En London tur for livet. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2012
  • Opdateret: 9 jun. 2013
  • Status: Igang
Eva Smith er en helt almindelig pige fra England, men flyttede til Danmark da hun bare var fire måneder. Nu er hun 18, og er taget med sin mor til London. Forholdet til hendes mor er ikke det bedste, og derfor bliver Eva nødt til at bo ved sine to veninder, Kathrine og Sine. De tager til fest og Eva møder der en helt speciel fyr - Niall Horan. Det var som kærlighed ved første blik..

10Likes
2Kommentarer
2038Visninger
AA

5. Brændt af..

"Kom nu ud.. Vi vil se hvordan du ser ud!" siger Kathrine og venter spændt på at jeg skal komme ud i hendes kjole. Jeg kommer gående ud genert, for jeg har aldrig rigtigt været tilfreds med mig selv. "Kig dig selv i spejlet!" sagde Sine og smilede. Jeg vender mig om, og ser mig selv i den flotteste blå kjole og de mest elegante højhælede sølv sko. Nu er det ikke for at lyde selvglad, men jeg så pisse godt ud. "Du ligner jo en million!" sagde Kathrine. "Årh, hvor du sød, Kathrine!" svarede jeg. "HAN ER HER NU!" skreg Sine inde fra stuen. "Okay, har du alt klar?" spurgte Kathrine "Ja, det tr.." "Okay, du har alt klar! Kom nu, ha' god date!" afbrød Kathrine, uden jeg får et ord indført. Jeg skynder mig ned på fortovet og venter på at Niall kommer. Jeg står på kanten, og fryser helt vildt meget. Jeg ser alle mulige biler. Men ingen af dem er Niall. Jeg blev lidt små-bekymret, for han skulle have været der for en halv time siden. Jeg begynder ligeså stille at gå imod resturanten, for mine veninder står og kigger på, og det var ret pinligt. Imens jeg går tænker jeg bare at han sidder på resturanten. Det begynder at støvregne så jeg skynder mig, for resturanten var kun nogle huse væk. Da jeg endelig kommer derind, ser jeg alle mulige mennesker. Udover Niall. Jeg tager det roligt, og siger til mig selv at han er berømt, så han har nok lidt travlt. Den ventetid føles så lang. Og det er den virkelig også. Jeg havde ventet der i 1½ time, og han var stadig ikke kommet. Det var så pinligt, for tjeneren havde været der fem gange, og spurgt om jeg ville have noget at drikke eller spise, men alle gangene har jeg sagt at jeg venter på en person. Da der var gået 2 timer blev jeg mistænksom og ikke mindst skuffet og ked af det, og jeg besluttede at jeg gik hjem og bare sagde at "vores date gik godt" som den jo overhovedet ikke gjorde. Regnen var heldigvis holdt op, men det var mørkt, og jeg havde svært ved at se, men jeg fandt hotellet og gik så op på 5. etage hvor mine veninder boede. Jeg bankede på, for jeg sagde ikke at jeg kom herhen efter vores såkaldte date. De åbnede og jeg lod som ingenting, og prøvede på at smile. Men det kunne jeg bare ikke. Da Sine åbnede døren, og jeg kiggede hende i øjnene, kunne jeg bare ikke lyve. Jeg brød ud i gråd. Hun krammede mig og sagde jeg skulle komme at komme indenfor. Jeg lånte noget af Kathrines nattøj, for vi brugte den samme størrelse i tøj. De gav mig is, som man jo typisk spiser når man lige har fået knust sit hjerte, eller lignenede. Vi sad med tæpper og så en rigtig pige/tudefilm. Mens vi så den var den eneste jeg tænkte på Niall. Jeg gik væk, midt inde i filmen, for lige pludselig blev jeg bare vildt sur. Kathrine og Sine gik efter mig, og spurgte hvad der var galt. Jeg svarede ikke, jeg gik videre og slog på puder og alt muligt. Til sidst knækkede jeg sammen, og brød ud i gråd. På grund af én person. En eneste person. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...