The Only Way Is Up ~ 1D ~

Da Catrines mor beslutter sig for at hun skal et år til London hvor hendes far bor, havde hun ikke troet at det ville ende som det her. Da hun ankom startede hun på en musik skole. Hun klarede det ikke så godt og de andre på skolen var ikke særlig søde. Men hvad sker der når en helt bestemt person hjælper hende? Så kan det være at de andre på skolen finder ud af at hun faktisk har talent?
Da Catrine ankom i London vidste hun ikke at hendes far var kendt og at
han var gode venner med One Direction.

Men altså, for en pige der ikke ved hvem One Direction er, kan man ikke forlange for meget af vel?

31Likes
16Kommentarer
2148Visninger
AA

4. Kapitel 3

Nummeret på Naills dør var et af mine yndnlingstal. 3412. - 12 er mit yndlingstal. Jeg undrede mig kort over hvorfor det lige var 12? Tja.. Det ve jeg ikke. Jeg kan ikke huske hvorfor?

Jeg smilede inden jeg gik ind af døren. Niall havde fumlet lidt med nøglerne men havde endelig fået den åbnet.

Legligheden lignede lidt min fars, men der var en lidt større stue og køkkenet hang fast med stuen. Han tog hurtigt sit overtøj af og gik ind i stuen - vil jeg gætte. Jeg gjorde det samme. Da jeg kom ind til ham snakkede han i telefon.

"Jajaj, det gør i bare. Ja. Cat er her også. Ja. Hun var låst ude. ahahahah Ja jeg ved det.. Godt. Vi ses."

I mellemtiden havde jeg smidt mig i sofaen. Han kiggede smilende over på mig og lige i det samme rumlede min mave VIRKELIG højt. Jeg rødmede svagt.

"Ups." Jeg gned min hånd hen over maven "Jeg tror at du er sulten..." sagde han og grinede svagt. Jeg nikkede.

Der kom en høj lyd fra hans mave og han tog sig til maven "Det jeg også" Han sagde det med en klynkende barnlig stemme så jeg kunne ikke lade være med at grine. "Er det i orden jeg tænder tv'et?" Han nikkede og tog telefonen op til øret.

Jeg var på en eller anden nyheds kanal. Det var et eller andet om nogle politikkere i England som jeg ikke kendte til. Jeg zappede gennem kanalerne men der var intet spændende, så jeg besluttede mig for at slukke det. Niall var igang med at bestille mad ude i køkkenet.

Jeg prøvede at koncentrere mig om hvad han sagde, hvilket var virkeligt svært, da der i det samme kom en kæmpe larm ude fra hoveddøren af. Det lød lidt som om man tog en hel børnehave med ind i en slikbutik. Hvad er det for en larm?!?!

Der var en masse grin og de lød faktisk meget søde. Jeg smilede ved tanken om at det var resten af One Direction. Nogen af dem havde jeg set men ikke dem alle. Jeg har hilst på Zayn og Louis.

Jaja... Jeg kan huske deres navne! Er ret stolt af mig selv *Giver mig selv et mentalt skulderklap*.  

Det er nu egentlig meget spændende.

Hvad? Kan man nu ikke være spændt selvom man ikke er en fan?

Eyggh... Det kan man altså godt...

Jeg rejste mig op da jeg så Niall gå ud mod gangen. Jeg gik bag ham "Hey Nialler!" Stemmen var hæs men alligevel meget sød. Jeg kiggede hen mod stemmen og så en dreng med grønne øjne og flot krøllet hår. Han kiggede i det samme på mig. 

"Hey Niall, hvem har du taget med?" Han smilede sødt til mig og jeg smilede selvfølgelig igen. "Jeg hedder Catrine, men du kan bare kalde mig Cat." Jeg rakte hånde frem og han trykkede den blidt. "Harry" Jeg smilede til ham "Hun er Allans datter" Tilføjede Niall. "Nå.. Det er dig vi har hørt så meget om.." Den sidste dreng jeg ikke ved hvem er snakkede.

"Hej! Jeg hedder Liam. Rart at møde dig!" Han rakte hånden frem og jeg trykkede den forsigtigt "Det er også rart at møde dig." Jeg smilede genert til dem. " Hey? Hvad med os andre? Er der ingen hej til os?" Jeg kunne med det samme høre hvem det var der talte. - Louis. Han havde en fornærmet stemme med sarkasme. Jeg vendte mig mod ham og smilede svagt. "aawwww..." Jeg lavede et sad face.

"Hej Louis!" Jeg smilede stort. "Hva' for noget, intet kram eller noget." Hans underlæbe bævrede. Jeg sukkede "Nu når du spørger så pænt." - læg mærke til lidt sarkasme der - Jeg smilede et kækt smil og krammede ham så.

"Tak!" Han smilede stort og hoppede ind i stuen. Ja bogstaveligt talt. Jeg gik ind mod stuen med de andre. Niall smed sig i sofaen og de andre gjorde det samme. Niall fyldte en hel sofa for sig selv, Louis og Harry sad i samme sofa og Liam og Zayn sad i den samme.

Jeg satte mig bare oven på Nialls ben. Han skulle ikke slippe så let. "ARGH! Du er tung Caaaat....." Brokkede han sig. "Bare sig jeg er tyk, så går jeg bare."

Jeg skulle til at rejse mig da Niall tog fat i min arm og holdt fast. Jeg kiggede undrende på ham. Også begyndte han at kilde mig. Jeg grinte så meget at jeg slet ikke kunne holde det ud. Jeg har altid været MEGA kilden og for at det ikke skulle være løgn, kom de andre drenge over for at være med. - Typisk!

Det endte med at de alle kilde mig imens jeg lå nede på gulvet.

"Ahhh!! Stop! St.....ooo....ooo....oooppp nu.. uuu....!!!" Jeg kunne næsten ikke snakke. Jeg kildede Niall igen og det skønneste grin kom ud af hans mund.

YES! Han er også kilden. Også lå vi ellers der nede på gulvet og kildede hinanden og ingen af os kunne lade være med at grine.

De andre havde sat sig op i sofaerne igen og sad og så på. De grinte af os. Det måtte se helt vildt tåbeligt ud. So what. You only live once. Og i øvrigt var det vildt sjovt! 

Zayn kiggede over mod Louis og de sendte hinanden blikke. Jeg kiggede nemlig på dem imens Niall kildede mig. Det var lidt svært at koncentrere sig men jeg kunne da se dem. Der var noget i deres blikke jeg ikke kunne tyde. Jeg stoppede Niall.

"Må jeg godt lige smutte? Hvis du kilder mig mere tror jeg ikke at jeg kan holde mig!" Han stoppede og jeg rejste mig op.

"Hvor er badeværelset henne?" Jeg kiggede ned på Niall som lå helt udmattet nede på gulvet.

"Du finder det nok" Han kiggede på mig og jeg hævede det ene øjenbryn. Han begyndte at grine igen. Helt seriøst den dreng har den sødeste - og sjoveste - latter. Jeg  fniste kort.

"Okay.." Jeg gik ud mod hoveddøren og kiggede ned af gangen med alle dørene. Jeg gik hen til den første dør. Da jeg åbnede den var det et rum med en lang sofa, en guitar, en slags modtager hvor der var 5 mikrofoner sat til og en bærbar, et fladskærms tv, en playstation, et trommesæt og alt muligt andet.

'Jeg tror at det her er sådan et øvelokale.' Bare en tanke. Jeg trak på skuldrene og lukkede roligt døren.

Den næste dør jeg åbnede var helt sikkert Nialls værelse. Der var en dobbeltseng ovre ved vinduet, en til guitar ovre i hjørnet og et skab der stod over for sengen. Væggen var malet et pastelblå farve - en af mine yndligs farver - der lå et hvidt gulvtæppe med sorte prikker, ved døren. Har var faktisk meget pænt. Jeg smilede svagt og lukkede forsigtigt døren.

'Jeg håber at den her dør er den rigtige.' tænkte jeg da jeg kom til den næste dør. 'Du ved jo hvad man siger - 3. gang er lykkens gang. Bare ikke for mig. For mit blik mødte et til værelse. Men det var lille og enkelt. Det var en form for gæsteværelse.

Og det var de 2 næste rum jeg åbnede også. (Der er et link i kommentaren, hvor du kan se hvordan Nialls lejlighed ser ud og Cats lejlighed.) Den sidste dør - selvfølgelig - var toilettet. Jeg sukkede da jeg endelig havde fundet det.

Halleluja.....

 

~

Nialls synsvinkel

"Hvor er badeværelset henne?" Jeg kiggede op på Cat. "Du finder det nok" Hun hævede det ene øjenbryn, og det så vildt sjovt ud. Så tjaaa.... Hvad kan jeg sige. Jeg begyndte at grine igen. "Okay.." Det var det sidste hun sagde før hun forsvandt ud i gangen. Jeg satte mig op i sofaen og kiggede over mod drengene.

De kiggede alle sammen på mig og smilede. Jeg sendte dem et undrende blik. "Hvad?" De begyndte at fnise. "Ikke noget." Det var Zayn der svarede. "Hun er da meget sød hende Cat var?" Det var Harry der snakkede til mig nu. Det var mere et spørgsmål end det var en konstatering.

"Ja hun er rigtig sød." Jeg rømmede mig og satte mig til rette i sofaen. Hvorfor var de sådan der? Mine tanker blev afbrudt da Cat kom listende ind i stuen.

"Hey Niall? Kan jeg låne en telefon? Jeg skal vidst liiiige ringe til min far og fortælle hvor jeg er henne..." Jeg kiggede ind i hendes grøn-blå øjne. Nu hvor jeg tænker over det har jeg aldrig set nogen med den farve øjne før. De er ret pæne til hendes lande blonde hår.

"Niall? Jorden kalder Mr. Horan, kom ind Mr. Horan?" Det var Cat der prøvede at få min opmærksomhed. Jeg smilede stort over det hun sagde. 

"Jo her" Jeg rakte min mobil frem til hende og hun smilede som tak. Hun gik ud i gangen og jeg kunne høre at hun åbnede hoveddøren.

"NIALL? PIZZAMANDEN ER HER!" Cat's råben fyldte hele min lejlighed - wow den pige har en stor stemme. "Jeg henter den!" Louis løb ud i gangen og da han kom tilbage havde han en stabe pizzaer i sin favn. "Så er der mad drenge." Idet samme kom Cat ind i stuen

"Hey Louis.. Hvad med mig?" Han kiggede forvirret på hende men fik så et blik der sagde nååårrr-det-er-det-du-mener. "-Og piger" sagde han og hun smilede

"Tak" Jeg grinede let og satte mig så ned ved bordet. Jeg havde bestil 7 pizzaer. Gad vide om det var nok? 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jep! Så kom der lige et nyt kapitel ! :D
I må meget gerne kommenterer og sige hvad i syntes om den. Så kan jeg ændre noget hvis der er noget der ikke er så godt ;)
Jeg håber at i kan lide den og så vil jeg bare sige ha´ en god dag/morgen/aften/nat. :P Det kommer an på hvornår i læser den her ;)

See ya

- The Music Lover

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...