En London tur for livet. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2012
  • Opdateret: 9 jun. 2013
  • Status: Igang
Eva Smith er en helt almindelig pige fra England, men flyttede til Danmark da hun bare var fire måneder. Nu er hun 18, og er taget med sin mor til London. Forholdet til hendes mor er ikke det bedste, og derfor bliver Eva nødt til at bo ved sine to veninder, Kathrine og Sine. De tager til fest og Eva møder der en helt speciel fyr - Niall Horan. Det var som kærlighed ved første blik..

10Likes
2Kommentarer
1992Visninger
AA

15. Jeg har fortrudt.

Hans suk lød som et ekko i mit hoved. Den måde han kiggede. Sorgen i hans øjne. Jeg kunne ikke fatte at jeg lige sagde det. "Men jeg elsker dig stadigvæk." Han kiggede op i loftet. "Men otte måneder, Niall. Det er.. Det er for meget." Han kiggede uroligt på mig. "Jeg forstår bare ikke.." Han sukkede igen og kiggede væk. Hans øjne var gennemblødte da han drejede hovedet igen. Han forsøgte at starte på sætningen igen, men med en rusten stemme. "Jeg forstår bare ikke.. Alle de gange du har sagt til mig, at du elskede mig. Du ved udmærket godt at jeg har gjort alt for at holde os sammen! Jeg tilgav dig efter det med Harry.." Jeg følte mig ikke godt tilpas. "Er det på grund af Harry? Er i sammen? Eva, sig det til mig!" "Nej! Jeg elsker dig! Ingen har fået mig til at føle som du har. Du er bare for langt væk, i for lang tid." Han kiggede ned på hans ben, mens hans mundvige rystede. En lille tåre trillede ned af kinden på ham, og videre ned så den landede på hans bukser. Jeg kunne ikke bære at se det. "Jeg kan ikke blive ved med at elske dig hvis du ikke er her fysisk! Det er svært.." Jeg ville have ham til at forstå noget, jeg ikke engang selv helt forstod. "Jeg troede bare at du var den eneste ene.. Du ved.. Som kærlighed ved første blik. Også selvom jeg var fuld," sagde han. Et lille smil kom frem, men gik hurtigt væk igen. Han sad og tænkte på det hele. "Jeg har tænkt over det hele," sagde jeg. "Jeg troede også at du var en jeg skulle blive gammel med første gang du sagde, at du elskede mig. Men sådan blev det ikke. Ikke med så langt et mellemrum mellem os." Jeg tænkte allerede på Danmark. Kolde Danmark. Det var nu heller ikke helt varmt her i England, men det var bare anderledes på så mange måder. "Det har været den bedste rejse i mit liv.. Alle de ting jeg har oplevet. Dig." Jeg følte mig som et stort fjols. "Det kan godt være du slutter det her.. Men jeg giver aldrig op, og jeg vil besøge dig når vi skal optræde i Danmark," sagde han. Det lød lidt som om han ikke var så ked af det. Måske havde han ikke forstået at vi gik hver til sit om tre dage. "Kan vi ikke bare glemme det her ligenu? Og nyde den tid vi har sammen? Jeg vil ikke ødelægge det ved at sidde og være ked af det, fordi du siger det er slut," sagde han. "Jeg vil elske dig de sidste tre dage vi har sammen." Jeg smilede. "Jeg vil altid elske dig," sagde jeg. "Men det betyder ikke, at jeg ikke kommer til at elske andre på samme måde som jeg elsker dig." Han kiggede på mig, mens han bed sine neglebånd. Jeg kiggede ham dybt ind i øjnene. "Jeg elsker dig, det vil jeg altid gøre," sagde jeg. "Jeg vil aldrig glemme dig." Tårene kom også frem ved mig, da han sagde det. Jeg krammede ham og gav ham et kys på munden. "Lad os nu bare have det sjovt, de sidste tre dage vi har sammen," sagde jeg. "Jeg vil ikke have drama, vi har ikke så lang tid sammen." Han smilede og nikkede. Jeg lagde mig ind til ham, og så lagde vi os til at sove. 

 

Næste dag vågnede jeg op med Niall som det første jeg så. Han så virkelig fredfyldt ud når han sov. Fantastisk smuk, faktisk. Jeg tænkte over det der skete i aftes. Om to dage var jeg tilbage i lille Danmark, og han rejste verden rundt. Uden mig. Og så var det slut mellem os to. For evigt. Jeg gad ikke at tænke på det, men det var så svært at lade vær'. Niall rykkede sig lidt. Jeg kiggede op på ham, mens han langsomt åbnede øjnene. "Godmorgen," sagde han. Jeg smilede bare til ham. Jeg rykkede mig hen for at se hvad klokken var. Kun halv elleve. Niall satte sig op et stykke tid, og så gik han ud i køkkenet. Jeg tog en af Nialls t-shirts på, som en lille natkjole eller noget. Så gik langsomt med Niall. Jeg så ham for enden af gangen. Han gik langsomt. Man kunne se på ham hvor træt han var, han tog tunge skridt. Så gik han til højre da han nåede døren til køkkenet. Jeg listede stadig bagved. Endelig nåede jeg ud i køkkenet. Jeg mødte et par grønne øjne, der så på mig. Som jeg fik skyldfølelse af. Jeg kiggede i et sekund, og kiggede ikke igen. "Er det min t-shirt?" spurgte Niall og pegede på mig. Jeg smilede bare fjollet til ham. Han grinte lidt. Et fantastisk grin fra morgenstunden af. Dejligt! Det var det der gjorde mig ked af det. Farvel til London, farvel til oplevelserne.. Farvel til min første rigtige kærlighed. Jeg troede det var ham og mig forevigt. Men forevigt for os er åbenbart kun to dage. Jeg havde nok lidt fortrudt. Jeg har det bare med at miste følelserne for en jeg ikke rigtigt er sammen med fysisk. Ved ikke hvorfor. Men det var alligevel ikke så slemt. Jeg troede på alt muligt.. Hvis man elsker en, kommer han altid tilbage. Tror jeg.. Måske var det egentlig sidste gang jeg så ham. Hvordan kunne jeg tænke på det. Jeg løb ud på toilettet, og gemte mit ansigt, så de ikke skulle se mig græde. Jeg låste døren og lænede mig op af den, indtil der var en der bankede på. "Eva.. Må jeg lige komme ind?" Det var ikke Niall. Det var Liam.. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg låste op. Mine øjne var helt røde, så jeg gad ikke have han skulle kigge på mig. Han komme ind og låste døren. "Sæt dig ned," sagde han. "På gulvet?" "Ja, der er varme i, bare rolig," svarede han. "Niall ved ikke hvad der sker med dig her for tiden," sagde han. Jeg blev ikke fornærmet, for jeg havde været rimelig mærkelig. "Han siger du er ked af det ret tit, at du er træt, og alt muligt. Harry sidder og trøster ham i stuen. Han kan ikke lide når du græder." Jeg blev helt overrasket over at han græd. Jeg rejste mig hurtigt op, låste døren op, og løb hurtigt ud i stuen. Jeg åbnede døren med et brag, så Harry drejede hurtigt hovedet, og Niall tog sit hoved op fra sine hænder, som han gemte det i. Jeg stod bare og kiggede på Niall, med et blik der sagde hvor meget jeg havde fortrudt. "Jeg må nok hellere," sagde Harry, som gik langsomt ud, og lukkede døren efter sig. Jeg gik hen mod Niall, og satte mig. "Du må ikke græde," sagde jeg. "Hvordan kan jeg lade vær'? Jeg kan ikke bære at se dig når du.." Han kiggede den anden vej. "Niall, jeg har fortrudt." "Hvad snakker du om?" Han kiggede på mig. "Os. Du er den jeg har brug for. Jeg kunne være alene med dig hele tiden, du gør alting meget bedre. Jeg har ikke været åben nok over for dig på det seneste, men jeg har gået og grædt i smug, fordi vi to ikke kan være sammen.." Han hævede stemmen. "Jamen, hvorfor siger du så vi ikke er sammen når jeg tager på turné? Og heller ikke efter det? At vi aldrig kommer sammen igen? Du er jo grunden til at vi ikke kan være sammen! Du sagde vi ikke kunne, men nu siger du så at du har grædt i smug, fordi vi ikke kan være sammen?! Hvad sker der? Jeg har følt at du har lukket mig ude, og bare har gået med en masse tanker, og jeg har ikke kunnet forstå dig!" Han havde ret. "Jeg ved det, alle de tanker har også forvirret mig, men jeg har indset at jeg kun har én chance som faktisk lykkedes her i livet. Jeg vil ikke give slip på dig. Du er den chance som jeg ved vil lykkes. Og jeg har fortrudt at jeg har sagt alt det til dig," sagde jeg. "Dig og mig for altid?" Han håbede på et ja. Og det skulle han få. "Dig og mig. For altid. Jeg lover det!" 

 

2 dage efter

Niall og de andre drenge stod sammen med mig og ventede på mit fly. Jeg skulle med flyet til Danmark, som lettede om en halv time. Alle mulige pigefans ville have taget billeder med drengene. "Niall er meget ked af det, så det går ikke," sagde de andre drenge. Fansene forstod. De piger mindede mig og Sine og Kathrine. Jeg havde ikke lyst til at snakke med dem. De tog nemlig først tilbage til Danmark i august. Så jeg sagde ikke, at jeg tog til Danmark nu. Jeg ville ikke være i London uden Niall. Så jeg blev bare nødt til at vente på dem i Danmark. Desuden savnede jeg min mor.

Jeg lagde min bagage på rullebåndet, og så hoppede jeg op på Nialls ryg mens han løb rundt med mig. Nogle mennesker gik og tog billeder af os. De andre drenge gik og snakkede. De havde også piger rundt om sig. Jeg holdte godt fast, og maste min kind mod Nialls mens han bare gik og slæbte rundt på mig. "Niall James Horan, du er og forbliver den bedste person i mit liv," sagde jeg. Jeg mente det endda. Jeg kyssede ham på kinden. Han bar mig helt hen til køen hvor man skulle vente på flyet. Vi ventede på de andre drenge, til at komme herhen. De var på vej. Det var vores tur i køen og drengene skyndte sig at komme med ind, for at vente. Vi satte os ned og snakkede sammen om alt. Hele den her tur her. Højtalerne sagde noget. "10 minutter til at flyet til Danmark letter. Alle passagerer bedes begynde at gøre sig klar nu." Jeg rejste mig op og tog den taske hvor jeg havde slik og alt det jeg skulle have ved mig på turen. Jeg gik over til Zayn og gav ham et ordenligt kram som varede i ret lang tid. Så gik jeg videre til Louis, som efter krammet holdte fast ved mit hoved for at kunne kigge direkte ind i øjnene på mig. "Niall elsker dig, og det gør vi andre også." Hvor han så derefter gav mig et kys i panden. Han sagde det alvorligt. "Jeg elsker også jer," svarede jeg. Jeg gik videre til Liam, hvor jeg fik tårer i øjnene. Jeg kiggede på ham. "Åårh, kom her Eva," sagde han. Jeg gik hen til ham, hvor han omfavnede mig med hans store betryggende arme rundt om mig. "Jeg ved godt vi ikke har snakket sammen så meget, men du er stadig en der bliver i mit hjerte," sagde jeg. Han kyssede mig på kinden. Jeg gik videre for at sige farvel til de sidste to. Jeg så dem ikke lige, men fik hurtigt øje på at de stod ovre i hjørnet. Harry trøstede Niall, som græd utroligt meget. Jeg gik hen til ham. Stoppede halvvejs, jeg kunne ikke bære at se ham i øjnene. Jeg løftede hovedet igen. Niall var ikke klar, så jeg blev nødt til at sige farvel til Harry. "Farvel Harry.. Tak for alt, både op- og nedture. Jeg.. Jeg elsker dig," hviskede jeg til ham. Han kiggede mig ind i øjnene og nikkede. Niall stod og gemte sig i hjørnet. Jeg gik hen til ham og lagde min hånd på hans skulder. Han vendte sig lige så stille om. Øjnene var røde. "Niall.." Han vendte sig om og krammede mig. "Det bliver forfærdeligt uden dig," sagde han. Jeg brød ud i gråd. "Niall, du er mit et og alt." "Bliv ved mig," sagde han. "Det ville jeg ønske jeg kunne," svarede jeg. Vi stod der og krammede indtil højtalerne gav lyd igen. "3 minutter til at flyet letter til Danmark. Alle passagerer skal gå til flyet nu." Jeg gav Niall et sidste kys. Jeg gik langsomt hen til indgangen, og vendte mig om for at vinke. Niall bevægede sin mund. Han prøvede at sige noget, men ingen udover mig, skulle høre det. "Dig og mig for evigt," sagde han. Jeg nikkede, og vendte mig så om igen. Jeg blev overrasket da en hånd rørte min skulder - Niall. Han kom hurtigt hen for at kysse mig. "Det bliver svært at undvære dig," sagde han. Hans stemme var hæs og rusten, fordi han græd. "Vent på mig," sagde han. "Jeg venter på dig i Danmark," svarede jeg. Et sidste kram, så gik jeg. "Jeg besøger dig i Danmark," sagde han. "Bare vent, jeg skal nok ringe.

Det var forfærdeligt at sidde i flyet uden ham. Alle de videoer jeg havde optaget af os to sammen. Alle de videoer der var blevet optaget af fans. Alle de billeder. Lidt heldigt, alligevel. At være kærester med en kendt. Jeg sad og hørte på deres sange. Hans fantastiske søde stemme. Uden irsk accent. Det var fantastisk og forfærdeligt på samme tid. Hvor meget jeg savnede ham. Dem allesammen, faktisk. Hvor vidunderlige deres stemmer var. At de ikke var her, var grunden til at jeg græd nogle gange. Jeg kunne ikke lade vær' med at tænke på at Niall stod i hjørnet med Harry. Som også mindede mig om, at selvom jeg var Niall utro elskede han mig fuldt ud. Utroligt, når jeg faktisk havde været en kæmpe idiot. Han havde ikke engang gjort mig noget, men alligevel kyssede jeg Harry. Jeg var færdig med at kigge alle billeder af ham og mig på min mobil. Det fandt jeg ud af, da jeg så et billede af min mor. Jeg savnede hende, og hendes beskyttende måde at være på. Selvom hun var alt for beskyttende for tit, savnede jeg hende. Jeg var lettet over den tillid hun havde, da hu lod mig blive i London med en som jeg lige havde mødt. Men hun troede vel også lidt, at jeg bare var sammen med Sine og Kathrine. Jeg gik d af billederne, for at høre deres musik. Niall sang sin solo. Jeg hørte Little Things. Jeg lukkede øjnene og tænkte på ham, indtil jeg faldt i søvn, med vidunderlige sange i mine ører.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...