En London tur for livet. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2012
  • Opdateret: 9 jun. 2013
  • Status: Igang
Eva Smith er en helt almindelig pige fra England, men flyttede til Danmark da hun bare var fire måneder. Nu er hun 18, og er taget med sin mor til London. Forholdet til hendes mor er ikke det bedste, og derfor bliver Eva nødt til at bo ved sine to veninder, Kathrine og Sine. De tager til fest og Eva møder der en helt speciel fyr - Niall Horan. Det var som kærlighed ved første blik..

10Likes
2Kommentarer
1954Visninger
AA

10. Det føles ikke rigtigt mere.

Jeg vågnede kl. 10:12.. Men Niall var der ikke. Jeg gik ud på gangen, og er på vej mod køkkenet, men bliver stoppet, da Liam siger noget til Niall. "Niall.. Hva' er det nu din kæreste hedder?" "Vi er ikke kærester.." svarede han med en stille hæs stemme. Idet han siger det, får jeg en forfærdelig følelse i maven. "Elsker i ikke hinanden?" spurgte Liam så. "Liam, jeg elsker hende højt, men.." "Men? Hvad er der, Niall?" "Men hun tror ikke på et langdistanceforhold." "Er hun ikke herfra?" "Nej, hun er fra Danmark." Jeg går tilbage til værelset, og står på gangen foran døren, hvor jeg smækker den stille, men det er nok til at Liam og Niall hører det, og bliver afbrudt af mig. Jeg går ind i køkkenet og siger: "Godmorgen drenge," og smiler som om jeg ikke havde hørt noget af det de havde snakket om. "Godmorgen.." sagde Niall og kiggede ned i jorden. "Må jeg ikke lige snakke med dig Niall?" Jeg kan se at Liam og Niall sender hinanden et 'hvad-sker-der-nu' blik. "Øhm.. Ja selvfølgelig." Jeg trasker ud på gangen, med Niall i hælene. Jeg læner mig op ad væggen, og han står overfor mig med hænderne i hans bukselommer. Jeg går tættere på ham og kysser ham blidt på munden, kigger ham i øjnene, og er spændt på hvordan han reagerer. Han smiler ikke, han bider sig selv i læben. Jeg kunne også mærke at det ikke var et kys, som var noget dejligt kys. Det var bare sådan et normalt 'mor kys'. Jeg bliver flov og lister ligeså stille ind på Nialls værelse. Jeg lukker døren ligeså stille, men det nytter ikke noget, for Niall kom ind lige efter jeg lukkede døren. Han lukkede døren, og sagde stille: "Måske skulle du gå hjem nu.""Ja," svarede jeg bare, jeg turde ikke sige noget andet end det. Der var sådan en akavet stemning. Men jeg fik endelig samlet nok mod til at sige noget: "Hvad er det jeg har gjort?" Jeg fik en rusten stemme, for jeg var lige ved at sætte mig ned og bryde ud i gråd. Mine mundvige rystede. Jeg stod og gloede på ham med blanke øjne, men han svarer ikke. "Niall? Hvad er det jeg har gjort? Hader du mig nu?" "Hvis du alligevel rejser, kan jeg ligeså stoppe med at elske dig!!!" sagde han med en højt hævet stemme. "Du elsker sikkert heller ikke mig.. Da du kyssede mig.. Var det som om du bare kyssede mig, fordi du ikke ville have skyldfølelse.." Inden jeg når at sige noget, snakker han igen. "Jeg vil ikke.. Elske dig.. Men du gør det svært for mig.." Hans stemme blev skrøbelig, rusten. Han satte sig ned og en tåre trillede ligeså stille ned af hans kind. Endelig kunne jeg sige noget. Jeg sidder mig ned, ved siden af ham, og hviler mit hoved på hans skulder i et stykke tid, og så hvisker jeg til ham: "Niall.. Jeg elsker dig så højt, at du ikke fatter det. Hvis du vil ha' det, vil jeg blive hos dig forevigt. Niall Horan, du er den mest dybe, mest elskværdige og charmerende unge mand, som jeg nogensinde har mødt. Jeg elsker dig, glem aldrig det." Han smilte og svarede så: "Du er nok den bedste pige jeg har mødt.. Hvis du rejser, rejser jeg. Og jeg elsker også dig." "Vi skal nok klare den, Niall" sagde jeg, og gav ham et kram. Han kyssede mig i panden, og så sidder vi og snakker om det hele... Og det var så følelsesladet.. Det var som om vi sagde farvel allerede der. "Jeg vil aldrig miste dig," hviskede Niall til mig imens vi krammede, og gav mig derefter et kind-kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...