The Only Way Is Up ~ 1D ~

Da Catrines mor beslutter sig for at hun skal et år til London hvor hendes far bor, havde hun ikke troet at det ville ende som det her. Da hun ankom startede hun på en musik skole. Hun klarede det ikke så godt og de andre på skolen var ikke særlig søde. Men hvad sker der når en helt bestemt person hjælper hende? Så kan det være at de andre på skolen finder ud af at hun faktisk har talent?
Da Catrine ankom i London vidste hun ikke at hendes far var kendt og at
han var gode venner med One Direction.

Men altså, for en pige der ikke ved hvem One Direction er, kan man ikke forlange for meget af vel?

31Likes
16Kommentarer
2249Visninger
AA

3. Kapitel 2

Weekenden fløj afsted og pludselig var det søndag.

Jeg kiggede ud af vinduet, det var en fin dag i London. Solen skinnede, men det var lidt koldt. Jeg gik ud på mit badeværelse - Jep, jeg har mit ejet badeværelse!! Er det ikke viildt!

Jeg tog et varmt og langt bad. Da jeg blev færdig gik jeg ud i til mit skab.

Jeg havde fået købt nogle flere ting igår så der var okay meget at vælge imellem. Jeg skulle ikke noget specielt idag, så jeg tog nogle sorte stramme jeans på og en pink top. Udover toppen tog jeg en hvid trøje. Jeg fandt en enkel halskæde med en rund sten som vedhæng. Så var jeg klar.

I morgen skal jeg hen på den nye skole! Jeg både glæder mig og er nervøs.

Grunden til at jeg er nervøs er nok fordi jeg altid gør noget pinligt..

Jeg gik ind i stuen hvor min far sad og så et eller andet news program.

Jeg satte mig ned ved siden af ham. Han så ikke ud til at ligge mærke til det så jeg kiggede bare på fjernsynet. Han havde været på sit arbejde nogle få gange i den her weekend.

Nu hvor jeg tænker over det ved jeg faktisk ikke hvad han arbejder som?

"Far?" Han kiggede på mig med et forvirret ansigtsudtryk.

"Jaer?" Jeg kiggede ind i hans grøn-blå øjne. Mærkeligt egentlig. Man skulle tro at jeg havde fået min mors udseende men mine øjne lignede min fars.

"Hvad er det egentlig du arbejder som?" Han skævede over til fjernsynet. Jeg kunne se at han fulgte med i noget, men han tog sig alligevel tid tal at svare.

"Ehmmm.. Jeg har mit eget firma der hedder ARC." Han kiggede hurtigt på fjernsynet igen inden han rettede opmærksomeden mod mig.

"Og hvad laver i så?"

"Ehmmm... Vi laver alt muligt. Computere og computer programmer, pc spil, wii spil, play station spil, nintendo spil og apps. Vi er også i gang med at lave nogle helt nye mobiler hvor vi har kontaktet nogle kendte for at være med til at designe deres helt egen mobil. Det gør så der er større salg. Hvis man siger: Den her er Coldplays special designet mobil."

Igennem hele samtalen nikkede jeg flere gange for at vise at jeg har forstået. "Det lyder da fedt!"

Stemningen omkring os blev lidt akavet og jeg valgte at kigge på fjernsynet i stedet for.

Det gik op for mig at jeg slet ikke kender min far godt nok. Han kunne også mærke den akavede stemning. Han rejste sig op og gik ud i køkkenet.

"Er du sulten?" Nærmest råbte han ude fra køkkenet af.

"Tjaa.. Lidt." Jeg kunne høre at han rykkede rundt på nogle ting.

"Skal jeg ringe efter en pizza eller noget?" Jeg sukkede. Kan den mand ikke finde ud af at lave mad??

"Far?? Kan jeg ikke bare lave maden idag? Noget siger mig at du får fastfood alt for tit." Jeg gik ud i køkkenet til ham.

"Ja... Det kan du have ret i." Han klappede på sin mave for at vise at han havde taget på.

"Kan du godt finde ud af at lave mad?" Jeg sukkede.

"Ja Far.." Jeg gik over til køleskabet for at se hvad vi havde. "Hvad sige du til kylling i karry?" Uden at han svarede tog jeg tingende ud til det.

"Ja det lyder fint" Jeg kunne høre at han gik ind i stuen igen, og jeg tog en gryde frem til ris.

~

"Mmmmmm... Det smagte lækkert" Han havde sat sig helt tilbage i stolen. "Det var da godt at du kunne lide det!" Jeg begyndte at rydde af bordet. "Nej det er okay skat, den klare jeg. Gå du ind i stuen og se noget tv eller hvad du nu vil." Jeg nikkede og gik smilende ind på mit værelse.

Jeg smed mig i sengen og tændte min computer. Jep.... Min far har købt en til mig. Det var også en eller anden kendt der havde designet den. Jeg tror at det var et boyband der hed One Direction, men jeg er ikke helt sikker. Jeg syntes bare at den er god, og det er nok for mig.

Jeg gik ind på facebook og skrev en ny status: 'Ahh... Hvor er det dejligt at være i London hos ens søde far. Det er dejligt at være sammen med dig igen!' Jeg taggede min far i opslaget og lukkede så facebook ned.

Jeg tror at jeg vil gå i seng nu, jeg har en lang dag foran mig imorgen.

~

Kender i det når man vågner og man tænker: 'Det her bliver en.................. Virkelig dårlig dag! Jep... Sådan en dag har jeg idag.

Jeg er så nervøs - ikke glad-nervøs mere ubehagelig-nervøs.

Jeg sukkede da jeg puttede endnu en ske cornflakes i munden.

Klokken var 7:30 am og jeg var træt. Jeg kunne slet ikke sove igår - selvfølgelig lige den dag hvor jeg VIRKELIG havde brug for søvn.

Min far kom nærmest løbende ud i køkkenet og han stoppede helt op da han så mig.

Jeg sad med mit hoved i hånden og skovlede langsomt cornflakes i munden, i mens jeg havde et fjernt blik på vinduet.

"Du ligner en zombie." Han gik hen til mig for at give mig et kram.

"Tak, tak." Jeg lagde skeen og gav ham et kæmpe kram.

"Held og lykke idag" Det var det sidste han sagde og så var han væk. Han havde altid så travlt. Jeg kiggede på uret - 07:43

Fuckkkkkkk... 

Jeg løb ud i gangen og tog mine sorte vans på og min lange vinterjakke. Jeg tog min guitar taske på ryggen og låste døren.

Så var jeg på vej på musikskole!! Desværre gik det ikke helt lige som planlagt.

Jeg fór på en måde vild. Jeg kiggede rundt efter noget der lignede en skole, da jeg kom i tanke om at jeg havde en GPS på min mobil. Jeg sukkede over mig selv 'hvorfor tænkte jeg ikke på det noget før?' Jeg tastede adressen ind og lidt efter stod jeg foran den store dør.

Jeg skævede til uret på min mobil. 8:26 am. Fed måde at starte på nye skole. Jeg gik ind og fandt hurtigt kontoret. "Ja... Catrine ikke?" Damen bag disken kiggede bekræftende på mig og jeg nikkede.

"Dit lokale er på 2 sal, rum 24. Timen er gået i gang, så du må hellere skynde dig."

Og med de ord gik jeg med hurtige skridt hen mod trapperne.

Jeg stoppede op ved døren hvor der stod '24' på. Sommerfuglene var vendt tilbage i min mave. Jeg kunne høre stemmer bag døren og bankede derefter på.

"Kom ind"

Jeg tog forsigtigt ned i håndtaget. "Du må være den nye pige, Catrine." Jeg nikkede. "Velkommen. Du kan starte med at sætte dig ned ved siden af Emily." Jeg kiggede rundt for at se om der var en der meldte sig. En pige med mørkebrunt hår vinkede til mig. Det måtte være hende. Jeg smilede til hende.

"Hej" sagde jeg og slog mig ned ved siden af hende. "Hey ya" Hun smilede til mig og kiggede derefter op mod tavlen.

Jeg kiggede langsomt rundt i klassen. Der var kun piger? Måske er det en slags pige-klasse?

Jeg undersøgte grundigt alle eleverne. Jeg synes at der var nogen af dem der var lidt for..... Overdrevet til mig. Vi var ca. 15 piger. Jeg rettede min opmærksomhed mod læren.

".........er der en overraskelse i den her uge. Vi skal have en gæst, som skal undervise jer i guitarspil og sang." Pigerne vinede - noget siger mig at de vidste noget jeg ikke gjorde - Emily var en af de eneste der ikke vinede og jeg kiggede spørgende på hende. Hun trak på skuldrene og jeg fniste.

Jeg kunne høre døren åbne og jeg kiggede over mod den. Igen vinede alle pigerne - men meget højere denne her gang. Jeg kiggede på personen der kom ind af døren.

Hey.... Ham kender jeg! Det er jo Niall, fra min fars leglighedkompleks ! Jeg smilede.

'Ej hvor sejt' tænkte jeg.

"Hej alle sammen. Jeg er Niall Horan og jeg skal undervise jer i den her uge. Jeg har glædet mig så meget til at møde jer."

Vores anden lærer - som jeg ikke lige fik navnet på gik ud af døren.

"Jeg har øvet mig i jeres navne allerede, så der skulle ikke være nogle problemer der." Hans blik stoppede på mig.

"Jeg kan se at i har fået en ny i klassen... Så er det jo heldigt at jeg kende dit navn i forvejen. Hey Cat!"

Alle de andres blikke faldt på mig. Det var onde blikke, nogle blikke der kunne dræbe! - Wow..... Overdrivelse..... Men du ved hvad jeg mener..

"Kan du ikke komme her op og præsentere dig for de andre, og tag din guitar med." Jeg gjorde hvad han sagde og satte mig på lærerbordet.

"Bare start med at fortælle lidt om dig selv." Jeg nikkede og kiggede ud over klassen.

"Jeg hedder Catrine..." Mere nåede jeg ikke før der var en der afbrød

"Det ved vi godt!" Det var hende pigen der havde givet mig dræberblikket.

Hvad er hendes problem!?!?

"Tig stille, lige nu er det Catrine der har ordet." Han kiggede irriteret på hende og vendte blikket mod mig.

"Bare fortsæt" Han smilede en vildt nuttet smil så mine kinder blev varme.

"Jeg er lige flyttet til England. Jeg kommer oprindeligt fra Danmark. Jeg er 17 år gammel og jeg elsker at spille. Det er en måde at udtrykke mine følelser på. Jeg skriver også mine egne sange. Mine forældre er skilt og det er min far der bor her i London. Han eger det firma der hedder ARC."

Jeg stoppede op. Hvad skulle jeg sig??

"Kan du spille en af dine egne sange for os?" Niall kiggede ind i mine øjne med hans krystalblå øjne. Jeg nikkede bare. Jeg startede med det samme.

Friends come and goes

Days turns to nights

Weeks turns to moths and turns to years

But we will alway be together

you and i

always bee togehter

'course we're ment for eachother

we are like winter and snow

Like hot chocolate and whipped cream

Like shaggy and scooby doo

Jeg kunne høre at der var nogen der fniste i mens jeg sang. Jeg ignorerede det bare, indtil der var nogle der brød ud i en kæmpe latter. Jeg kiggede forvirret op. Mange af pigerne sad og grinede. Niall stemme brød igennem det hele

"SÅ TIGER VI LIGE STILLE IGEN!!!" Deres øjne landende forskrækket på ham

"Så er det nok. Tag jer lige sammen tøser. Hvad er det Catrine har gjort galt?" Pigerne begyndte at fnise igen.

"SASHA HOLD DIN MUND! DET ER IKKE TIDSPUNKTET AT GRINE! Ellers så må du fortælle hvad det er du griner af." Hun sad med et flabet smil klistrede i hele hendes ansigt.

"Jeg syntes bare at hendes sang er latterlig." Jeg kunne se ud af øjenkrogen at han rystede opgivende på hovedet. "Jeg er meget skuffet over jer. I burde vide bedre. Her har vi en der er helt ny, hun kommer fra et andet land og i burde vise jer fra jeres bedste side." Han kiggede undskyldende på mig.

"Tak for sangen Catrine. Jeg syntes at du har talent." Han smilede til mig. "Du må godt sætte dig ned igen." Jeg nikkede og gik langsomt tilbage på min plads.

Resten af dagen var helt normal. De andre på holdet holdte deres kæft og jeg kunne være i fred.

Jeg havde snakke lidt med Emily og hun virkede meget sød.

Klokken ringede og så var der kamp til stregen om hvem der kunne komme hen til Niall først. De spurgte ham om en masse ting, men det interesserede mig ikke.

Jeg koncentrerede mig bare om at pakke mine ting væk. Men der var en ting jeg ikke kunne finde.

Min mobil!?

Jeg tog alle tingene ud af min taske men der var den ikke, så var det lommernes tur, men der var heller ikke nogen mobil.

Så hørte jeg pludselig en stemme jeg genkendte alt for godt. Sasha. "Catriiiiineeee."  Jeg kiggede i retningen af lyden.

Sasha stod med en hånd ud af vinduet. Mit blik fangede hvad det var hun holdte og jeg løb straks over til hende.

"Gi' mig min mobil!" Hun rystede på hovedet.

"Lad Niall være i fred. Han er min"

Ingen skal bestemme hvad jeg skal gøre. Det er mit liv

"Prøv at hør her din dulle, du kan ikke sige hvad jeg skal gøre og hvad jeg ikke skal. Jeg bestemmer over mit liv. SÅ hold din kæft og GI'.MIG.MIN.MOBIL."

Hun fik en snøret smil og hun rystede langsomt på hovedet "Det skulle du ikke have sagt" Og med det gav hun slip på min mobil

"HVA' FUCK HAR DU GANG I?!?!?" Jeg kunne høre at der blev stille rundt om os.

Jeg mærkede de andres blikke i min nakke.

"Jeg sagde jo at du skulle holde dig væk." Jeg blev rasende.

"Det betyder sku' da ikke at du bare kan kaste min mobil ud fra 2. sal!?!?!? Du skal eddermame erstatte den!!!!!!!!!"

Hun trak på skuldrene som om det ikke betød noget for hende.

Fald ned Cat. Hun er ikke engang det værd. Jeg gik forbi hende i mens jeg sagde

"Jeg gider sku' ikke og bruge min til på dig, du er ikke det værd."

Jeg satte mig hen på min plads og lagde tingene i min taske.

De andre var gået ud af klassen og Niall havde sendt Sasha på kontoret.

Jeg sad og tænkte over hvad der lå på den mobil, da jeg kom i tanke om alle de billeder jeg havde fra dengang min mor og far var sammen lå på den. Ferie billeder med os alle 3 på. En tårer trillede ned af min kind.

Jeg rejste mig fra stolen da Niall kom ind igen. Han havde fulgt Sasha derhen for at være sikker på at hun gjorde det.

"Er du okay?" Jeg trak på skuldrene. "Prøv at hør her. Du skal ikke tage dig af sådan en som Sasha. Hun er den type der vil bestemme det hele, være den der er bedst. Og sådan opfører hun sig når der er nogen der overgår hende." Jeg smilede til ham da jeg fandt ud af at det var en kompliment.

"Tak Niall.. Du ved bare lige hvad der skal siges." Han agede mig kort på ryggen

"Er du på gå ben?" Jeg nikkede "Ja....."

Han kiggede mig i øjnene. "Skal jeg køre dig?" Jeg tænkte kort over det. Og nikkede så.

"Tak Niall. Det er virkelig sødt af dig."

Han trak på skuldrene "Åhh det er ingenting."

~

Turen hjem var kort. Niall og jeg havde snakket lidt om at spille guitar. Han fortalte at han var rimelig god til det og jeg grinte bare.

Jeg spurgte ham også hvorfor de der piger havde overfaldet ham på den måde.

Han svarede at det nok var fordi han var med et et verdenskendt boyband der åbenbart hedder One Direction sammen med hans 4 bedste venner. 2 af dem havde jeg mødt - Louis og Zayn. Meget venlige drenge. 

Elevatoren var hurtigt nede. Vi gik ind og trykkede på knapperne. "DIIIIING" Jeg kiggede over mod Niall.

"Det er her jeg skal af.." han nikkede. "Forresten skal du have et tak for hjælpen idag. Det var rigtigt dejligt. Og sødt af dig." Jeg kiggede ned i jorden da jeg sagde det sidste.

"Ingen årsag. Desuden mente jeg det jeg sagde. Du har talent." Jeg kiggede ind i hans blå øjne der bare strålede. Jeg smilede. "Tak." Jeg vinkede og gik ud af elevatoren.

Jeg var lige ved at gå da Niall stemme afbrød mig.

"Hey Cat? Kan jeg få dit nummer?" Jeg vendte mig om.

"Ja selvfølgelig. Han kom gående hen til mig. Jeg fik hans mobil i hånden og jeg skrev mit nummer ind. Da jeg kom i tanke om.....

"Niall. Jeg har jo ikke nogen mobil mere..." Jeg begyndte at grine.

"Nårr ja..."

"Vent lige, jeg går ind og finde mit hjemmetelefon nummer."

Jeg tog i håndtaget - låst. Ohhh... Nooo... Jeg vendte mig om så jeg kiggede på Niall.

"Jeg kan ikke komme ind. Jeg har ingen nøgler med." Jeg smilede til ham og kiggede ned i jorden.

"Hmmm... Vil du med op i min lejlighed? Drengene kommer nok snart, men så kan du jo også hilse på dem?" Jeg kiggede ned i jorden.

Det tror jeg at min far har det fint med. "Ja det er i orden" Han tog min hånd og førte mig hen til elevatoren.

Næste stop - Niall Horan's leglighed!

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej med jer! I må meget gerne skrive hvad i syntes om min movella, og komme med noget kritik. :-)
Jeg håber at i syntes at den er god og at i har lyst til at læse mere! :-D

- The Music Lover

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...