En London tur for livet. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2012
  • Opdateret: 9 jun. 2013
  • Status: Igang
Eva Smith er en helt almindelig pige fra England, men flyttede til Danmark da hun bare var fire måneder. Nu er hun 18, og er taget med sin mor til London. Forholdet til hendes mor er ikke det bedste, og derfor bliver Eva nødt til at bo ved sine to veninder, Kathrine og Sine. De tager til fest og Eva møder der en helt speciel fyr - Niall Horan. Det var som kærlighed ved første blik..

10Likes
2Kommentarer
2004Visninger
AA

14. De grønne øjne, de bløde læber - igen!

Vi var lidt sent på den, for Sine og Kathrine skulle komme med alt mit tøj. Men det var ikke så slemt vi var forsinket alligevel. Niall hjalp mig med at finde tøj. Jeg ville gerne have vi skulle passe lidt sammen. Jeg tog en sort og hvid kjole på, med nogle hvide stiletter med sorte neglanstrømper på. Han tog et gråt jakkesæt på. Han gik ud, han skulle vist snakke med Liam, som var på toilettet og gjorde sig klar. Jeg stod med siden til spejlet, ryggen mod døren. Jeg hørte gulvet knirkede men tænkte at det nok bare var Liam eller Niall. Pludselig mærker jeg to varme hænder omkring min talje. Jeg vendte mig om, og reagerede hurtigt på at det var Niall. Han trak mig ind i et kram. "Vi kører nu," sagde han til mig. Jeg skyndte mig at lægge mascaraen på bordet og tog så stiletterne på. Heldigvis var jeg så lille i forvejen, så Niall stadig var højere end mig, selvom jeg havde sådan nogle sko på. Han stod og poserede for sjov i spejlet. Han grinede af sig selv. Jeg gik hen til ham og lagde mine hænder på hans skuldre. Han placerede blidt sine hænder omkring min talje. Jeg kunne næsten ikke mærke det. Jeg kyssede ham, og så gik vi sammen ud i entréen. "Jeg kører!" Liam havde lige fået sit kørekort. Vi satte os ud i bilen. Niall og jeg satte os om på bagsædet. Jeg sad i midten, og Niall sad bagved Liam, som sad ved rattet. Jeg sad og havde en lydløs samtale med Niall i bilen, det handlede ikke om noget, vi lavede bare underlige, men sjove ansigter til hinanden. Jeg bemærkede at Liam tit kiggede i bakspejlet for at se hvad vi lavede. Jeg så at Niall kiggede på Liam, og så hen på mig. Han ville være sikker på at Liam ikke kiggede. Niall var vist ude på noget. Niall kiggede igen på mig, lænede sig ind over mig og kyssede mig. Han havde sine hænder under min kæbe. Jeg lukkede lige så stille øjnene. I et øjeblik glemte jeg alt om at han snart var afsted. Men efter det blev jeg mindet om det. Jeg sad og stirrede ud af forruden. Alle de røde lys foran os, og de hvide lys ovre på den anden side som styrtede forbi. Jeg mærkede Nialls hånd på mit lår. Han nussede det, og tog min hånd. Mit blik var rettet stift mod vejen. Han kom tættere på, for at se om jeg var der. Jeg sad stadig bare der. Han holdte stadig min hånd, men vendte sig om mod ruden, og lænede sig op af hans bildør. Det begyndte at regne. Jeg hørte dråberne på ruden. Der var helt stille i bilen. Jeg sad bare der uden tanker. Niall gav slip. Så vågnede jeg. Jeg kiggede hurtigt hen på ham. Det lagde han ikke mærke til. Jeg kiggede bare væk igen og lod som ingenting. Jeg lagde mærke til at han kiggede langsomt hen på mig. Og kiggede så væk igen. Der gik lidt tid med fortsat stilhed. Så kiggede han hen på mig. Jeg kiggede på mig. Han smilede. Jeg blev lettet. Vi sad og kiggede hinanden dybt ind i øjnene. Han kiggede væk igen efter lidt tid. Jeg tog hans hånd og kyssede ham på kinden. Han smilede lidt, mens han stirrede ud i luften. Jeg vidste ikke hvad han tænkte på. Jeg lagde mit hoved på hans skulder. Så nussede han mit hår. Liam drejede ind i siden, væk fra motorvejen. 

Endelig var vi der. Et eller andet diskotek. Vi stod udenfor i kø. Alle mulige kendte folk blev lukket ind. De skulle selvfølgelig stå på listen. To store vagter stod nemlig uden for døren. Paparazzierne stod og tog billeder. Der var to vagter mere, de stod og holdte paparazzierne væk. Nogle tog billeder af Niall. En råbte til ham: "Hvem er din kæreste?" kom det fra en af dem. Han råbte tilbage. "Eva!" Jeg reagerede selvfølgelig på det.  Det gik hurtigt, og endelig var det Nialls tur til at blive registreret. "Hun er med mig," sagde Niall. Vagten viste tegn til at vi kunne gå ind. Niall tog min hånd og så gik vi ind sammen. Jeg kiggede rundt på alle mulige kendte folk som var i feststemning. Jeg blev pludselig trukket med mod baren. Der sad Harry og Louis. Liam skyndte sig hen for at sige hej. Jeg gik med Niall, hurtigt, for han trak i mig. Jeg kunne høre at han grinte. Jeg elskede hans grin. Jeg var så heldig at jeg kunne høre på det hver dag. Han grinte generelt så meget. Jeg slap Nialls hånd og gik hen til Harry, lagde min ene hånd på hans skulder, og vi kyssede hinanden på kinden. En måde at sige hej på. Så gik jeg videre hen til Louis og gav ham et ordenligt kram. Jeg mærkede at der var en der prikkede mig på skulderen. Det var Harry. "Kan vi lige snakke?" Jeg kiggede på Niall som stod og snakkede med Liam og Louis og sad og grinte. "Ja." Han tog min hånd og trak mig med ud i et lille rum hvor der ikke var andre. Vi stod ret tæt. Han stod og kiggede mig dybt ind i øjnene. "Tak fordi du hjalp mig med Niall," sagde han. "Hjalp? Jeg tog jo bare telefonen." Jeg smilede forvirret. "Ja, men Niall sagde han aldrig ville snakke med mig igen. Men så da du var der.. Ville han godt. Og jeg ville bare sige tak," sagde han. "Det var også bare en stor fejltagelse," svarede jeg. Han gav mig et kram og kyssede mig på kinden. "Dejligt, det hele er godt igen. Skal vi gå ind?" Jeg nikkede. Han lagde sin hånd på min ryg, og fulgte mig tilbage til festen. Vi gik hen mod de andre. Zayn og Perrie var der også nu. Harry fulgte mig helt hen til Niall. Han lod som ingenting til at starte med. "Hvor var i henne?" spurgte han. Han lød skeptisk. "Vi var ude at snakke, om alt det der rod der skete," svarede jeg. Han troede heldigvis på mig. Louis stod og underholdte os allesammen. Jeg fulgte ikke rigtigt med. Pludselig så jeg to grønne øjne kigge på mig. Harry. Han smilede til mig. Jeg smilede selvfølgelig tilbage. Han gik langsomt mod mig, fjernede ikke blikket. Da han var henne ved mig, prikkede han til Niall. "Må jeg?" spurgte han Niall. "Ja, men pas nu på hende," svarede Niall. Jeg tog mine sko af. De gjorde helt vildt ondt. Niall sagde han nok skulle tage dem. Jeg kyssede ham, og gik med Harry ud på dansegulvet. Det var propfyldt med stemningsfulde mennesker. Han tog min ene hånd og placerede den anden bag min ryg. Jeg lagde min arm på hans skulder. Han kiggede ned på mig og smilede med hans skæve smil. Jeg smilede også op til ham. Han var ret høj. I forhold til mig. Men det var ikke  slemt. Lidt over et hoved højere. Han bøjede sig lidt ned. Han ville sige noget. Jeg stillede mig op på tæer. "Jeg føler mig godt tilpas når jeg er sammen med dig," sagde han. "Selvom vi ikke har snakket sammen så meget, og næsten lige har mødt hinanden, føler jeg at jeg har kendt dig hele mit liv. Som en søster, eller sådan noget." Jeg blev meget smigret. Jeg gav slip fra hans hånd og lagde begge mine hænder om bag hans nakke. "Jeg har det på samme måde," svarede jeg. Og jeg havde det faktisk rigtigt godt med ham. "Jeg vil gerne tilbringe mere tid sammen med dig," sagde han så. "Selvfølgelig sammen med dig og Niall." Jeg smilede og nikkede. "Det kan jo godt blive lidt svært, når jeres tour snart starter," sagde jeg. "Vi får ikke hinanden at se i meget lang tid. Men jeg vil tænke på Niall.. Og dig." Han smilede da han hørte det. "Og øhm.. Selvfølgelig de andre," sagde jeg så igen. Jeg ville ikke kun tænke på de to. Jeg så alle de andre komme ned på dansegulvet. Louis og Eleanor gik med Zayn, Perrie og Liam over til et bord. Niall gik ud mod Harry og jeg. "Jeg skal nok tage over nu," sagde han, da han kom. "Hvis jeg må?" "Selvfølgelig," svarede Harry. "De andre sidder derovre," sagde jeg til ham. Så vendte jeg mig om mod Niall og lagde mine hænder bag hans nakke. Han lagde sin hænder på mine hofter. Jeg kyssede ham. Pludselig blev der afspillet en stille sang. Af Westlife - Nialls yndlingsband. Sangen hed "Please Stay". Perfekt til øjeblikket. Han kyssede mig på hovedet og så stod vi og dansede stille. Og tæt. Sangen var tankevækkende. Hvordan bliver det når vi siger farvel? Hvad så efter det? Skal vi ses igen? Jeg kunne ikke lide de tanker. Jeg duftede til ham. Det havde jeg snart ikke mulighed for mere. Hans dejlige duft. Han varme smil. De øjne. Omsorgen. Den kærlighed han gav mig.. Var snart langt, langt væk fra mig. Og så skulle jeg tilbage til Danmark. Tilbage til min mor. Tankerne om at hun skulle trøste mig hver gang jeg tænkte på ham. Tilbage til alt. Uden ham. Han sagde pludselig noget imens jeg tænkte. "Jeg ville ønske jeg kunne tage dig med." Jeg svarede ikke. Tankerne kom tilbage. Hvad nu hvis jeg mister den følelse jeg har ligenu? Hvad hvis vi stopper med alt det hele? Hvis jeg mister ham forevigt? Det gik op for mig at mig og Niall snart ikke var sammen længere. Jeg gad ikke at tænke på det mere. Endelig kom der en mere festlig sang. Jeg smilede op til Niall og kyssede ham. Lod som om jeg var helt vildt glad. "Skal vi gå hen til de andre?" spurgte Niall. Jeg nikkede, tog hans hånd og så gik vi hen til bordet. Eleanor og Perrie sad og snakkede. Jeg satte mig ind, ved siden af Perrie. Og så satte Niall sig ved siden af. Det var et rundt bord. Lædersæder udenom. Perrie vendte sig om, og så faldt jeg i snak med dem. De spurgte hvor jeg kom fra og alt muligt! "Hvor lang tid har dig og Niall så kendt hinanden?" spurgte Perrie. "Siden sidste måned," svarede jeg. "Jeg kom her for at holde sommerferie, og så mødte jeg ham." "Nå! Er du ikke herfra da?" spurgte Eleanor. "Nej, jeg er fra Danmark," svarede jeg. "Det er utroligt at i kun har kendt hinanden i en måned," sagde Eleanor. "Louis sagde til mig at han snakkede mig Niall her til formiddag imens du sov. Niall sagde, at han elskede dig." Jeg smilede til hende. "Det måtte have været kærlighed ved første blik. Niall ville normalt ikke sige det efter en måned," sagde Perrie. Jeg smilede, men endnu mere end før. Det gik nok først op for mig nu, at jeg måske skulle holde på Niall. Jeg kiggede over på ham. Han sagde og snakkede med Liam og Louis. Jeg kyssede ham på kinden. "Ååårh," sagde Eleanor og grinte lidt. "I er altså søde sammen!" sagde Perrie. "Kom vi tager et billede!" sagde Eleanor og tog sin iPhone. Jeg satte mig tættere mod Perrie som lagde armen om mig. "Vi laver fjollede ansigter, okay?" sagde Eleanor. Jeg gjorde mig skiløjet ved at kigge ned på min næse. Dem der sad rundt om bordet kiggede lige da vi tog billedet, fordi der var blitz på. Louis kom over og lagde sig på vores skød. Med hovedet på Eleanors skød. Hun kyssede ham. Det var så sødt. Han satte sig op og landede på Perrie. Han tog hænderne rundt om hende og kyssede hende på hovedet. For sjov. Han var vist ret fuld. Eller så lavede han bare sjov. En mand kom med drinks til hele bordet. Jeg tog selvfølgelig en. Jeg var ikke i humør til at blive fuld, men jeg prøvede at skabe noget stemning. "Louis skal have shots!" råbte jeg. Louis' ansigt lyste op. "Vi går op og henter det til dig!" sagde Zayn. Jeg gik med Zayn op for at hente det. Jeg havde ikke snakket så meget med Zayn, men han virkede helt vildt sød. "Vi giver ham ti," sagde Zayn. Jeg grinte. "Ja!" Zayn fik et fad med ned. Vi gik ned til Louis med dem. Han gned sine hænder mod hinanden. Han tog et, og drak videre. Han stoppede ved det femte fordi det gik for hurtigt, men fortsatte så igen da han havde slugt det. Endelig havde han drukket de ti shots og sad og gyngede frem og tilbage. Hans øjne blev tunge, og så faldt han om. Han landede på Eleanors skød. Hun så bekymret ud. Hun klappede ham hurtigt på kinden. "Louis? Louis?" Han vågnede. "Hvad?" Eleanor åndede lettet op. "Årh godt." Så faldt han om igen. Zayn smilede til mig. Harry  sad og kiggede på Zayn, og så mig. Jeg gik hen til Niall og satte mig på ham. Han tog fat om mig for at jeg ikke skulle falde ned. Jeg sad sidelæns på ham. Jeg sad og grinte af Liam som havde hentet en tusch og nu sad og tegnede på Louis. Niall sad og kiggede på mig. Hele tiden. Så kiggede jeg også på ham. Han sad og kiggede på mig med et smil. Jeg kiggede ind i de blå øjne. "Du er så smuk," sagde han. Jeg kyssede ham. Rimelig lang tid. Så stoppede jeg for at kigge ind i de blå øjne. "Hvad skulle Harry?" spurgte Zayn. "GIk han?" spurgte Niall. "Ja," svarede Liam. "Jeg går ud og leder efter ham," sagde Zayn. Så gik han. "Han skulle sikkert hente drinks," sagde Liam. "Det håber jeg da," svarede jeg. Louis sad stadig der og gyngede. Nogle gange sagde han bare noget midt i det hele. Der gik lidt tid, så kom de tilbage. Harry kiggede på mig. Zayn satte sig bare over og kyssede Perrie på kinden. Han smilede ikke, overhovedet. Jeg så over på Harry. Jeg hviskede til Niall. "Jeg skal lige snakke med Harry. Der er noget galt, det ved jeg." Han nikkede. Jeg rejste mig op. "Harry, kom lige." Jeg gik mod det rum vi var i før. Jeg var iskold. Han fulgte efter. Jeg gik hen, åbnede døren, og stod og holdte dørhåndtaget indtil han kom ind. Så lukkede jeg døren. "Hvad er der?" Han kiggede ned. "Harry?" "Det er bare.. Jeg tror.." Han vidste ikke hvad han skulle sige. Jeg stod der med armene over kors  "Jeg tror jeg er.. Jeg tror jeg er forelsket," sagde han. Jeg åbnede øjnene mere, og gav slip, så jeg ikke længere stod og så arrogant ud. Hvad nu hvis.. Det var mig? "Bare da jeg så dig. Som om jeg.. Da du kiggede mig ind i øjnene, følte jeg mig som om jeg var i den syvende himmel. Det er hver gang det sker," sagde han. "Det går ikke Harry," sagde jeg lige så stille. Jeg kiggede ham ikke ind i øjnene på noget tidspunkt. Han tog hårdt fat på mine arme, lige under skulderen, og lænede sig ind over mig og kyssede mig. Jeg skubbede ham væk. "Hvad er det du laver?!" Jeg fik tårer i øjnene. "Jeg vil ikke svigte ham igen! Og du fortæller intet om det her!" Han nikkede bare. Jeg brød ud i gråd. Det blev for meget, det hele. Harry kom over og krammede mig. "Undskyld," sagde han. "Nej, det er bare det at i tager afsted om 3 dage! Det hele bliver bare for meget," sagde jeg. "Kom vi går ud til de andre," sagde Harry. "Jeg tror også snart vi tager hjem. Vi gik ud til bordet og så at de andre tog jakker på. "Kører vi nu?" spurgte jeg Niall. "Ja, Harry kommer og sover," svarede han. Jeg hentede mine sko og min jakke. Jeg tog Nialls hånd og så gik vi ud til bilen. Harry satte sig foran ved Liam. Liam startede bilen, og da vi var ved motorvejen, faldt jeg i søvn. 

Da jeg vågnede lå jeg i dobbeltsengen på Nialls værelse. Han var der ikke. Jeg tænkte over det der skete tidligere. Mine tanker om at Niall snart var på turné, og jeg var tilbage i Danmark. Jeg blev helt ked af det. Jeg var lige ved at græde, men så kom Niall ind. "Nå , du er vågen." Jeg svarede ikke. "Liam sover her åbenbart også," sagde han. Jeg smilede. Han tændte sin natlampe og gik op for at slukke loftlyset. Så lagde han sig ind til mig for at kysse mig. Efter det lagde han sig til rette, men slukkede ikke lyset. "Eva?" "Ja?" "Er det stadig os to efter turnéen?" spurgte han. Jeg sad og tænkte i lang tid. På alt. Otte måneder. Det var for meget. Jeg havde besluttet mig nu. Jeg gjorde det slut. "Nej." 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...