The fire in your heart ~ 1D

Destiny er en pige på 17 år. Hendes 18 års fødseldag nærmer sig.Hun er meget spændt, da hun har fået lov til at tage ud og rejse med en veninde når hun er fyldt 18 år. Hun ligger mange planer om, hvor hun vil hen. Hendes bedste veninde, Beverly, skal med hende.
De har store planer for ferien. De vil gerne møde nogle nye venner, og muligvis ende med af få en sommer romance, så måske, hvem ved, kan ende med at seriøst forhold.
I denne Movella følger vi Destiny og Beverly på deres skønne ferie, som ender med ikke at være lige det de havde regnet med.... Hvad vil der ske?

5Likes
10Kommentarer
1300Visninger
AA

3. Skal i allerede gå?

Beverlys synsvinkel

 

Åhh nej... Men bedste veninde er ved at få tæsk.... AF MIN EX... Det kan ikke være godt. Jeg har en kæmpe klump i halsen, og jeg er ved at skrige, men jeg kan ikke. Jeg er i chok lige nu. Jeg kan ikke bevæge mig overhoved. Jeg er som fortryllet... Men ikke på den gode måde. 

Destiny skriger, og det skære mig i hjertet. Jeg føler mig magtesløs overfor denne situation. 

"STOP DET DER BRIAN!!" Får jeg endelig fremstammet. Brian ser på mig med et meget vredt blik som får mig til at tænke på, om det nu også var det bedste jeg kunne have gjort. Jeg er ved at gå i panik nu... Hjælp! Hvad skal jeg gøre. 

Der lyder en 'smok' og Destiny ligger på gulvet og bløder ud af næsen. Jeg er så bange. Hvorfor havde jeg ikke stoppet det? Hvorfor skulle det gå ud over hende og ikke mig? Hvorfor var Brian så meget oppe at køre? En masse spørgsmål fløj rundt i mit hoved. Jeg var som forstenet. Jeg kunne intet stille op. Jeg faldt sammen på gulvet i gråd. Hvorfor havde jeg dog ikke stoppet ham? Jeg var sur på mig selv over det her, men jeg mest af alt sur på Brian. Hvordan kunne han gøre det? Han er bare blevet så ond efter jeg slog op. Det giver ikke mening. Han havde forsikret mig om, at han var kommet videre.

Han så trugende over på mig. Hvor følte jeg mig dog lille og skrøbelig. Jeg ville skrige, men kunne ikke få en lyd ud. Jeg rystede over det hele.... Ligesom de der små hunde... Hvad er det nu de hedder? Chi... Chihu... Chihuahua, det var det det hed. Yaay... Eller noget.

Døre sprang op. Det stod Robbin. Yaay, nu var vi redet. 

Robbin så forvirret ud. "Jeg hørt et skrig herudefra. Hvad er der sket?" Han var helt rundt på gulvet. Han kiggede på mig, så på Brian og så på Destiny. Det var som om, at det ikke rigtigt var gået op for ham, hvad der var sket.... Og så alligevel. Der var ved at samle sig tåre i hans øjne. 

Brian pustede sig op, og stormede hen mod Robbin. "DU SKAL BARE BLANDE DIG UDENOM!!" Skreg Brian. Han løftede næven, men Robbin undveg, da Brian var meget beruset, og derfor ikke var så kordineret i sine bevægelser. Robbin vendte sig hurtigt om og stod ud efter Brian. Det sagde bare småkage, og så lå Brian i gulvet. Han var gået ud som et lys. Stolt på Robbin over på mig med et tilfreds smil. 

"hjælper du mig ikke lige med, at få ham slæbt ud? Han er meget tung" Sagde Robbin. Jeg lukkede døren op udtil. Vi havde ringet til Brians forældre som nu var på vej hen efter ham. Efter vi havde fået sendt ham ud af huset gik vi ind til Destiny, som var ved at komme til sig selv igen. "Du bløder jo søde!" Sagde Robbin fortvivlet. Jeg rystede bare på hovedet "No shit Sherlock!" Han grinte lidt. 

Vi fik Destiny ind på en sofa og fandt en våd klud til hende. Hun var helt tavs, og jeg kunne se, at hun var i chok over hændelsen. Forståeligt nok... Det var jeg også lidt. Hun var træt, men nægtede at gå ind og sove, da det jo var hende som var værtinde til festen. Det ville jo ikke være cool hvis hun bare gik lige pludselig. 

Klokken havde nu rundet 04:00, og gæsterne var ved at være forduftet. "Hvor er mennesker bare kedelige nu til dags!" Destiny kunne ikke forstå, hvorfor alle gæsterne var ved at gå. "Hvorfor skal de allerede hjem? Klokken er ikke så mange, og jeg vil feste til solen står op. Jeg vil ikke bare stoppe nu!" Hun var lidt mobset over gæsternes forduften. "Jeg tror bare vi skal sove nu. Jeg er også ved at være træt. Hvad med jer?" Jeg så skiftevis på Destiny og Robbin. "Jeg er ved at være godt træt nu, og de her basser skal jo også være klar til i morgen" Sagde han, og hentydede til sine muskler. Jeg himlede med øjnene af ham, og han grinede lidt. 

"Må jeg sove her? Jeg vil ikke hjem" Spurgte Robbin. Destiny nikkede som et ja. Vi gik op på værelset, redte op til Robbin og mig, og så lagde vi os ellers til at sove. Det havde været en lang og nervepirrende dag. "Godnat i to tosse tøser!" Sagde Robbin drillende og lagde sit hoved på hovedpuden. "Godnat din kamphane!" Gav jeg igen. Destiny var faldet i søvn. Derpå lagde jeg mit hoved ned og lukkede øjnene. Jeg fald hurtigt i en dyb og skøn søvn.

 

________________________________________________________________________________________________________________

 

Hej allesammen.

Hvad synes i? Smid gerne en kommentar , hvis i lyster. Modtager som altid gerne kritik ;)

Love U guys :D Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...