The Only Way Is Up ~ 1D ~

Da Catrines mor beslutter sig for at hun skal et år til London hvor hendes far bor, havde hun ikke troet at det ville ende som det her. Da hun ankom startede hun på en musik skole. Hun klarede det ikke så godt og de andre på skolen var ikke særlig søde. Men hvad sker der når en helt bestemt person hjælper hende? Så kan det være at de andre på skolen finder ud af at hun faktisk har talent? Da Catrine ankom i London vidste hun ikke at hendes far var kendt og at han var gode venner med One Direction. Men altså, for en pige der ikke ved hvem One Direction er, kan man ikke forlange for meget af vel?

31Likes
16Kommentarer
2084Visninger
AA

2. Kapitel 1

Turen til lufthavnen var ikke så slem. Det tog lidt under en time, så jeg har prøvet det der var værre.. Jeg kiggede ud af de duggede vinduer i flyveren.

Manden jeg sad ved siden af snorkede højlydt. Jeg fatter ikke hvordan nogen mennesker kan sove i en flyvemaskine. Det larmer jo helt vildt!

Jeg rykkede mig hurtigt hen mod vinduet da manden begyndte at falde hen mod mig. Jeg sukkede lavt og tænkte på hvornår det her fly landede. Manden ved siden af mig gav mig klaustrofobi. Uret på min ipod sagde 14:41. Der var ca. 19 minutter til at vi skulle være der.

Flyet jeg sad i var på vej til London hvor min far bor. Han har boet der i snart 3 år. Efter min mor og far blev skilt ville han ikke være i nærheden af min mor. Så han fandt et arbejde i London og flyttede så. Ja og som du kan høre var jeg på vej over til ham. Min mor havde besluttet at jeg skulle bo hos ham i et år, fordi hun mente at det ville være godt for mig.

Nu er det bare sådan at jeg ikke har haft så meget kontakt med ham de sidste par år. Sidste gang jeg så ham var til min 17 års fødselsdag for ca. 9 måneder siden.

Piloten's stemme kom over højtalerne.

"Vi ankommer i London lufthavn om 10 minutter. Jeg vil bede jer om at spænde jeres sikkerhedsseler. We arrive at London airport in about 10 minutes. Please tight your seatbelts."

Jeg kiggede ud af vinduet igen. Der var diset og skyer over det hele. Noget siger mig at jeg skal vende mig til et dårligere vejr end hjemme i Danmark.

Flyet landede sikkert.

Jeg gik direkte ud af lufthavnen for jeg havde ingen kufferter med. Min far er lidt rig, og han sagde i telefonen at jeg bare skulle købe tøjet herhenne. Det sagde jeg ikke nej til, da jeg seriøst mangler noget nyt tøj!

~

Min mobil viberede i min lomme. Jeg kiggede på displayet. 'FAR' Stod der. Jeg tog den med en forsigtig stemme.

"Hej far" Jeg kiggede ned på mine fødder. 
"Hej Skat" Jeg sukkede og rystede på hovedet. Hvorfor skal forældre kalde en for Skat. Det er så akavet. "Hvor er du henne. Du skulle hente mig på parkeringspladsen, det har du ikke glemt vel?" 
Han lo i den anden ende af røret. "Jeg er da kommet."
Jeg kiggede rundt på parkeringspladsen. "Jeg kan ikke se dig?"
"Hvor står du henne? "
Jeg kiggede bag mig. "Ved det store skilt hvor der står arrivals."
Han kluklo "Ja selvfølgelig."
Jeg kiggede op mod himlen da en dråbe ramte min næse. Er vejret altid dårligt her? Jeg sukkede
"Ja for det meste" sagde min far
"Sagde jeg det højt?" Jeg rystede på hovedet
"Ja det gjorde du.." han sagde det med en sjov stemme "Jeg kan godt se dig nu" Fortsatte han "Jeg kører over til dig nu"
Jeg nikkede med huskede så at han ikke kunne se mig. En bil nærmede mig og jeg lagde på. Da bilen holdt foran mig åbnede jeg hurtigt døren da det var begyndt at regne kraftigere.

"Hej Skat" Han gav mig et akavet kram over midten af bilen "Godt at se dig igen. Du er da vokset siden sidst hva´?" Jeg kiggede ud af vinduet

"Måske".

Heldigvis var der ikke så langt fra lufthavnen og hen til leglighed. Det var en kæmpe bygning, og man kunne se udefra at det var noget af det dyre. Der var en mand der tog imod bilen og kørte den ned i en parkeringskælder.

"Wow far. Bliver du behandlet som en kendt eller hvad?" Han smilede til mig.

"På en måde." Han gik hen til den store elevator som var lige ved at lukke. Heldigvis var der en lyshåret dreng som trykkede på knappen til elevatoren.

"Ahh.. Tak Niall." Han kiggede på den lyshåret dreng. "Ingen årsag." Jeg kiggede underende på ham og mit blik sagde hvor-kender-du-ham-fra?

"Han bor her i bygningen, en etage over os." Min far talte dansk så drengen ikke forstod det. Den lyshåret dreng stod sammen med en anden dreng. Han havde brunt hår, røde bukser, en hvid og sort stribet bluse og seler på.

Et lidt specielt valg af tøj. Men det klædte ham faktisk meget godt.

"Hvem er det du har taget med?" Det var ham med selerne der spurgte.

Min far svarede "Det er min datter fra Danmark. Hun skal bo hos mig i et stykke tid." De to drenge nikkede som svar.

Ham den lyshåret dreng stak hånden hen mod mig. "Hej. Jeg hedder Niall" Jeg tog hans hånd

"Catrine, men du kan kalde mig Cat." Den anden dreng stak hånden hen mod mig.

"Jeg hedder Louis, men du kan kalde mig Louis." Han smilede fjoget og jeg grinte kort af hans vittighed. Som faktisk, nu hvor jeg tænker over det, ikke var en vittighed.

"Vi skal af her. Ses drenge" Vi gik ud af elevatoren "Ses Mr. Robinson, og Cat" Jeg vinkede og gik efter min far.

Hvor var det jeg havde set de to drenge før?

Legligheden var meget flot indrettet. Der var hvide vægge og møblerne var enkle.

I stuen hang der 3-4 billede af mig og min far. Det sidste af dem var til min 17 års fødselsdag. Han havde armen rundt om min skulder og vi smilede fjollet til fotografen. Jeg smilede ved synet af billedet.

"Cat kom lige." Jeg fulgte min fars stemme og endte i et stort værelse. Der stod en seng ovre i hjørnet, i den anden ende aaf værelset stod et skrivebord, en komode med et spejl over stod ved siden af min seng og et skab hvor den ene dør var et spejl var på den anden side af skrive bordet. På gulvet lå et sort tæppe - resten af møblerne var hvide - undtagen lampen. Den var også sort.

"Her er dit værelse." Jeg åbnede munden af overraskelse.

"Wow" Var det eneste jeg kunne sige.

"Er det godt nok?" Min fars stemme var lidt nervøs 

Jeg nikkede bare og gik over for at smide mig i sengen.

"Her har du 1000 dollars til at shoppe for - så smut. Du skal jo have noget tøj." Jeg satte mig op i en hurtig bevægelse.

"Mener du det?!?"

Han nikkede kort og jeg smilede i hele mit ansigt.

"Kan du fortælle mig hvor der ligger en god guitar butik?"

Ja, jeg spiller lidt guitar, men jeg er ikke god - endnu. I dag er det fredag og jeg skal starte på en musik skole ikke langt herfra på mandag.

Om jeg er nervøs? Pfff!.....

Jo.... Jeg er meget nervøs.

Jeg er ikke så god til at starte nye steder og få nye venner. Jeg håber bare at jeg ikke gør noget pinligt. Det plejer jeg at være god til.

Men altså, på musik skolen synger man og lærer at spille på instrumenter, men man har også de sædvanelige fag som: Engelsk, matematik og idræt.

Min far har allerede meldt mig ind på skolen så det hele er på plads. Nu manglede jeg bare en guitar, for som sagt havde jeg ikke taget noget med.

Han forklarede hvor det hele lå henne og jeg gik glad ud af døren. 

~

Vejret var klaret lidt op, men der var stadig skyet. Jeg gik den samme vej som min far havde forklaret og jeg fandt det faktisk rimelig hurtigt. Det var en kæmpe butik, vinduerne var fyldt op med guitarer. Jeg var ikke i tvivl om at det var her. Jeg gik ind af den store dør og en mand kom straks hen til mig.

"Kan jeg gøre noget for dig?" Jeg kiggede på ham og smilede "Nej jeg kigger bare lige." Han nikkede og gik over til sin plads bag disken.

Der var ikke så mange mennesker herinde, og dem der var her så ud til at have styr på hvor tingene stod. Jeg gik bare rundt for at finde en guitar som lignede min lidt.

Oh! Der!

Jeg gik med hurtige skridt hen til den perlemors blå guitar der hang på væggen. Jeg kiggede forsigtigt på mærket.

Jep, der stod: Fender Accoustic California Series. Præcis som den jeg havde hjemme i Danmark.

Jeg gik over for at finde en taske jeg kunne have den i, og det gik stærkt. Jeg tog tasken og gik op til kassen. Jeg lagde den forsigtigt på bordet og kiggede smilende på manden. "Jeg skal også have den guitar der er i det her rum." Jeg fik manden til at følge med og jeg viste ham guitaren. Han nikkede bare og gik ud efter den i baglokalet. Da han kom tilbage pakkede han æsken ud og lagde guitaren i tasken.

"Hvornår lukker i?" Han kiggede på en seddel der lå bag ham.

"Vi lukker 7 pm." Jeg nikkede "kan jeg lade den her ligge, jeg skal hen og købe noget andet også og vil ikke slæbe på den."

Han kiggede eftertænksomt på den "Tjooo... Men så betaler du halvdelen nu og jeg skal også have din underskrift."

Jeg kiggede på papiret han havde fundet frem. Jeg udfyldte sedlen og gav ham halvdelen af beløbet. 

Londons gade var fyldt med mennesker som fór afsted. Det var som om at der var meget få der havde tid til at stoppe op. Jeg gik inde i kanten af det hele for ikke at blive trampet ned.

Jeg havde købt en masse ting og var nu på vej hjem. Jeg havde købt to tasker, og en masse tøj. Noget af tøjet havde jeg lagt ned i taskerne for at få mere plads.

Jeg havde 5 poser tøj udover de to tasker. Jeg sukkede da jeg kom i tanke om at jeg skulle hente min guitar. Jeg kommer jo til at ligne et pakæsel!

Jeg blev lidt gladere da jeg huskede at jeg var meget tæt på min fars leglighed. Jeg gik ind og hentede min guitar og fortsatte hen mod det store hus.

Jeg fyldte næsten hele elevatoren da en 2 drenge kom ind. De fik store øjne da de så alt det jeg havde med. Den ene af dem kunne jeg genkende.

Det var Louis - ham jeg mødte da jeg ankom for et par timer side. Men den anden var ikke Niall. Drengen der stod ved siden af havde sort hår med en stribe lysthår i 'pandehåret'. Han havde smukke brune øjne.

"Hey Cat.. Hva´? Har du hygget dig?" Han skævede ned til alle de poser der stod på gulvet.

Jeg sukkede "Ehhmm.. Måske en smule. Jeg har ikke taget noget med fra Danmark så jeg måtte lige købe noget."

Louis nikkede. "Ehm.. Det her er Zayn" Han pegede over mod drengen med de brune øjne. Jeg stak hånden frem og han tog den med forsigtige bevægelser.

"Catrine, men du kan bare kalde mig Cat." Han rystede min hånd

"Rart at møde dig." Elevatoren bevægede sig og snart sagde den ding.

Det var her jeg skulle af. Først der kom jeg i tanke om at jeg også skulle have alt det her ud igen. Jeg kiggede opgivende på alle poserne og begyndte at hænge dem alle på mine arme. Men det gik ikke så godt og det endte med at jeg tabte en del ting.

"Skal vi hjælpe dig?" Det var Zayn der spurgte. Han havde et smil på læben og uden at få et svar tog han poserne op fra gulvet og hjalp mig ind med dem. Louis tog også nogle.

"Tak skal i have drenge. Det behøvede i slet ikke, jeg kunne godt have holdt dem alle sammen."

De gav hinanden et ja-klart blik da vi stoppede ved døren. "Her nu skal vi hjælpe dig ind med dem." Jeg nåede ikke at svare før de bare åbnede døren ind til lejligheden.

"Hvor har du værelse henne?" Der var Louis der spurgte.

"For enden af gangen til højre." Saverede jeg mens jeg prøvede at samle alle poserne op som stod på gulvet.

Zayn ventede på at komme fordi da jeg pludselig tabte en pose med Bh'er og trusser. Det hele røg selvfølgelig ud på gulvet, lige foran ham.

Han smilede bare og jeg kunne mærke min kinder blive varme. Jeg bukkede mig hurtigt ned for at putte det i posen. Da jeg havde fået det hele i posen og rejst mig op igen, kigged jeg direkte ind i hans brune øjne.

"Du har en god smag i undertøj" Han smilede kækt og gik så forbi mig og ind i lejligheden. 

'What the fuck? - Random person?' tænkte jeg og fulgte efter ham ind i lejligheden.

Jeg gik lige bag ved ham på vej ind til mit værelse. Louis havde sat alle poserne i min seng og snakkede nu med en i telefon.

"Ja, vi er på vej. Vi skulle bare lige ordne noget først." Han lagde på og Zayn satte poserne ved siden af de andre.

"Endnu engang tak drenge, det be..."

"Intet problem Cat! Sådan noget gør man for andre mennesker. Vi skal gå nu. Vi ses nok igen" Han vinkede jeg og jeg gik med dem ud til døren.

"Hils din far" Zayn smilede. "Ja det skal jeg nok" Svarede jeg "Så må i hilse Niall når i ser ham."

De nikkede og gik hen til elevatoren. Jeg lukkede hurtigt døren. Jeg undrede mig kort over hvor min far var henne indtil jeg så sedlen ude i køkkenet.

"Er lige ovre i firmaet til et møde, jeg er hjemme igen 6 pm. Knus Farmand" Jeg smilede da jeg læste det sidste. Jeg har faktisk savnet min dejlige far. 

Jeg gik ind på mit værelse for at pakke alt tøjet ud. Det gik meget stærkt, så resten af tiden brugte jeg på at spille på min guitar.

Aften forløb rimelig hurtigt og klokken blev 11. Jeg besluttede mig for at gå ind på Skype og se om der var nogen de var vågne hjemme i Danmark. Min veninde Cecilie var online og en af mine venner der hedder Rasmus. De to kendte også hinanden så jeg besluttede mig for at lave en gruppe samtale. De tog den begge to og resten af aftenen brugte jeg på at snakke med dem. De var meget interesseret i hvordan det var gået og hvordan London var. 

Da klokken blev halv 1 og klokken var halv 2 hjemme i Danmark besluttede vi os for at gå i seng. Da jeg lagde mig i sengen troede jeg det var løgn. Arrhhhh, hvor var den komfortabel! Det var min sidste tanke den aften inden jeg faldt i en dyyyyyb søvn.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg håber virkelig at i kan lide den og at i har lyst til at læse mere! xD

I må meget gerne like min movella - hvis i kan lide den - og kommentere (gerne kritik, foreksempel hvad jeg kunne gøre bedre eller hvad jeg har gjort godt/dårligt) - Tak ;)

Fra 'The Music Lover' 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...