En London tur for livet. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2012
  • Opdateret: 9 jun. 2013
  • Status: Igang
Eva Smith er en helt almindelig pige fra England, men flyttede til Danmark da hun bare var fire måneder. Nu er hun 18, og er taget med sin mor til London. Forholdet til hendes mor er ikke det bedste, og derfor bliver Eva nødt til at bo ved sine to veninder, Kathrine og Sine. De tager til fest og Eva møder der en helt speciel fyr - Niall Horan. Det var som kærlighed ved første blik..

10Likes
2Kommentarer
1948Visninger
AA

17. I've missed that kiss.

Nialls synsvinkel

Det var nu gået 6 måneder af vores tour. Eva og jeg havde overhovedet ikke snakket sammen i to måneder. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg havde mistet hende. Men i dag var dagen, hvor der var der koncert i Danmark, og vi sad i flyet på vej dertil. Jeg vidste bare ikke om Eva skulle med til vores koncert. Jeg havde givet hende billetter, men var stadig i tvivl om hun kom. Jeg savnede hende så meget. Hun var den eneste der bare gjorde mig helt blød i knæene, den eneste der føltes helt rigtig. Hvis det ikke var for den dumme tour, ville jeg være ved hende nu, og støtte hende. Gid jeg bare kunne høre hendes stemme, eller se hendes smukke ansigt. Der ville ikke være noget bedre lige nu. "Niall, vi skal på om lidt," sagde Harry. Jeg håbede på at se Eva blandt publikum.

 

Vi var landet i Danmark, og koncerten var overstået. Vi skulle blive i Danmark til næste dag. Hun kom ikke. Jeg havde det nu lidt sjovt alligevel med mine drenge. Pludselig kunne jeg høre min iPhone give en lyd - et tweet fra Eva. Hun havde ikke tweetet i lang tid. Hun skrev at hun skulle til elevfest nu, med 'hendes piger' på hendes skole. Hun havde bare skrevet der for tre timer siden. Der kom jeg i tanke om at jeg egentlig godt vidste hvor hendes skole var! Hele mit ansigt lyste op. Jeg ville overraske hende, ved at tage derhen. Harry lagde mærke til mit smil. "Hvorfor smiler du?" spurgte han. "Jeg tror jeg skal møde Eva igen!" Harry smilede til mig og løftede øjenbrynene. "Hvor henne?" "På hendes skole." Jeg var så glad! Jeg skulle endelig møde hende efter et halvt år! "Harry, jeg må af sted!" Han smilede. Jeg stod bare og kiggede. "Så gå dog. Gå!" Jeg smilede til ham, og han gengældte smilet. Så skyndte jeg mig afsted.

Selvom det var besværligt, fandt jeg stedet og skyndte mig hen til indgangen. To store mænd stod der. "Jeg skal snakke med en Eva Smith," sagde jeg. "Desværre, kun adgang for elevers familie eller elever." Jeg blev irriteret og fandt hurtigt på en løgn. "Jeg er Eva's bror! Niall Smith! Jeg har et billede med hende, hvis det skal være." De kiggede skeptisk på mig, men til sidst lukkede de mig ind. Jeg skyndte mig ind og kiggede alle vegne. Dernede stod hun i armene på en anden dreng. De kiggede hinanden dybt ind i øjnene. Et par piger kom hen til mig og ville have autografer og billeder. Heldigvis var der ikke så mange. Så jeg fik det gjort færdigt. Mit syn landede igen på Eva, som stod med en brunhåret dreng. Hun kiggede op på ham og deres læber mødte hinanden. En tåre trillede ned af min kind, da det gik op for mig hvor dum jeg var. Jeg kiggede rundt og så piger som filmede mig. Jeg skyndte mig væk derfra og ud til min bil. Jeg gad ikke at starte den eller noget, jeg ville bare sidde og tænke. Jeg kom nok aldrig i kontakt med Eva mere. Overraskelsen til Eva var gået i vasken, og jeg havde opgivet at se hende igen. Nogensinde. Hvor dum kan man være? Åbenbart lige så dum som mig. 

Jeg skyndte mig hen til Harry, da han var den eneste som jeg synes kunne forstå mig på det her punkt. Han lyttede og støttede mig i det jeg sagde. Lige nu ville jeg glemme Eva og den dreng som jeg overhovedet ikke kender.

 

Eva's Synsvinkel

Jeg var lige vågnet. Allerede var det slut. I aftes var jo fantastisk! Kysset med Sam var jo helt fantastisk! Han fik mig til at glemme alt om Niall. Jeg var lige vågnet og sad nu på facebook og kiggede gennem alle de billeder som var blevet taget dagen før. Der var åbenbart en der havde optaget en video til elevfesten, så jeg synes lige jeg skulle se den. Men desværre handlede filmede hun overhovedet ikke eleverne. Til min store rædsel måtte jeg se på et grædende ansigt som fik mig til at pause videoen. Niall stod og så forvirret ud. Jeg havde overhovedet ikke tænkt på ham i en hel måned, og pludselig stod han på min skole. Hvad ville han mig? To måneder uden at have snakket sammen, og seks måneder uden at have set hinanden havde gjort at jeg var kommet videre. Jeg havde allerede fået en ny kæreste. Ikke for at lyde som en der hele tiden var desperat efter at få en, men min nuværende kæreste var ikke til at stå for. Efter jeg mødte ham og blev gode venner med ham har jeg ikke tænkt på One Direction eller om dengang jeg var Directioner på noget tidspunkt. Før nu, hvor Niall bare lige pludselig dukkede op. Det var utroligt at jeg kunne glemme alt om ham, og det vi havde, men desværre savnede jeg det nu, hvor jeg så ham græde i videoen. Det var som om jeg måtte se ham. Jeg havde fået ny mobil, så jeg havde ikke Nialls nummer mere. Min gamle mobil var nu min lillebrors. Jeg skyndte mig ind til ham. "Andrew, Andrew! Lån mig lige din mobil!" Han så surt på mig. "Jeg skal lige vise dig noget virkelig sejt!" Så forstod han min løgn. Han rakte mig telefonen og jeg løb ind for at hente min. Jeg var lige ved at tude, da jeg fandt ud af at nummeret var slettet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg overvejede at skrive til ham på facebook, men det ville være svært at se beskeden da han sikkert allerede fik mange i forvejen. Men twitter.. Twitter! Han var nærmest altid på twitter! Jeg stoppede med at følge Niall og de andre fra bandet en uge efter Niall og jeg ikke havde snakket sammen. Men jeg gik ind på hans profil. Men twitter var nærmest som facebook - han fik nærmest hele tiden beskeder fra folk. Men jeg sendte ham et tweet alligevel, og begyndte at følge ham. Om han svarede, vidste jeg ikke. 

Der gik to timer før jeg fik en besked på min iPhone fra twitter. Men da jeg ville tjekke var der ingen der havde svaret på mit tweet. I stedet var der åbenbart nogen der havde sendt mig en privat besked. Den nogen var Niall. "Jeg så dit tweet, men du har vel ikke brug for mit nummer, eller at snakke med mig... Det ligner det ikke." Av siger jeg bare. Hvad skulle jeg skrive til det? Men jeg fandt på noget, og skrev jeg skulle snakke med ham. Der gik endnu en time før han svarede, og han sendte mig heldigvis en besked, hvor hans nummer så stod. Jeg skyndte mig ind i indtastning af nummer og tastede hans nummer ind. Han tog den ikke første gang, men jeg ringede og ringede igen og igen. Sidste opringning var ventetonen ikke så lang som de andre gange. "Det er Niall," sagde han. Det var som om der var en milliard sommerfugle der fløj rundt i min mave da jeg hørte hans stemme. "Hej.. Det er Eva." Og så var der bare helt stille. Som om han havde tabt sin mobil, eller havde lagt den ned, fordi han ikke gad at snakke. Jeg måtte vel bare have tålmodighed. Det hjalp så også da han et halvt minut efter sagde noget. "Hvad er der?" Hans stemme var rusten, som om han græd. "Jeg ville bare spørge om jeg kunne snakke med dig.." Igen var der stille i et lillebitte stykke tid, hvor jeg efter hørte et suk. "Jeg ville elske at se dig igen, men vi er på vej til Tyskland nu.. Så det er for sent," sagde han. Jeg tænkte at Tyskland vel ikke var så langt væk. "Jeg kommer!" En følelse af glæde strømmede gennem min krop. "Nej, nej.. Jeg er jo kun inde i koncertsalen hele tiden." Fedt, han skulle da bare ødelægge det. "Jeg troede du ville se mig?" Han sukkede igen. "Det vil jeg også godt, men.." Han skulle vel lige finde på en dårlig undskyldning, det skulle jeg nok give ham tid til at gøre. "Giv mig lige Harry," sagde jeg. Han udtrykkede et undrende "Øh okay.." Men så gav han mig Harry. Han virkede gladere end Niall for at snakke med mig. "Harry, er der nogen mulighed for at jeg kan møde jer i Tyskland?" "Ja, du kan komme med os backstage. Bare kom ind af bagindgangen, vi er snart ved stedet. Men pas på alle de piger der skriger og sådan. De er to bagindgange. Den ene er forholdsvis usynlig. Du skal bare åbne de to låger og gå ned af trappen," sagde han. "Og så skal jeg nok lukke dig ind." Han ville åbenbart hellere se mig, end Niall ville. "Okay, tusind tak! Harry, du skal lige svare på et spørgsmål mere.." "Jeg lytter." Jeg vidste ikke om jeg ville spørge om præcist det, eller om jeg skulle finde på noget at spørge om. "Græd Niall igår?" Der var lidt stille. Jeg hørte en kradselyd. Harry kløede sig nok på kinden, for jeg kunne høre det tydeligt. "Ja, det gjorde han.. Han så dig sammen med en eller anden," sagde han. Jeg følte mig underligt nok dum, selvom jeg jo elskede Sam, det var ikke det. Men det var som om Niall var vigtigere. Jeg havde bare ikke lyst til at tænke at det var Niall jeg elskede. "Okay.. Tak, vi ses," sagde jeg. Jeg var ikke ligeglad med NIall, overhovedet, men jeg ville snakke med ham om det når jeg mødte ham. Uden overhovedet at kigge på min far eller sige ét ord til ham, tog jeg mine bilnøgler og sneg mig ud. Uheldigvis opdagede Andrew mig. "Hvad skal du?" Møg. "Andrew, sig til far jeg er ved en veninde og sover," løj jeg. Han smilte og blev lige så irriterende hyper som før. Jeg skyndte mig ud, og kørte afsted.

Der var gået et par timer, og jeg var der næsten. Koncerten startede om en halv time. Der var ret tomt udenfor, da næsten alle var kommet ind. Jeg sendte Harry en besked på iMessage, og skrev jeg var her. Han læste den hurtigt. Jeg skyndte mig at lede efter de to låger. Jeg blev nødt til at løbe hele vejen rundt om den kæmpestore bygning før jeg fandt det. Jeg fandt de to store sorte låger som var en del af indhegningen, og bankede på. Døren åbnede sig på klem og jeg så et grønt øje. Efter blev lågen helt åbnet og der stod Harry. Jeg sprang hen på ham og krammede ham, og han gav mig et kys på kinden. Så gik jeg med hurtige skridt mod bygningen, og hørte Harry lukke lågen, hvor han derefter indhentede mig. Han tog mig i hånden, og trak mig med ind med store hurtige skridt, og dem kunne jeg forresten ikke følge med i med mine korte ben, som om han skulle vise mig noget. Han trak mig gennem en lang gang og viste mig hele vejen hen til en dør, og sagde jeg skulle gemme mig bag ham. Så åbnede han døren og jeg så lige Liam som allerede var på vej ud af døren, men stoppede da han så mig, og gav mig et ordenligt kram. Så gik jeg videre hen til Louis som stod sammen med Eleanor. Jeg gav dem begge et kram, og bagefter sagde Harry lige igen, at jeg skulle vente. Pisse irriterende, for jeg var mega nysgerrig. Bare generelt, det var normalt. Så tog ham mig i hånden, og åbnede langsomt døren ind til det næste værelse. Og der sad han. Han sad sammen med Josh. Josh sad på bordet og med trommestikkerne på bordkanten, mens Niall sad og spillede guitar i sofaen. Harry afbrød, og jeg så Niall dreje hovedet. Han rejste sig mega hurtigt op og løb hen med høje knæløftninger mod mig, og det kæmpestore smil han altid bar. Så åbnede jeg mine arme, og han var allerede klar til at løfte mig op i luften. Og det gjorde han. Det var så dejligt. Jeg gav ham et kæmpe kram, og efter det blev det ret akavet på grund af at han ville kysse mig, og jeg ville ikke kysse ham. Jeg var stadig forelsket i Sam.

Det hele var så mærkeligt, bare det at være i hans selskab igen, og bare det at de drenge nærmest var som brødre for mig. Det at dufte til Niall efter så lang tid som adskilt.

Men så kom jeg i tanke om, mens jeg sad og snakkede med Niall om alt og intet, at jeg slet ikke havde tænkt på min mor i det øjeblik jeg så Niall. Så efter vi havde kigget hinanden dybt i øjnene, og jeg havde det største smil på læberne af det han fortalte, ændrede sig til at jeg kiggede væk, og mine mundvige pegede nedad. "Hvad så musen?" Jeg gad ikke svare på det. Så kom han med en lyd der sagde, at det var gået op for ham, hvad der var sket. Han tog sine arme omkring mig, og i det han rørte ved mig fik tårene til at strømme ud. Så lagde han mig ned i sofaen og gik hen og låste døren. Jeg satte mig op, og tørrede tårene væk fra min kind. Niall satte sig ned, og tog min hånd. "Det skal nok blive godt igen," sagde han. "Ikke det samme, men det bliver okay." Så sagde jeg noget, som fik mig til at synke en klump i halsen. "Alt bliver altid okay når jeg har dig." De ord gjorde, at jeg lige blev bekræftet i, hvad det var jeg skulle gøre med mit liv lige nu. 

"Eva? Hallo?" Jeg så hans vinkende hånd foran mine øjne. Jeg var sikkert gået helt i stå. Jeg rystede hovedet en gang, og kiggede over på Niall. "Hvad tænker du på?" Virkelig? Skal du nu også vide hvad jeg tænker på altså. "Ikke noget," svarede jeg. "Nå okay. Men i morgen, efter koncerten, har vi et par fridage, så jeg tænkte at vi kunne lave noget sammen? Så kan du jo sove hos mig, bare være sammen som venner, selvfølgelig." Det kunne jeg faktisk godt bruge. Men jeg vidste bare ikke om jeg gad, min far blev ret forvirret i hovedet efter mors død. "Ja! Det vil jeg gerne!" Han smilte stort, gav mig næsten en kys, men kom i tanke om Sam. Så sagde han, at han blev nødt til at gå. Så sad jeg alene her. Mens jeg gjorde det, havde jeg masser af tid til at tænke lidt over tingene. Jeg ringede til Sam. "Hvad er der Eva?" Telefonsignalet var ikke så godt, han var jo i Danmark. "Jeg kan bare ikke mere," sagde jeg. Jeg blev alligevel nødt til at slå op med ham på et tidspunkt, da han var fra Amerika, så jeg tror aldrig det ville blive til noget. Jeg kunne det engelske sprog flydende, hvilket var grunden til at Sam snakkede ret meget med mig, for jeg var jo i forvejen fra England. Så blev vi forelsket i hinanden, men efter jeg kiggede i Nialls øjne igen, kunne jeg bare ikke forstå hvorfor jeg skulle være sammen med Sam, når jeg havde en der forstod mig bedre end Sam gjorde. Så hørte jeg et suk i telefonen, og så begyndte han at snakke med sin amerikanske accent. "Jeg forstår ikke.." "Jeg tror bare ikke det går med os to," sagde jeg. Han trak vejret bekymret og nervøst, kunne jeg høre. "Eva, vi aftalte at prøve et langdistanceforhold efter jeg var taget tilbage!" Han hulkede nærmest. "Tingene har bare ændret sig. Det går ikke med os to," sagde jeg. Og lagde på efter alle hans 'jamen', og hulken. 

En kæmpe lettelse fra mit hjerte af. Endelig at være her, uden at have en skyldfølelse af utroskab. Jeg rejste mig fra sofaen, og skyndte mig ud og lede efter drengene. 

Jeg stødte ind i en stor brunhåret mand. "Hvor er Niall?" Så så jeg hans mundvige pege opad, i et smil. "Du må være Eva. Jeg er Paul," sagde han og rakte hånden frem. "Hej," sagde jeg. Hvor kendte han mig fra? Jeg kunne se ham fornemme mit undrende blik. "Niall snakker rigtig meget om dig," sagde Paul. "Hele tiden, hvis han kan komme til det." Jeg smilte til ham, og så pegede han hen på en dør. Jeg listede stille derhen og bankede på. Der var ingen der sagde noget, så jeg åbnede lige så stille døren og kiggede ind. Niall sad der med de andre drenge og snakkede. Jeg ville ikke forstyrre, så jeg gik ud igen med et akavet smil. 

Da jeg så er fem meter væk fra døren åbner den. "Eva! Hvad så?" Det var Niall. Jeg løb mod ham og kyssede ham. Det var så dejligt, for jeg havde ikke gjort det i mange måneder. Så smilte han til mig, og jeg havde lyst til at tude, så glad var jeg. "Vi skal på nu, så vi ses." Han spidsede lige læberne og lænede sig lidt frem, og så gav jeg ham lige et sidste kys inden han gik ind til de andre drenge. Allerede var der helt vildt mange der skreg, fordi lyset var blevet slukket. Jeg skyndte mig tilbage til det andet rum og ventede og ventede. 

***

Koncerten var endnu ikke færdig, men det var jeg så. Jeg havde haft så mange tanker i hovedet hele dagen, så nu kunne jeg intet andet end af at sove. Så det gjorde jeg og vågnede senere ved lyden af en stor bilmotor midt om natten.

______________________________________________

Undskyld, jeg er ikke så god til det med nutid og datid. Håber i kan bære over med det. Tastefejl, må i også bære over med :D Nogle gange skriver jeg lidt for hurtigt.. 

Og så også lige at jeg ikke er så god til at finde på kapitler, så der nogle gange går lang tid før jeg publicerer et nyt kapitel. Men jeg prøver og tak fordi I læser med .xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...