk.. Et bad skal nok hjælpe...

 

***

Nialls synsvinkel

 

Jeg vendte mig kort om på siden, da en smerte røg i gennem min skulder. Jeg slog forvirret øjnene op, og så at jeg lå nede på gulvet. 

Jeg undersøgte kort det værelse jeg lå i.. Ahh... Cat's værelse... Nu forstår jeg...

Min mave rumlede kort. Hmm. Jeg er vidst sulten. Mon Cat er vågen?

Jeg kiggede over mod hendes seng, og den var tom - Hvilket vil sige at hun er vågen. Med mindre hun går i søvne.. Hvad...? Det er da en mulighed...?

Jeg sprang ud af sengen og gik over til døren. Gulvet var koldt ude i gangen. Jeg besluttede mig for at gå hen mod køkkenet, da min mave nok ikke vil stoppe med at brokke sig...

Jeg bliver nødt til at få noget at spise. Det føles som om min mave var i gang med at spise sig selv..

Jeg kiggede ned i gulvet - Jeg ved ikke hvorfor, det gør jeg bare nogle gange - og pludselig stødte jeg ind i noget.

Jeg faldt ned på gulvet og landede oven på...... Cat? Jeg satte mig op med mine albuer så jeg kunne se hvad der foregik.

Mine øjne ramte Cat's smukke grønblå øjne.

Jeg kiggede forvirret på hendes ansigtsudtryk. Jeg kunne ikke rigtigt tyde det. Måske en anelse... Frygt?

"Ehm.. Det må du undskylde Cat.. Jeg så dig slet ikke.." Hun smilede kort "Det gør ikke noget, jeg gik også selv i min egen verden...." 

Hendes hår var vådt. Havde hun været i bad? Hendes blik lå på noget foran hende, og det blik jeg ikke kunne tyde lå i hendes ansigt igen.

Jeg kiggede i retning af hendes øjne, og mine øjne landede på min hånd.........

Som lå oven på hendes bare bryst.

Jeg kunne mærke at jeg blev varm i mit ansigt. "Oh.." Jeg flyttede min hånd da jeg kunne se på hende at det gik hende på. 

"Sorry. Det var ikke meningen.." Jeg rejste mig op og rakte min hånd ned til hende.

Jeg fik hende rejst op og hun tog sit håndklæde om sig.

Hun rødmede en smule. "Ehm.. Er du okay.? Jeg kan godt gøre det godt igen, altså du siger........:" Spurgte jeg bekymret.

"Niall det er i orden.. Det..... Var ikke så slemt... Jeg døde jo ikke af det..." Hun smilede sødt til mig. 'Jeg synes heller ikke det var så slemt..' Jeg rystede mentalt på hovedet. Niall styr dine tanker.

"Jeg tror lige.... at jeg går ind og tager noget tøj på....." Hun pegede hen af gangen og jeg rykkede mig så hun kunne komme forbi..

 

Cat's synsvinkel

Jeg smilede lidt ved det der var sket. 

På den måde var det komisk. Hvis man har en sær humor som mig. 

Jeg havde fået noget afslappende tøj på. Nogle løse shorts og en stram top i en limegrøn farve. Gud, hvor er jeg dog glad for at det er weekend.

Jeg gik ind mod stuen. Der kom lyde derinde fra og jeg gætter på at Niall har tændt tv'et. 

Jep. Det har han.

Han havde indtaget hele den ene sofa - Min yndlings, men det må jeg jo leve med. Da jeg kom ind i stuen kiggede han forventningsfuldt op på mig. Han havde stadig kun boxershorts på. Jeg smilede bare til ham og satte mig ned i den anden sofa. Han så et eller andet sladder program - sikkert for at se om der var noget om One Direction.

Det er sjovt, jeg glemmer hele tiden at han er verdenskendt. Når jeg er i nærheden af ham, føler jeg mig helt normal.

Nu hvor jeg tænker over det, er han en af de eneste her i London jeg kender.

Oh! Også er der jo også lige Emily fra min musikskole. Hun er mega sød, og er faktisk en rigtig god veninde.

"Hey Cat?" 

Jeg vågnede op af mine tanker, og kiggede over mod Niall..

"Mhh?" 

Han grinte kort af mit svar "Jeg tror at jeg går op til min lejlighed igen. Drengene kommer snart og henter mig, vi skal lave en masse idag."

Jeg nikkede forstående og gik med ham ud til døren. "Okay, vi ses Niall.." Jeg skulle til at lukke døren da hans stemme stoppede mig.

"Cat?"

Jeg åbnede døren helt op igen og kiggede afventende på ham. Det så ud som om han stod og tænkte på hvordan hans skulle sige det han ville. Han kløede sig kort i nakken.

"Ja Niall? Var der noget du ville sige?"

Han kiggede en smule nervøst op på mig. Han rømmede sig kort og nikkede.

"Jeg tænkte bare på om du havde lyst til.... Jeg ved ikke... Måske at tage ud og spise..... med mig....." Hans blå øjne stirrede mig direkte ind i mine "Men kun hvis du har lyst." tilføjede han.

Jeg smilede svagt over hans nervøsitet. Han kiggede forventende på mig.. 

"Altså.... Som en date?" Jeg kiggede forsigtigt på ham.

"Ehm.. Ja." han kiggede ned på hans bare fødder.

Jeg tænkte mig kort om "Ja det vil jeg godt." jeg smilede stort til ham.

Det smil mine øjne mødte var måske 10 gange større end mit, hvis ikke mere, hvilket fik mig til at smile endnu mere. 

"Godt! Jeg kommer og henter dig imorgen klokken halv 5!" Glæden i hans stemme var ikke svær at tage fejl af. "Oh! Og du må godt tage noget pænt tøj på." Han vinkede kort og vendte om på hans hæl. Jeg lukkede døren langsomt.

Og her stod jeg tilbage med en fantastisk følelse i min krop.

Oh my godness.. Niall har lige inviteret mig på en date! 

Hvad fanden tager man på når man skal på date med en verdenskendt dreng?!?!? Han sagde 'noget pænt'. Hmm.. Men hvad er 'noget pænt'..?

Jeg bliver nødt til at gøre det hele klart til imorgen.

Fuck, fuck fuckkk......

Jeg rev alt mit tøj ud af mit skab. Og kiggede alt i gennem. 

Jeg ved ikke engang hvor vi skal hen, om det er fornemt eller normalt... AHHH! 

Jeg ved det... Jeg panikker. Men det er der fandme en grund til! NIALL JAMES HORAN HAR INVITERET MIG UDDD!!!!

Fuckk... Cat. Du  lyder som en fan der fangirler... Tag dig lige sammen.. Det er bare en sød fyr, du godt kan lide.. Ikke noget specielt..

Nej, nej.. Dumme hjerne. Aner du ikke hvem du tænker om?!?!? 

Jeg bliver nødt til at få hjælp til hvad jeg skal tage på... Hvem skal jeg dog spørge... Hmm....

Emily! Of course.. Hun ved hvad jeg skal gøre. 

Jeg tog mine NYE mobil frem - Jep, jeg har købt en ny - Og ringede til Emily.

"Hey Cat! What's up?"

"Em! We got a problem!"

Hun fniste over min dårlige joke.

"Jamen, fortæl!" Hendes stemme var fyldt med spænding.

"Niall har inviteret mig på en date, og jeg aaaaner ikke hvad jeg skal tage på. Jeg har ingenting! Du bliver nødt til art hjælpe!"

"Okay! Mød mig nede på hjørnet om 5 minutter! Så går operation 'Find lækkert tøj til Niall-date' Igang!" Mit grin lød i telefonen og jeg lagde på. 

Se hvad jeg sagde, Emily og jeg passer så godt sammen. Vi har den samme dårlige humor..

 

________________________________________________________________________________

Wow! Næsten 600 der har læst den! Tusind tak!

Jeg håber at i kunne lide kapitlet, og jeg beklager ventetiden.... Jeg havde en masse jeg skulle nå..

Forresten, havde i en god juleaften? Og fik i nogle gode julegaver? x

Og som i kan se er der kommet et nyt coverbillede på, da jeg synes at det skulle udskiftes... :)

The Music Lover  :) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...