En London tur for livet. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2012
  • Opdateret: 9 jun. 2013
  • Status: Igang
Eva Smith er en helt almindelig pige fra England, men flyttede til Danmark da hun bare var fire måneder. Nu er hun 18, og er taget med sin mor til London. Forholdet til hendes mor er ikke det bedste, og derfor bliver Eva nødt til at bo ved sine to veninder, Kathrine og Sine. De tager til fest og Eva møder der en helt speciel fyr - Niall Horan. Det var som kærlighed ved første blik..

10Likes
2Kommentarer
1955Visninger
AA

12. Fra et smil til tårer.

Niall og jeg sidder stadig og venter på, at de andre skal komme ud. Vi sidder lidt og keder os, men pludselig kysser han mig, og jeg kan høre skridt fra den anden side af rummet. Lyden af skridtene stopper i lidt tid, og begynder så igen, men med nogle små skridt.. Jeg var helt sikker på, at det var en af drengene der var færdige, som kommer ind, imens Niall og jeg kysser, og lister tilbage til det andet rum. Pludselig kommer tungere skridt ind. "Få et værelse.." lød det fra Louis som kom gående ud sammen med Liam og Harry. Jeg stoppede med at kysse Niall, og smilte istedet for. "Zayn fik lige lidt ekstra tid til at sætte håret bedre, for der skal ÅBENBART meget til.." Liam, det er Zayn.. Du har kendt ham i 2 år, det burde du seriøst vide.. Endelig kommer Zayn ud. "Det var da på tide.. Fik du ikke sat håret alligevel?" "Haha, den var god, Niall!" grinte Liam, men Zayn kunne bare slet ikke se det sjove i det. "Zayn, vi driller! Du ka' ta' det!" sagde Niall og grinte lidt. 

Da vi er på vej til stedet hvor drengene skal spille, sidder jeg inde i bilen, og synes det er lidt akavet, for drengene varmer stemme op, og jeg sidder bare der og glor ud i luften. Men SÅ slemt var det nu heller ikke. Niall grinte tit, højlydt, som fik mig til at smile. De holder en pause med at opvarme deres stemmer, men snakker så om alt muligt, som jeg slet ikke kan sætte mig ind i. Endelig kunne de ikke finde på noget og Niall vender sig mod mig, og kysser mig på kinden. Idet han gør det hvisker han også noget: "Tak.." Jeg kigger på ham, for jeg vidste ikke hvorfor han sagde tak, før han så hvisker igen: "Du har accepteret mig for den jeg er, og ikke fordi jeg er berømt. Mange piger har kun elsket mig, fordi jeg er berømt. Tak." Jeg smiler, og kysser ham på kinden. Liam sad på twitter, Zayn snakkede i telefon med hans kæreste Perrie og Louis og Harry opførte sig bare mærkeligt sammen. Man kan høre Louis og Harry grine og at Zayn snakker om den koncert som vi er på vej til. På Liams iPhone kan man høre tasterne, han er sikkert igang med at skrive til nogen, eller noget. Mig og Niall? Tja, vi sidder og glor ud af vinduet, indtil jeg kan mærke hans hånd nærmer sig min, og vi fletter fingre. Jeg smilede til ham. "Vi skal snart på turné," sagde Niall. "Vi er nok væk i 8 måneder." Jeg kiggede på ham, men jeg smilede ikke. "Det er jeg ked af," sagde han. "Det er okay," sagde jeg. "Vi kan lige snakke sammen efter koncerten," sagde han. "Hvornår tager i afsted?" spurgte jeg. "Om 3 dage. Jeg er ked af, at jeg ikke har sagt noget," svarede han. "Det er okay," sagde jeg. Jeg må indrømme, at jeg løj. Otte måneder?! Det er for lang tid. Hvis vi havde et langdistance forhold, ville vi ikke være sammen på vores halvårsdag. Jeg vidste ikke hvad skulle gøre. Jeg overvejede lidt, at stoppe vores forhold. Tanken om det fik mig til at græde. Jeg kiggede ud af vinduet, men Niall så stadigvæk, at jeg græd. Han aede min kind. Jeg snøftede, og selvfølgelig gjorde det, at de andre drenge kunne høre det. Liam hviskede til Niall, men jeg kunne ikke høre hvad han sagde. Jeg hørte bare Niall svare: "Det er det der med vores turné." Liam sad foran sammen med ham der kørte bilen. Harry og Louis sad helt bagi, og Zayn sad til venstre for Niall, som sad i midten. Jeg sad til højre for Niall, bagved Liam. Liam vendte sig om og nussede mit hår i et par sekunder. Louis og Harry var stoppet med at fjolle, og lyttede bare. Zayn lod bare som ingenting. Jeg blev lidt mere rolig, da Niall lagde armen rundt om min skulder og kyssede mig på kinden. Jeg lænede mig op af ham. 

Vi ankom til stedet. Vi parkederede bagved, hvor der ikke var nogle. Det var ret stort. Jeg så at det regnede udenfor, men heldigvis havde jeg ikke kjole på. Bare nogle jeans, nogle converse og en langærmet sort trøje. Og så selvfølgelig min jakke. Jeg trådte udenfor. Det var ret mudret. Jeg ventede på at Niall kom ud. Han trådte ud, men havde ikke opdaget mudderet. Han kiggede ned, og opdagede at hans sko  havde fået lidt mudder på sig. Han så irriteret ned på det, men kiggede så op igen og grinte. Jeg smilede til ham, og han gengældte smilet. Han gik over til mig og tog min hånd. Koncerten starter om en time!" lød det fra Harry, som lød en lille smule stresset. Niall og jeg gik bare ligeså stille ind, for ikke at få alt for meget mudder på os. Det ville jo heller ikke være så godt, når drengene lige havde fået det rigtige tøj på. Louis gjorde grin med Harry, og Niall gjorde tegn til at jeg skulle lægge mærke til det. Han grinte, og så ned på mig. Jeg smilede bare. Pludselig stoppede den dejlige latter. "Lov mig at du aldrig glemmer mig, ligemeget hvad der kommer til at ske når vi siger farvel," hviskede Niall til mig. Jeg så ind i hans perfekte blå øjne. "Det er umuligt," sagde jeg. Niall og jeg gik ret langsomt, og blev hurtigt de sidste udenfor. Vi lagde dog mærke til at det begyndte at regne mere, men vi skyndte os bare ind under halvtaget udenfor. Han skubbede langsomt mit hår bagved øret, mens han lænede sig ind over mig og kyssede mig. Det føltes så dejligt. Derefter tog han mig med indenfor. Det var et ret stort sted. Mørkt. Der hvor vi kom ind fra, var øverst oppe i salen. Vi gik derfor ned af alle trapperne, og så Harry og Louis som gik hurtigt ned af dem, imens Liam og Zayn bare gik lige så stille ned af dem. De var langt foran os. "Har du læst det de har skrevet om os?" spurgte Niall. "I bladene." "Nej, hvad har de skrevet?" spurgte jeg. "Niall Horan sammen med ukendt blondine," sagde han og rystede på hovedet. "Ukendt blondine.." mumlede han. "Vi holder lav profil om det her, ikke? Jeg gider ikke få alle mulige spørgsmål om det hvor end jeg går." Jeg forstod det sagtens, men om tre dage, tror jeg at det er slut. Nu ville jeg bare nyde de sidste tre dage med ham.

Vi kom endelig backstage. Jeg kunne ikke lade vær' med at tænke på, at Niall og mig snart ikke var længere. Jeg tænkte på første gang vi mødtes. Vi var begge lidt fulde, men stadigvæk var de ret eller andet. At tænke på det, fik mig bare til at smile som en idiot. Jeg sad helt alene på en meget behagelig bænk uden ryglæn. Drengene gjorde sig klar. Jeg kiggede lidt rundt, mest til venstre, så jeg lagde ikke mærke til at Harry kom fra højre side og satte sig. Jeg drejede hovedet og fik et chok. "Jeg har lige snakket med Niall," sagde han. "Han er lidt ked af det." Jeg svarede ikke. "Er det så slut mellem jer om tre dage?" spurgte han. "Du er vist meget nysgerrig, hva'?" Jeg kunne ikke li' alle de spørgsmål. "Nej, det er bare.. Jeg vil gerne vide hvad jeg kan gøre," sagde han. Han lagde armen om min skulder. "Eva, sig det.." Han begyndte at kilde mig i maven. Jeg er helt vildt kilden. "Ej, Harry stop!" Han tog det ikke alvorligt, fordi jeg grinte imens. Han havde stadig sin arm om min skulder. Han stoppede med at kilde mig. Jeg så op på ham. Han smilede. Hans fantastiske smilehuller gjorde ham bare så charmerende. Vi så hindanden dybt ind i øjnene. Pludselig kan jeg se at han kom tættere på. Jeg syntes at han var tæt nok på. Men hans fantastiske læber rørte mine, de var helt uimodståelige. Jeg tænkte mig ikke om. For ind trådte jo selvfølgelig Niall. Det startede med et smil og blev så til tårer. "Niall, det er jeg ked af," sagde Harry. Niall løb ud og Harry fulgte efter. Der sad jeg bare som en total idiot. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...