The Only Way Is Up ~ 1D ~

Da Catrines mor beslutter sig for at hun skal et år til London hvor hendes far bor, havde hun ikke troet at det ville ende som det her. Da hun ankom startede hun på en musik skole. Hun klarede det ikke så godt og de andre på skolen var ikke særlig søde. Men hvad sker der når en helt bestemt person hjælper hende? Så kan det være at de andre på skolen finder ud af at hun faktisk har talent? Da Catrine ankom i London vidste hun ikke at hendes far var kendt og at han var gode venner med One Direction. Men altså, for en pige der ikke ved hvem One Direction er, kan man ikke forlange for meget af vel?

31Likes
16Kommentarer
2082Visninger
AA

5. Kapitel 4

Cat's synsvinkel.

Pizzaerne var gode - og meget hurtigt spist. Ja du læste rigtigt, de blev alle spist. Hvad? Ja, jeg elsker mad. Hvem gør ikke det? Jeg tror at jeg spiste en hel pizza for mig selv - og den var lækker. Drengene spiste over en hel pizza selv. Niall var den der spiste mest af os alle, men jeg tror at jeg lå på en anden plads. Hvilket ikke generet mig specielt. Jeg tog opvasken med Louis. Jeg stod og tørrede alle tingene af som Louis havde vasket. Da jeg havde sat en ting på plads og jeg gik over til ham igen, fik jeg en kæmpe våd klat et-eller-andet i hovedet.

"Add! Hvad var det?" Jeg tog det i hånden og undersøgte det. det var en   våd karaklud. Louis stod og grinte af mig - Det var sikkert mit ansigtsudtryk. Jeg smilede bare til ham, og løb over mod ham. Bagfra klaskede jeg vaskekluden i hovedet på ham, og kørte den rundt i hovedet på ham. Problemet var bare, at jeg lige havde glemt, at Louis havde hænderne i vand, så han begyndte at sprøjte en masse vand på mig. Det endte med en kæmpe vandkamp, hvor resten af drengene kiggede på imens de flækkede af grin. Louis og jeg havde det vildt skægt.

 

Nu hvor jeg tænker over det har jeg aldrig mødt nogle mennesker, hvor jeg har været helt mig selv når jeg var sammen med dem. Den eneste jeg gør det med er min bedste veninde. Men det er jo forståeligt. Og jeg må sige, når jeg er sammen med de her drenge - selvom jeg ikke kender dem så godt - så er jeg bare mig selv.

 

Vi stoppede legen mens den var god - Kan man sige det? - Det kan man i hvert fald nu. Jeg kigged ned af mig selv. Mit tøj var gennemblødt. Louis' tøj var også plask vådt.

 

"Ehmmm... Drenge.." Jeg kiggede over på dem alle med et spørgende udtryk "Har i måske noget tøj jeg kan låne?" De begyndte at grine og jeg kunne ikke lade være med at grine med. "Kom med" Det var Niall der snakkede og han var alleredde på vej ud af køkkenet. Jeg fulgte hurtigt efter ham.

Han gik ind på sit værelse og fandt noget frem fra hans skab. "Altså nu har jeg nok ikke ligefrem noget i din størrelse.. ehmmm... Men du kan låne det her." Han holdte en Jumper frem og nogle sweatpants. Jeg smilede bare "Helt i orden." Jeg tog i mod det og kiggede forventningsfuldt på Niall. Jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede fra ham til døren. "Arhh.." Sagde han og rødmede let "Jeg er med" Han gik hurtigt ud af døren og jeg smilede ved hans reaktion. Jeg skiftede hurtigt. Nialls tøj var faktisk ret behageligt. Jeg gik hen mod stuen hvor der var grin og glade stemmer.

Da jeg kom ind af døren kiggedde de alle sammen på mig. "Du ser godt ud i Nialls tøj" Det var Harry der sagde det. "Jeg smilede bare sarkastisk til ham. "Tak, tak. Du skulle bare vide hvor behageligt det er ikke at have stramme bukser på" De fniste svagt og jeg slog mig ned ved siden af Liam. De sad alle og kiggede på mig og sagde ikke en lyd.

 

"Hvad?" Jeg kunne mærke at jeg blev varm i hovedet. Hallo? Det er da normalt? Tror du ikke at du ville gøre det hvis 5 verdenskendte drenge sad og stirrede på  dig, og de er til og med lækre. Nå, der kan du bare se.. "Ikke noget" Sagde de i munden på hinanden og trak på skuldrene.

"Nå Cat, fortæl lidt om dig selv." Zayn stemme var ikke til at tage fejl af. "Hvad vil i vide?" Jeg kiggede rundt på de 5 drenge. "Alt." Det var Liam der sagde det sidste. "Okay. Så fortæller jeg bar lige nogle facts om mig selv. Jeg hedder Catrine men jeg bliver kaldt for Cat. Min yndligs farve er blå. Mit yndlingstal er 12. Jeg kommer oprindeligt fra Danmark. Jeg er enebarn. Mine forældre er skilt. Min far ejer firmaet ARC. Ehmmm... Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige."

Jeg kiggede rundt på deres ansigter. "Hvad er dine interesser?" Harrys hæse stemme fyldte stuen. "Jeg synger, spiller guitar, tegner og jeg har gået til badminton og svømning - men ikke mere." De nikkede alle sammen. "Hva' øhhmm.. Kan jeg få noget af vide om jer? Faktisk sidder jeg med 5 halv fremmede (Lækre) drenge" Jeg sagde ikke lækre højt - jeg tænkte det bare. "Okay jeg begynder," Nialls irske accent var vildt nuttet.

 

"Jeg hedder Niall James Horan, men jeg bliver kaldt for Nialler. Jeg kommer oprindeligt fra Irland. Jeg elsker mad - mit yndlings sted er Nandos. Mine interesser er at synge og spille guitar." Han smilede bare. Så var det  Liam. "Jeg hedder Liam og jeg....." Og sådan gjorde de alle sammen.

"Jep, så ved vi lidt mere om hinanden." Det var Zayn's stemme der brød stilheden. Jeg nikkede bare og skulle liiiige til at sige noget da Niall afbrød. "Klokken er ved at være mange, og du nåede jo ikke at ringe til din far. Måske skulle han lige vide hvor du er henne?" Jeg kiggede hurtigt på ham "Oh oh.. Jeg havde helt glemt det!" Niall rakte mig automatisk hans mobil til mig og jeg smilede som tak.

Min far tog den efter 3 bib toner. "Det er Allan" 

"Hej Far"

"Hejsa! Hvordan går det? Har du fået mine beskeder?" 

Jeg rystede på hovedet men huskede så at han ikke kunne se mig. "Det går fint. Nej jeg har ikke fået mine beskeder. Min mobil er ikke længere med os..." Niall afbrød det hele med et højt grin. Jeg kunne heller ikke lade være. 

Den var da sjov? Den er død og så sagde jeg.... Okay. Men jeg synes at det var sjovt, og Niall er enig med mig.

"Hvad mener du med det?" Min far afbrød mig hurtigt.

"Det er en lang historie. Men jeg kan i hvert fald ikke få dine beskeder."

Hvor er du egentlig henne?" 

"Jeg er hjemme hos Niall som bor lige over os. Du var jo ikke hjemme"

Han sukkede lettede op "Okay. Jeg er hjemme om 2 timer. Tror du at du må blive der så længe?" 

Jeg kiggede over mod Niall der havde hørt min far snakke. Han nikkede bare.

"Ja det må jeg godt. Men skynd dig lidt far. Jeg kan ikke lide at du arbejde så sent."

Han sagde at han nok skulle skynde sig og lagde på.

"Lad os se en film!" Harry løb ud i gangen og lidt efter kom han med en film. Han satte den hurtigt på og vi satte os alle godt til rette. Jeg havde fået en hel sofa for mig selv - sødt. 

Det var en gyser film Harry havde valgt, og den levede op til sin genre. Den var virkelig uhyggelig! Jeg lukkede øjnene og gemte mit hoved under det tæppe jeg havde på. Problemet var bare at jeg faldet i søvn fordi jeg var så træt. 

Det sidste jeg husker er at Liam skreg over et eller andet i filmen og så var alting sort.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Davs! Please like, kommenter eller favoritiser min movella hvis i kan lide den.

I må meget gerne komme med kritik ! :)x

 

- The Music Lover

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...