En London tur for livet. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2012
  • Opdateret: 9 jun. 2013
  • Status: Igang
Eva Smith er en helt almindelig pige fra England, men flyttede til Danmark da hun bare var fire måneder. Nu er hun 18, og er taget med sin mor til London. Forholdet til hendes mor er ikke det bedste, og derfor bliver Eva nødt til at bo ved sine to veninder, Kathrine og Sine. De tager til fest og Eva møder der en helt speciel fyr - Niall Horan. Det var som kærlighed ved første blik..

10Likes
2Kommentarer
2057Visninger
AA

4. Ja, tak! Date!

Dagen efter vågner jeg og er den gladeste pige nogensinde. Men det kan sikkert også forstås. Niall, Liam, Zayn, Louis og Harry boede på et hotel som var tæt på hvor jeg boede. Jeg sagde til min mor, at jeg tog over  til mine veninder, men istedet for det, tog jeg hen til Niall. Hun skulle ikke vide, at jeg havde noget med en berømt, for hun har altid sagt: "Hvis du nogensinde bliver kærester eller gift med en kendt, skal du ikke regne med at personen altid er der for dig." Jeg hader når hun giver mig råd, som slet ikke hjælper.. For, helt ærligt.. Det er Niall..  

Da jeg kommer hen til hotellet, og er ved drengenes dør, banker jeg på, og ryster, for jeg har ikke sagt jeg ville komme. Pludselig kan jeg høre en dyb stemme... Liams stemme.. "Hvem er det?" spurgte han. "Jeg vil gerne snakke med Niall, jeg hedder Eva." "Niall! Der er en Eva ved døren, kender du hende?" spurgte Liam, men Niall havde åbenbart ikke fået tøj på, for han var lige vågnet. "Øhh... Ikke lige nu! Sig jeg kommer om lidt!" sagde Niall, med en tydeligt stresset stemme. "Okay!" svarede Liam. Først nu åbnede Liam døren. "Han er lige på toilet, så.." svarede Liam og hostede, som om han havde noget galt i halsen. "Kom ind." sagde Liam med en venlig stemme. "Lad som om du er hjemme." Jeg kigger mig først lidt omkring, og så sidder jeg mig ned, genert og venter på at Niall kommer. Jeg kigger lidt på de kunstbilleder der hang på væggen, selvom jeg hader at male og slet ikke interesserer mig for kunst. Det var bare lidt akavet for mig. Endelig kommer Niall, og jeg mærker en lettelse i min krop. Nu var det ikke så akavet mere. Han vidste, at Harry og Liam stod og lyttede så han trak mig ud på gangen. Jeg lænede mig op af døren, for jeg var dødtræt. Han kiggede mig ind i øjnene, og jeg smilede og kiggede væk, for jeg var genert. Han smilede, og holdte mín hånd. "Eva.. Jeg skal jo ikke bo på det her hotel for evigt, vel.. Men vi bliver her fire eller fem dage mere." sagde Niall mens han kiggede ned i jorden. Min mor, min lillebror og mig skulle være her seks dage mere, så det var ikke så slemt. "Okay." sagde jeg og smilede. "Og jeg vil bare nyde den tid jeg har sammen med dig, for jeg tror jeg kan li' dig.." sagde han genert. "Så, øh.. Vil du med ud at spise en aften? Med mig?.." "Ja! Det vil jeg rigtigt gerne!" svarede jeg og var mega glad. "Okay, jeg henter dig i aften klokken syv. Men jeg bliver nødt til at gå ind til drengene nu." sagde han. "Okay, vi ses." Han kyssede mig blidt på min læber, og så gik han ind i sit hotelværelse igen. Døren lukkede og jeg kunne høre Zayns søde stemme sige: "Vas Happenin, Niall?!" jeg smilede bredt, og gik så hen til mine veninder og fortalte det hele til dem. De var så glade på mine vegne.. De hoppede i sofaen og det hele, gav mig kram og så sagde de at de ville hjælpe mig med at finde tøj og alt det der. Mine hænder rystede, og jeg var helt vildt nervøs. En masse tanker røg igennem mit hoved, og jeg blev pludselig stresset uden grund. "Ej, du ryster jo!" sagde Sine med en bekymret stemme. "Jeg er bare nervøs for iaften." svarede jeg. "Det skal du da ikke være! Vi hjælper dig med det hele!" Jeg blev lidt mere rolig, men jeg rystede stadigvæk. "Jeg kan jo bare så godt li' ham og jeg vil bare ikke have det hele bliver ødelagt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...